Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) ser ud til at stå svagt i sagen om den ødelagte tandem-accelerator på Aarhus Universitet, der blev totalskadet efter sprængning af stråleporte i kælderen.

Ingeniøren har fået aktindsigt i dokumenter og byggereferater, der omhandler sprængningen, og intet sted fremgår det, at rådgiver, entreprenør eller sprængningsfirma var informeret om, at der fandtes en fysik-maskine til et tocifret millionbeløb, som ikke kunne tåle rystelser.

I øjeblikket kører der en sag om erstatning, hvor Aarhus Universitet har rejst krav over for bygherren UBST, der ejer bygningerne, om at få erstattet tandem-acceleratoren. Derfor er UBST's forsikringsselskab i forhandlinger med byggefolkene om en erstatning.

Entreprenøren Juel Ditlefsen og nedbrydningsfirmaet Per Rasmussen Nedbrydning og Knusing har tidligere slået fast over for Ingeniøren, at de ikke anede, at der fandtes en følsom accelerator, som de skulle passe særligt på. Og de interne dokumenter i sagen viser heller ikke, at byggefolkene var informeret om tandemacceleratoren.

Omvendt erkender direktør Erik Jensen i rådgiverfirmaet Søren Jensen, at hans folk var blevet vist rundt på universitetet, hvor de var informeret om diverse følsomt udstyr.

Universitetsfolk skulle informeres om rystelser
Ifølge universitetets bygningsrepræsentant, Bent Lorentzen, havde universitetet også gjort det meget tydeligt på byggemøder - hvor både rådgiver og entreprenør deltog - at der ikke måtte ske rystelser i forbindelse med renoveringen.

Denne påstand fremgår dog ikke af byggemødereferaterne, men derimod bliver der gentaget i hvert referat, at ”Byggeaktiviteter som kan give rystelser, ophugning af beton m.v. skal varsles til Jan Jacobsen/Anders Damgaard (universitetets byggerepræsentanter, red.) inden påbegyndelse”.

»Det står skrevet sådan, fordi vi havde en lang snak om, at der slet ikke må ske rystelser i bygningen, fordi det kan skade vores udstyr. Det blev kommunikeret helt klart og tydeligt, at rystelser ikke måtte forekomme,« siger Bent Lorentzen.

Ifølge ham blev ingen fra universitetet informeret om, at der ville ske rystelser – og slet ikke i den kaliber, der sendte tandem-acceleratoren til tælling, lavede revner i en væg, ødelagde dele af et betongulv og fik loftplader til at brage ned over et mikroskop til flere millioner kroner.

»Vi blev orienteret om, at der ville ske sprængning, men ikke at det ville give rystelser. Foretager man kontrollerede sprængninger, så giver det ikke skadelige rystelser. Derfor stolede vi jo på, at de kunne sprænge uden at skabe rystelser. Havde vi vidst, at der ville ske rystelser, så ville vi aldrig have tilladt en sprængning. Vi ville jo netop informeres om eventuelle rystelser, så vi kunne tage forholdsregler,« siger Bent Lorentzen.

Rådgiver efter intern undersøgelse: »Vi blev ikke advaret«
En person advarede dog flere på universitetet om sprængningens mulige konsekvenser for tandem-acceleratoren. Dagen før sprængningen advarer Klaus Bahner, der var chefingeniør på acceleratoren, institutleder Brian Bech Nielsen under fire øjne.

Brian Bech Nielsen har tidligere forklaret Ingeniøren, at han med garanti har viderebragt advarslen til rådgiveren.

Men selvom direktør Erik Jensen efter den 12. september satte en intern undersøgelse i gang i det rådgivende ingeniørfirma Søren Jensen, så er det ikke lykkedes at finde personen, der har modtaget advarslen.

»Jeg har undersøgt sagen, og vi har ikke fået en advarsel. Det er selvfølgelig svært at efterforske bagefter, og alle kan glemme noget, men vi har ikke lokaliseret at nogen modtog en advarsel,« siger Erik Jensen.