/transport

Vandtanke i IC4-tog mangler sikring mod frost

DSB er i øjeblikket i gang med at forsyne IC4-togene med en 'vinterpakke', for Ansaldobreda har tilsyneladende glemt at sikre togenes vandtanke mod den danske vinterkulde.

Af Nicolai Østergaard, tirsdag 11. okt 2011 kl. 15:39

IC4-togsættenes toiletter og vandhaner risikerer at sætte ud, når temperaturen kryber under nul. Den italienske togtypes vandtanke er nemlig aldrig blevet sikret mod frost. Det skriver Ekstra Bladet.

Hvis vandet i vandtanken fryser til is, stopper forsyningen til toiletter og håndvaske, og pludselig kan samtlige toiletter i en togstamme være sat ud af drift.

»Lige nu er vi ved at indarbejde en såkaldt vinterpakke i togene. Det er en totrins-løsning, hvor vi opgraderer togsættene med yderligere foranstaltninger mod vinterudfordringerne, så vi blandt andet undgår de frostproblemer, du beskriver,« siger IC4-projektleder Torben Kronstam til Ekstra Bladet.

Han oplyser videre, at alle de IC4-tog, der kommer på skinnerne i løbet af den kommende vinter, skal have frostsikring på vandtankene.

Under det barske vintervejr i 2010/2011 havde IC4-togsættene store problemer med deres varmeanlæg, hvilket resulterede i iskolde togsæt og masser af klager fra passagererne. DSB’s forsøg på at løse problemerne udartede sig i løbet af foråret til lige så store problemer med overophedning af passagerafsnittene, hvilket afstedkom lige så mange klager.

Desuden havde IC4-togets førerkabiner i de først leverede IC4-togsæt overhovedet ingen isolering, hvilket resulterede i, at lokoførerne måtte styret toget i vintertemperatur i de piv-utætte kabiner.



11. okt 2011 kl 15:46

Morten Birkelund


11. okt 2011 kl 15:50

Benni Bennetsen

Re: Mon ikke DSB snart fatter en fejl.

tror da udemærket de er klar over, at de har begået fejl.. Det er mere det med at statuere, at det har konsekvenser for de ansvarlige, der er problemet..


11. okt 2011 kl 16:22

Henrik Hansen

Katastrofen er komplet

Hvornår mon DSB fremlægger en komplet liste over alle fejl og mangler ved IC4-toget ?. Man prøver stadig desparat at styre informationsstrømmen omkring IC4, men efterhånden er skandalen så komplet, at det ikke længere er muligt - det siver ud af organisationen.

Mht. til den manglede frostsikring af vandtankene, så må man med god grund frygte, hvad andre ting Ansaldo også har glemt at bygge ind i toget, der er snart ikke noget der kan overraske - jo måske lige hvis DSB endelig overgiver toget - frivilligt eller med hjælp fra ejeren...


11. okt 2011 kl 16:46

Niels Hansen

Hahahah

Jeg griner stadig...


11. okt 2011 kl 17:33

avatar

Peder Wirstad

Hund bider mand!

Som det siges er "Hund bider mand" for almindeligt til at det kan fremkalde den overskrift i en avis, hvilket derimod "Mand bider hund" kan.

Ifølge denne gode journalistskik, burde de fremtidige artikler her om IC4 gå på, når/hvis der var noget, der virkede perfekt.

Mvh Peder Wirstad


11. okt 2011 kl 17:36

Bjørn Hansen

? hvem, hvordan?

Hvem har dog lavet en kontrakt uden at tage hensyn til det danske klima? det burde da stå højt på listen over ting der bare skal være i orden....
sammen med sammenkobling og alt det der nu engang er i vejen med de uduelige IC4 tog...


11. okt 2011 kl 20:31

Jørgen Thomsen

Re: Katastrofen er komplet

Min første tur med IC4 forleden fra Roskilde til Kbh H:

1) alle tog ca. 30 minutter forsinkede (pga IC4 viste det sig)

2) En medpassager farer op: Jeg må af igen. Toget går til Aalborg !
Nej, nej, det er bare displayet, der viser forkert.

3) Dørene lukkes. Toget kører ½ meter og stopper. Det gentager sig 7-8 gange og vi kommer afsted

Det samme sker i Høje Tåstrup !

Ved indkørsel til Kbh H standses og efter 16 (sic!) nøk, kan toget endelig komme i fart og rulle til perron.

4) Ved ankomsten driver jeg af sved ! Ventilationen i toget virker slet ikke.

5) Undervejs forsøgte jeg at anvende toilettet. Strimmel på døren : Ude af funktion.

6) Et panel, jeg støttede mig til, var helt løst.

Yderligere kommentarer unødvendige.


12. okt 2011 kl 06:07

arne lund

Vinter i Italien

Underligt, at Ansaldo ikke har tænkt på at kuldeisolere vandtankene. Også i Italien kan der være særdeles barske vintre, så de må da kende problemet.
Er det DSB, der har glemt at stille krav om det, eller...?

DSB har længe haft held til at styre hvilke informationer om IC4, der kom ud til offentligheden - godt hjulpet af skiftende transportministre, ikke mindst Barfoed og Schmidt. Hvorfor er Atkins' rapport om IC4's fremtid ikke forlængst kommet? Det skulle have været færdig ultimo august. Mon Schmidt har tabt den ned bag en radiator?

Man prøver stadig desparat at styre informationsstrømmen omkring IC4, men efterhånden er skandalen så komplet, at det ikke længere er muligt - det siver ud af organisationen.


