Vinduesproducenten Outrup lancerer nu et nyt trævindue med stenuld som indbygget isoleringsmateriale.

Sammen med Rockwool og Nordeuropas største leverandør af trækomponenter til vinduesindustrien, finske Stora Enso, har Outrup udviklet det nye vindue over det seneste halvandet år.

Hos Rockwool har den største udfordring været at udvikle et stenuldsprodukt, der både kunne leve op til isoleringsmæssige og de mekaniske krav, der er til et vindue, fortæller projektchef Kristian Skovgaard Jørgensen fra Rockwool.

»Træ er levende, mens vi har et dødt materiale, der ikke bliver påvirket af fugt, temperatur og vind. En træramme kan udvide sig flere millimeter, så en af udfordringerne var at finde en sammenlimningsmetode, som kunne holde til den mekaniske påvirkning.«

Her var Stora Ensos træekspertise afgørende.

»Trædelene til vinduer er i dag højt forarbejdede produkter, og Stora Enso er førende inden for det felt. Så deres viden var meget vigtig for at udvikle lamineringsteknologien,« siger Kristian Skovgaard Jørgensen.

Samme produktionslinje
For Outrup betød det, at de stort set ikke skulle ændre på deres produktionslinje. Målet har været at gøre produktet meget let at anvende for de mange små og mellemstore vinduesproducenter.

»De små producenter har typisk brug for højt forarbejdede produkter. Hvis vi var gået i samarbejde med en stor vinduesproducent, var vi bare blevet en råvareleverandør, for de kan det hele selv. Det havde vi ikke nogen interesse i. Vi vil gerne indgå i forskellige højværdiprodukter og opbygge mere kompetence i vores egen organisation,« siger Kristian Skovgaard Jørgensen.

Outrup har fået en eksklusivaftale på det danske marked for ’en kortere årrække’, og Rockwool sigter nu på at føre produktet videre til udenlandske vinduesproducenter.

Den anden udfordring for Rockwool var at leve op til de krav om styrke og ensartet kvalitet, som vinduesproduktion stiller, fortæller Kristian Skovgaard Jørgensen.

»Hvis vi kom med et almindeligt blødt stenuldsprodukt, så ville det ikke kunne overføre kræfter mellem de forskellige dele af karmen. Derfor udviklede vi en ny type stenuld med en langt højere densitet.«

Normal stenuld har en rumvægt på 30-200 kg/m3, mens den nye type stenuld er væsentligt tungere. Desuden er fibrene udlagt på en anden måde end normalt. Isoleringsevnen er ca. 2,5 gange bedre end træ. Stenulden bliver produceret på et Rockwools anlæg i Holland, hvor man også har arbejdet med udviklingen af koncernens højisolerende Aerowool-produkt, der blev lanceret i Tyskland sidste år. Der havde de nemlig både udstyret og mekanikken til at producere en meget mere ensartet kvalitet end i Rockwools standardprodukter.

»Homogeniteten er en stor udfordring. I en normal stenuldsblok vil man ikke lægge mærke til, hvis der lidt forskelle i homogeniteten, men når man er nede i en tykkelse på 4,5 cm, så er store udsving uacceptable. At opnå den kvalitet har kostet nogle slagsmål, men alle er stolte over, at vi har opnået det, og den viden kan vi nu overføre til vores andre produkter,« siger Kristian Skovgaard Jørgensen.

Næste skridt er en tredobling af isoleringseffekten
Rockwool har store planer for deres nye stenuldstype. De vil både forøge mængden og eventuelt ændre typen i vinduerne og have det ind i mange flere byggekompenenter.

»Forbedringen på rammen ligger på 8-10 procent. Det er fint i betragtning af, at vi ikke har en voldsom mængde stenuld i det. Vi kan formentlig opnå en forbedring af isoleringsevnen på karmen med 30-40 procent ved at komme mere stenuld i. Vi kan også komme det i vinduesrammerne, men det er der ikke brug for endnu, og vores teknologi er nok heller ikke klar til det endnu. Det er også et spørgsmål om stivhed, styrke, malefinish, befæstigelse af beslag og indbrudssikring. Vores materiale er ganske stærkt, men det er ikke så stærkt som træ,« siger Kristian Skovgaard Jørgensen.

En anden mulighed er at bruge mere af det beslægtede materiale Aerowool.

»Vi behøvede ikke det ekstra boost fra Aerowool. Men vi kan blande det i, hvis der på et tidspunkt bliver behov for det.«

Næste trin er få det ud i andre komponenter, fortæller Kristian Skovgaard Jørgensen.

»Der kommer stenuld i en række andre komponenter, men vi kan ikke fortælle mere om det endnu. Det er en del af vores strategi. Der er selvfølgelig nogle udfordringer ved at proppe stenuld i en væg eller et tag, men det udfordrer virkelig organisationen, når vi kommer ud i en så kompliceret og integreret konstruktion som et vindue. Det skaber en udvikling, som vi har brug for, og nu har vi en hel portefølje af produkter, som stenulden kommer til at indgå i.«

Mens han er sikker på, at vinduesmarkedet skaber nyttig udvikling for organisationen, er det svært at sætte kroner og øre på, hvor stor økonomisk betydning satsningen kan få.

»I dag er eksempelvis passivhusvinduer et lille marked, men i 2020 vil alle vinduer skulle leve op til de krav. Derfor er producenterne nødt til at snakke med nogle som os, hvis de vil leve op til kravene. Når vi taler vinduer, så er man også meget interesseret i at få vinduer, der passer til huset. I ældre huse vil det typisk være trævinduer. Derfor vil der i lang tid fremover være et marked for vinduer, der ligner dem, vi har i dag.«