blogs kategori-billede

Kan ingeniørkunst være kunst ?

Af Peter Madsen ,  lørdag 08. okt 2011 kl. 00:12

Jeg er sådan en fuldkommen ikke-dannet fætter som i nedenstående sikkert kan komme til at træde voldsomt i spinaten. Men jeg vover pelsen alligevel.

Arkitektur har de sidste mindst 257 år været betragtet som en kunstart - altså noget der var et kulturelt fænomen - ikke noget teknisk eller merkantilt noget.

Kultur kan godt opfattes som det ultimative udtryk for mennesket - det der allermest adskiller os fra vores medskabninger og gør os til noget særligt - hvis vi da er noget særligt.

Så kultur er noget fint noget - overskuddet når vi har klaret at det nødvendige til dagen og vejen.

Arkitektur hører altså under den hat - en overskudsting.

Nu har den nye regering så flyttet arkitektuddannelsen ind under undervisningsministeriet - og det er arkitekterne lidt kede af. De føler sig degraderede ved at komme under denne anden hat.

Det ingeniører befatter sig med anses åbenbart ikke for helt så fint.

Min reaktion på dette er nærmest modsat - hvis noget skulle ingeniørkunst da opfattes som kultur.

Jeg forestiller mig at man bliver ingeniør fordi man ønsker at bygge, skabe, være kreativ. Fordi man ønsker at formgive, at beslutte buen, linjen, stilen der gør ingeniørarbejde smukt.

I mit perspektiv er dette i høj grad en kunstnerisk udfoldelse. I mit perspektiv er damplokomotivet P-maskinen, Spitfire jageren, RMS Queen Mary, måneraketten Saturn V da skulpturer - skabt for skønhed, som det ultimative udtryk for menneskelig skabertrang. Evnen til at formgive, bruge sin fantasi og kreativitet for at skabe en smuk maskine.

Nu er jeg hverken det ene eller det andet - men jeg laver da alt dette skrammel herude på Refshaleøen fordi jeg netop har en umanerlig trang til at bygge maskiner som kan pirre fantasien - som kan give den der ser "værket" et skud skønhed - ala ej - hvad er det for en der står der ?

En af mine helt ultimative drømme ( som nok forbliver en sådan ) er en dag at vække København ved at overflyve byen i en enorm Zippliner, bygget i de gamle B & W haller et stenkast fra HAB. Ikke for at transportere noget - ikke for at tjene noget - men for at folk skal kunne lægge nakken tilbage og se denne enorme cigar langsomt svæve afsted over deres hovedstad - mens de vrider deres hjerner med hvordan LZ 129 Hindenburg dog kan være sejlet 70 år gennem fortiden og nu pryder himmelen over København med sin yndefulde bevægelighed i det bevægelige...for at give dem en oplevelse...for at pirre deres fantasi og gøre dem lykkeligere en hverdagsmorgen.

Luftskibe er noget værre noget - men alle der har oplevet dem priser deres skønhed og yndefuldhed. Flyvningen med den ville være en skøn happening, den ville slutte på Kløvermarken, og man ville stolt kunne flytte i fængsel bagefter.

Nu får jeg nok skudt hovedet af - men er det ikke en kunstnerisk udfoldelse - og er det ikke den samme trang som får folk til at læse til ingeniør ?

Hvis det ingeniører befatter sig med så er en kunstart lige som arkitekturen, hvem er dansk ingeniørkunsts Bjarke Ingels ? Har vi en ingeniør der virkelig viser dansk ingeniørkunsts ansigt - en jeg kan møde og sige goddag til ? Hvem kan et ungt menneske der overvejer om han / hun skal gå ingeniørvejen virkelig identificere sig med ? Have som en slags forbillede ?

Er det mindre kulturelt at være ingeniør end arkitekt ?

Jeg håber det ikke - jeg håber virkelig at ingeniører er det af passion, fordi det at få et 260 meter langt luftskib til at lette, eller få et 90 tons tungt damplokomotiv til at køre - eller en Concorde til at flyve overlyds - er en passion - altså en overskudsting - lige som at male eller skabe en skulptur - Ikk ?

