Opgaven med at sikre grunden under Cityringens to 16 kilometer lange tunneler og 17 metrostationer 30 meter under jordens overflade er teknisk kompliceret, fordi København er anlagt på niveau med havets overflade og jordbundsforholdene flere steder er dårlige.

Derfor rummer funderingsarbejdet gedigne risikoelementer. Det handler om at undgå bygningskollaps. Årsagen er både en porøs undergrund og risikoen for indtrængende grundvand.

Men Salini, der står i spidsen for det italienske konsortium, Copenhagen Metro Team, som skal anlægge tunnelen, har valgt en entreprenør med stor international erfaring med at opføre specielle fundamenter, tunneludgravninger og grundstabilisering, italienske Trevi Group, til den teknisk udfordrende opgave.

Kontrakten på 670 millioner kroner er underskrevet, og tidsrammen er tre år.

For Trevi er kontrakten vigtig som en markedsåbner på det europæiske infrastrukturmarked, siger Trevis administrerende direktør, Stefano Trevisani.

Ny generation hydromills
Arbejdet med at stabilisere og understøtte kræver helt specielle kompetencer, og Trevi siger, at de vil benytte sig af avanceret teknologi for at udføre stationernes indfatningsvægge.

Udstyret omfatter bl.a. en ny generation af såkaldte hydromills, der graver en 30-40 meter dyb, 6 meter lang og 1,4 meter bred sektion af muren, der udgør stationsboksens adgang. Under udgravningen bliver renden fyldt med den naturlige lerbjergart bentonit, som sikrer stabiliteten, inden den bliver fyldt med beton.

Når renden er udgravet, føres en lang slange helt igennem betonitten, der bliver opsamlet og genbrugt. Og når betonen er hærdet, er en sektion af muren omkring stationsboksen færdig.

Grundvandet skal fastholdes
To tredjedele af stationernes indfatningsvægge skal bygges med slidsevægge. Det gælder eksempelvis stationen ved Marmorkirken, hvor tunnelrørene bliver placeret oven på hinanden frem for side om side, som i den eksisterende metro.

Salini foretrækker generelt slidsevægge, fordi stationerne ligger så dybt, at udfordringen med at fastholde grundvandet er stor.

Slidsevægge er bl.a. anvendt på Citytunneln i Malmø, men også i Rom, hvor Salini havde entreret med Trevi, der bl.a. måtte fryse undergrunden nær Colosseum-stationen. Årsagen var blandt andet, at undergrunden i 30 meters dybde også er porøs og med risiko for indtrængende grundvand.

Dén metode at udføre indfatningsvægge på anses for lidt mere kompliceret at gennemføre. Til gengæld har slidsevæggene en række fordele frem for sekantpælevægge: Den medfører færre vibrationer og mindre støj, og den kan anvendes ned til 40 meters dybde.

Konstruktionen har færre samlinger og er derfor mere vandtæt, og så har den større styrke over for vandrette belastninger på ydersiden.

Den samlede anlægssum på Cityringen bliver 21,3 milliarder kroner. Byggeudgifterne er omkring 3 milliarder kroner større end budgetteret.