12. okt 2011 kl 06:56

Christian Halgreen

Re: Vinter i Italien

Problemet med uisoleredevandtanke, førerkabiner m.v. må have været kendt, da DSB i 2009 indgik forlig om modtagelse af IC4-togene. Så det er næppe noget, man i dag kan klandre Ansaldo for - det har DSB overtaget ansvaret for.
Der skulle i dag foreligge tre rapporter:
Én der vurderer, om IC4 fornuftigt kan bringes i driftsklar stand.
Én der vurderer, om og hvordan man kan komme ud af aftalen med Ansaldo
Én der angiver, hvordan DSB kan klare passagertilgangen uden IC4.

Selvom Scmidt har tabt rapporterne bag en radiator, kan Dam vel finde dem frem.

Det ville klæde den nye regering, om den viste så stor åbenhed, at den offentliggjorde det, den kan, og forklarede, hvorfor resten søges holdt hemmeligt.

Forhåbentlig er den nye regering ikke så lukket, at vi kun får de oplysninger, der siver ud af DSB eller som Per Clausen kan presse ud af ministeren.


12. okt 2011 kl 08:52

Mads Mikkel Tørsleff

klimaanlæg/udluftning i IC-4.

Jeg kørte sidste torsdag med IC-4 fra Middelfart til Århus H. Her fik jeg en siddeplads lige op ad en af mellemdørene, hvor to vogne er samlet. Her skal jeg hilse og sige, at udluftningen var så kraftig, at jeg måtte trække hætten op om ørerne for at beskytte mod den kolde luftstrøm. Ellers var jeg blevet godt og grundigt forkølet.

Har derimod altid været imponeret over IC-3'erens klimanlæg. Har endnu aldrig kunnet finde en ubehagelig kold luftstrøm selvom jeg har kørt meget med toget igennem årene.


12. okt 2011 kl 10:49

Carsten Kanstrup

Virker den basale mekanik?

Er der nogen, der ved, om den basale mekanik i IC4 dvs. motorer, hjullejer, bremser etc. er OK? Med andre ord, er der noget at bygge på?

OK, vandtankene er ikke frostsikret, ventilationen virker ikke og den elektriske styring er en katastrofe; men intet af det koster blot i nærheden af 2,5-5 milliarder kr. at udbedre. En gang PU skum om vandtankene, en opringning til et ventilationsfirma og nogle professionelle folk på automationssiden - hvor svært kan det være; men det grundlæggende er selvfølgelig, om den basale mekanik er værd at bygge videre på, eller om man hellere bør skrotte det hele så snart som muligt.


12. okt 2011 kl 13:33

Christian Halgreen

Re: Virker den basale mekanik?

Ja, det er der 'nogen' der ved. Det står givetvis i den rapport, Atkins har afleveret til trafikministeriet.
Men indtil nu har man blot ikke villet fortælle ejerne og brugerne om det.


12. okt 2011 kl 14:56

Johannes Nielsen

Metro ommer!

Det er jo Metroen om igen. Kan huske at den gang metroen blev taget i brug, havde de gæv italiener lige glemt at det altså sneer oppe nord på.

Så Metroselskabet havde lige pludselig travlt med at sørge for at metroen på de udendørs spor ikke kørte forbi stationerne med op til 100m.

Jeg synes personligt at det er skammeligt, at det kan gå så vidt med de her tog. Havde det stået til mig havde vi skulle have alle pengene tilbage for længst for de IC4 tog bare på forsinkelse.


12. okt 2011 kl 21:16

Per Simonsen

Seriøst

Jeg gad godt at se den kravspecifikation, DSB sendte til Ansaldo,
Tror det seriøst har været en tegning lavet af en 5 årig dreng.
Tegningen så nok sådan her ud:
Et enkelt tog, der ligner et "lyn"tog, med røg ud af skorstenene, på en solskinsdag, hvor der sidder en togfører foran med en masse knapper der blinker.

[ironi kan forekommer]


12. okt 2011 kl 21:32

Steen Skovshoved

Re: Seriøst

Tror jeg også ;)
Drengen tegnede på noget gammelt gulligt genbrugspapir og havde ikke en Grøn tusch og kunne derfor ikke tegne græs, Italienerne gik ud fra at det så var ørkensand og derfor undlod at termosikre toget --- DSB har så lært at bruge hvidt papir næste gang.... ;)


13. okt 2011 kl 13:49

Mads Mikkel Tørsleff

Re: Metro ommer!

Jeg synes personligt at det er skammeligt, at det kan gå så vidt med de her tog. Havde det stået til mig havde vi skulle have alle pengene tilbage for længst for de IC4 tog bare på forsinkelse.

Helt bestemt. Men DSB har begået en uhørt (og i den branche sikkert meget sjældent set) brøler, i det de jo har indgået et forlig, hvor de til gengæld for halvanden milliard nedslag i prisen på togene, har accepteret ansvaret for, selv at fejlrette og færdiggøre togene. I en evt. retssag vil det få DSB til at stå ulige meget svagere, da man jo en gang har påtaget sig dette ansvar. Det er i virkeligheden utroligt, da DSB jo ingen som helst forstand har på at bygge tog. Juridisk svarer det måske lidt til at bryde garanti-seglet på et stykke elektronik købt i Fona, fordi man synes at den løse forbindelse kan man da sagtens selv ordne... Selv om målestokken her unægteligt er en anden.

Mvh.
MM


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.