Første totalforbud mod bisphenol A i dåser vedtaget
Det franske parlament forbyder kemikaliet bisphenol A i alle materialer, der har kontakt med fødevarer. I praksis vil det sige alle konserves-, øl- og sodavandsdåser. Det videnskabelige fundament for forbuddet er stærkt kontroversielt, men Det Økologiske Råd presser for at få forbuddet til Danmark.
Læs også
-
Leder: Sutteflaskekemi - lad sikkerheden komme videnskaben til gode
-
Plastindustrien: Diskussion om bisphenol A er en konkurrence i godhed
Læs mere om
Som det første land i verden har Frankrig besluttet at indføre et omfattende forbud mod et af verdens mest omdiskuterede kemikalier, monomeren bisphenol A.
Forbuddet, som træder fuldt i kraft 1. januar 2014, omfatter alle materialer, der kommer i kontakt med fødevarer. Det giver producenter af konserves og læskedrikke store udfordringer, da bisphenol A indgår i den epoxy, der forer så godt som alle dåser med mad og drikke samt mange låg til glasemballage.
Både dåser og andre produkter, der retter sig mod gravide og småbørn, skal mærkes med, at de indeholder bisphenol A, indtil det franske forbud træder i kraft.
Franskmændene går langt videre end Danmark
Forbuddet går langt videre end det danske, som kun omfatter produkter til børn under tre år, mens EU's tilsvarende forbud udelukkende gælder sutteflasker af polycarbonat, et plastmateriale, hvori bisphenol A indgår.
Kun to i det franske parlament gik imod det omfattende forbud, mens 348 parlamentsmedlemmer stemte for. Trods den overvældende opbakning i parlamentet er det videnskabelige grundlag for forbuddet stærkt kontroversielt.
Bisphenol A er blevet studeret i tusindvis af forskningsartikler, fordi stoffet er hormonforstyrrende. Imidlertid har EU's fødevaresikkerhedskomité, EFSA, og verdenssundhedsorganisationen frikendt kemikaliet ved de doser, som mennesker udsættes for. Men forskerne er langt fra enige.
Europæiske forskere affejede DTU's bekymring
EFSA affejede i sin seneste vurdering for godt et år siden en rapport fra Fødevareinstituttet DTU, som det danske forbud bygger på. Den konkluderer, at det ikke kan udelukkes, at bisphenol A giver drenge indlæringsvanskeligheder.
I november sidste år havde WHO indkaldt verdens førende eksperter til at vurdere sikkerheden ved bisphenol A. De konkluderede, at der overordnet ikke var nogen grund til bekymring ved de doser, der for eksempel siver ud af dåse-foringen. Dog har nogle få studier vist effekter ved lavere doser, herunder på indlæring, prostata og udviklingen af sædkvalitet, men betydningen af de studier er ifølge eksperterne ikke klar.
Alligevel har den franske organisation for fødevaresikkerhed, Anses, udarbejdet nye fortolkninger af de mange forskningsresultater. I den fastslår de, at der er potentiel risiko for mennesker også ved almindelige eksponering. De fortolkninger har EU-Kommissionen nu bedt europæiske EFSA om at forholde sig til.
Økologisk Råd: Dansk forbud utilstrækkeligt
Indtil EU-myndighederne ændrer vurdering, finder plastindustrien det helt forkert at forbyde bisphenol A.
»Hvis nye love om sikkerheden (ved kemikalier, red.) ikke længere skal baseret på solide, videnskabelige beviser, kan industri og forbrugere ikke stole på hverken lovgivningen eller det politiske system,« siger talskvinde Jasmin Bird fra den europæiske plastindustri-interessegruppe om bisphenol A.
Omvendt mener Det Økologiske Råd herhjemme, at Danmark bør kopiere det franske forbud. Rådet kalder både det danske forbud mod bisphenol A til småbørn og EU-forbuddet for 'meget begrænsede'.
»De beskytter ikke i tilstrækkelig grad mod eksponeringen fra bisphenol A. Det franske forbud tilgodeser alle befolkningsgrupper og nedsætter samtidig risikoen for, at gravide kvinder skader deres babyer,« skriver rådet i en udtalelse.
Der findes ikke en enkelt erstatning
Der er forskellige alternativer til bisphenol A i dåser og til foringen i låg til glas. For eksempel er foringen i lågene til glas med babymad erstattet med polyesther, hvilket dog har nedsat holdbarheden.
Derimod findes der ifølge WHO ikke ét alternativ, der kan erstatte bisphenol A i alle dåser.
»Funktionen og sikkerheden af ethvert erstatningsmateriale skal vurderes grundigt,« mener organisationen.
Direktøren for den danske plastindustri, Peter Skov, nævner risikoen for, at de stoffer, som skal erstatte bisphenol A i dåse-foringen, i højere grad lækker til fødevarerne. Nogle af dem er dårligere undersøgt end bisphenol A.
»Det eneste sikre grundlag, man kan agere på, er at holde fast i en videnskabeligt funderet vurdering i EU-regi. Hvis vi giver helt frit spil for politiske vurderinger, bliver det fuldstændig tilfældigt, hvad vi foretager os,« siger han.