Eller hvad - er det penge og flot titel der gør folk til ingeniører - eller er det fordi "det var min far også" ?

Jeg håber det er kunsten i det der trækker.

Peter Madsen

Pisst....

Bæregassen luftskibet skal være vanddamp, og ballonhylsteret stift, opbygget af isolerede skumplastplader. Dampen bærer ved lidt over 100 C næsten dobbelt så meget som varm luft pr. m3. Den produceres ved at luftskibes motorer, der skal være gasturbiner, fordamper vand som injeceres som spray i disse turbiners exhaust. Det isolerende hylster gør energiforbruget meget lavt og opdriften kan let reguleres ved at bæregassen bliver til ballastvand, når man lader den kondensere. Jeg skal bare lige ud i rummet først...:O)

Men ihh, det ku være skønt - bare at have den sovende sølvgrå kæmpe ude i hangaren - i al hemmelighed. Lige inde for porten ville det 20 meter høje haleror tårne sig op. Og ingen, slet ikke SLV, ville vide noget før det var for sent og man ikke kunne forhindre prøveflyvningen !

P.



08. okt 2011 kl 01:58

Morten Brønsby

Re: kunstingeniør

Hvem kan et ungt menneske der overvejer om han / hun skal gå ingeniørvejen virkelig identificere sig med ? Have som en slags forbillede ?

Tja, navne som Kristian og Peter dukker da op, når man ser dette spørgsmål.

Der var engang hvor jeg ville være ingeniør - tanken om at bygge noget - noget nyt, som kunne være til glæde for almindelige mennesker - det var virkeligt højt på dagsordnen.
Så kom livet lidt i vejen, men drømmen er da ikke slukket endnu. og hvem er en bedre inspirationskilde end Raket-drengene?
Ikke fordi i bygger noget til almenheden, sådan rent bogstavligt, lige nu - nej, i gør noget, som viser at man kan hvis man vil - og DET er sgu da stort.
Der er mange som siger at amatører ikke kan sende en person ud i rummet. Men i viser på bedste vis at det ikke nødvendigvis er rigtigt. Og dermed viser i at meget er muligt, også selvom ikke alle er enige.
Med andre ord: I er et eksempel på at drømme ikke er umulige.
Jeg har STOR respekt for jer - men for unge mennesker der skal vælge en vej i livet, tror jeg at hvis de har lidt de samme drømme som dŕiver jer, så er chancen for at komme tæt på en tilsvarende situation størst hvis man uddanner sig indenfor de tekniske fag, hvor ingeniør er en af mulighederne. Og så er der jo bare det, at man skal ture drømme - som Ellehammer, Wankel, von Braun, osv.
You Rock!


08. okt 2011 kl 04:11

Michael Eriksen

Luftskib

Bæregassen luftskibet skal være vanddamp, og ballonhylsteret stift, opbygget af isolerede skumplastplader. Dampen bærer ved lidt over 100 C næsten dobbelt så meget som varm luft pr. m3. Den produceres ved at luftskibes motorer, der skal være gasturbiner, fordamper vand som injeceres som spray i disse turbiners exhaust. Det isolerende hylster gør energiforbruget meget lavt og opdriften kan let reguleres ved at bæregassen bliver til ballastvand, når man lader den kondensere.
Uh, der skal godt nok finregnes det energiregnskab. Med gasturbine går jeg ud fra du mener en/flere turboprop(s) og det er begrænset hvor megen spildvarme man har til at fordampe vand med. Den indre overflade af cigaren er ganske betragtelig og varmetabet ligeså. På den anden side har det den fordel at man sparer en køl fordi kondenseret vand selv løber nedad.

Men nu kender du til PUR så hoppet til opskummet PUR er ikke stort og det er et glimrende isolationsmateriale. Plus lidt alufolie til refleksion.

Næste udfordring er skelettet. Magnesium bliver meget dyrt, aluminum er for tungt, så spørgsmålet er hvad kulfibre ("kevlar") egentlig koster nu om dage.


