Alt ved det gamle, desværre...

Af Poul-Henning Kamp,  torsdag 06. okt 2011 kl. 11:09

Jeg har lige slukket for Folketingets Åbningsdebat.

Det var ikke til at holde ud at høre på, når man først har vænnet sig til at ungere er blevet voksne nok til at føre en intelligent samtale.

Hvis man skulle tro debatten idag, er halvdelen af danskerne totale idioter der ikke kan finde ud af bruge en stemmeblyant og derfor har fyldt halvdelen af folketingssalen med inkompetente skidesprællere der lyver og bedrager alt hvad de kan.

Det er naturligvis bare "spil for galleriet" men jeg kan ikke lade være med at undre mig over hvem de tror de imponerer, ved at opføre sig præcist lige så juvenilt som tilskuerne til et skolefodboldsstævne ?

Tåkrummende pinligt at høre på...

phk



06. okt 2011 kl 12:28

Poul Pedersen

Fodboldfans

Du skal nok ikke undervurdere antallet af fodboldfans for hvem den slags diskussion er den ypperste form for kommunikation.

Folk der havde bare lidt venner på fjæsen under valgkampen ville opdage at mængden af mennesker derinde som ytrer sig uden at tænke er overraskende stor. Og der var tilsyneladende ingen joke for plat og gammel til at blive brugt politisk mod "de andre".


06. okt 2011 kl 12:54

stig per andersen

Slukkede for fjerneren ...

Hej P-HK

Holdt da lige en ½ time mere end dig, men da Simon Emil og den øvrige stab af VKO'er blev ved med at fastholde, at de var og er de fattigste garant i Folketinget ...

Simon Emils spørgsmålet om ordføreren ville garantere, at de rødes politik ikke vil gøre børnefødselsdagen dyrere men billigere (han skiftede faktisk rundt på dyrere/billigere), ja der gik led-lyset i rødt ...

Giver dem en ny chance om nogle minutter ...


06. okt 2011 kl 12:56

kurt christensen

valg

mener du at vælgerne har stemt de forkerte ind, eller ved du hvor der findes sådan en slags superpolitikkere vi kan skifte dem ud med?


06. okt 2011 kl 13:10

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: valg

mener du at vælgerne har stemt de forkerte ind, eller ved du hvor der findes sådan en slags superpolitikkere vi kan skifte dem ud med?

Jeg mener at vælgerne sendte et meget klart signal med den høje stemmeprocent: "Kom i Arbejdstøjet"

At føre valgkamp på niveauet "æv-bæv! Alle de {røde|blå} er dumme" første arbejdsdag efter den besked er afleveret klart og tydeligt, er at pisse på det ansvar og mandat vælgerne har betroet dem med.


06. okt 2011 kl 13:13

kurt christensen

Re: valg

Eller også er vælgerne ikke klar over hvad det betyder at drive politik?


06. okt 2011 kl 14:03

Nicolai Lindskov Knudsen

Overrasket?

Når man ser på niveauet i debatten her på Ingeniøren, hvor flertallet må anses for at være veluddannede mennesker, så kan man knap blive overrasket over debatniveauet i Folketinget.

Det sagt, så er debatniveauet en direkte afspejling af befolkningen, og der er vidst ingen tvivl om, at vi her taler til laveste fællesnævner.


06. okt 2011 kl 14:26

avatar

Esben Bjerregaard

I et demokrati har folket...

...de politikere de fortjener.

Jah. Det ser sort ud for Danmark.


06. okt 2011 kl 14:51

Bjarke Mønnike

Ærlig talt PHK

Nu har du fået en masse af dine hede ønsker opfyldt .

En rød regering og et ungdommeligt folketing hvor den yngste minister ingengang blev valgt ind på trods af en "sikker" valgkreds.

Og så skal man høre al den brok fra dig.

Da den nuværende regerings medlemme var i opposition, sagde de præcis den samme som de gør det nu....opfordringer den gang om at komme i arbejdstøjet prellede jo helt af dengang.....Helle blev bar voldelig og ville slå hvemsomhelst :o)


06. okt 2011 kl 15:12

Poul Pedersen

Re: Ærlig talt PHK

Der er da vist ingen der har sagt noget om at debatniveauet var forskelligt i hver side af salen?

Og netop derfor er det lidt pinligt at de så hurtigt bliver enige om at køre niveauet helt i bund, for det er ved gud ikke ret imponerende.


06. okt 2011 kl 15:43

Uffe Merrild

2 scripts

Jeg går og barsler med teorien om at der findes 2 scripts i danmark til udførsel af politiske debatter.

Den ene tilhører dem som er i opposition, og den anden tilhører dem som er i regering.

