Som følge af den ønsketænkende og romantisk anlagte menneskelige natur er der en række banale nationaløkonomiske sammenhænge, som vi i disse år meget nødig ser i øjnene. Især – tror jeg nok – hvis man tilhører gruppen af midaldrende, der har hovedparten af pensionsopsparingen placeret i aktier.
I Airbussen på vej hjem fra en forretningsrejse læste jeg i mandags en tankevækkende klumme i Financial Times om netop dette paradoks. Den synes jeg, I andre også skal læse.
Titlen er ’Some uncomfortable truths’ og forfatteren er kommentator, investeringsrådgiver mv. Robert D. Arnold, som er en kynisk analytiker, der – i modsætning til de fleste af os andre – gerne ser virkeligheden i øjnene. (Hvis I ikke allerede abonnerer på den fremragende britiske avis, kan I læse artiklen imod at registrere jer, hvilket er nemt og gratis – bare klik på titlen herover.)
Som en smagsprøve får I nogle pluk i de 'banaliteter' Rob Arnott remser op.
– Hvis et lands arbejdsstyrke vokser hurtigt, kan bruttonationalproduktet vokse hurtigt. Hvis arbejdsstyrken vokser langsomt (tænk på de næste 20 år) vil BNP vokse langsommere. De, der går og venter på, at vore politikere skal finde en magisk formel til at skabe ny vækst, venter derfor forgæves (danske politikere snakker faktisk alle sammen om denne magiske nye økonomiske vækst, som kommer lige straks og redder landet…).
– Låntagning i dag skaber omkostninger i morgen, hvilket gælder både for lande og for familier. I lande med store gældsbyrder vil BNP derfor – alt andet lige – vokse langsommere, end hvis deres gældsbyrder var mindre.
– Statsunderskud, der er større end den reelle vækst i BNP, kan ikke fortsætte evigt. Storbritannien, Grækenland, Irland, Japan og USA vil alle få budgetterne i balance i løbet af få år – for enten griber regeringerne ind og genopretter selv balancen – eller også klarer markedskræfterne processen for dem.
(Jeg kan for egen regning tilføje, at det på en måde er en skam, at Grækenland, Irland, Italien m.fl. eurolande ikke kan devaluere de nødvendige 20-40 pct. på grund af Euro-bindingen. Så ville almindelige grækere, irlændere osv. blive fattigere og få forbedret deres konkurrenceevne uden al den ballade, vi nu er vidne til)
– Indtjening og udbytter kan ikke forventes at vokse hurtigere end BNP på ubestemt tid.
Arnolds konklusion er, at BNP-væksten i de udviklede lande vil hæmmes mærkbart af de omkostninger, der er forbundet med den stigende gældsbyrde, den uundgåelige (og smertefulde) tilbagevenden til balance i budgetterne og af den faldende arbejdsstyrke og mangel på yngre. Det vil være den ’nye normale’ situation.
Imens vil de nye markeder – herunder bl.a. BRIK-landene – få styrket væksten i BNP fra en strøm af yngre i arbejdsstyrken og med både underskud og gældsbyrder, der er gennemsnitlige. Disse landes økonomiske fremtid ser derfor lys ud i forhold til vores.
”Invester i overensstemmelse hermed”, slutter Arnold formanende.
Pokkers, jeg skulle have skiftet til lange 4-procent obligationer for 4-5 år siden, nu er renten alt for lav til at hamle op med inflationen...
Rrrrrr!
Petersen, overingeniør
14. okt 2011 kl 17:22
Endelig et indlæg der rammer den økonomiske virkelighed.
Er der nogen der gider at sende Helle, Villy, Magrethe og Johanne et link til den artikel på FT?
Måske har de allerede set det, med de udspil de kommer med, ser det ud som det er gået op for selv den røde fløj i folketinget.
Pokkers - lige som man fik lidt udbytte af Steve Jobs.
Kolonihavetid igen.
14. okt 2011 kl 22:23
Overingeniørens indlæg er godt, så længe man religiøst tror på uendelig vækst.
Hvis det fundament bryder væk, så vælter alt.
Bent.
14. okt 2011 kl 23:33
Hvis man gør de rigtige forudsætniner kan man få hvad som helst til at stemme. Hvad er fremtidsudsigterne for Afrika som vrimler med unge mennesker. Hvad er fremtidsudsigterne for Kina som bruger mere og mere af sin vækst til at kompensere for forureningeskader? Hvad sker der med Indien når der ikke mere er vand til landbruget?
