Teknologien til at rense hospitalsspildevand findes i dag, og i det lange løb giver det hospitalerne en bedre økonomi at investere i den, for de sparer vandafledningsafgiften.

Ikke desto mindre slipper de danske hospitaler antibiotika og radioaktive stoffer urenset ud i spildevandssystemet, hvor det fortsætter ud igennem renseanlæggene og udgør en fare for havmiljøet.

For et stort hospital som Hvidovre er prisen for en membran bioreaktor omkring 11,7 millioner kroner, og den årlige udgift for at rense spildevandet 1,1 millioner kroner.

For den pris, som svarer til under en femtedel af, hvad hjerneforskernes nye MR-scanner koster, vil hospitalet være i stand til at sende spildevand ud, hvor de aktivt forurenende stoffer holder sig under grænseværdien.

Det synes Hvidovre Kommunes miljøsagsbehandler Morten Beha Pedersen ikke er særligt dyrt, og investeringen vil hurtigt tjene sig ind, siger han:

»Teknologien ser ud til at rense så godt, at spildevandet kan sendes direkte til recipient, fordi det overholder kvalitetskravene. Det betyder, at hospitalerne sparer vandafledningsafgiften, der er langt større end udgiften til at rense.« Dvs. 11 kr. pr. m3, hvor vandafledningsafgiften ligger på det dobbelte.

Bedre end urinseparering
I Miljøministeriets rapport om renseteknologier til hospitalsspildevand fra juni i år afprøver DHI sammen med bl.a. Grundfos og Lynettefællesskabet membran bioreaktor-teknologien (MBR) med ozon på Rigshospitalets spildevand.

Metoden, der af Rådet for Teknologi og Information karakteriseres som et teknologispring i forhold til traditionelle biologiske vandrenseteknologier, viste sig at forbedre afløbskvaliteten markant – i så høj grad, at rådet karakteriserer spildevand fra sygehuse, som er renset med den metode, som en ressource, der kan genbruges.

Teknologien, der er langt mere effektiv end eksempelvis urinseparerende toiletter, kan for 11 kroner rense en kubikmeter hospitalsspildevand. Vandafledningsafgiften ligger ifølge Morten Beha Pedersen på mindst det dobbelte.

Energiforbruget udgør cirka 500.000 kWh om året, hvilket svarer til cirka 55 procent af driftsomkostningerne.

I hovedstadsområdets renseanlæg, Lynettefællesskabet, undrer direktør Torben Knudsen sig over, at der ikke stilles krav til hospitalerne om at rense deres spildevand.

»Vi har forsøgt at rette fokus mod hospitalsspildevand, fordi der rent faktisk ikke sker nogen rensning. Hidtil har man ikke villet stille krav til hospitalerne, fordi man ikke kunne anvise en måde at rense på. Det forsøg, vi gennemførte, viser, at spildevandet kan renses. Og der er ingen tvivl om, at det skal renses ved kilden, dvs. ved hospitalet,« siger Torben Knudsen, der også ser membran bioreaktor-teknologien som en oplagt eksportmulighed.

Under detektionsgrænsen
I princippet er MBR et aktivt slam-renseanlæg, hvor separationen af det rensede spildevand fra det aktive slam foretages med membranfiltrering i stedet for sedimentation som i et konventionelt anlæg.

MBR-rensningen viste sig i pilotprojektet på Rigshospitalet at reducere koncentrationen af mikroorganismer, så indhold af såvel E. coli som resistente bakterier og antibiotisk effekt svandt til under detektionsgrænsen.

Og de 11 stoffer fra bl.a. kontrastmidler, som efter MBR-behandlingen stadig overskred miljøeffektgrænserne, kunne på 20 minutter fjernes ved hjælp af ozon.

Danmark slæber efter
Mens Danmark på andre områder er EU’s miljømæssige frontkæmper, gælder det ikke ved regulering af lægemidlers forekomst i miljøet.

Eksempelvis er EU's grænseværdier for stoffer i smertelindrende midler i vandrammedirektivets liste en tiendedel af de danske grænseværdier for de fleste pesticider i vores drikkevand.

Og Schweiz har besluttet, at 100 af deres 500 største renseanlæg skal opgraderes med teknologi til at fjerne lægemidler og andre organiske kemikalier inden for det næste årti. Vurderingen i Schweiz er, at den bedre rensning vil øge udgifterne med 10 procent.