Efter et valg, skifter man blot script når man taler. Alt er ved det samme, og der kommer ikke noget godt ud af de ting der bliver fremført.

Det er patetisk at se så mange mennesker tro at man, ved at sidde og ævle løs uden at have den fjerneste form for erfaring eller egne penge involveret, kan tage bedre beslutninger end de tusindvis af mennesker der har masser af erfaring og deres egne penge i klemme.

Den frase jeg bliver mest arrig over at høre er at "vi vil skabe vækst". Men samtidig vil de ikke gøre den offentlige sektor mindre, eller mindske regulering og regler, deres eneste måde at skabe ægte vækst og jobs på, er ved at fjerne alle de forhindringer der igennem en lang række af sørgelige regeringer og folketing er blevet vedtaget for at bebyrde arbejdsgiver og lønmodtagere mest muligt.

Hvis de ved lov stjæler penge fra folk og giver dem til nogle andre, kan vi være ganske sikre på at de ødelægger mindst lige så meget som de skaber et andet sted. Men så får de lov at udøve deres "lovmæssige" magt og bestemme over hvem der skal tilgodeses, og hvem der skal betale.

Det hele er en farce.


06. okt 2011 kl 16:02

avatar

Michael Schade

Re: valg

Jeg mener at vælgerne sendte et meget klart signal med den høje stemmeprocent: "Kom i Arbejdstøjet"

Iflg. min ringe mening så stemte folk fordi de ville stemme og ikke lade dk være et sofavælgerland eller stemme blankt, at udvalget de kunne stemme på så var så ringe som det var, gjorde ikke den store forskel fordi folket ville bruge deres stemme.
Lidt ligesom i de sovjetiske butikker før murens fald man købte varerne, uanset det ringe udvalg, uanset hvad det var og uanset om man havde brug for dem, men fordi de var der og der ikke var andre.


06. okt 2011 kl 16:08

Jens Høg Schou

Hvor blev de af?

Hverken i valgkampen eller efter, hvor Helle og andre fra regeringen flere gange har været i TV, bliver der snakket om alle os alm. indbyggere i Danmark. Dem der betaler flere penge i skat end de får igen. At dømme efter debatten er Danmark befolket med arbejdsløse og svage, som altid skal hjælpes. En god tanke. Men når jeg ser arbejdsløse, førtidspensionister eller kontant hjælps modtagere på tv, har det altid undret mig, hvorfor har de altid et TV der er større og nyere end mit? En smartphone og en bærbar PC der er nyere end min.


06. okt 2011 kl 17:32

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Overrasket?

Når man ser på niveauet i debatten her på Ingeniøren, hvor flertallet må anses for at være veluddannede mennesker, ...

hvor har du det fra ?

... men der er den store forskel at de 179 selv har opsøgt top of the pop indenfor demokratiet og har det overordnede ansvar for vores fælles fabrik. Så er det noget deprimerende på tingets åbningsdebat at disputere børnefødselsdage osv osv. Det så ikke ud til (Det jeg orkede at se) at der var en væsensforskel mellem rød og blå.

De burde være en smule mere voksne og opføre sig så man kan have dem med i byen...


06. okt 2011 kl 17:50

Hans Henrik Hansen

Re: Hvor blev de af?


Men når jeg ser arbejdsløse, førtidspensionister eller kontant hjælps modtagere på tv, har det altid undret mig, hvorfor har de altid et TV der er større og nyere end mit? En smartphone og en bærbar PC der er nyere end min.

- det skal du såmænd ikke undre dig videre over: Disse genstande er blot noget staffage, TV-holdet medbringer til optagelsen (så seerne (derude bag kakkelbordene) ikke skal få aftenkaffen galt i halsen!). Når optagelsen er ovre, forsvinder 'grejet' igen! :)

(galgenhumor kan forekomme i denne kommentar)


06. okt 2011 kl 17:57

Bjarke Mønnike

Der er vist nogen der er langsomt......

.......opfattende.

Det niveau som debatten føres på i folketingssalen er jo beregnet for marginalvælgerne der flytter parti efter hvem der er upopulære og som ekstrabladet og pølletikken ikke kan lide........de som er valgt af den sektor er jo nødt til at udtrykke sig på det niveau deres vælgere besidder :o)


06. okt 2011 kl 18:39

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Overrasket?

Det sagt, så er debatniveauet en direkte afspejling af befolkningen, og der er vidst ingen tvivl om, at vi her taler til laveste fællesnævner.

Det er en beslutningsproces, der foregår i Folketinget. Debatten skulle gerne være overstået, når sagen fremføres i Folketinget. Men det kræver selvfølgeligt, at man ikke ombestemmer sig hele tiden.


