LED-skærmen gør dig effektiv – men ødelægger din søvn
Du arbejder meget mere effektivt foran en LED-skærm, men hvis du bruger den om aftenen, får du sværere ved at sove, indikerer ny undersøgelse.
Lyset fra LED-computerskærme påvirkede i et forsøg både melatoninniveauet, deltagernes præstationsevner, deres egen opfattelse af, hvor trætte de var, og det tidspunkt, de faldt i søvn på. (Foto: Scanpix)
Læs også
Læs mere om
Den store andel af blåt lys fra LED-skærme i computere og fladskærmsfjernsyn gør dig friskere og mere effektiv. Det viser en ny schweizisk undersøgelse. Men tilsyneladende får du samtidig sværere ved at sove, fordi det blålige lys får kroppen til at producere mindre af hormonet melatonin, som er med til at gøre dig søvnig.
'Vores data indikerer, at den spektrale fordeling af lyset fra computerskærme påvirker den cirkadiske fysiologi (døgnrytmen, red.), årvågenhed og kognitive præstationsniveauer', skriver forskeren Christian Cajochen fra Center for Chronobiologi på det psykiatriske hospital på Universität Basel sammen med Sylvia Frey, Doreen Anders, Jakub Späti, Achim Pross, Ralph Mager, Anna Wirz-Justice og Oliver Stefani i en artikel publiceret i Journal of Applied Physiology.
Menneskets døgnrytme - eller det cirkadiske system, som det også kaldes - er ikke præcis 24 timer, og derfor skal det 'justeres' hver dag. Justeringen sker ved hjælp af fotoreceptorer i øjet, der registrerer dagslysets farvesammensætning og alt efter farven - rød om morgenen, blålig/hvidlig om dagen og rød igen om aftenen - vurderer, hvad 'klokken' er.
Man ved fra tidligere undersøgelser, at lys i spektrummet 460-480 nm registreres af fotoreceptorer i øjnene og påvirker koglekirtlens produktion af hormonet melatonin. Men elektriske lyskilder, som LED-skærme, udsender også blåligt lys, og derfor har læger og forskere en formodning om, at den støt stigende brug af elektriske lyskilder har en betydning for den ligeledes stigende forekomst af søvnproblemer.
'Påvirkning fra kunstige lyskilder om aftenen, når vores cirkadiske timingssystem er mest sårbart over for lys, kan ændre rytmen og dermed søvnen og neurologiske funktioner', skriver forskerne.
I forsøget skulle 13 unge mænd hver eftermiddag i to uger møde op og arbejde fem timer foran henholdsvis en LED-skærm og en CCFL-skærm, der bruger kompaktlysstofrør som baggrundsbelysning. Farvetemperaturen på skærmene blev justeret, så LED-skærmen udsendte 3,32 gange så meget blåligt lys som CCFL-skærmen.
Bortset fra en meget svag baggrundsbelysning var der ikke andet lys i rummet. Undervejs skulle deltagerne udføre forskellige test og aflevere spytprøver, hvor man kunne måle indholdet af melatonin, og slappe af i kortere perioder. Desuden blev deltagerne udstyret med en måler, som de skulle bære 24 timer i døgnet, så man kunne registrere, om de var aktive eller i ro.
Testresultaterne viste entydigt, at selv de ret små lysmængder, der kom fra LED-computerskærmen, var nok til at påvirke både melatoninniveauet, deltagernes præstationsevner, deres egen opfattelse af, hvor trætte, de var, og det tidspunkt, de faldt i søvn på.
'Vores resultater peger i retning af, at LED-skærme er bedre i forhold til at øge årvågenheden og forbedre de kognitive præstationer om aftenen', skriver forskerne i deres artikel.
Men resultatet er ikke udelukkende positivt, for ifølge artiklen har forskerne tidligere påvist, at hvis man bliver udsat for monokromatisk blåt lys (464 nm) om aftenen, så sover man ikke nær så dybt i den første del af natten. Og de forsøgsdeltagere, som havde siddet foran LED-skærmen, faldt da også til ro senere end dem, der havde arbejdet foran CCFL-skærmen.
Resultatet overrasker ikke professor og overlæge Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og Center for Sund Aldring, KU.
»Det er faktisk det resultat, vi ville forvente. Stor lysintensitet og meget blåligt lys øger søvnfaseforskydningen. Det er faktisk et forsøg, som jeg også havde overvejet at lave.«
Om det virkelig ødelægger søvnen at arbejde ved en LED-skærm sent om aftenen, er forskerne dog ikke helt sikre på endnu.
'Selvom kronisk brug af LED-skærme umiddelbart før sengetid måske kan ændre på de cirkadiske faseskift og søvnen, så har vi ikke tilstrækkeligt med undersøgelser, der har set på de varige effekter', skriver de schweiziske og tyske forskere.
Poul Jennum er mere sikker på, at LED-skærmenes udbredelse giver problemer.
»Jeg sidder her med to henvisninger foran mig, og der er ingen tvivl om, at der er livsstilsårsager - altså fjernsyns- og computerbrug - bag deres søvnproblemer. Så problemet er meget nærværende,« siger han.
