Sverige forbyder kystnært byggeri af frygt for havstigninger
Udsigten til en meters vandstandsstigning i Øresund om 100 år får Sverige til at forbyde byggeri i de lavtbeliggende områder Falsterbo og Skanør. I Danmark er det op til borgerne selv, om de tør bygge ved kysterne.
I Sverige har klimatruslen nu for første gang ført til forbud mod nybyggeri i det lavt beliggende Falsterbo og Skanør. Det er frygten for oversvømmelse, der har ført til det drastiske indgreb.
Falsterbonæsset, der ligger omkring to meter over middelvandniveau og er et sandparadis for turister og sæler, risikerer om 100 år at ligge under vand i perioder med uheldigt vejr. Ifølge nye prognoser forudser Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut, SMHI, i overensstemmelse med FN's klimapanel, IPCC, at havoverfladen kan stige med en meter, og det kan betyde hyppige oversvømmelser af lokalområdet.
Det har fået den svenske stat til, via länsstyrelsen i Skåne, at udstede et forbud mod planlagt nybyggeri i Falsterbo og Skanør. De to områder udgør en stor og meget attraktiv del af Vellinge kommune.
Årsagen er, at länsstyrelsen simpelt hen finder Vellinge kommunes handlingsplan mod klimaændringer utilstrækkelig. Planen er bl.a. at bygge dobbelte diger. Men det er ikke nok til at beskytte bebyggelserne, mener styrelsen
Stop for byggeri
»I praksis betyder det, at der bliver sat stop for nybyggeri i Skanør og Falsterbo,« siger arkitekt Elisabet Weber, länsstyrelsen i Skåne.
»De permanent stigende havniveauer gør det helt enkelt umuligt at bygge på langtidsholdbar vis på lavtliggende strandgrunde,« tilføjer hun.
Risikoen for, at vandet skal bryde igennem voldene, er for stor, vurderer länsstyrelsen, der også peger på, at en højere havoverflade indebærer forhøjet grundvandsniveau på næsset. Når det skal pumpes bort, risikerer havvandet at blive transporteret ind mod pumpestationerne, og det vil også påvirke området negativt, skriver styrelsen, som derfor mener, at ny bebyggelse ikke må placeres lavere end tre meter over den nuværende højde på havoverfladen.
I udtalelsen skriver länsstyrelsen, at de volde, som kommunen har planlagt at bygge for at beskytte bebyggelse mod oversvømmelse, muligvis er tilstrækkelige på kort sigt, men ikke vil være en effektiv beskyttelse efter 2050.
»Ifølge klimascenarierne vil middelvandsniveauet stige med cirka en meter frem til år 2100, og så rækker den planlagte beskyttelse ikke,« siger Elisabet Weber, der vurderer, at det porøse sandmateriale, som næsset består af, ikke vil kunne stå imod de store vandmasser.
Eksisterende huse skal beskyttes
Länsstyrelsens afgørelse undrer Vellinge kommune, fordi der i forvejen bor næsten 10.000 mennesker på Falsterbo-næsset på det samme niveau, som der nu ikke længere må bygges på:
»Vi skal naturligvis beskytte de eksisterende ejendomme, så hvorfor skulle vi ikke kunne beskytte nye bebyggelser?« spørger kommunens bygningsdirektør, Hans Folkeson, retorisk i Byggvärlden.
Når nyt byggeri skal planlægges, har kommunerne i Sverige ifølge plan- og byggeloven ansvar for, at grunden er sikker at bygge på. Er der risiko for oversvømmelse og erosion, kan staten, gennem länsstyrelsen, gribe ind i den kommunale planlægning.
Kun på tegnebordet herhjemme
Sådan er det ikke i Danmark, siger en ekspert på området, ph.d. Louise Grøndahl fra Videncenter for Klimatilpasning under Klimaministeriet:
»Her har vi ikke forbud på den måde. Men søger man kommunen om byggetilladelser, tager kommunen selvfølgelig udgangspunkt i, om der er hindringer i lokalplanerne. Og hvis man bygger i den kystnære zone, tager kommunen som regel også kontakt til Kystdirektoratet for at finde ud af, hvilken kote det er hensigtsmæssigt at bygge i,« forklarer Louise Grøndahl.
Selv om planloven åbner mulighed for at regulere, er det indtil videre kun på det arkitektoniske område og ikke af hensyn til klima- og miljøforhold.
Under den gamle regering kom arbejdet med at udarbejde grønne lokalplaner aldrig længere end til tegnebordet. Og selv om man ligesom i Sverige ved, hvor de lavlandede risikoområder befinder sig, er områderne ikke endeligt udpeget.