06. okt 2011 kl 20:01

John Tvingsholm

Fremtiden

(som er begyndt) bliver en blanding af Idiocracy og Wall-e.

Bare uden Joe og planten...


06. okt 2011 kl 20:03

Jan Nyboe

Det er vel en form for territorieafgræng

De forskellige partier markerer vel deres fløjstandpunkter, så man har en chance for at se forskellen mellem partierne. Hvis jeg husker ret påstod Pia K. før valget at hun var socialdemokrat. Med den midterpolitik Fogh blev valgt på, var det også svær at differentiere mellem V og A dengang. Det blev så tydeligere med tiden.
Kendsgerningen er at danskerne vil have velfærd, men de vil helst ikke betale for den.
Det er en svær balancegang.......
Mvh.
Jan


06. okt 2011 kl 21:04

Claus Pedersen

Re: Hvor blev de af?

Men når jeg ser arbejdsløse, førtidspensionister eller kontant hjælps modtagere på tv, har det altid undret mig, hvorfor har de altid et TV der er større og nyere end mit? En smartphone og en bærbar PC der er nyere end min.

Med fare for uforvarende at komme til at reklamere, så kunne det jo være at de havde ringet efter Peter?


06. okt 2011 kl 21:46

Jan Haugsted

Re: Hvor blev de af?

Men når jeg ser arbejdsløse, førtidspensionister eller kontant hjælps modtagere på tv, har det altid undret mig, hvorfor har de altid et TV der er større og nyere end mit? En smartphone og en bærbar PC der er nyere end min.

Wow, lige på kornet Jens!
TV viser typisk førtidspensionister som det er ååhhh så synd for. NEJ, det er alle os andre hårdtarbejdende som det er synd for!


06. okt 2011 kl 22:06

Bjarke Mønnike

ØH! Hårdtarbejdende?

Tænk hvis TV var så illoyal og viste dig på din arbejdsplads Jan :o)




06. okt 2011 kl 23:18

Jens Arne Hansen

2 x opposition?


Alt synes netop ikke ved det gamle: Da havde vi en regering og en opposition som ikke forsømte nogen lejlighed til at kritisere regeringen.

Nu er den gamle regeringsside kommet i opposition, men i stedet for en ny regering synes der at være kommet en slags regerende opposition som ikke kan blive enige om ret meget andet end at kritisere den forrige regering sådan som de hele tiden har gjort!

Men det er muligvis også et chok at komme til magten og opdage at man sikkert står med en ret bunden opgave, fordi omverdenen og specielt EU sætter snævre rammer for hvad man kan tillade sig.

Og hvis man så kun har brugt tiden på at brokke sig og ikke aner hvad man skal stille op når alle de nye offentlige udgifter man havde lovet ikke er svaret på de 2 store trusler fra globaliseringen som dels er den hastige eksport til fjernøsten og østeuropa af de arbejdspladser der skulle sikre velfærden og dels importen af udgiftskrævende befolkningsoverskud fra især mellemøsten så kan man godt forstå at forvirringen melder sig!

Og så kan vi vel bare håbe på at de hurtigt finder deres egne ben at stå på eller snubler så vi måske ender med at få den mindst ringe regering tilbage igen?



07. okt 2011 kl 09:36

Bjarke Mønnike

Trøst dig Jens Arne

Vi skal da takke Helle Thorning for at have ført venstrefløjen bag lyset, og begynde at ligne en pragmatisk leder der ønsker at sidde i stolen de næste fire år.

Tænk hvis hendes og Villys skrigeri havde gået på at føre en ansvarlig politik, så var enhedslisten (tidspildepartiet) blevet folketingets største, samtidigt med at mange flere konservative og venstrefolk havde stemt radikalt.

Man kan så håbe på at sætter man en kamæleon på et broget tæppe så eksploderer den, som Asger Åmund udtrykker det :o)


07. okt 2011 kl 10:59

stig per andersen


07. okt 2011 kl 12:06

Steen Petersen

Debatniveau

TV viser typisk førtidspensionister som det er ååhhh så synd for. NEJ, det er alle os andre hårdtarbejdende som det er synd for!

Jeg er enig ned PHK, niveauet er forfærdende.

Jeg kender en førtidspensionist, der købte en fladskærm da hans gamle TV gik i stykker. Alligevel synes jeg det er synd for ham at han er invalid og er tvunget til at leve med voldsomme smerter 24/7. Han ville gerne have arbejdet videre men kunne ikke.


