I en ægte "utility" model indordner man sig efter forholdende, istedet for at forsøge at indordne forhold efter "behov".
Utility er det modsatte af hvad ordet betyder, akkurat som DDR, Den Tyske Demokratiske Republik, der var alt andet end demokratisk.
Utility, der burde betyde "værdi", betyder kun "mængde", enhver art af begreb om kvalitet er udtaget af systemet, derfor kan mængderne sælges ubesigtiget, så man kun behøver at tælle tid, mængder, penge, som byder på visse fordele, i det mindste umiddelbart, i det mindste på kort sigt, som kan være vigtigt, altså på kort sigt.
For eksempel er det umuligt at klage over drikkevands kvalitet, man kan ikke slå sig igennem systemet, man får en opkrævning på et forbrugt antal af liter til en fastsat pris, ingen diskussion, som betyder at vandværket kan undslippe fra at have mange ansatte til at betjene kunders klager, som giver lave driftsomkostninger, som giver en lav vandpris, altså en fordel, til gengæld er enhver art af kvalitet forsvundet. Utility er i praktis ensbetydende med ussel kvalitet når nogle årtier er gået.
På tilsvarende måde man man ikke forlange kvalitet i sin elektricitet, der er hele tiden variable mængder af udsving i volt og i støj i den leverede strøm, man bliver afregnet uanset hvad som helst, og hvis man vil have kvalitet, skal man selv sørge for at rense sin strøm med særlig privatejet elektronik, akkurat som man selv skal sørge for at rense sit drikkevand før det løber ud ad vandhaner.
Er utility modellen en fordel? Ja, på visse måder, for det sikrer en billig daglig drift af systemerne, og det sikrer lave priser, til gengæld forsvinder kvaliteten. Myndigheder indgår jo desværre i modellen, foretager kun tilsyn ved kilderne, som intet som helst afslører om kvaliteten der ankommer til forbrugernes forbrugssteder.
I praksis betyder det, at hvis man konstaterer at der kommer mørkebrunt vand ud af sin vandhane, og telefonerer til vandværket, så får man en besked om at vandet i vandtårnet er perfekt rent, og at måske er der et brud på en vandlinie imellem tårnet og vandhanen. Imens modtager man råddent vand, og det bliver optalt som alt andet vand, man får ingen rabat, og derfor er der intet incitament i modellen til at aktører vil forbedre på kvaliteten, fx bliver vandrør aldrig nogensinde rengjort, og endda bliver vandrør bygget på måder, så rengøring er en umulighed. Hvis man bliver syg af at drikke af vandet, får man især heller ingen erstatning, som betyder at leverandøren er frigjort fra at skulle betale til en forsikring. Det fører alt sammen til, at leverandøren kan opnå laveste mulige omkostninger, som isoleret set er en god ting.
Utility modellen ligner dog kun at være en god løsning, fordi man taber kvaliteten, som indvirker på fx velfærd og folkesundheden, som giver os tab i form af mindre nydelse og i form af forstørrede udgifter til læger og sygehuse, og som forhøjede tab af arbejdstid på grund af sygdomme, som alt sammen aldrig bliver indregnet, når man regner på om utility modellen er god. Som betyder, at beregninger i utility modellen er misvisende.
I gamle dage kom Spies Rejser i tanke om, at man burde lade guider følge rejsegæsterne hele vejen i løbet af en ferie, lige fra afgang i lufthavne til hjemkomster igen, så guiderne oplevede det samme som gæsterne, så det blev indlysende hvor fejl og forsinkelser og strabadser og katastrofer ramte gæsterne, så alt sådant kunne udrenses, altså et skifte fra "utility" til "kvalitet", som forbedrede kvaliteten, og når kunder oplever en sådan kontrast, nægter de at lade sig mishandle af inkompetente alternative leverandører af sådan tjeneste.
Utility modellen er især kun brugbar når man ønsker på hurtig måde at udbrede et økonomisk virke i et geografisk område, fordi modellen gør det muligt at basere sine investeringer på sikre indtægter i den fremtidige periode hvor investeringernes skal genindvindes. På sigt kører man et samfund i sænk med utility modellen, fordi manglen på kvalitet med tiden får alting til at synke ned i slum. Medmindre, naturligvis, at et samfund fx hjælper borgerne med at rense deres drikkevand fra hanerne, i så fald opnår man måske at have sig et billigt distributionssystem for vand, og en lokal rensning af vandet hvor bruget foregår. At teste vandet ved kilderne, er meningsløst, fordi vandet let kan nå at blive dårligt undervejs til forbrugerne. Men, hvis man renser vandet ved brugsstederne, så er der ikke længere tale om utility, for så taler man om kvalitet.
8
