/energi

Klimaminister: Danmark skal gå forrest for at redde klimaet

Information: Danmark skal vise, at det kan betale sig at investere i klimaet, for det er naivt at tro, at der automatisk kommer en international aftale, lyder det fra Martin Lidegaard.

Af Kasper Brøndgaard Andersen, mandag 17. okt 2011 kl. 06:21

Det er afgørende, at lande som Danmark viser omverdenen, at det kan betale sig at investere tiltag, der gavner klimaet. Vi skal se det som en kamp for arbejdspladser og en stabil økonomi, lyder det fra klimaminister Martin Lidegaard (R). Før det sker, kommer der ikke en ambitiøs international aftale.

»Op til COP15 havde jeg et håb om og nok også en tro på, at det kunne lade sig gøre at presse de enkelte lande til at styrke deres målsætninger gennem den her internatio­nale proces. Men COP15 viste for mig mere end noget andet, at det kan man ikke,« siger Martin Lidegaard til Information.

»Man stikker sig blår i øjnene, hvis man tror, vi kan læne os tilbage og vente på, at FN lægger planen for os.«

De konservatives klimaordfører, Benedikte Kiær, mener, at Martin Ligegaard undergraver Connie Hedegaards arbejde som klimakommissær:

»Man er nødt til at tro på det,« siger hun med henvisning til en international aftale.

»Det er trist, at Martin Lidegaard på den måde modarbejder hende ved at gå ud og sænke ambitionsniveauet for en international aftale.«

Læs hele historien hos Information



17. okt 2011 kl 09:11

Morten Grosbøl

Religiøs tro

Selvfølgelig skal vi svine mindst muligt, men det kræver en nærmest religiøs tro, at gå med på CO2 hysteriet. Svensmark m.fl. har leveret meget bedre hypoteser.


17. okt 2011 kl 09:24

Flemming Ulbjerg

Re: Religiøs tro

Religion eller ej.

Der er penge i det. Masser af penge.

PS. Der er også masser af politik i det, i form af afhængihed eller uafhængighed af nogle få eksportører af fossil energi.


17. okt 2011 kl 10:11

Jens Frederiksen

Fossil energi

Jeg er enig méd Flemming i at der er masser af penge i CO2 hysteriet selv om der er tale om den er "religiøst betinget". Vi snydsr os selv ved at tro at kun eksportører af fossil energi (der menes vel kul og olie) gør os afhængige - det er vi nemlig i lige så høj grad af de fleste metaller som forudsættes at være til stede for enhver produktion. De er meget energitunge og bruges som "eksportmedium" for fossil energi . Det gælder især aluminium og magnesium som for det sidstes vedkommende hovedsageligt produceres i Kina med anvendelsen af store mængder fossil energi. Sådanne burde produceres på steder med stor afstand til aftagere af store mængder el men med rigelig adgang til vedvarende energi i form af hydro og jordvarme - som for eksempel Island og Grønland.


17. okt 2011 kl 10:24

Bjarke Mønnike

Re: Fossil energi

Man er da allerede igang i Grønland og i Island

I Grønland

http://www.information.dk/1578...7886

I Island

http://sermitsiaq.ag/node/6399...3998


17. okt 2011 kl 10:25

Brian Nielsen

Lille Danmark,,

Lille danmark skal gå forrest, for at presse omverdenen,,,,Det får mig til at tænke på den gamle vits:
En elefant og en mus går over en bro - der buldrer under vægten.
det får musen til at sige til elefanten:

" Iiih - Hvor vi tramper!! "

Jeg tror ikke elefanten siger noget,,,,Den tramper bare videre.


17. okt 2011 kl 12:48

avatar

Jon Bendtsen

Re: Religiøs tro

Selvfølgelig skal vi svine mindst muligt, men det kræver en nærmest religiøs tro, at gå med på CO2 hysteriet. Svensmark m.fl. har leveret meget bedre hypoteser.

Hvilke dele af CO2 er det du ikke mener er videnskabeligt bevist?

1) at CO2 i atmosfæren er en drivhus gas?
2) at mængden af CO2 i atmosfæren stiger?
3) at det primært er menneskets som udleder CO2 til atmosfæren?
4) at temperaturen stiger?
5) at den primære kilde til temperaturstigningen er CO2?
6) at stigende temperatur vil skabe omvæltninger i naturens skrøbelige økologiske balance?
7) at denne omvæltning vil skabe problemer for menneskeheden?


