Nummerpladekontrol

Jeg har tænkt lidt over om man samtidig med indførelsen af betalingsringen skulle lave automatisk nummerpladekontrol ved bommen. Det skulle så medvirke til en sluse eller efterfølgende stop hvis:
A. Lovpligtig syn ikke var gennemført
B.ikke betalt vægtafgift eller forsikring

Politiet bruger i dag store ressourcer på at køre ud og fjerne nummerplader på biler der ikke er synet eller har betalt afgift. Især ved punkt A. som vil ramme ældre biler uden katalysator eller defekt katalysator (bliver testet ved syn) vil hjælpe på miljøet indenfor betalingsringen.

Selve teknologien med en video kamera og efterfølgende DB look-up er velkendt og i brug mange steder.
Jeg ser det som en logisk udvidelse i forb. med indførelsen af kontrolstederne til indre by.

Man kunne også

fjerne afgifterne på de mindst forurenende biler i højere grad så folk ikke rendte rundt med den ældste bilpark muligt. Det er jo derfor DK ligger nær bunden i europa og med den økonomiske krise vil vi nærme os et europæisk afrika, hvad angår bilparkens alder. Men nej.. man tænker tilsyneladende kun i pisk og stok - samt ekstra skatteindtægter og forringelsen af en ellers rimeligt god infrastruktur med ekstra udstyr at vedligeholde - det bliver næppe billigt.

En sikker vinder..

Det er jo så herligt, at med den hastighed som vore politikere arbejder, så når de gamle biler at dø en naturlig død (selv efter vores afrikanske forhold) inden lovgivningen slår igennem.
Derved opnår lovgivningen med overvejende sandsynlighed en fantastisk målbar effekt. Det må fejres ;-)

kriminel forenkling eller ...

For få år siden hævdede miljøforskere, at de meget små partikler, der afgaves fra nyere dieselbiler var mere cancogene end de relativt større fra de gamle 'dieselhakkere'. Er det nu forkert, eller er der i artiklen tale om en grov forenkling?

forresten vil det for Sjælland stadig være en langt bedre ide at støtte erhvervslivets flytten ud fra hovedstaden til nogle kraftcentre, dér hvor arbejdskraften er, i Holbæk, Ringsted, Slagelse, Næstved, Maribo - osv.

så undgår man rigtig mange kørte km og, ergo, rigtig meget emmission - af alle slags.

HVORFOR GØR I IKKE DET? (undskyld, jeg råber :-P )

Dieselhakkere på skinner

Der kører så vidt jeg ved stadig mange dieseldrevne lokomotiver ind og ud af København. I takt med at bilerne forurener mindre, må diesellokomotivernes andel af forureningen blive signifikant.

Re: Dieselhakkere på skinner

Det mindes jeg også er pointeret andetsteds, men her skal man nok huske på, at det kræver at vores politikere udviser rettidig omhu ved i tide at sørge for elektrificering og indkøb af tog - og _det_ koster penge!

Det er nu engang nemmere, hurtigere og billigere for politikerne at forbyde den mest fourenende del af bilparken, da man her lader andre (læs virksomheder og privatpersoner) betale regningen i form af indkøb af nye kørertøjer, og skaber en ekstraindtægt til statskassen i form af registreringsafgifter.

<ironi>Længe leve politisk dobbeltmoral!</ironi>

Re: kriminel forenkling eller ...

Når byer vokser, skal der nu og da ske en ændring i infrastruktur og måder. For eksempel, at man indser at der er behov for kloakrør, og dernæst behov for et rensningsanlæg, og behov for røgrensning.

I øjeblikkelig har vi endnu ikke indset at vi kan nedgrave rørledninger til bortskaffelse af forbrugt luft fra bygninger. Måske er behovet endnu ikke stort nok til at nogen gider at gøre noget. Hvis der fx er tre tusinde kontoransatte i en bygning, da er udstødningsluften derfra en forureningskilde af væsentligt omfang, og hvis man har mange af sådanne bygninger i en hovedstad, da begynder der at blive et væsentligt bidrag fra en sådan art af kilde, i det samlede billede. Hvornår, at man bør begynde at struktur-løse et sådant problem, er et godt spørgsmål. Hvad gør man fx i New York City hvor der er mange høje bygninger, og hvornår begyndte man på sådant?

