blogs kategori-billede

Vejen til Århus

Af Christian Munch-Petersen,  tirsdag 11. okt 2011 kl. 18:44

Spørgsmålet om den bedste vej til Århus bliver nu taget op af Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri. I øjeblikket ser det ud til, at striden står mellem 1) en dublering af broen - eller broerne - over Lillebælt, eller 2) en Kattegatforbindelse.

Problemet er, at den nye Lillebæltsbro fra 1970 snart vil have opbrugt sin kapacitet, og derfor er det fristende, at bygge en parallelforbindelse ved Middelfart. Det vil hjælpe lokalt på Vestfyn og i Trekantsområdet, men vil ikke radikalt ændre på muligheden for at komme til Århus i en fart.

Det vil derimod en Kattegatforbindelse. En rejsetid på en time mellem København og Århus er realistisk, og det er vigtigt at erindre, at Kattegatforbindelsen OGSÅ vil hjælpe på Vestfyn og i Trekantsområdet, fordi toppen vil blive taget af trafikken her.

Kattegatforbindelsen er derfor den mest langsigtede løsning.

Pengene?

Tja som tidligere trafikminister mm. Jens Kampmann (nu formand for Kattegatkomiteen) påpegede på Dansk Betondag fornylig - se hans flotte indlæg her -, er der forskel på penge - nemlig penge, der 1) bevilges over Finansloven, og 2) penge, der kommer via lån til statslige selskaber og tilbagebetaling via brugerbetaling.

Derfor har Storebælt og Øresund kunnet gennemføres - pengene er ikke taget over Finansloven.

Som Jens Kampmann påpegede, ville en ny Lillebæltsbro mv mv skulle finansieres via Finansloven og det samme ville gælde en Hærvejsmotorvej. Kattegatforbindelsen derimod vil kunne brugerfinansieres og pengene ikke tages via nye skatter.

Derfor er en Kattegatforbindelse en meget interessant idé. Den er gratis set fra Statens side, og den afhjælper problemet effektivt, samtidig med, at den sparer penge på Finansloven til nye Lillebæltsbroer.



12. okt 2011 kl 06:31

Peter Kamp

To andre sider af denne sag

En fast forbindelse over Kattegat vil skabe arbejde i en situation, hvor der ikker er så meget at lave for anlægsbranchen og dermed en god ting - problemet kan være at en beslutning taget nu vil give beton i støbeformen om 4 - 6 år, hvor der måske er rigeligt andet at lave? Beslutningen skulle nok være taget for 3 år siden? (er jeg blevet Socialdemokrat?)

Kan udlandet og kapitalmarkederne kende forskel lån optaget af den danske regering til ouzo, buzoki og almindelig drift og en forretningsmæssig fornuftig investering.

Jeg er ked af at den tidligere regering opførte sig som den virksomhedsejer, der lod investringsplanerne styre af bogholderiet ved at nedskære på udviklingafdelingen og sælgere indtil valget begyndte at ånde dem tungt i nakken...

På den anden side er de investeringer, der kan betales tilbage over få år i i energibesparelse måske ikke den helt store gevinst for den danske stat, der tjener vel 75 % af energiomkostningerne som skatter og afgifter?


12. okt 2011 kl 11:10

Niels Nielsen

Danske kompetencer skal fastholdes

Man kan som Peter Kamp mene, at beslutninger om bestemte infrastrukturprojekter skulle have været taget tidligere, bl.a. fordi der går lang tid fra beslutning til ibrugtagning. For metroen i København gik der 10 år fra den første beslutning i Folketinget, til de første passagerer blev betjent.

Det lange forløb fra beslutning til ibrugtagning peger blot på, at man fremadrettet skal træffe de rigtige beslutninger, og at man skal have de lange briller på. De langsigtede beslutninger er vigtige fordi, infrastrukturen er afgørende for landets udvikling og velstand, og desuden vil mangel på beslutninger skabe tidsmæssige "huller" mellem projekterne, som vil betyde tab af danske kompetencer og dermed konkurrenceevne.


12. okt 2011 kl 23:13

Bjarke Mønnike

Lillebælt er seksporet .......

...og motorvejen fra den mod Odense er fire sporet, hvordan kan broen have for lille kapacitet ???


13. okt 2011 kl 07:53

Frithiof Andreas Jensen

Re: Lillebælt er seksporet .......

...bl.a. fordi der går lang tid fra beslutning til ibrugtagning.

Det er ikke en naturlov at vi blot skal blive endnu mere inkompetente i fremtiden. Det er en politisk beslutning, som kan ændres (teoretisk set) politisk.

Jo længere tid det tager at få gennemført en beslutning desto mindre effekt har den på det problem man forestiller sig at man løser, Risikoen ved hele projektet vokser eksponentielt med løbetiden og for at gøre ondt værre: Den een gang vedtagne beslutning blokerer for alle alternativer i hele projektperioden - hvilket man formoder er en fortræffelig "feature"; set fra indersiden af Christiansborg.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.