17. okt 2011 kl 13:06

stig per andersen

Re: Fossil energi

Hej Bjarke

Sq nogle løjerlige fætre de skal leve med oppe i den nordlige del af Rigsfællesskabet ...

http://www.business.dk/industr...land

Er du hoppet på kinøjservognen på det sidste?


17. okt 2011 kl 13:43

Svend Ferdinandsen

Re: Re: Religiøs tro

Hvis jeg tager det i tur og orden:
1) Ja, men effekten er usikker
2) Ja
3) Ja, og nej. Naturen udleder og samler meget meget mere.
4) Ikke i øjeblikket. Climate4you (greenhousegasses)
5) Hvilken temperaturstigning
6) Vil det. Og ved hvilken temperatur ville det.
7) Spekulationer, se ovenstående.
Kan stærkt anbefale Ole Humlums http://climate4you.com/ og lidt kritisk sans.

Klimaet har altid ændret sig, og tanken om at vi kan påvirke det i nogen nævneværdig grad er overtro. At vi så yderligere foregøgles at vi kan holde det konstant er endnu vildere. Desuden så taler alle teorierne om CO2 kun om temperaturen, og det er altså kun en brøkdel af klimaet.
Tænk over at klimaet er vejret midlet over en passende årrække, og du vil blive grinet ud hvis du foreslog at ændre eller fastholde vejret.

Hvis vi endelig skal køre på skrækscenarier, så er en afkøling væsentlig værre end lidt opvarmning, og historisk har det gennemgående været koldere, meget koldere.
Hvis afkølingen mellem 1958 og 1978 gentager sig nu efter 2004, mon så CO2 også får skylden for det, efter lidt databehandling af klimaforskerne.
De har jo skiftet fra GW til klimaændring, og en ændring kan jo gå begge veje. Udover det så er klimaet ikke sådan at midle, så en ændring kan være hvad som helst, og koblingen mellem klodens middeltemperatur og klimaet rundt på kloden er ikke eksisterende.
Udover alt dette så skal vi ikke svine, og det er udmærket at begrænse forbruget af fossile brændstoffer af mange andre grunde end "klima", men CO2 er altså ikke en farlig gas. Det er meget værre med for lidt CO2.


17. okt 2011 kl 14:04

Bjarke Mønnike

Nej SPA

Men det er Alcoa, der jo er et amerikansk fima fra nationen med mange arbejdsløse :o)


17. okt 2011 kl 14:32

Søren Rosdahl Jensen

Re: Religiøs tro

Hvis jeg tager det i tur og orden:
1) Ja, men effekten er usikker
2) Ja
3) Ja, og nej. Naturen udleder og samler meget meget mere.
4) Ikke i øjeblikket. Climate4you (greenhousegasses)
5) Hvilken temperaturstigning
6) Vil det. Og ved hvilken temperatur ville det.
7) Spekulationer, se ovenstående.

Nej effekten af CO2 er ikke usikker. Det der er diskussion om er hvor meget opvarmningen fra CO2 forstærkes af feedback processer, dvs. hvor stor er klima-sensiviteten.
Ja naturen udleder OG optager samlet mere end de menneskelige udledninger. Men faktisk er stigningen i CO2 kun ca. 15 Gt/år mens de menneskelige udledninger er ca. 26 Gt/år (tallene har jeg herfra: http://www.skepticalscience.co...tm).
Naturen virker altså modsat menneskets udledning. Derudover viser analyser af kulstof-isotoperne i den atmosfæriske CO2 at den er fra menneskets udledninger.
Temperaturen stiger. Det er et faktum, men det er svært at se af graferne over den globale middeltemperatur da der er store variationer fra år til år. Hvis man regner på tallene skal man bruge mellem temperatur-data fra min.14-18 år før man kan se et signifikant (95%) signal i form en lineær tendens.
Teknisk set kan man sige at den statistiske power af den test man bruger er for lav for kortere tidsperioder end 14-18 år. Derfor er udsagn som "det er ikke blevet varmere de sidste n år" hvor n<14 ikke særlig informative.


17. okt 2011 kl 14:41

Morten Grosbøl

Tak

@Svend Ferdinansen
Lige mine ord!


