Flyveledere kræver nye love mod misbrug af laserpenne
Europas organisation for flyveledelse og flyvesikkerhed, Eurocontrol, trykker nu på alarmknappen efter en kraftig stigning i antallet af blændingsepisoder. Det bør straffes strengt at lyse en pilot i øjnene med en laserpen. Organisationen beder EU om at tage et lov-initiativ, før der sker en ulykke.
Små lysdioder kan give et blændende lys, hvis man kikker direkte ind i dem. Det gælder også for nogle af de kommercielle lamper til boligbelysning. Men laser-pegepenne er slemme, og de nye, blå typer er kraftige nok til at give permanente øjenskader hos piloter, der bliver ramt under en landing. (Foto: Wikipedia/Jetfighter NL)
Læs også
-
Ekspert: Særlige briller til piloter det bedste værn mod laserchikane
-
Luftfartsvæsen: Laser-forbud ved lufthavne kan blive nødvendigt
Læs mere om
Dokumentation
Laserpenne – de små lysdiode-pegepinde til undervisningsbrug – bliver alt for ofte brugt til at genere luftfarten, mener Europas organisation for flyveledelse og flyvesikkerhed, Eurocontrol.
Helt aktuelt blev piloterne på en redningshelikopter mandag aften ramt af strålen fra en laserpen. Piloterne besluttede ifølge B.T. at sætte hårdt mod hårdt. De tændte helikopterens søgeprojektør og pegede ganske enkelt på den lejlighed, laserlyset kom fra.
Dermed havde en otteårig dreng en redningshelikopter hængende foran vinduet, indtil politiet nåede frem. På grund af hans alder slap han dog uden straf.
Episoden var blot en af mange, og derfor vil Eurocontrol nu have politikere i hele EU til at gøre fælles sag og kriminalisere brugen af det farlige legetøj, inden det bliver årsag til et flystyrt.
Den bizarre trang til at blænde piloter er i kraftig stigning. I 2008 skete det 1.048 gange i EU alene, og i 2010 voksede tallet til 4.266 episoder. Tendensen er den samme i USA, hvor antallet af tilfælde fordobledes fra 2009 til 2010.
»Det nuværende problem kan kun afbødes og forebygges gennem en harmoniseret indsats i Europa. Vi har brug for et fuldt engagement fra lovgivere, anklagemyndigheder, politi, flyselskaber, navigationstjenester og laser-fabrikanter, som må forstå, hvor alvorligt problemet er,« siger Eurocontrols sikkerhedsekspert, Dragica Stankovic, til nyhedsbureauet AP.
EU har ikke forbud mod laser-blænding
Hun fortæller, at forstyrrelse af den kommercielle luftfart er blevet kriminaliseret i USA, og i Sverige og Østrig er der nu også love mod den slags. Men i resten af Europa mangler politiet præcise regler, når de fanger personer, der har rettet et kraftigt laserlys imod et fly eller et kontroltårn.
Laser-blænding sker oftest i de mest kritiske faser af flyvningen, under start og landing, når piloterne skal være allermest opmærksomme. I adskillige tilfælde har den styrende pilot været nødt til at overlade styregrejerne til sin co-pilot efter at være blevet blændet midlertidigt.
Det kan nemt ske med de såkaldte grønne lasere. Men de nye blå laserdioder, som for nylig er kommet på markedet, og som er meget kraftige, kan give piloterne permanente øjenskader.
I Tyskland foreslog en af kristendemokraterne, Volker Kauder, for en uge siden, at kraftige laserdioder skal klassificeres som våben og omfattes af våbenlovene.
Også et stigende problem i Danmark
I Danmark er en arbejdsgruppe under Trafikstyrelsen i gang med at finde ud af, om de danske love er tilstrækkelige til at håndtere den nye problemstilling med laserpenne.
»Vi er meget opmærksomme på, at problemet er voksende, også i Danmark. Den teknologiske udvikling medfører, at laserpenne bliver mindre, kraftigere og billigere, og de kan frit købes over internettet, så enhver har nu adgang til at anskaffe dem,« siger sikkerhedschef Keld Zülow, som er medlem af arbejdsgruppen.
Han fortæller, at en midaldrende mand fra Tune skal i byretten i Roskilde 28. oktober anklaget for at sende en laserstråle mod en af Forsvarets helikoptere fra sin egen have. Manden blev efterfølgende anholdt af politiet, og retssagen betragtes nu som en prøvesag for den slags sager.
»Tidligere er disse sager blevet afgjort med politi-bøder, altså uden en retssag. Men nu skal det vise sig, om det er muligt at straffe en person her i landet for sådan en handling ved hjælp af de eksisterende bestemmelser i straffeloven. Efter dommen vil arbejdsgruppen tage stilling til, om der skal sendes en indstilling til Justitsministeriet om, at de gældende regler må anses for utilstrækkelige,« siger han.
Arbejdsgruppens vurdering baseres på en sammenligning med andre typer af farlige handlinger og deres typiske strafudmålinger. I sidste ende kan det dog blive et politisk spørgsmål, om straffen er hård nok.
Ændring af våbenloven er en mulighed
Laserpennen, som den anklagede i Roskilde-sagen brugte, var en sort/grøn model med en mærkeeffekt på 15 mW. Effekten var dog i praksis nede på 9,1 mW, da manden brugte den, fordi batteriet ikke var fuldt opladet.
En teknisk undersøgelse viste, at laserpennen i denne tilstand var i stand til at give permanente øjenskader på en afstand af 24 meter. Den gav et generende skarpt lys i 544 meters afstand, og man skulle helt ud på 5,44 kilometers afstand, før lyset blev bedømt som ikke-generende.
Keld Zülow oplyser, at der i øjeblikket er stor international opmærksomhed på problemet. For eksempel var det et af emnerne på en IATA-konference (International Air Transport Association) i sidste uge.
Ideen om at klassificere de kraftigste laserpenne som våben er også under overvejelse i Trafikstyrelsens arbejdsgruppe.
»Hvis man gjorde det, ville det betyde, at det på samme måde som en dolk vil være lovligt at indkøbe en laser, men at man ikke må bære den på sig, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål, for eksempel som vaterpas ved bygningsarbejde,« siger han.