08. okt 2011 kl 10:52

avatar

Peter Madsen

@morten

Ingen af os er jo ingeniører - Kristian er arkitekt, og jeg ufaglært. Det må være Haldor Topsøe eller Lone Dybkjær der kom ind på min lystavle. Kun Topsøe har q værdi synes jeg og han er ikke specielt kendt blandt 16 - 20 årige.

Nævn mig en kendt dansk ingeniør ? Vi har mange ingeniører i CS, men de er ikke specielt eksponerede.

Metologerne har Volborg, Arkitekterne Ingels, hvem er den tilsvarende Ingeniør ?

Steve Jobs var forresten ufaglært - og jeg kender en del meget dygtige EDB konsulenter og multi kompetente mennesker der er det samme. Men du kan jo ikke sige til de unge at de skal skabe dem selv - bare gå i gang uden at bekymre sig så meget om andet end st skove knowhow op.

Peter Madsen




08. okt 2011 kl 11:36

avatar

Lars Bjerregaard

Selvlært er vellært

Dit indlæg får mig til at tænke på, at jeg synes at folk helt bredt i samfundet i grotesk grad ignorerer værdien af dygtige selvlærte folk. Det autodiadakte er nedvurderet, og alt skal være papir, titler, bullshit... folk skal bedømmes på deres bedrifter, deres karakter, deres viden og hvad de brænder for! Nuff said.


08. okt 2011 kl 12:12

Morten Brønsby

Re: @morten

Ingen af os er jo ingeniører

Næh, og hvad så? Det du spurgte om var jo:
Hvem kan et ungt menneske der overvejer om han / hun skal gå ingeniørvejen virkelig identificere sig med ? Have som en slags forbillede ?

Jeg mener jo at du og Kristian promoverer det at arbejde med teknik - ingeniørarbejde. At i så ikke har et papir på ingeniøruddannelsen, er en anden sag.

Men jeg er da helt enig i at vi ikke ligefrem vader i kendte ingeniører - desværre!
Så måske ingeniørstanden har en opgave her: Promovér en håndfuld ingeniører, så de kan fungere som forbillede for unge mennesker.

Men du kan jo ikke sige til de unge at de skal skabe dem selv

Ikke helt enig! Hvor mange laver det de oprindeligt blev uddannet til hele livet igennem? Der er i hvert fald en hel del der skifter fag/arbejdsområde i løbet af deres arbejdsliv. Det vigtige er ikke at få den helt rigtige uddannelse, det vigtige ER at få en uddannelse, så man kan vise en arbejdsgiver at man kan fuldføre hvad man går i gang med.
Så nej, man kan ikke bare sige til de unge at de skal skabe sig selv ud af ingenting, men de skal skabe sig selv ved at bygge på et vigtigt fundament: En uddannelse. ...og da gerne som ingeniør!

Nå, tastaturet løb vist af med mig - beklager hvis jeg fik fordrejet dit budskab.


08. okt 2011 kl 12:38

Lars Tørnes Hansen

Hvad med ... ?

"Rudolf Christian Karl Diesel" 1858-1913, som opfandt diesel mortoren.


08. okt 2011 kl 13:05

Lars Tørnes Hansen

Hvor jeg er ingeniør

Jeg er udannet IKT (IT) diplomingeniør ud i teknisk IKT (IT) og indlejrede systemer (embedded systems).

Jeg kan kan lide at skabe nye ting, der ændrer folks hverdag på en måde, så det er sjovere at være menneske.

Jeg har arbejdet med health care systemer, altså udvikling af medicoteknisk udstyr.

I mit tilfælde har jeg arbejdet på udviklingen af en avanceret medicinvægt, der overvåger medicinforbruget for en patient i patientens hjem - et område der kan give mulighed for minimum 2 cifrede millionbesparelser per år alene i Danmark. Det er noget en læge har fortalt mig. Han forklarede at følgevirkninger af forkert medicin, eller i forkerte mængde kan give dyre hospitalsindlæggelser, livsvarig nedsættelse af livskvalitet for en patient, eller i værste tilfælde dødsfald - så det må være rigtigt.

Iøvrigt har selv software som lever sit liv inde i et system på en microcontroller en arkitektur, og dens softwarearkitektur kan været flot eller grim, det samme kan man også sige om design af software.