17. okt 2011 kl 18:53

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Religiøs tro

Selvfølgelig skal vi svine mindst muligt, men det kræver en nærmest religiøs tro, at gå med på CO2 hysteriet. Svensmark m.fl. har leveret meget bedre hypoteser.

Hvilke dele af CO2 er det du ikke mener er videnskabeligt bevist?

1) at CO2 i atmosfæren er en drivhus gas?

Drivhus gasser findes ikke. Ideen er tilbagevist med Bohrs atomteori fra 1913.

2) at mængden af CO2 i atmosfæren stiger?

Jo mængden af CO2 i atmosfæren stiger og falder hvert år. Indholdet ændre sig også lidt over tid.

3) at det primært er menneskets som udleder CO2 til atmosfæren?

Nej, det er havet.

4) at temperaturen stiger?

Temperaturen er aftaget betydeligt siden stenalderen. Det er bare om at vælge en rigtige periode at se på, så kan du finde en stigning eller et fald.

5) at den primære kilde til temperaturstigningen er CO2?

Temperaturstigning tilføre mere CO2 til atmosfæren.

6) at stigende temperatur vil skabe omvæltninger i naturens skrøbelige økologiske balance?

Nu har naturen overlevet langt større omvæltninger.

7) at denne omvæltning vil skabe problemer for menneskeheden?

Ja, en global afkøling vil give hungersnød.


17. okt 2011 kl 21:36

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Re: Tak

@Svend Ferdinansen

Lige mine ord!

@Morten Grosbøl og Svend Ferdinansen:

I er mig nu noget skråsikre! Jeg vil overhovedet ikke udelukke at I har ret, men på den anden side er der også gode indicier for, at stigende CO2 i atmosfæren øger temperaturen på planeten.

Men hvorom alting er, så er I røget lidt ud ad en tangent. Det vil jeg forsøge at rette op på i et indlæg herunder.

Venlig hilsen Thomas P., Emdrup


17. okt 2011 kl 21:44

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Danmark skal vise, at det kan betale sig

Jeg er desværre helt enormt pessimistisk mht. klimaministerens evne til at vise at det kan betale sig at investere i vedvarende energi, for det er det, hr. Lidegaard mener.

Ingen vedvarende energikilder kan klare sig uden økonomisk støtte. Vindkraften - den absolut mest effektive vedvarende energikilde - har vi nu haft i ca. 30 år, men fortsat skal den subsidieres voldsomt for at blive til noget. Dette med voldsomme omkostninger hos energibrugerne til følge - og til skade for vores allerede udfordrede konkurrenceevne.

Jeg er normalt optimist, men lige på dét punkt er der virkelig svært.


17. okt 2011 kl 22:44

avatar

Troels Halken

Re: Danmark skal vise, at det kan betale sig

Jeg er desværre helt enormt pessimistisk mht. klimaministerens evne til at vise at det kan betale sig at investere i vedvarende energi, for det er det, hr. Lidegaard mener.

Jeg vig sige at jeg er pessimistisk med alles evne til at vise en god forretningsplan for VE for samfundet. Vi kan ikke leve af at klippe hinanden.

De rød-grønne vil nok mumle et eller andet om eksport, men siden at en global klimaaftale er død, så kommer der ikke en international efterspørgsel på det foreløbigt. Ingen politikere kan forsvare at deres land skal gå enegang med højere energipriser i den nuværende økonomiske situation overfor sine vælgere. Hvis de vil genvælges.

Jeg tvivler endda på at den nye regering tør det. Mon ikke at det er sandsynligt at det bliver ved lidt flere vindmøller og så skåltalerne. For dansk økonomi og danske jobs, så må man håbe det.

Vh Troels


18. okt 2011 kl 01:35

Svend Ferdinandsen

Re: Danmark skal vise, at det kan betale sig

Alle de arbejdsløse kunne jo sættes til at dreje vindmøllerne rundt når det ikke blæser :-)


18. okt 2011 kl 07:50

avatar

Troels Halken

Re: Danmark skal vise, at det kan betale sig

Alle de arbejdsløse kunne jo sættes til at dreje vindmøllerne rundt når det ikke blæser :-)

Det kan være at regeringen bestiller nogle med håndsving ;-) Og så udskriver de arbejdsløse til tvangsarbejde, nå, nej, tvangsaktivering i det nationale selskab ;-)

Vh Troels


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk