Analyse: Eurofighter vil presse amerikanske favoritter
Socialdemokraternes udmelding om, at Eurofighter kan vende tilbage i den danske kampflykonkurrence, bliver udfordrende for de tre øvrige kandidater. For det første fordi flyet er en velafprøvet hyldevare, for det andet fordi den nye regering har blikket stift rettet mod et stærkere europæisk samarbejde.
Eurofighter vil være en seriøs konkurrent til de amerikanske kampfly F-35 og Super Hornet. (Foto: Eurofighter)
Tema
Læs også
-
Nedskæring i dansk luftvåben koster international deltagelse
Læs mere om
Gennem måneder har de fleste aktører og interessenter i Danmarks kommende milliardindkøb af nye kampfly ventet på resultatet af folketingsvalget. Alt har stået stille.
Det valg er nu overstået, og man må sige, at den socialdemokratiske forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, fik sat liv i indkøbsprocessen, da han her på ing.dk bød Eurofighter velkommen tilbage i konkurrencen.
Mens det for skatteyderne kun er godt at få så hård konkurrence som muligt for at kunne forhandle et godt tilbud hjem, vil et ’goddag igen’ til Eurofighter til gengæld være særdeles udfordrende for de tre øvrige konkurrenter. Det er der både tekniske og politiske årsager til. De tekniske først:
• Eurofighter er et gennemprøvet fly med over 100.000 flyvetimer i bagagen. Det er med andre ord en hyldevare, som stadig videreudvikles. De fly, der kan blive relevante for Danmark, vil formentlig være den nyeste version kaldet Tranche 3.
• Eurofighter har to motorer. Det øger omkostningerne, men giver større kraft og sikkerhed ved flyvninger over store øde områder. Skal der danske kampfly til Grønland, som det har været forslået af politikerne, er det en stor fordel over de massive havområder at have to motorer.
• Folk i flybranchen elsker at sammenligne fly med biler. Eurofighter er måske en Audi RS6. En muskuløs sprinter, som uden problemer kan super cruise med op til fire missiler, og som har rigeligt plads i bagagerummet til store mængder af forskellige våbentyper, blandt andet det helt nye Meteor luft-til-luft missil.
• Alle kampfly har et specielt designpunkt. Det vil sige den egenskab, som flyet er optimeret til. For Eurofighter er det luftkamp, hvilket gør flyet velegnet til at afvise russiske fly og foretage 'air policing'. Samtidig kan flyet anvendes til luft-til-jord angreb.
• Antal. Eurofighters rammeprogram er 707 fly. Samtidig er man - på rygteplan - favorit til at vinde i Indien, der til en start skal have 126 fly. Det afgøres formentlig om få uger. I antal overgås Eurofighter kun af JSF, som ser ud til at blive produceret i endnu større antal.
Men der er også flere politiske årsager til, at Eurofighter står stærkere efter valget, end de gjorde før. Den nye SRF-regering lægger i sit regeringsgrundlag op til et tættere samarbejde med Europa ikke mindst militært, hvor forbeholdene skal fjernes.
• Signalerne er ikke til at tage fejl af, for selv om regeringen samtidig skriver, at forholdet til USA er helt centralt for dansk sikkerhed, er det en markant kursændring i forhold til VKO-regeringen.
• Partnerlande. Det kan tælle tungt, at Storbritannien, der har været blandt Danmarks allernærmest allierede i Afghanistan og i Irak, har Eurofighter som deres vigtigste kampfly. Det samme har Tyskland, der ud over at grænse op til Danmark, er vores vigtigste eksportmarked.
• Eurofighter vil desuden vægte højt hos dansk forsvars- og sikkerhedsindustri. Eurofighterkonsortiet vil lokke med en stor modkøbspakke, som fører tilbage til en af verdens største virksomheder, EADS. Den multinationale gigant ejer ud over Eurofighter, blandt andre ejer store europæiske selskaber som Airbus og Eurocopter, og det er en gruppe selskaber, som dansk industri gerne ser sig som underleverandører til.
Der er altså flere tekniske og politiske parametre, der gør Eurofighter til en stærk konkurrent, hvis man lukkes helt ind i varmen. For skal døren åbnes helt, som Socialdemokraterne nu åbner for, kræver det, at forligspartierne går med til at genstarte udbuddet med en fjerde konkurrent.
Det er dog ikke urealistisk. Venstres tidligere forsvarminister Gitte Lillelund-Bech var ikke afvisende, da ing.dk talte med hende i maj, og flere af forudsætningerne i udbudsmaterialet har ændret sig, siden Forsvaret begyndte at indsamle data på kandidaterne for efterhånden flere år siden.
Blandt andet er det forventede stykantal faldet fra 48 til 30, og det kan ende lavere endnu, hvilket hverken S eller SF er afvisende over for. Færre fly har naturligvis store konsekvenser for pris på indkøb, drift og vedligehold af flyene.
Nye fly skal eventuelt kunne stationeres i perioder i Grønland og dermed flyve under helt andre forhold end i Danmark og hidtidige internationale missioner. Færre fly betyder alt også større fokus på de nationale opgaver som air policing og måske overvågning i Arktis. Det ses blandt i Østrig, hvor man med 15 kampfly ikke har fly nok til internationale opgaver.
Det bliver også særdeles interessant at se, hvordan de tre andre kandidater vil reagere, hvis Eurofighter igen lukkes tilbage i folden som den fjerde kandidat. De tre øvrige producenter har brugt store ressourcer på at udarbejde tilbud og svare på spørgsmål, så de vil ikke være tilfredse med, at Eurofighter kan træde ind igen.
Det kan politikerne selvfølgelig vælge at se stort på, hvis de vil. Det er deres gode ret. De får mere konkurrence mellem kandidaterne og dermed bedre forhandlingsmuligheder for Forsvaret.
I sidste ende forhåbentlig det bedst mulige resultat for både Forsvaret og skatteyderne.
I hvert fald er milliardspillet om nye kampfly igen skudt i gang.