BNP er et elendigt pejlemærke for investeringer i en verden som er ved at løbe tør for resourcer og ved at kvæles i eget skidt. Overingeniøren skulle måske begynde at se virkeligheden i øjnene.
Mvh Søren
15. okt 2011 kl 08:28
Hvis man ser isoleret og afgrænset på et lands vækstmuligheder passer det fint.
MEN, da vi er i en "globaliseret" økonomi, er mulighederne væsentligt anerledes. Der er store vækstområder, vi kan koble os på, BRIK landende feks. På et tidspunkt passerer de grænsen, hvor egenforbruget overhaler eksporten. Kina er ved at nærme sig, med deres hastigt voksende middelstand.
Vores opgave er, at finde de rigtige produkter og den rigtige kvalitet til dem.
Mvh.
Jan
15. okt 2011 kl 09:52
Endelig et indlæg der rammer den økonomiske virkelighed.
Er der nogen der gider at sende Helle, Villy, Magrethe og Johanne et link til den artikel på FT?
15. okt 2011 kl 10:19
Hej Anders.
Jeg er enig i dine BNP betragtninger, især at BNP er et elendigt mål for et lands velstand eller tilstand i det hele taget.
Men grundlæggende så tror jeg at de vestlige lande skal indse at deres vækst i BNP i fremtiden mestendels vil komme fra inflation i stedet for af produktivitetsændringer.
Igennem lang tid er der strikket en spændetrøje af regulering for at forringe virksomhedernes muligheder og friheder, og det første resultat er færre ansatte og flere outsourcinger til lande hvor omkostningerne er mindre.
Det næste resultat er som du er inde på en større strukturel arbejdsløshed. I Danmark har vi et meget stort strukturelt problem der blev skabt af udviklingen der tog fart i starten af 60erne. Velfærdsstatens negative effekter på samfundsstrukturen vil på et tidspunkt skinne ret klart igennem. Hvor ofte hører man ikke politikerne gøre sig til de svages beskytter? Det klinger oftest meget hult når de love og regler de gennemfører i virkeligheden gør vilkårene ringere især for de svage der tjener deres egne penge.
Tænk på afgifterne på energi, mad, fedt, alkohol etc. der efter sigende forsøger at beskytte de svage mod deres egne fristelser.
15. okt 2011 kl 14:53
Igennem lang tid er der strikket en spændetrøje af regulering for at forringe virksomhedernes muligheder og friheder, og det første resultat er færre ansatte og flere outsourcinger til lande hvor omkostningerne er mindre.
15. okt 2011 kl 16:59
Overingeniørens parentes om det ulyksalige i at PIIGS-landene ikke kan devaulere er helt central når man skal forstå årsagerne til de nuværende problemer, omend jeg naturligvis er enig i at strukturelle faktorer er en del af fortællingen også. Landenes EURO-medlemsskab fungerer i øjeblikket som en spændetrøje der gør det meget svært at forbedre deres relative konkurrenceevne i forhold til de rige euro-lande. Hvis man fra centralbankens side så i det mindste var villig til at tolerere en lidt højere inflation så ville der måske være plads til at tilpasningen kunne ske ved at de rige lande som Tyskland i en periode oplevede højere inflation end Spanien et.al. Men europæisk pengepolitik er som bekendt modelleret over tysk inflations-paranoia, så Europa er fucked.
16. okt 2011 kl 11:49
JO; tyskerne har en meget god grund til inflationsparanoia, de har prøvet den på egen krop. Du kan også se på Zimbabwe, der oplever det samme lige nu.
Hvis grækerne indfører darchma og devaluerer i stor stil, er virkningen for den enkelte græker den samme, som når de nu sættes ned i løn. En devaluering og inflation udhuler løn og pensioner. Kortsigtet skabes der vækst, men metoden belaster de lande, der handles med. Derfor så vi før i tiden toldmurene, der modregulerede denne form for nedskrivning.
Nu har vi EU og en fælles toldpolitik, derfor kan vi ikke have devalueringer og hyperinflation indenfor sammenslutningen.
Den vej EU forsøger at styre ud af krisen på, er den eneste farbare.
