Ny gær revolutionerer produktion af bioethanol
Ingen ressourcekrævende opvarmning. Ingen dyre enzymer. Aarhus-forskere har udviklet en ny gærcelle, der kan gøre fremstilling af biobenzin markant billigere.
Læs også
Læs mere om
I laboratoriet på Ingeniørhøjskolen i Århus er det lykkedes forskere at fremstille en ny type gærceller, der vil kunne revolutionere fremstilling af biobenzin på planterester.
Den nye gærtype er speciel, fordi den både kan ’åbne’ til sukkerarterne i cellelosen og derefter omdanne sukkermolekylerne til alkohol.
Dermed kan man undgå en energikrævende forbehandling af for eksempel halm, som i Inbicons metode først skal trykkoges, ligesom den følgende tilsætning af enzymer bliver helt overflødig, forklarer gruppeleder og ph.d, John Nieland fra Ingeniørhøjskolen, som står bag den nye gærtype.
»Med den nye gærtype kan man omdanne cellulose i planterester til ethanol langt bedre og helt uden tilførsel af energi udefra,« siger han.
Han vurderer, at 10-20 procent af energien i den færdigbryggede ethanol går til forbehandling i de eksisterende processer.
Kopierer plankton-processer
Den nye gærtype er baseret på processerne i plankton, som John Nieland har studeret i de seneste år.
Plankton producerer nemlig energi fra alger ved at nedbryde dem til sukkerstof, og det gav ham ideen til at isolere de gener fra plankton, der koder enzymer til at nedbryde cellulose. Derefter klonede forskerne disse gener og puttede dem ind i gærceller, som nu kan omdanne cellulose til ethanol – uden videre.
John Nieland forventer desuden, at gærcellerne kan øge udbyttet af ethanol fra den samme mængde af planterester:
»Den nye gærtype er langt mere effektiv end de eksisterende gærtyper, og vi kan derfor udnytte naturens ressourcer mere optimalt,« siger han.
Potentialet i den nye gærtype er i første omgang demonstreret på laboratorieplan, hvor man har vist, at enzymerne virker i gæren og kan omdanne cellulose til sukkermolekyler.
Næste skridt bliver – sammen med Aarhus Universitet – at gære noget ren cellulose og senere at putte gæren i en tank med alger.
Fedtet klarer sagen
Samtidig med udvikling af de nye gærtyper er forskerne også i gang at finde en kemisk løsning, der kan tillade kontinuert destillation af alkoholen fra gærings-processen.
Det er nemlig sådan, at gærsvampe ikke kan arbejde i alkohol-koncentrationer over 15 procent, og traditionelt har man derfor destilleret alkohol fra ved at opvarme suppen til 80 grader C, så spritten fordamper.
Forskerne har med det nye filter i stedet taget udgangspunkt i, at alkohol binder sig til olie og derfor har de udviklet et alkohol-filter, baseret på hørfrø-olie – efter først at have forsøgt sig med svinefedt:
»De første forsøg viser, at alkohol siver langsomt gennem vores filter, mens vandet bliver tilbage i tanken, og det betyder, at vi nu har en kontinuerlig proces, hvor alkohol-procenten hele tiden holdes lav, og gærcellerne overlever,« forklarer han.
Ingeniørhøjskolen skal videreudvikle teknologierne i samarbejde med Agro Business Park og Innovationsnetværk for Biomasse (Inbiom). I dette konsortium indgår Agro Tech A/S, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, Risø DTU, Aarhus Universitet, Agro Business Park og Ingeniørhøjskolen i Århus