Konceptuelt er der to tilgange til et spørgsmål om forurening. Man kan beslutte sig for at luften altid skal være pinligt ren, og hvis man har sig et sådant princip, da udraderer man samtlige kilder til forurening af luft, udregner om hvordan at gøre det muligt, og gennemfører det, og lever med udgiften, og udnytter effekten, fx at turister meget gerne vil sidde udendørs i restauranter og nyde livet. Hvis man tænker i den retning, da vil man behøve at dræbe samtlige kilder til støj, også det, for ellers vil turister alligevel ikke nyde livet udendørs i restauranter. Hvis man opnår sit mål, at udradere nogle ulemper, da kan man til fulde høste fordelene. Økonomisk set er det vanskeligt at bevise en sammenhæng. Hvad er fx den økonomiske værdi af, at der er stille og rent på en golfbane, i forhold til at spille på en golfbane hvor luften er foruretning og hvor man hele tiden kan høre biltrafik? Stedet er jo fritid, umiddelbart er det kun en udgift, men, kan det tænkes, at den rene og stille bane vil tiltrække borgere med ekstraordinære evner til at betale indkomstskat? Man skal gøre sig sådanne beregninger, i alle retninger, for at indse, at forurening er noget bras. Der er en årsag til at mennesker flygter fra byer, fattige flytter ind, rige flytter ud, og den faktor afhænger direkte af støj og af møg og af andre trusler også.

Essensen er, at der ingen mening er skabt i Danmark, hvis vi forbyder diesel-hakkere, og samtidig lader mange andre kilder pøse luften fuld af skidt og larm. Fordi: Når man forbyder noget, da skal man samtidig kunne kontrollere om det bliver overholdt, og det er en umulighed, hvis der samtidig forbliver mange andre kilder til forurening. Desuden: Kontrollen af, om noget bliver overholdt, bliver billigere af udføre, jo rene der er. Hvis man lever i skidt, er det svært at optælle skidtet, sådan er livet.

Et eksempel: Hvis en by har sig et organiseret nedgravet netværk af tunneler der suger forbrugt luft langt bort, da kan håndværkere tilkoble sig med slanger til systemet, så disse bortsuger støv når håndværkerne sliber eller skaber støv i luften fra fx nedrivning eller bygning med beton. Hvis en by har sig et sådant system, så kan værksteder også tilkoble sig, og det samme kan køkkener, endda kan man lade nedkølet røg fra forbrændinger bortsuge således. Byer kan lave kunstigt våde indfaldsveje, så bilers dæk bliver vasket før bilerne når ind i byen. Man kan plante bælter af skove omkring byer, der filtrer luften, så blæst ikke medfører helt så megen pollen og andet skidt fra fx marker. Byer kan også forlange at visse bygningers facader skal være fuldstændigt hvide, så de hver dag bliver anvendt som en visuel test af, om der foregår en uventet luftforurening i nærheden af disse bygninger. Der er mange tricks, der gør, at visse byer i Europa er forholdsvis rene og stille, mens andre er slum og krigslarm.

Når alt dette er sagt: Det er indlysende at man skal forhindre biler i at udsprede luftforurening, en gåde, hvorfor at vi tillader biler at ryge som sort røg, for det er hvad visse køretøjer gør. Alligevel, vi har problemer i vort land, fordi vi ikke har et samlet koncept om hvordan at styre det, fx er det meningsløst at dæmpe på bilers forurening, hvis skibe frit må udsprøjte fra skorstene på havet kun ganske få kilometer borte. I København er man meget stolt af at modtage et stort antal af krydstogtskibe der lægger til kaj, og samtidig hører vi intet om, om disse skibe bidrager med en luftforurening, fx opgjort som svarende til et antal af normale biler.

Vejen fremad for vort land, er at montere robuste sensorer der måler på luftforurening i realtid, data der hele tiden bliver visualiseret via DMIs tjenster til vort land, først da vil vi kunne gribe imod imod de værste syndere i praksis. Jeg har spurgt, og svaret er, at DMI har nul tanker om at servicere vort land med information om luftforurening, jeg mener at behovet er indlysende, men måske er der et politisk forbud imod at være rationelle professionelle i den organisation. Videnskabelig tager altid udgangspunkt i målinger, derfra udspringer al civilisation.

En ændring af afgifterne

Ved at fjerne både vægtafgift og moms på alle biler og erstatte dem med en fast månedlig afgift, vil vi få alle gamle biler væk fra gaderne på ingen tid.
Den faste månedlige afgift kan så passende laves så den bliver endnu højere ved biler med høj forureningsgrad. Størrelses orden 1½ til 3 procent af bilens nyværdi, hvor de 3% så vil ramme de mest forurenende biler 1½% de øvrige.