Det oprindelige problem er, at da Euroen indførtes skulle man have sænket tempoet og ambitionsniveauet. Man vidste udmærket at grækerne og italienerne havde pyntet på tallene. Det var derfor tyskerne forsøgte at sætte en bremse ind i systemet. AT vi så rendte ind i en økonomisk krise, der rystede globalt og ikke kun lokalt, kan hverken EU eller tyskerne gøre for. Der skal du nok skyde på USA og Bush, der fjernede alle økonomisk og finansiel kontrol med spekulationsmarkedet, SAMT de politikere der fulgte i fodsporene, derimellem vore egne. Der er den reelle årsag.
Mvh.
Jan
16. okt 2011 kl 17:19
Den påstand kunne jeg godt tænke mig at se dokumentation for.
16. okt 2011 kl 17:25
Blot fordi hyperinflation er en teoretisk mulighed hvis man vælger at tage hovedet under armen, så er det ingen undskyldning for at føre for stram pengepolitik i europa i dag. Og foreløbigt er der intet i tallene for inflationsforventningerne der tyder på at hyperinflation er lige om hjørnet.
Mht du skriver med at inflation og devaluering udhuler lønningerne så er det jo hele pointen! De sydeuropæiske lande er nødt til at for genoprettet deres relative konkurrenceevne . Det kan ske ved at sænke reallønningerne men det har jo gang på gang vist sig at være meget svært at gennemføre i praksis. Alternativt kan man tage inflation og devalueringer til hjælp, og især sidstnævnte har til gengæld vist sig at kunne være ganske effektive. Se fx. på Polen og Sverige efter finanskrisen. Og Island for den sags skyld.
Så nej jeg må fastholde at det som de europæiske (tyske) ledere har gang i i øjeblikket er helt nuts. Glem alt om blot at skyde skylden på Bush og USA. Det fantastiske er at hvis du kigger i arkiverne tilbage i 90erne hvor man diskuterede valuta-unionen, så vil du kunne finde masser af økonomer som forudså de problemer vi står med nu, mere eller mindre spot on. En valutaunion der omfatter meget forskellige økonomier uden en "finans-union" der kan hjælpe med udglatte regionale forskelle. Det kunne ikke gå anderledes.
16. okt 2011 kl 18:24
JO; lavinen startede med de værdiløse ejendomslån fra USA, der blev viderefinansierede i camouflerede lånepakker i europa og asien. Ratingselskaberne var ovenikøbet selv med på vognen ved at godkende dem. Så, jo, jeg vil blame en uansvarlig Bush administration for at slå alle advarselslamper og bremser fra. Såvel som vore egne politikere for at gøre det samme.
Hyperinflation er ikke blot en teoretisk mulighed, den er reel. Desuden er det nok med en to-cifret, som vi havde i DK i 60-erne og 70-erne. Den eneste grund til at vi som forbrugere kunne følge med, var den såkaldte "løfte-paragraf", der udlignede inflationen på lønsiden. Den blev så heldigvis afskaffet, da inflationen kom under kontrol. Så, nej, jeg vil fastholde at høj inflation og devaluering, er noget der skal undgåes.
EUs finanspolitik er hård kost for grækerne, men de må æde den, for deres politikere kørte et totalt uansvarligt finans og skattesystem i årevis. Jeg har ikke ondt af dem, fordi det svarer til at køre med olielampen lysende uden at gribe ind.
Mvh.
Jan
16. okt 2011 kl 19:01
Den påstand kunne jeg godt tænke mig at se dokumentation for.
Ferieloven.
Fagforeningerne.
Arbejdsmiljølovgivningen.
16. okt 2011 kl 19:24
Hvis du ser du på indices over amerikanske boligpriser så opdager du at bolig-markedet faktisk peakede noget inden finanskrisen for alvor satte ind så det er ikke så simpelt som du forsøger at gøre det til. Det er også velkendt at de amerikanske banker alt til trods var, og stadigvæk er, i bedre forfatning end de europæiske. Misforstå mig ikke - jeg er helt med på at blame Bush-regeringen for alt muligt, men jeg mener det er meget problematisk at give det indtryk at de finansielle problemer vi har i Europa er nogle vi har importeret fra USA. Lad os ikke blande tingene sammen.
Hvis du med "løfte-paragraf" i 70erne mener dyrtidsreguleringen, så var den jo netop med til at understøtte den "onde spiral". Lønningerne blev automatisk reguleret udfra seneste inflationstal og når så lønningerne steg så steg priserne endu mere hvilket igen fik priserne til at stige osv.
