Et gigantisk havuhyre, der bringer mindelser om det sagnomspundne Kraken, kan have terroriseret havene for hundreder af millioner af år siden og jagtet, hvad man hidtil har troet var havets ubestridte hersker: den busstore dræberhval ichthyosaurus.

Kraken-monstret har været næsten 30 meter lang og har formentlig brækket halsen på ichthyosaurus, før byttet er trukket ind i monstrets hule i dybet, viser ny forskning af palæontologen professor Mark McMenamin fra Mount Holyoke College i Massachusetts.

Det er dog ikke lykkedes Mark McMenamin at finde konkrete beviser på Krakens eksistens, fordi der er tale om et dyr, der fortrinsvis er et bløddyr, der ikke vil efterlade sig mange spor millioner af år senere.

Hvad Mark McMenamin derimod har analyseret er fundet af en 14 meter lang ichthyosaurus af arten Shonisaurus popularis, der levede i trias-tiden for omkring 248 millioner til 206 millioner år siden, og som er fundet i State Park i Nevada.

De første antagelser omkring dræberhvalens død var, at den var strandet på lavt vand, men nyere forskning har påvist, at vandet omkring hvalen på daværende tidspunkt har været langt dybere og ikke på den måde været årsag til hvalens død.

Hval har brækket nakken
Palæontologen har undersøgt de forstenede skeletrester af Shonisaurus popularis og fundet forskellige mærker, der tyder på, at dræberhvalen ikke blev dræbt og efterladt på samme tid, men at den i stedet var bragt til et bestemt sted, efter den var slået ihjel.

Den måde, ryghvirvlerne er arrangeret på, minder ifølge Mark McMenamin om den måde, knoglerne ville være efterladt på, hvis de var efterladt af Krakens sugekopper på fangarmene, og kalder fundet et selvportræt af det mystiske monster. Desuden fandt Mark McMenamin langt flere brækkede ribbensknogler, end det ellers ville have været tilfældet, hvis dræberhvalen havde været ramt af en ulykke, samt at der var tegn på, at nakken var brækket.

»Det var enten druknedøden eller en brækket hals,« sagde Mark McMenamin ved fremlæggelsen af sin forskning på det årlige møde i Geological Society of America i Minneapolis.

Forskeren peger endvidere på, at det er realistisk at forestille sig, at en blæksprutte kan overmande en dræberhval, efter videooptagelser fra Seattle Aquarium viser, hvordan en blæksprutte er i stand til at dræbe hajer i en af akvariets store tanke.

Det er dog ikke alle, der er enige i udlægningen af fundet.

Brian Switek, der er forsker ved New Jersey State Museum, og som også skriver for tidsskriftet Wired.com, er yderst skeptisk over for tolkningnen.

»Hele McMenamins' sag er baseret på underlige forhold omkring fundstedet. Det er som at læse skeletfragmenter, som om man læste teblade for at fortælle andres fremtid. Frem for at se skeletresterne som påvirket af naturlige forhold som erusion og slid hævder McMenamins, at skeletresterne fra Shonisaurus med vilje er blevet bragt til et bestemt sted af en 30 meter lang blæksprutte,« siger han.

Mark McMenamin har arbejdet sammen med sin hustru, Dianna Schulte McMenamin, om udforskningen af fundet i Nevada.

Han er dog forberedt på, at hans resultater vil afføde kritik og siger til livescience.com:

»Vi er forberedt på den slags. Vi har en god sag.«