Kig på dette essay der stammer fra bogen af samme navn: "Hackers and painters" af Paul Graham: http://www.paulgraham.com/hp.h...html
Jeg bør måske lige fortælle at "hackers" ikke er i Hollywood betydningen. En hacker er altså ikke en cracker, for en cracker er en som bryder ind i computersystemer. En hacker er derimod en meget dygtig softwareudvikler / programmør.


09. okt 2011 kl 10:36

avatar

Martin Zacho

Kan ingeniørkunst være kunst ?

Kort svar: Ja !

Lidt længere svar: Ja, men det er sjældent at andre nødvendigvis kan se og/eller sætte pris derpå og slet ikke hvis man bevæger sig uden for en snæver faggruppe.
Har kollegaer, der gang på gang laver unikke og holdbare løsninger på komplekse (eller simple) opgaver, hvor man må nikke anerkendende og sige: Hold da helt op, hvor er det bare smart/godt/smukt/.. lavet.

Når det er sagt, så laves der også det modsatte - selvfølgelig hverken af mig eller mine kollegaer ;-) Men på den anden side, kan enhver jo have en dårlig dag.

Martin.


09. okt 2011 kl 12:01

Holger Rene' Jørgensen

Kunsten at,,,

Alle Nikola Tesla's patenter indledes med ordene; Kunsten at,,,
Fx sende trådløst, osv.
Men lige som alt andet, er kunst underkastet udvikling, og man kan derfor tale om grader af kunst, og skalaen går fra lav-intellektuel kunst til høj-intellektuel kunst.
Omkring år 1.000 opstod en befolkningsvækst, og en intelligensimpuls, og kunsten blev synlig i det offentlige rum.
Det er overordnet set, når væsenerne udover sin selvopholdelsesdrift får frigjort energi eller tid til at beskæftige sig med andet end lige netop sin egen selvopholdelsesdrift, at kunsten spirer frem.
Egentlig er kunst det samme som evne.
I studiet af urfolk og stammefolk, udgør dette, om de udøver eller frembringer kunstgenstande, et særligt parameter.
I korthed.


09. okt 2011 kl 12:22

Carsten Kanstrup

Re: Kan ingeniørkunst være kunst ?

Kort svar: Ja !

Lidt længere svar: Ja, men det er sjældent at andre nødvendigvis kan se og/eller sætte pris derpå og slet ikke hvis man bevæger sig uden for en snæver faggruppe.
Har kollegaer, der gang på gang laver unikke og holdbare løsninger på komplekse (eller simple) opgaver, hvor man må nikke anerkendende og sige: Hold da helt op, hvor er det bare smart/godt/smukt/.. lavet.

Når det er sagt, så laves der også det modsatte - selvfølgelig hverken af mig eller mine kollegaer ;-) Men på den anden side, kan enhver jo have en dårlig dag.

Martin.

Det kan næppe siges meget bedre. Det, der skiller de ganske få virkelig dygtige ingeniører og programmører ud fra mængden, er, at de formår at skabe kunst. Løsninger, der hæver sig over mængden, ved bare at være ekstremt smart, godt eller smukt lavet. I den modsatte ende har vi kopisterne, der ikke magter andet end at kopiere, hvad andre har lavet tidligere.

Et luftskib med vanddamp. Genialt, hvis energiregnskabet er i orden. Det kunne godt blive kunst - specielt i kombination med et godt og funktionelt design. En kopi af en apollokapsel eller styresystemet fra en V2. Beklager Peter, det bliver aldrig ingeniørkunst ;-)


09. okt 2011 kl 13:31

David Christensen

Kunst/design/teknik

Jeg vil sige, at ingeniørkundskab i høj grad kan være kunst - men der er en gammel diffination, som siger, at kunst ikke behøver at have et formål. Det behøver teknik derimod ofte.

Her er et eksempel på hvad jeg synes er stor ingeniørmæssig kunst: http://www.topopt.dtu.dk/?q=no...e/15 Det er Ole Sigmund og folk, som har konstrueret et optimalt stativ til en sattelit. Dét stativ er besynderligt smukt, synes jeg.

Jeg brugte så nogenlunde samme algoritme til at designe et etbenet bord, hvor benet ikke skal sidde i midten, men være rykket i forhold til det gyldne snit i forhold til bordpladen. Det kan ses nederst på siden her: http://davidchristensen.dk/ind...riel - men dét er tilgengæld nok ikke kunst, men design, som nok er mellemtingen.

:)

Mvh David
-


09. okt 2011 kl 13:51

Carsten Kanstrup

Re: Kunst/design/teknik

@ David Christensen

Nydelige designs; men bycyklen er meget ustabil, fordi styraksen lander langt foran hjulets berøringspunkt med asfalten. Et godt design er et design, hvor design og funktion går op i en højere enhed. Det kan f.eks. godt være, at Nanna Ditzel er en kendt møbelarkitekt; men jeg vil altså hellere sidde i en Stressless.


09. okt 2011 kl 13:59

kurt christensen

grimt?

selv det grimme kan være smuk i en kunstners hænder
http://www.flickr.com/photos/1...103/


09. okt 2011 kl 14:00

David Christensen

Re: Kunst/design/teknik

@ Carsten Kanstrup

Tak for din kommentar - og, ja jeg blev gjort opmærksom på dette af en af mine lærere fra designskolen, som fortalte mig om, at et cykelforhjul/-styr skal være selvoprettende - og fordi forgaflen buer 'indad' istedet for udad, så vil det nok være sværer at cykle på denne cykel.

Men jeg har så kigget på forgafler lige siden og synes at der er andre cykler, der gør det samme.. så, det er svært at blive klog på :)

Mvh David
-


09. okt 2011 kl 14:11

Carsten Kanstrup

Re: Kunst/design/teknik

@ David Christensen

En stabil "konecykel" skal helst have styraksen til at lande lidt bag hjulets berøringspunkt med asfalten, da det gør cyklen/styret selvoprettende. På en racercykel kan det imidlertid være en fordel med en anelse ustabilitet, da det kan forbedre svingegenskaberne - specielt ved høje hastigheder, hvor hjulet virker som gyro og derfor vil modvirke en drejning. Til en bycykel vil et nogenlunde neutralt design nok være at foretrække, så vend forgaflen om og lav cyklen til et sort håndskrevet M i stedet.


09. okt 2011 kl 14:49

Peter Lykke

Re: Kan ingeniørkunst være kunst ?

Jeg synes at mine ærede kolleger taler udenom.

Opgaven er ellers simpel: Nævn en dansk ingeniør der kan være forbillede for fremtidige generationer af ingeniører. En rollemodel som Utzon, Jacob Jensen, Ingels?

Et fantastisk spørgsmål, og pinligt... for hvem kan finde en? En der er bare nogenlunde kendt, og som ikke er enten droppet ud af studiet eller selvlærd?

Der er noget fundamentalt forkert i vores måde at opfatte berømmelse på, for det er jo os der realiserer de tanker som designer/arkitekt skitserer med blød blyant. Hvis vi ikke kommer forbi bliver det jo bare ved det: Skitser.

Steve Wozniak, måske? Men en dansker?


09. okt 2011 kl 15:11

David Christensen

Re: Kan ingeniørkunst være kunst ?

Ellehammer, måske?

Han nåede da at bygge både en vindmølle og en el-bil, som blev opladet af samme mølle. Nåja, og selvfølgelig en flyvemaskine..

Jeg går rundt og har en idé til et el-bil-koncept (ja, jeg har en hel del idéer efterhånden), som jeg synes netop skal hedde Ellehammer.

Han opfandt vist flere ting - bla. også nogle brandslange-dyser, som man stadigvæk bruger idag (og vistnok sælges af firmaet ellehammer.dk).

Men måske er promissen for dit indlæg egentligt forkert - fordi måske er det netop ikke en person, som skal gøre et forbillede, men en gruppe eller sågar en idé.

Jeg véd ikke om Ellehammer var uddannet ingeniør (han var vist cykelsmed?) - men han havde 'drive' og evnene til at tro på sine ideer.