07. okt 2011 kl 12:20

Max Kjeldgaard

IKKE ved det gamle

I 2001 gav mandatfordelingen en klar besked til Anders Fog: "Vi er kommet en smule for langt til venstre. Overtag styringen og ret op en anelse mod højre". Fog misforstod, og kørte helt over i højre grøft. I dag har vælgerne skåret beskeden ud i pap: "Se så at køre midt på vejen", og regeringen har ikke rigtig andre muligheder end at parere ordre. Det er da helt fint.


07. okt 2011 kl 12:23

Erik Herse

179 i Danmarks måske største børnehave

Og så fordelt på kun rød og blå stue!

PHK - du har selv lagt op til det, så nu får I lige den her engang til:

Regeringens første IQ test


Statsministeren, fra rød stue, Helle Thorning, forbereder sig på
at holde sig lige så godt ved magten, som lederen af blå stue, Lars Løkke,
har formået i mange år. Så hun beslutter sig til at spørge ham til råds
-
dog efter mange betænkninger.

Helle: Du Lars, hvad gør du egentlig for at holde dine folk på taburetterne?

Lars: Jamen, vi har en fin intelligens-test, som jeg bruger til at holde
folk skarpe.

Helle: Vil du fortælle mig om den?

Lars: OK -

I det samme kommer Lars Barfod forbi. Lars Løkke siger til Helle Thorning,
at han vil demonstrere IQ testen, og spørger Lars Barfod:
"Du Lars, hvis dine forældre har et barn, og det ikke er din bror eller din
søster, hvem er det så?" Der går et splitsekund, så svar Lars Barfod:
"Det
er mig".

Helle går nu til Villy Søvndal og stiller ham spørgsmålet: "Du Villy, hvis
dine forældre har et barn, og det ikke er din bror eller din søster, hvem er
det så?"

Villy tænker og tænker, men må give op. Han går hen og spørger nogle fra
enhedslisten, men her får han heller ingen svar. Så går der et lys op for
Villy. "Jeg spørger Margrethe Vestager, hun har stor succes lige nu, så hun
må kunne svare på spørgsmålet".

Villy Søvndal får fat på Margrethe Vestager og spørger hende: "Du Margrethe,
hvis dine forældre har et barn, og det ikke er din bror eller din søster,
hvem er det så?" Margrethe svarer prompte: "Det er mig".

Glad går Villy tilbage til Helle og siger: "Nu kender jeg svaret på
spørgsmålet - det er Margrethe Vestager".

Helle kigger hovedrystende på ham og siger så: "Nej Villy, det er ikke
rigtigt. Det er Lars Barfod".


07. okt 2011 kl 12:44

Frithiof Andreas Jensen

Re: IKKE ved det gamle

Fog misforstod, og kørte helt over i højre grøft.

Sludder - Poul Nyrup var mindre bange for at være borgerlig end Fogh!

Næh - hvad vi trækkes med er ni forskellige socialdemokratier - som alle abonnerer fuldt ud på de samme forfuskede økonomiske teorier; for at være "ansvarlige" - på trods af de helt åbenlyst elendige resultater så tror man fuldt og fast på at hvis blot man tilpasser samfundet til modellen så bliver alle de gode forudsigelser til virkelighed. I stedet for at kasserer modellen fordi den ikke passer til virkeligheden.


07. okt 2011 kl 14:36

Max Kjeldgaard

Re: IKKE ved det gamle

.....I stedet for at kassere modellen fordi den ikke passer til virkeligheden....

HUA (heard, understod, acknowledged). Nu er vi altså mindst to på bloggen, der synes at den "fortretningsgjorte model" er et misfoster.


07. okt 2011 kl 15:29

avatar

Tommy Sørensen

Velfærd velfærd genfærd

Hvis man vil i folketinget, gælder det om at være bedst til at begave alle dem der ikke bidrager. F.eks. med efterløn, dagpenge, kontanthjælp, afskaffelse af starthjælp, ældrecheck. Dem der bidrager skal til gengæld betale mere skat og arbejde mere (12 minutter)

Og Villy Søvndal har flere gange forsøgt sig med en primitiv metafor; På et skib har dem på øverste dæk (højtlønnede) festet de sidste 10 år imens dem i maskinrummet (lavtlønnende) har knoklet.

Hvad bilder den klovn sig ind. Jeg kender mange såkaldte højtlønnede.. lad os kalde dem super-betalere, der arbejder over 50-70 timer om ugen og bidrager langt mere end dem i "maskinrummet"

VALG!!


