Der er faldet et tungt lag sne i løbet af natten. Grantræerne i det kuperede terræn er dækket af det hvide pulver, og temperaturen er omkring frysepunktet. Solen skinner fra en blå himmel, og næsten 80 meter over jorden hænger 27-årige Anne Vinther fra Aalborg i to reb ned langs siden ad en vindmølle i Sydsverige.

»Udsigten var perfekt,« fortæller hun om denne dag, som blot var en af mange 'på kontoret', for hun hang der ikke for at nyde naturen.

Anne Vinther kvalitetstjekker møllevinger on-site for Siemens Wind Power. Præcis hvad jobbet går ud på, må hun ikke fortælle, men en stor del af arbejdstiden går med at klatre op i vindmøller og rappelle ned langs vingerne.

Et års tid inden hun hang der i frostklart vejr og frøs, var der ellers ikke noget, som pegede i retning af, at hun ville kunne skrive klatretøs på CV'et. Anne Vinthers historie er historien om at tage uforudsete chancer, når de opstår. Den aktive pige, der både løber, går til fitness og spiller golf, blev civilingeniør med speciale i virksomhedssystemer i sommeren 2009.

»Da jeg blev færdig, forventede jeg, at jeg skulle arbejde med processer og planlægning. Jeg havde regnet med rigtig meget kontorarbejde,« siger hun over telefonen fra den amerikanske vestkyst.

Sådan så det også ud til at gå. For da Anne Vinther blev ansat hos Siemens Wind Power i efteråret samme år, som hun blev færdig, var det for at arbejde med blandt andet produktionsstyring og virksomhedsanalyser. Stillingen var fuldstændig efter bogen.

Hun havde i samarbejde med vindmøllevirksomheden skrevet speciale om, hvor fremtidens vindmøllefabrikker bør ligge, men hun opdagede hurtigt, at det ikke var drømmejobbet. Hun ville gerne arbejde med noget mere konkret, men vidste ikke hvad.

»Jeg var meget fokuseret på at få et job. Jeg var villig til at ofre lidt. Men det var for abstrakt. Jeg havde brug for noget mere hands-on i stedet for at lave strategiske analyser,« siger hun.

Da der opstod rygter om, at Siemens Wind Power ville slå nye stillinger op internt i huset, blev hun nysgerrig. Virksomheden manglede folk til at kvalitetstjekke vindmøllevinger globalt. Det havde meget lidt med Anne Vinthers uddannelse at gøre, men fangede hendes interesse.

»Jeg tænkte, at det lød megafedt. Jeg kunne komme ud at rejse og se, hvordan vingerne fungerer i det samlede produkt. Jeg var åben over for muligheder og udfordringer, så jeg søgte uden at vide, om det var noget, jeg ville bryde mig om. Jeg vidste ikke engang, om jeg kunne arbejde i højderne.«

Hun fik stillingen - uden nogensinde at have klatret. Første gang, hun klatrede ud gennem toppen af en nacelle, var grænseoverskridende.

»Jeg var skidebange. Det gynger jo lidt deroppe, og jeg vidste ikke, hvordan jeg ville have det, når jeg skulle kigge ud over kanten,« siger hun.

Siden har hun klatret i vindmøller i syditalienske bjerge og store dele af Europa, og efter opholdet i Oregon, hvor Aalborg-pigen befinder sig i øjeblikket, hedder destinationen først Minnesota og senere Texas.

»I dag elsker jeg at være oppe i møllerne. Fornemmelsen af at være hævet over jorden og have udsigt ud over det hele er fantastisk, og det er rigtig dejligt i stedet for at sidde foran en computerskærm. Jeg tænker ikke over højderne længere, men det giver stadig et lille sug i maven, når jeg kigger ud over kanten,« siger Anne Vin-ther, der typisk rejser tre-fire uger ad gangen, inden hun tager tilbage til kontoret i Aalborg, hvor hun er en del af et team på 300 ansatte i den globale kvalitetsafdeling i Siemens Wind Power.

Hver rejse byder på unikke oplevelser og en udsigt, der er få forundt.

»Alle vindmøllesites er forskellige. Jeg har mange favoritter - også off-shore. I Syditalien er det fascinerende, at møllerne kan komme op at stå i bjergene. På sites i USA er det sindssygt, at der står så mange, og uanset hvor du kigger hen, ser du vindmøller,« siger Anne Vinther, der som den eneste kvinde hos Siemens kan prale af at være Sprat-certificeret klatrer (Society of Professional Rope Access Technicians).

Det er en international rebuddannelse, der, kombineret med specialiserede kurser i vindmølleklatring, ruster hende til det fysisk krævende - og ikke helt ufarlige - job.

»Det er måske lidt sindssygt at hænge i et reb i 80 meters højde uden på en vinge, men der er meget fokus på sikkerhed,« siger hun og fortryder ikke et sekund, at hun skiftede job:

»Man skal virkelig tage de muligheder, der kommer.«