Jeg har det selv med at tro på mine ideer - men langt de fleste kan ikke gøres ud mindst én ingeniør - men ingeniører har måske den idémæssige skavank, at de ikke rigtigt 'tør' kaste sig ud i projekter, der til at starte med hviler på i bedste fald gyngende grund - og ofte uden nogen grund. Jeg véd ikke hvorfor det er sådan - men måske det hænger sammen med ingeniørfagets selvopfattelse om, at noget helst skal være 'seriøst' før man har lyst til at røre ved det..

Jeg har ihvertfald to projekter: et IT-videndelingsprojekt, hvor jeg skal bruge nogle IT-ingeniører - og et mega-3D-printer-der-kan-printe-huse-ud, som kan bruge nogle ingeniører til at lave og programmere en robotarm (og nogle til at programmere lidt sotware - og nogle kemi/beton/komposit-ingeniører til at regne lidt på de forskellige muligheder for materiale/pulver-sammensætning, som kan bruges).

Nåja, og endelig sidste idé som går ud på at lave en fabrik, der laver 'ting' ud af papir- odsl. - fibre (a la Hartmanns - men blot meget mere omstilleligt).

(Og, ja, der er også en ide med noget sodavand/softdrink, men det kan jeg måske klare selv. Der er ihvertfald gang i diverse patentglas i køkkenet her på nørrebro :)

Så, altså, hvis ingeniører vil gøre noget, så er det da 'bare' at kunne slå sig sammen med folk, der har idéerne og et drive.

Mvh David - BA, industriel designer og stadigvæk studerende (selvom jeg holder studiepause pt., fordi jeg netop gerne vil prøve at realisere nogle af disse idéer..)

:)


09. okt 2011 kl 15:21

avatar

Peter Madsen

Ingeniørkunst

Jeg nævnte et par eksempler på ingeniørkunst - f.eks. Spitfire jageren - og litra P damplokomotivet. Begge er noget jeg vil kalde meget smukke maskiner. Men man kunne nævne mange andre -

Ingen af den har dog sin værdi i at være specielt banebrydende - det er de samme principper i grove træk - der bruges på en fin måde.

Hos CS er formålet ikke at revolutionere måden raketter eller rumkapseler fungerer på. Skulle vi det skulle vi tilføres helt enormt andre midler. Det vi tumler med er at forenkle noget som normalt er meget svært - og demonstrere at det ikke behøver at være så svært alt sammen.

Vi kan måske slippe af sted med at lave bemandet rumfart fra en gammel hangar ude på et nedlagt værft - og det er sjovt - og utroligt og strider mod alt. Vi gør det på så lille et budget at det kan financierers af sponsorer og støtteforening - det er også sjovt. Bemandet rumfart uden skattekroner.

Det er kunsten her.

Peter Madsen


09. okt 2011 kl 15:40

Carsten Kanstrup

Re: Kan ingeniørkunst være kunst ?

Jeg synes at mine ærede kolleger taler udenom.

Opgaven er ellers simpel: Nævn en dansk ingeniør der kan være forbillede for fremtidige generationer af ingeniører. En rollemodel som Utzon, Jacob Jensen, Ingels?

Man kan da sagtens skabe kunst uden at være kendt. Ville f.eks. Van Gogh, Beethoven eller Mozart blive mindre kunstnere, hvis alle deres værker var ukendte? Ingeniører arbejder bare med det indvendige i en konstruktion, og det usynlige er nu en gang ikke så tilbøjelig til at danne skole, som det synlige.


09. okt 2011 kl 15:48

Peter Lykke

Re: Kan ingeniørkunst være kunst ?


Så, altså, hvis ingeniører vil gøre noget, så er det da 'bare' at kunne slå sig sammen med folk, der har idéerne og et drive.

David, du har fået det hele ind baglæns. Hvis ikke du finder en ingeniør med al den stædighed, gåpåmod og viden der hører til faget, så forbliver dine gode ideer lige præcis det: Ideer. Om vedkommende så har en eksamen, det er så en anden sag.

Og Ellehammer, det var sidste århundrede. Nu om dage udvikles ting i teamworks.


09. okt 2011 kl 16:11

David Christensen

Re: Kan ingeniørkunst være kunst ?

