Nyt kontrolpanel til fjerntog giver ekstra togskift i København

PRODUKTPRISEN 2012 » Det er tid at tilmelde produkter til årets produktpris. Tjek de nye kategorier.

Spørg Læserne » Hvad kan øge hastigheden på mobilt bredbånd?

Nyt kontrolpanel til fjerntog giver ekstra togskift i København

Københavns Hovedbanegård skifter det centrale fjernstyringspanel i efterårsferien. Det betyder, at der i næste uge kun kører få fjerntog helt ind til Københavns Hovedbanegård.

Fjernstyringscentralens kontrolpanel, der nu udskiftes til en større model. (Foto: Jon Norddahl)

Læs også

Læs mere om

Af Torben R. Simonsen, fredag 14. okt 2011 kl. 08:59

Banedanmark udskifter nu det 25 år gamle kontrolsystem i fjernstyringscentralen på Københavns Hovedbanegård.

Udskiftningen er sat til at vare seks dage i efterårsferien, og det betyder for de rejsende, at kun få fjerntog kører helt ind til Københavns Hovedbanegård. Resten vil stoppe i Høje Taastrup, hvor de rejsende kan skifte til S-toget. Udskiftningen betyder, at togene skal køre ud og ind af hovedbanegården uden hjælp fra signaler.

Ifølge Banedanmark skal fjernstyringspanelet udskiftes for at kunne klare både en øget trafikmængde og udbygningen af banenettet på Sjælland. Bare i de kommende år forventer Banedanmark, at der kommer en stigning i aktiviteterne på det sjællandske banenet på 20 procent.

»Vi får plads til to ekstra spor på tavlen, som vi er ved at anlægge til Vigerslev, og som bliver en del af hovedbanegården. Det er den primære årsag til udskiftningen, men som en sidegevinst får vi skiftet tavlen ud. Den nuværende tavle er temmelig slidt, og man kan ikke længere få komponenter eller reservedele til den. Men der kan vi så bruge komponenterne fra den gamle tavle som reservedele til de andre tavler, vi har af samme fabrikat,« siger projektchef i Banedanmark Klaus S. Jørgensen til ing.dk.

Hver måned trykkes der 80.000 gange på fjernstyringspanelet, der i spidsbelastninger håndterer op mod 1.000 fjerntog i døgnet.

Sammen med udskiftningen gennemføres også en test af installationen, så de 2.600 komponenter, der styrer signaler og sporskifter omkring hovedbanegården, fungerer korrekt.

Udskiftningen betyder ikke, at der sker en digitalisering.

»Hovedbanegården er en meget kompleks station med mange rangerbevægelser på kryds og tværs og forskellige driftsmønstre hver eneste dag. Man kunne godt digitalisere, men så skulle man manuelt på computere ordne alle rangerbevægelserne, og der er det hurtigere at betjene styringen fra tavlen frem for på computeren,« oplyser Klaus S. Jørgensen.

Trafikinformationschef i DSB Tony Bispeskov opfordrer de rejsende til at anvende rejseplanen.dk, der er opdateret med oplysninger om, hvilke tog der kører hele vejen til Københavns Hovedbanegård, og hvilke tog der har endestation i Høje Taastrup.

Ændringerne gælder både intercitytogene, lyntogene og regionaltogene på Sjælland.

Deltag i debatten (11 kommentarer) »

Kommentarer (11)

14. okt 2011 kl 10:07

Anders Thorseth

Svære ord...

"Man kunne godt digitalisere, men så skulle man manuelt på computere ordne alle rangerbevægelserne, og der er det hurtigere at betjene styringen fra tavlen frem for på computeren"

Det ser ud til at man hos DSB har det svært med betydningen af ord som "digitalisering" "manuelt" og "computer". Ikke at jeg har forstand på jernbanedrift men ovenstående citat virker ikke specielt gennemtænkt.

14. okt 2011 kl 10:32

Lars Jørgensen

Re: Svære ord...

Nu er det ikke DSB der har med trafikstyringen at gøre, så derfor er det også en chef fra Banedanmark der udtaler sig.
Det der sikkert menes er at betjeningsfladen er lettere at overskue og betjene med trykknapper på en tavle, fremfor en mus og et par PC-skærme.
Anlæget i Aarhus er egentlig lavet til at betjenes kun med et tastatur, men som alternativ er der lavet et klassisk "bord" (med sportavle). Det giver et bedere overblik på en større station.

14. okt 2011 kl 11:40

Anders Thorseth

Re: Svære ord...

Mea culpa: Det er selvfølgelig Banedanmark og ikke DSB.

Min pointe er selvfølgelig at det er styringen der skal digitaliseres og ikke et eller andet forældet knap-baseret interface. Når man gentagne gange har været ude for et at regionaltog er 20 min om at komme fra Hovedbanen til Nørreport får man fornemmelsen af at det ikke er pulten den er gal med, men hele princippet "bag" pulten.

