En professor ved det californiske universitet Stanford har fundet ud af at "opdrage" på immunsystemet. Det betyder, at patienter, der har fået transplanteret en organ - for eksempel en nyre - undgår at skulle tage immun-dæmpende medicin resten af livet.

Og det er betydningsfuldt. Medicin, der dæmper immunsystemet, kan have alvorlige bivirkninger, udover at det selvsagt sløver immunsystemet og gør kroppen mere modtagelig for infektioner. Det øger også risikoen for hjertesygdomme, kræft og sukkersyge. Men en transplanteret patient har ikke noget valg med nutidens medicinske stade. Det transplanterede organ giver ham/hende en chance for et længere liv, og bivirkningerne må tages med i købet.

Foreløbig har 12 nyrepatienter fået den eksperimentelle behandling, og efter tre år virker kuren stadig helt efter hensigten hos otte af dem. En af de resterende fire patienter døde af et hjertetilfælde under udøvelse af sport, men det kunne bagefter afvises, at det havde noget med den nye immun-behandling at gøre.

Ideen går ud på at lære immunsystemet, at det transplanterede organ ikke skal behandles som et fjendtligt fremmedlegeme, men som en ven af huset. Det sker ved at indsprøjte en portion T-celler fra donorens immunsystem, for disse celler ved jo i forvejen, hvordan den nye nyres celler ser ud. Men T-cellerne skal patentens eget immunsystem også lære at byde velkommen, så opgaven er ikke ligetil.

Princippet hedder "negativ udvælgelse"
Når de nye T-celler blandes i blodet med patientens egne T-celler, skal der ske der en såkaldt "negativ udvælgelse", blandt T-cellerne. Det er en lignende proces, der sker i et politisk diktatur, hvor diktatoren konsekvent fjerner sine dygtigste medarbejdere, så de ikke senere udvikler sig til trusler mod hans herredømme.

Det sker populært sagt på den måde, at brislen henvender sig til den nu sammenbragte mængde af T-celler og præsenterer nogle proteiner fra det fremmede væv - for at få at vide, om T-cellerne genkender dem.

Hvis et stort flertal af T-celler nikker anerkendende som tegn på, at det er gamle venner, så bliver der givet signal til, at de øvrige T-celler skal udryddes.

Det bliver altså patientens egne, velopdragne T-celler, som ærligt og sandfærdigt oplyser, at der er en fremmed nyre i fabrikken, der kommer på skafottet.

Naive T-celler er værst
For at få processen til at forløbe rigtigt, må lægerne sørge for, at de donerede T-celler får et solidt forspring frem for patientens egne. De skal have kvalificeret flertal.

Professor Samuel Strober og hans forskningshold tog fat i patienterne med det samme, så snart de havde fået deres nytransplanterede organ, og kuren varede godt 10 dage.

Først fik de den sædvanlige immundæmpende medicin, for eksempel cyclosporine. Dernæst fik de en mild strålebehandling i daglige doser, rettet mod lymfekirtler, brissel og milt, for at svække immunsystemet yderligere. Det udryddede en del af patientens egne hvide blodlegemer, men ikke alle.

Desuden fik de fem doser anti-thymocyte globulin fra kaniner. Det fjernede de mest aggressive af de hvide blodlegemer, der var tilbage.

»Vi ville helst fjerne de "naive" T-celler, for det er dem, der angriber transplantater,« siger Samuel Strober til magasinet New Scientist.

På den elvte dag var patienternes immunsystem så svækkede, at de var klar til en indsprøjtning med en blanding af stamceller og millioner af T-celler fra nyre-donoren.

Effektiv behandling kan reducere ventelister
Efter en måneds grundig overvågning af patienternes blod blev den første af to immundæmpende medikamenter taget fra dem. Fem måneder senere blev behandlingen med det andet medikament også standset. Patienternes genopdragne immunsystem blev nu overladt til sig selv.

Som nævnt er det gået godt for otte af de 12 patienter. De tre, der er tilbage, er stadig nødt til at modtage immundæmpende medicin. Men de bliver fortsat overvåget med henblik på at standse behandlingen helt.

Det er tidligere lykkedes for en anden forsker, Davis Sachs fra Massachusetts General Hospital i Boston, at give transplanterede patienter en tilsvarende opdragelse af immunsystemet. Men hans behandling involverede en ekstra transplantation af knoglemarv. Det er en omfattende og kompliceret behandling. Han gav den til fem patienter i 2008, og det gik godt for de fire.

Verden over er der lange ventelister på sunde organer, der kan transplanteres. Og det kan være en svær opgave at finde organer, der matcher patienternes vævstyper. Så hvis forskere kunne nå frem til en metode, der gør det muligt at transplantere uden hensyn til vævstype, så kunne mange flere patienter hjælpes.

Ovennævnte David Sachs' metode virkede med organer, der ikke var vævskompatible. Samuel Strober har ikke prøvet sin mildere behandling med inkompatible organer endnu.

Kan give etiske problemer
»Det lyder umiddelbart meget spændende, for der er venteliste på organer,« siger overlæge Niels Grundet, som er klinisk immunolog ved Skejby Sygehus.

Men han ser også nogle nye problemstillinger ved den type behandling, hvis og når den kommer så langt, at den kan gives i større antal til transplantations-patienter.

»Nu om dage er det i høj grad familiemedlemmer, der frivilligt donerer en nyre. Vil sådan en ny behandling af immunsystemet medføre, at man kan acceptere en vildfremmed persons nyre? Det vil give nogle etiske problemer,« siger han.

For et menneske er født med to nyrer og kan klare sig med én. Dermed kunne der skabes et legalt eller illegalt marked for handel med organer fra fattige mennesker. Det kendes allerede fra lande som Pakistan og Indien.