Jeg er helt enig i alt hvad du skriver - jeg véd så ikke om jeg har fået det ind baglæns - måske - men jeg prøvede måske at beskrive 'problemet' forlæns-agtigt..

Lige et tillægsspørgsmål: Hvor kan man så finde en ingeniør, som måske vil kaste sig ud i alle disse idéer? Jeg har sådan gået og håbet på, at der måske en dag vil være nogen, som vil skrive til mig herindefra, som gerne vil høre mere.

PS: Ja, Ellehammer var i sidste århundrede, men han var da ligesåmeget menneske og oppe 'imod' mange af de samme ting som faglig ingretitet og almen usikkerhed overfor at kaste sig ud i noget nyt, som man er idag, vil jeg mene. I den forstand tror jeg ikke der er så meget ændret. Idéen og inspirationen er den samme.

-Men, idag har vi internettet - så nu kan måske hurtigere dele vores ideer og få dem skudt op (som Copenhagen Suborbitals) eller ned.. Der kan iøvrigt være noget godt i begge dele.


09. okt 2011 kl 16:12

Peter Lykke

Re: Kan ingeniørkunst være kunst ?

Carsten: Det er et sjovt paradoks, jeg formår at være uenig, selv om det er indlysende rigtigt det du skriver. Nå, men det er jo set før her på bloggen.

Kunstnere bliver ikke mindre kunstnere, selvom de ikke er kendt? Jada, det er vel rigtigt, men det er da kun de kendte der bliver husket hundrede år senere? Ordet "offentlighed" er centralt i "kunst", men før man kan komme videre skal begrebet "kunst" vel defineres.

"Ingeniører arbejder bare med det indvendige i en konstruktion"? Ja, selvklart. Men da også med det udvendige - tror du f.eks at linjerne på Spitfiren blev lagt ud fra et kunstnerisk ønske om harmoni? Nix, der findes en symbiose mellem form og funktion - hvis det ser rigtigt ud, så performer det også godt. Det ved enhver ingeniør da.


09. okt 2011 kl 16:49

Johan Thomasson

Re: Kan ingeniørkunst være kunst ?

“Kunst er det ingen kan. Hvis alle kunne, var det jo ingen kunst”
Storm P.

Beherskelsen af håndværket er al kunsts moder, så ingeniørkunst er absolut et begreb der har berettigelse som Peder Madsen giver eksempler på. Hvem har ikke stået i timevis og beundret et damplokomotiv hvor hver bolt og hvert rør har sin funktion og rette placering? Det er kunst.

Desværre er der gået inflation i begrebet kunst hvor mange kalder sig kunsthåndværkere uden fagligheden er i orden. Centre Pompidou bliver tit og ofte kaldt arkitektonisk kunst, men går man tæt på forstyrres indtrykket af sjusk. En grim svejsning her - en sprække mellem glas og metal der eller et rør der ikke er centreret præcist forstyrre øjet.

Daffer man videre til la Tour Eiffel møder man en helt andet bygning hvor hver bolt og ståldrager er placeret så det er en fryd for øjet. Hvor Centre Pompidou bare er arkitektur, er la Tour Eiffel kunst.

Helt galt er det når jeg betragter mit eget fag - fotografiet. Jeg kan ikke opfatte et billede som kunst hvis håndværket er sjusket udført. Det forstyrre mig hvis forholdet eksponering/fremkaldelse ikke er i orden ved s/h billeder, eller selv det mindste farvestik accepteres når en håndværksmæssig korrekt behandling kunne gøre forskellen. Så er det ikke kunst, men en udstilling af billeder.

Det er ikke afgørende om kunstneren er faguddannet eller ej, Det afgørende er, at den pågældende først og fremmest koncentrere sig om af skabe det perfekte produkt ud fra nogle klare tanker. Først derefter viser det sig om det er kunst eller blot en ting, men det er altid betragteren/brugeren der afgør om det er kunst eller ej. Læg mærke til, at de mennesker der har frembragt megen stor kunst, også har brugt hovedparten af tiden på at dygtiggøre sig fagligt i teori og praksis.