Samtidig vil vi få en meget nyere bilpark på få år, som jo igen virker dæmpende på forureningen. De kommende elektriske biler vil man nemmere kunne skifte til, da det ikke mere vil være nødvendigt først at "køre den gamle fri".

Forskellen for statskassen vil så være at man hele tiden får et fast beløb hver måned uanset bilens alder, frem for som nu et engangsbeløb.
Det vil også være meget nemmere for staten at regulere den procentsats man skal betale hver måned.
Så hvorfor have en gammel dieselhakker hvis man kan have en ny, oven i købet med en meget mindre investering her og nu.

Re: En ændring af afgifterne

Ved at fjerne både vægtafgift og moms på alle biler og erstatte dem med en fast månedlig afgift, vil vi få alle gamle biler væk fra gaderne på ingen tid.

Den faste månedlige afgift kan så passende laves så den bliver endnu højere ved biler med høj forureningsgrad. Størrelses orden 1½ til 3 procent af bilens nyværdi, hvor de 3% så vil ramme de mest forurenende biler 1½% de øvrige.



Samtidig vil vi få en meget nyere bilpark på få år, som jo igen virker dæmpende på forureningen. De kommende elektriske biler vil man nemmere kunne skifte til, da det ikke mere vil være nødvendigt først at "køre den gamle fri".



Forskellen for statskassen vil så være at man hele tiden får et fast beløb hver måned uanset bilens alder, frem for som nu et engangsbeløb.

Det vil også være meget nemmere for staten at regulere den procentsats man skal betale hver måned.

Så hvorfor have en gammel dieselhakker hvis man kan have en ny, oven i købet med en meget mindre investering her og nu.

En endnu højere fast afgift vil da være den sikre måde at affolke "udkants Danmark" endnu mere.
En sådan afgift har ingen direkte sammenhæng med den faktiske forurening.
Hvorfor skulle 2 pensionister på landet, som er afhængige af deres gamle bil, som de stort set kun bruger 5000 km om året til 2 ugentlige ture for at kunne købe ind, rammes ekstra hård.

"dieselhakkere"

Benzinbiler forurener meget mere end dieselbiler. De "hved jo alla mennesker"
Partiklerne fra dieselmotorer kan jo nemt filtreres väk!
Problemet med at de gamle "dieselhakkere" stadig er i trafikk er jo de danske nybilspriser! Er der stadig lige tosset det der var i 1977 da vi köbte en Mazda 323 for ca 50 tusind hvor skatten (ikke inklusive moms) var 105% af importprisen der va ca 20 tusind dkr.

Accelerations-os

Der er et segment af biler som ikke rigtig er nævnt i tråden: Nyere, lettere sportsprægede dieselbiler som afgiver en kraftig, synlig sort stråle af udstødnings-sod når speederen trædes ned og der acceleres kraftigt. Jeg kunne godt tænke mig at vide om de er værre end tilsvarende benzinbiler, og om det spiller nogen rolle?

Re: Accelerations-os

Mon ikke det snarere har noget at gøre med at der er foretaget en "uautoriseret" chiptuning.
Det holder kun til næste gang de skal synes, så bliver de kasseret.

Re: Accelerations-os

ftig, synlig sort stråle

Det er helt almindeligt, motor/partikelfilter/katalysator er ikke afstemt til fuld gas. Summa Summarum: hold bilerne ude af byen; den er sku for mennesker.

(Jeg arbejder selv for et bilfirma og stemmer blåt)

Re: "dieselhakkere"

Benzinbiler forurener meget mere end dieselbiler. De "hved jo alla mennesker"

Du tabte mig her. Er det sarkasme?

Bent.

Tomgang

I dag var jeg på en genbrugsstation. Der var en ældre herre i en diesel varevogn, som holdt lige ved siden af skiltet med "tomgangskørsel forbudt".

Han skulle læsse noget grønt af, og kunne vist ikke bakke med sin trailer. I hvert fald koblede han den af, og skubbede den selv hen til der hvor han skulle læsse af. Alt imens kørte hans diesel varevogn derudaf i tomgang. Det tog ham lang tid at læsse af, og jeg hørte to der uafhængigt spurgte hvorfor hans motor var i tomgang. Og til begge svarede han næsten det samme - at "en diesel ikke har godt af at blive startet og stoppet hele tiden". Derefter spurgte jeg ham selv, om det var fordi hans starter motor var i stykker, men jeg fik samme svar.

