Forskere: To års bidende kolde vintre skyldes lav uv-stråling
Årsagen til, at Danmarks to seneste vintre har været usædvanligt kolde, er en overset kobling mellem lav solaktivitet og lav uv-stråling, mener britiske forskere. Danske klimaforskere kalder det 'meget interessant'.
Lav uv-stråling afkøler stratosfæren, som forandrer vejrsystemer i atmosfæren, og det giver kolde vintre i Danmark. (Grafik: Met Office, UK)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Solens ultraviolette stråling varierer 4-6 gange så meget gennem Solens 11-årige cyklus, som forskerne tidligere har formodet. Det kan være forklaringen på de to seneste meget kolde vintre i Nordeuropa, hævder britiske forskere.
Det fremgår af en ny artikel i Nature Geoscience baseret på data fra Spectral Irradiance Monitor (SIM) på den amerikanske satellit Solar Radiation and Climate Experiment (Sorce).
Data viser, at forskellen i Solens udstråling i området 200-320 nanometer mellem maksimal solaktivitet og minimal solaktivitet er fire procent eller 1,2 watt per kvadratmeter – med mindst uv-stråling, når solaktiviteten er lav.
Solaktiviteten er stigende
Når den ultraviolette stråling er lav, er luften i den øvre stratosfære koldere end normalt. Det udløser vejrsystemer i atmosfæren, som svarer til den negative fase af den såkaldte nordatlantiske oscillation, som er kendt for at give kolde og snerige vintre i Nordeuropa og USA.
Vejret i det sydlige Europa og Canada vil dog være mildere end normalt, så der er ingen samlet global effekt.
Solaktiviteten og dermed UV-strålingen er nu stigende igen, så det skulle betyde, at risikoen for endnu en kold vinter er lav.
Sareh Ineson fra Hadley Centre, som er en del af det britiske meteorologiske institut, har stået i spidsen for forskningsprojektet, som også omfatter University of Oxford og Imperial College London.
Forskerne har brugt satellittens uv-målinger og medtaget dem i en omfattende klimamodel, der har simuleret vejrsystemerne under 80 år med lav solaktivitet og 80 år med høj solaktivitet.
Forskerne gør omhyggeligt opmærksom på, at der er mange andre forhold end uv-strålingen, der vil påvirke vejrsystemerne, men de håber, at deres resultater kan være med til at give 10-års prognoser for det regionale klima.
Danske forskere: Det er meget interessant
Forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Klimacenter ved Meteorologiske Institut kender ikke detaljerne i de britiske forskeres arbejde, men finder oplysningerne meget interessante:
»Det er vigtigt, at vi forstår processerne, der styrer vejr og klima, bedre. Det lyder som et spændende bidrag hertil,« siger han.
Samme holdning har professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
»Jeg er overrasket over, at forskellen i ultraviolet stråling kan være så stor. Det lyder meget interessant,« siger han.
Målingerne er dog stadig til diskussion
Katja Matthes fra Helmholtz-Zentrum i Potsdam, Tyskland, skriver i en kommentar i Nature Geoscience, at resultaterne stemmer overens med en teori, som Michael Lockwood fra University of Reading i England fremsatte for halvandet år siden i en artikel med titlen: Er kolde vintre i Europa associeret med lav solaktivitet?
Hun gør dog også opmærksom på en række forhold, der bør undersøges nærmere, før en endelig konklusion kan drages.
For det første har de britiske forskere set bort fra effekter, som kan påvirke ozon-kemien, og som muligvis kan forstærke signalet.
For det andet indgår der i analysen kun data fra et begrænset uv-område, som er i fase med solcyklussen. Matthes gør opmærksom på, at satellittens målinger i det synlige og nær-infrarøde område er ude af fase med solcyklussen – i modstrid med den opfattelse, forskerne tidligere har haft.
Og endelig er observationerne stadig til diskussion og skal bekræftes.
Resultaterne er dog enestående, da indvirkningen af Solens uv-stråling på Jordens klima aldrig før er simuleret med en klimamodel, der både omfatter hav og atmosfære op til en højde af 85 kilometer.