Det giver ikke mening at beslutte man nu vil lave et kunstværk. Det giver mening at beslutte man vil lave den bedste raket, den bedste bygning, eller det bedste portræt, men forudsætningen er håndværket. At nogle kan ryste mesterværker ud af ærmerne i en lind strøm, andre kun formår det ones-in-a-live-time, og atter andre aldrig kommer i nærheden af fornemmelsen har intet med bestemte fag at gøre .

… er min ydmyge opfattelse.


09. okt 2011 kl 20:05

avatar

Martin Zacho

kunst er...

Kunst er at sanse noget som andre har skabt og behages derved.

Dette behøver på ingen måde være kendte folk, men nogle bliver dog kendt for deres kunst. Ligeledes bliver kunsten jo hverken bedre eller dårligere af at vises eller være kendt af mange - berømmelsen er ikke kunsten i sig selv, men kan være resultatet deraf.

Martin.


09. okt 2011 kl 20:07

Peter Lykke

Re: Kan ingeniørkunst være kunst ?

Flot skrevet, Johan. Tak for det.


09. okt 2011 kl 20:55

David Anker

Re: kunst er...


Kunst er at sanse noget som andre har skabt og behages derved. (...)

I så fald er elevatoren for mig kunst :-)

Ikke alle er enige omkring kunst, eller hvad der kan være ingeniørmessigt rigtigt, men hvis vi skal finde frem til én person eller en gruppe som de kommende ingeniørere skal/kan se som forebilleder, så vil det da, i høj grad, være opfinderene. Opfindere behøver ikke være uddannede ingeniører, men skal bare have en idé, det bliver så ingeniørens opgave, at "opfinde" eller anvende kendte metoder/materialer til at bringe denne idé ud i verden. Jeg siger altså, at et forbillede for en ung ingeniøruddannelsesovervejende person, ikke skal være et menneske, men alle de hjælpemidler/materielle goder vi har omkring os, da der i størstedelen af alle tilfælde, har været en ingeniør indeover.

Mvh.


09. okt 2011 kl 21:40

Jens Haugaard

Evnen til at bygge smukke broer...

har - eller havde vi, men vi har blot ikke passet så godt på dem.

Hvis ellers nogen herinde stadigvæk kan huske langeliniebroen (den gamle, altså!)


09. okt 2011 kl 22:00

David Christensen

Re: Kan ingeniørkunst være kunst ?

Det afgørende er, at den pågældende først og fremmest koncentrere sig om af skabe det perfekte produkt ud fra nogle klare tanker. Først derefter viser det sig om det er kunst eller blot en ting, men det er altid betragteren/brugeren der afgør om det er kunst eller ej.

Jeg er helt uenig med dig.

Du siger altså, at kunst = det perfekte ?

Der findes masser af uperfekt kunst. Og masser af uperfekt ingeniørkunst iøvrigt også.

Det er en gammel gammel idé, at kunsten er lig med det perfekte. Faktisk har omtrendt hele den kunstneriske (og videnskabelige) forståelse af tingene været et opgør med netop denne tankegang.

Johan: den eneste der kan kalde noget for kunst, er dig selv - og, nåja - også alle de andre.

Og så er den ged vist barberet..

:)

Mvh David
-



09. okt 2011 kl 23:13

Carsten Kanstrup

Re: Kan ingeniørkunst være kunst ?

Der findes masser af uperfekt kunst. Og masser af uperfekt ingeniørkunst iøvrigt også.

Nej. Uperfekt ingeniørkunst kaldes dårligt design. Ingeniørarbejde bliver først kunst, når det rækker ud over det sædvanlige.


10. okt 2011 kl 22:33

Johan Thomasson

Re: Kan ingeniørkunst være kunst ?

”Opfindere behøver ikke være uddannede ingeniører, men skal bare have en idé, det bliver så ingeniørens opgave, at "opfinde" eller anvende kendte metoder/materialer til at bringe denne idé ud i verden”.

Det er sjældent store kunstnere alene har frembragt deres værker. Har de ikke haft praktisk hjælp, så har de med garanti fået inspiration af andre. Det er kunstens væsen - at kunne påvirke tilskueren, så de for altid har fået en ny dimission.

… eller som Carsten rigtigt skriver - at det rækker ud over det sædvanlige.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.