En god gammel myte, eller er det i virkeligheden en angst for om den nu kan starte? Jeg har selv haft en diesel varevogn tilbage i 90'erne, og den kørte jeg over 300 000 km i, over 6 år. Med samme starter motor, samme motor og uden problemer af betydning. Jeg havde et oliefyr, som forvarmede motoren (og samlet brugte mindre brændstof, dette bl.a. testet og verificeret af FDM). Og allerede dengang stoppede jeg motoren hver eneste gang jeg holdt stille. Og det tog den absolut ikke skade af!

Gode, gamle myter er svære at aflive!

Re: Dieselhakkere på skinner

.. og 'oliebrændere' i havnen.
370 krydstogtskibe anløb Københavns Havn i 2011, og mens de ligger der, kører deres elværk.
Det var måske på tide at gøre som Color Magic i Oslo. Strøm fra land.

http://www.tu.no/industri/arti....ece

Re: Tomgang

I dag var jeg på en genbrugsstation. Der var en ældre herre i en diesel varevogn, som holdt lige ved siden af skiltet med "tomgangskørsel forbudt".

Ud over dette klare tilfælde, så har mange kommuner også et "tomgangsregulativ", der typisk forbyder tomgangskørsel i mere end 1 minut.

Nogle nyere dieselbiler slukker og tænder selv for motoren ifbm. tomgang.

Re: Tomgang

Gode, gamle myter er svære at aflive!

Rigtige truckere stopper aldrig deres motorer under af og pålæsning, så mon ikke det er for at han gerne vil lege rigtig trucker?

For naturligvis tager en dieselmotor ikke skade af at blive stoppet og startet et par gange ekstra om dagen, men det er selvfølgelig en meget handy undskyldning.

Re: Tomgang

Måske, men de fleste biler, 'dieselhakkere' inklusive, bruger et ekstra skvæt brændstop under start, så i een eller anden udstrækning er der god ræson i at lade motoren gå - i et vist tidsrum, hvis man skal køre igen kort efter. Hvor langt det tidsrum er, kommer an på køretøjet, men jeg tror næppe, at det er under et minut.

Måske kan en mere kyndig person i forumet komme det nærmere?

Hvad med de gamle benzin hakkere

En gammel benzinmotor kan brænde ganske meget smøreolie af.
Skal man ikke også sætte ind overfor partikelforurening fra dem?
Hvad med det ultrafine bremsestøv og dækstøv, som alle biler udleder?
Skal bremser og dæk så ikke have et partikelfilter?
Forbrændingsgasser _er_ giftige.. også dem fra benzindrevne biler.
Hvis man vil forureningen i byerne til livs, så forbyd dog kørsel med forbrændingsmotorer i byzone og find på noget andet.

Re: Hvad med de gamle benzin hakkere

En gammel benzinmotor kan brænde ganske meget smøreolie af.
Skal man ikke også sætte ind overfor partikelforurening fra dem?

Så burde den komme på værksted.

Partikelforurening har egentlig aldrig været et problem ved "benzinhakkere" ( i anførselstegn, for hvis en benzinmotor banker som en diesel er den færdig!), men derimod udledning af uforbrændte kulbrinter og CO.
Indførslen af obligatoriske katalysatorer løste det problem for et par årtier siden. Og hvis der bliver brændt lidt motorolie af samtidig med, klarer kat'en det også. Udstødningen fra en benzinbil produceret de sidste 20 år er _meget_ ren.

Forskellen mellem Diesel og Otto-motorer ligger i selve forbrændingen.

Benzin (Otto) motorer forbrænder en næsten-støchiometrisk blanding af benzin og luft, hvor brændstoffet allerede er fordampet når det forbrænder. Derfor: ingen partikler.

Dieselmotorer derimod forbrænder olie sprøjtet direke ind i en luftfyldt cylinder med højt komprimeret, varm luft, dvs. at det er diesel"dråber" i en fin spray som øjeblikkelig antændes, og disse dråber forbrænder således til sodpartikler.
Jo nyere motorer (højere indsprøjtningstryk, finere dyser), desto finere "dråber" og dermed finere partikler.

Så vidt, så godt. Altså:
Benzinmotorer = rene, Dieselmotorer = mindre forbrug, men signifikant partikeludledning.

Desværre har de sidste par års udvikling af benzinmotorerne ændret dette billede.
Mere i morgen.

Bent.