Jeg er med på at høj inflation er et problem, men det er et problem som man skal kigge ret langt efter i øjeblikket og det er ikke en god grund til at forholde sig passivt fra hverken ECB eller FEDs side pt.
Mht dit sidste "tough talk" afsnit om Grækenland. Det var ikke kun Grækenland der opførte sig uansvarligt i årene op til krisen. Det samme gjorde de rige EU lande som totalt valgte at ignorere de store regionale ubalancer i handel og kapitalflows som skete. Men helt uanset om man mener at det er synd for Grækenland eller i stedet mener at "så kan de fandme lære det", så har jeg svært ved at se det realistiske i dit synspunkt om at "de må æde den". Det er muligt at det føles tilfredsstillende at sige det, men jeg har svært ved at se hvordan det kommer til at ske i praksis. Nej Grækenland er insolvent og den eneste vej fremad er et stort "hair cut" på deres eksiststerende lån, kombineret med en genskabelse af konkurrencedygtige nominelle løn- og prisninveauer. Det har været en kendsgerning siden krisens start og det er beskæmmende at vi stadig ikke er kommet videre, fordi Merkel et. al. helst ser at sydeuropæiske og irske skattebogere betaler for de underkapitaliserede tyske og franske banker.
16. okt 2011 kl 21:51
Jeg er helt enig i, at vi med flere lande, kørte med på bølgen. Det betaler vi også af på nu, som retteligt er. Men en inflation vil ikke lempe på dette. Tværtimod vil det igen øge løntrykket. Uanset hvordan du stiller det op, så vil en befolkning forsøge at kompensere for reallønsnedgang, når det sker via inflation. Hvis reallønnen derimod sænkes ved en bevidst politisk indgriben, er den mekanisme sat skakmat. I grækernes tilfælde skal de også have saneret deres skattesystem, for at få indtægterne til at flyde. Befolkningen ser også nøje på, hvordan deres politikere fordeler byrden.
Mht. underkapitaliseringen så er det mit indtryk, at de tyske banker ikke er helt så hårdt trængte som mange andre landes. Jeg har ikke bemærket, at de har haft behov for så mange bankpakker som feks. i DK. Desuden gik den daværende tyske regering og lokalregeringerne, meget aktivt ud for at støtte firmaer, der målrettet arbejdede på at komme igennem krisen. Det er en af årsagerne til, at deres erhvervsliv kom hurtigere i omdrejninger.
Det er ikke min menig at jokke på grækerne, men de har selv valgt deres politikere. De har alle vidst i årtier, at det ikke kunne blive ved at gå. De fuskede bevidst med tallene for at komme med i euroen. Tyske økonomer advarede højlydt mod det, men der gik politik og græsk national stolthed i sagen.
Mvh.
Jan
17. okt 2011 kl 08:56
Hvem siger det på lidt længere sigt bliver lavvækst fremfor nulvækst eller kvantitativ nedgang. det sidste tenderer befolkningsudviklingen imod.
17. okt 2011 kl 11:20
Du har ikke dokumenteret at disse tre ting har resulteret i færre ansatte og yderligere outsourcing i forhold til andre lande med tilsvarende vilkår.
Prøv igen.
17. okt 2011 kl 11:24
Lønningerne blev automatisk reguleret udfra seneste inflationstal og når så lønningerne steg så steg priserne endu mere hvilket igen fik priserne til at stige osv.
17. okt 2011 kl 11:53
Jeg ser omvendt på det med inflationen. Det viser sig gang på gang at være meget meget svært at "sælge" reale lønfald. Folk lider af "money illusion" ( http://en.wikipedia.org/wiki/M...sion ) som Keynes udtrykte det. I praksis ser de på de tal der står på deres lønseddel, selvom det er reallønnen der er den interessante. Den "bevidste politiske indgriben" du nævner er selvf. helt fin men politikere har det ofte med at at ryste på hånden når store dele af deres vælgere begynder at gøre oprør og demonstrere som vi ser nu.
Nej de tyske/europæiske banker er ikke i bedre forfatning end de amerikanske. De har bare ikke slugt så mange nedskrivninger på det finansielle skrammel de købte i boble-årene som de amerikanske har. Men hvis fx. et sydeuropæisk land eller to defaulter på deres gæld, så er det disse banker der stå i første række til at vælte - fordi de er tyndt kapitaliserede.
