At lave mad er blevet en videnskab. Som kokkeelev kan man nu vælge at følge en sciencelinje, hvor man blandt andet skaber mad gennem en videnskabelig tilgang til processerne under tilberedningen.

Eleven kommer til at favne kemi, fysik og sensorik for at tilegne sig en teoretisk forståelse, der kan bruges innovativt i udviklingen af et decideret dansk køkken - så vi kan bide skeer med lande, som har stærkere kulinariske traditioner, end vi har her til lands.

Den moderne sciencekok er udtryk for en udvikling, som bør undersøges nærmere og bruges til inspiration på andre fagområder. Godt hjulpet af et internationalt fænomen, hvor kokkefaget gennem tv pludselig bliver et stjernejob, er videnskabeliggørelsen af kokkefaget resultatet af en mangeårig bevægelse og madrevolution drevet af få insisterende ildsjæle, viljestærke entreprenører og imødekommende forskning.

I krydsfeltet mellem fødevarefilosoffen Claus Meyer og kokke som Nomas Rene Redzepi er opstået betydningen af lokal madkultur med afsæt i mangfoldigheden fra vores egen kolde natur og breddegrader - en madkultur, der ud over at mætte kan skabe nydelse og stærke sanseoplevelser.

Vejen hertil er et enestående samarbejde med videnskaben, som det forløses på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og i Nordic Food Lab, der blandt andet har kyllingeleverandøren Rose Poultry som industriel partner.

Rejsen fra et traditionelt håndværksfag til en mere evidensbaseret og eksplorativ profession, der både ultracentrifugerer og måler pH, har kastet effekter af sig. Danske restauranter er rykket op i den internationale top og er blevet en attraktion for velbeslåede turister.

Vores fødevareindustri vil på sigt kunne kapitalisere på en ny, forfinet 'Nordic Taste', der kræver avanceret forarbejdning og hæver sig fra nuværende teknikker som simpel røgning, saltning og indsprøjtning af saltlage.

Anvendelsen af lokale råvarer og urter minimerer presset på miljø og klima. Endelig har man løftet en praktisk og særdeles slidsom jobfunktion uden paradisiske lønudsigter op til ny og større værdighed.

Historien om sciencekokken udtrykker derved en del af det svar, vi leder efter i en verden med stadigt vanskeligere konkurrencevilkår og et uddannelsesniveau, der bliver overtrumfet af det meste af Østen.

Vi kan med fordel løfte andre håndværksuddannelser med anvendt videnskab - eksempelvis murere, folkeskolelærere eller tekstildesignere.

Danmark har en stærk designtradition inden for møbler og beklædning. Hvordan ville vi ikke kunne konkurrere, hvis modedesignere kunne arbejde helt naturvidenskabeligt med farver, snit og former i forhold til oplevet effekt og følelser?

Måske vi opnår noget nyt og værdifuldt. Når vi forvandler håndværkeren til en videnskabsbaseret håndværker og kunsthåndværker, skaber vi nye muligheder for industrivirksomhedernes eksport. I dag kan vi købe danske øl og pølser, der smager bedre end de produkter, der har været solgt de seneste tredive år.

Videnskabeliggørelsen af flere professionsuddannelser bør straks gennemføres. Bolden er din, Antorini.