14. okt 2011 kl 14:11

Steen Petersen

HVORFOR

bede en computer om at betjene et sporskifte når man lige så godt kan gøre det selv?
Computere er gode til at regne hurtigere end mennesker når der skal regnes, men hvorfor i alverden "computerisere" ting mennesket kan klare hurtigere selv?
KISS

14. okt 2011 kl 15:59

Bente Bjerg & Erik Olsen

Re: Svære ord...

Min pointe er selvfølgelig at det er styringen der skal digitaliseres

Faktisk er alle styringer i jernbane-sikringsanlæg digitale. Der findes mig bekendt ikke analoge styringer i jernbane-sikringsanlæg (i modsætning til f. eks. processtyringsanlæg).

Hint: Digital = baseret på følersignaler, ordrer og regneenheder hvor enkeltsignalerne kan antage to tilstande (slukket eller tændt, 0 eller 1). Det kan gøres på flere andre måder end med en computer, således også med relæer som har været anvendt i sikringsteknikken i mere end 100 år.

Et jernbane-sikringsanlæg kan sammenlignes med en sikkerheds-PLC som kun kan behandle digitale signaler og som kun kan afgive digitale ordrer.

14. okt 2011 kl 16:21

Steen Thomassen

Re: Svære ord...

Min pointe er selvfølgelig at det er styringen der skal digitaliseres og ikke et eller andet forældet knap-baseret interface. Når man gentagne gange har været ude for et at regionaltog er 20 min om at komme fra Hovedbanen til Nørreport får man fornemmelsen af at det ikke er pulten den er gal med, men hele princippet "bag" pulten.

Digitalisering af sikringsanlægget kommer inden for 10 år, så det nuværende anlæg, der blev tager i bruge i 1967, kan kommer på pension.
Men det vil ikke ændre at strækning imellem Hovedbanegården og Østerport er en stor flaskehals, selvom der er gjort meget for at få det optimeret.

14. okt 2011 kl 18:06

Carsten Kanstrup

Re: HVORFOR

bede en computer om at betjene et sporskifte når man lige så godt kan gøre det selv?
Computere er gode til at regne hurtigere end mennesker når der skal regnes, men hvorfor i alverden "computerisere" ting mennesket kan klare hurtigere selv?
KISS

Ja, det er interessant, at Banedanmark tør gå mod strømmen og bruge det, der er lettest at betjene og giver det bedste overblik, i stedet for blindt at hoppe med på skærmbølgen. Det kunne mange procesanlæg faktisk godt lære noget af; men der er sjældent nogen, der spørger betjeningspersonalet, og som regel fokuseres der kun på anskaffelsesprisen - ikke på daglige besparelser.

14. okt 2011 kl 19:08

Finn Petersen

Hvorfor

Et elektromekanisk sikringsanlæg er opbygget af relæer og nøgler til at betjene på. For at få lov til at komme fra signal a til signal b, skal man bede om en togvej, som sikrer at der ingen forhindringer er mellem signalerne og at der ikke kan komme andre tog ind i togvejen. Dette sikres ved hjælp af en stribe relækontakter. Man beder om togvejen ved at trykke en nøgle(knap) ved signal samtidig med at man trykker på en knap ved signal b. Så er spørgsmålet til programfreaksene : Hvorfor gøre det med en komputers mellemkomst, når man kan gøre det direkte på to knapper, som anlægget er konstrueret til.
Iøvrigt er det en 100% sikkerhed man opnår idet en fejl altid vil sætte signal på stop og aldrig kør.

15. okt 2011 kl 19:24

Brian Jakobsen

Re: Hvorfor

Hvis man digitalisere brugergrasefladen til en stor skærm med touch interface, så vil det være lige så hurtigt at benytte, og virke som springbræt for at lade computere lave kørseloptimeringer, og blot benytte skærmen til at følge eller ændre computerens valg. Og efter som det bygger på det eksisterende sikringsanlæg , må det give den samme sikkerhed.

16. okt 2011 kl 17:32

Steen Thomassen

Re: Hvorfor

Hvis man digitalisere brugergrasefladen til en stor skærm med touch interface, så vil det være lige så hurtigt at benytte, og virke som springbræt for at lade computere lave kørseloptimeringer, og blot benytte skærmen til at følge eller ændre computerens valg. Og efter som det bygger på det eksisterende sikringsanlæg , må det give den samme sikkerhed.

Anlægstypen mangler interfaces til kunne styre det fra andre systemer. Nyere typer fra samme generation kan fjernstyres og det udnyttes på S-banen, der har et meget moderne fjernstyringssystem. Men på København fjern er den eneste mulige brugergrænseflade til sikringsanlægget netop det panel, som er ved at blive udskiftet. Og det må man leve med indtil hele sikringsanlægget bliver skiftet ud om få år.

18. okt 2011 kl 23:04

Jacob Rasmussen

Re: Hvorfor

En touch skærm har ikke noget feedback. Man kan ikke 'mærke' at man trykker på knappen. Hvad sker der hvis man fx trækker en finger hen over 3-5-7 'signalknapper'? Der kan være mange grunde til at foretrække en pult, frem for en skærm, også selvom det er en fordel at lave det bagvedliggende system baseret på PC'ere.