Og så er jeg blot uenig i din udlægning af at Tyskland stod som en artig dreng og råbte vagt i gevær under boom-årene. De levede helt fint med de positive effekter i form af den højere rente de kunne opnå i Sydeuropa, og valgte ikke at fokusere på de ubalancer der opstod. Prøv fx at se på en graf over "Core Europe's" handelsbalance vs. PIIGS-landenes, bl.a. her: http://www.tnr.com/article/eco...eece
17. okt 2011 kl 16:03
@Uffe,
Tak for indlægget, men jeg køber ikke den "hard money" tankegang som du og andre argumenterer for. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem pengemængden og inflation. se fx. http://krugman.blogs.nytimes.c...nks/ .
Se på det på den måde at i usikre perioder som den vi befinder os i nu er den relative efterspørgsel efter penge høj. Når centralbankerne ikke i tilstrækkelig grad imødekommer et sådant skift i efterspørgslen ved at øge udbuddet af penge, så vil der være en overefterspørgsel der vil have en negativ effekt på den nominelle efterspørgsel, hvilket igen fører til recession.
17. okt 2011 kl 21:15
@Uffe,
Tak for indlægget, men jeg køber ikke den "hard money" tankegang som du og andre argumenterer for. Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem pengemængden og inflation. se fx. http://krugman.blogs.nytimes.c...nks/ .
Se på det på den måde at i usikre perioder som den vi befinder os i nu er den relative efterspørgsel efter penge høj. Når centralbankerne ikke i tilstrækkelig grad imødekommer et sådant skift i efterspørgslen ved at øge udbuddet af penge, så vil der være en overefterspørgsel der vil have en negativ effekt på den nominelle efterspørgsel, hvilket igen fører til recession.
17. okt 2011 kl 22:08
Well det er naturligvis helt fint. Jeg troede du var interesseret i at diskutere substansen og ikke bare dyrke dine politiske dogmer og fordomme.
Men når du skriver "Pengene selv er intet værd udover det papir der er skrevet på" så er det jo netop pointen. Fiat penge er netop intet værd i sig selv og det gider derfor ikke mening blot at sige "OMG pengebasen er steget vildt - HYPERINFLATION!!!". Den skal ses i forhold til noget - og i praksis er det "noget" ofte prisniveauet - eller ændringen i prisniveauet - dvs. inflationsraten. Et interessant alternativ som bliver diskuteret meget for tiden er at overgå til direkte at sigte efter en konstant vækst i niveauet for nominel BNP.
19. okt 2011 kl 12:10
Selvfølgelig vil der gå tid før inflationen indfinder sig, det kommer an på hvem der får de nye penge og hvordan de bruges og flettes ind i systemet.
Det kommer selvfølgelig også an på produktivitetsforbedringer og generel økonomisk vækst.
Vokser økonomien med 5% mens man forøger pengemængden med 2% er deflationen 3%. Og det har vi fået at vide er forfærdeligt, så vi vil hellere skabe mere inflation end det, så må vi forøge pengemængden med 7% for at få vores 2% inflation som er helt vildt godt...
Det ovenstående eksempel er ufatteligt forsimplet, men for argumentets skyld synes jeg alligevel at det gav noget at forholde sig til.
19. okt 2011 kl 13:03
fordi Merkel et. al. helst ser at sydeuropæiske og irske skattebogere betaler for de underkapitaliserede tyske og franske banker.
http://www.bis.org/publ/otc_hy...htm:
OTC derivatives market activity in the second half of 2010
18 May 2011
Key developments in the second half of 2010:
After contracting by 4% in the first half of 2010, total notional amounts outstanding of over-the-counter (OTC) derivatives rose by 3% in the second half, reaching $601 trillion by the end of December 2010.
Notional amounts outstanding of credit default swaps (CDS) continued to contract, falling by 1% after the 7% decline in the first half. Gross market values of all OTC contracts fell by 14%, driven mainly by the 17% decline in the market value of interest rate contracts. CDS market values shrank by 19%.
Overall gross credit exposure dropped by 7% to $3.3 trillion, compared with a 2% increase in the first half of 2010.
19. okt 2011 kl 15:48
Frithiof:
"Vores frygtløse lederskab er såmænd bare bange for at finde ud af præcis HVOR underkapitaliseret finanssektoren er."
Det er jeg ganske enig i. Det cirkus vi har set de sidste 3 år skyldes kun at man ikke har magtet at se realiteterne i øjnene. Det var mest påstanden om at bank-sektoren i Europa har det bedre end i USA jeg opponerede mod.
5