07. okt 2011 kl 17:26

avatar

Casper Madsen

Re: Velfærd velfærd genfærd

Hvis man vil i folketinget, gælder det om at være bedst til at begave alle dem der ikke bidrager. F.eks. med efterløn, dagpenge, kontanthjælp, afskaffelse af starthjælp, ældrecheck. Dem der bidrager skal til gengæld betale mere skat og arbejde mere (12 minutter)
...
...Hvad bilder den klovn sig ind. Jeg kender mange såkaldte højtlønnede.. lad os kalde dem super-betalere, der arbejder over 50-70 timer om ugen og bidrager langt mere end dem i "maskinrummet"

Jeg kender mange som gennem hele sit liv har knoklet og fysisk er slidt fuldstændig op... eller vent, det er jo umuligt, for de har jo ikke bidraget til samfundet, det må være at lave så meget ingenting at de er slidt fuldstændig op, ikke fordi de på en fabrik har stået og udført den samme bevægelse hele deres liv.


VALG!!

Det fandt sted d. 15. september 2011, at du ikke vil respektere hvad flertallet har valgt er tilgengæld et problem for demokratiet.


08. okt 2011 kl 01:43

Steen Petersen

Stakkels lille rige dreng

Hvad bilder den klovn sig ind. Jeg kender mange såkaldte højtlønnede.. lad os kalde dem super-betalere, der arbejder over 50-70 timer om ugen og bidrager langt mere end dem i "maskinrummet"

Bidrager med hvad?

Hvis det er skat og forbrug, så må løsningen jo være at give dem i maskinrummet mere i løn og gøre dem til "superbetalere".

Og hvis dine "superbetalere" er så trætte af at være "superbetalere", så står det dem vel frit for at søge mod maskinrummet, hvor man sagtens kan få lov til at arbejde 50-70 timer om ugen uden at blive superbetaler.


08. okt 2011 kl 03:05

Michel Berggren

Re: Velfærd velfærd genfærd

Jeg kender mange som gennem hele sit liv har knoklet og fysisk er slidt fuldstændig op

Kender samme slags og de ville været beskyttet af hvad den gamle regering ønskede indført. Dem der ville være kommet i klemme var sådan en som mig der om små ni år kunne gå på pension som tresårig uden nogensomhelst grund.

M


08. okt 2011 kl 07:01

avatar

Casper Madsen

Re: Velfærd velfærd genfærd


Kender samme slags og de ville været beskyttet af hvad den gamle regering ønskede indført. Dem der ville være kommet i klemme var sådan en som mig der om små ni år kunne gå på pension som tresårig uden nogensomhelst grund.

M

Jeg har ingen intention om at diskutere efterløn og hvad den nuværende eller gamle regering ville gøre. Det eneste jeg kommenterede på var udfra den horrible påstand at alle der fik efterløn bare var nassere som ikke har bidraget, det syntes jeg simpelthen er respektløst.


08. okt 2011 kl 07:02

Jens Arne Hansen

Re: Slukkede for fjerneren ...

Jeg forstår godt Poul-Henning Kamps og andres skuffelse:

Med den nye røde regering risikerer vi måske at blive vidne til en intellektuel fallit, hvor de selv bliver ofre for deres skolepolitik gennem et par generationer!
Deres vælgere var dumme nok til at tro på deres gyldne løfter og deres politikere mangler fuldstændig den skarphed i analysen og den klarhed på hvilke beslutninger der kræves som svar på tidens udfordringer.

For man har bedøvet sig selv intellektuelt med Politikens forsikringer om at alle problemer i de sidste 10 år skyldtes den onde regering og blot man fik væltet den ville alt blive godt.

Så nu koster denne dovenskab, den røde regering står ligesom den dovne elev der kommer uforberedt i skole og ikke kan svare på noget ud - over at skyde skylden på de andre - det eneste man kan tilbyde er nogle ældre mænd der tænker sådan som de lærte det i DDR og nogle grønskollinger der ikke har begreb skabt om hvad de skal stille op med med de 2 værste udfordringer fra globaliseringen:
Eksporten til fjernøsten af de jobs der skulle muliggøre vores velfærd, og importen af befolkningsoverskud fra mellemøsten der spiser for meget af denne velfærd.


08. okt 2011 kl 16:13

Bjarke Mønnike

Og et lille tillæg

Efterlønnen var oprindelig tænkt som en midlertidig måde at få unge ud på arbejdsmarkedet i en tidligere krisetid, ved at få ældre der havde svært ved at følge med til at gå tidligere på pension.

Det medførte nærmest en kalkunjagt på alle over treds, der uanset om de var "udslidte" blev presset ud af arbejdsmarkedet. At denne ordning så er gået hen og nærmest blevet et "retmæssigt" gode er en stor fejltagelse


09. okt 2011 kl 19:36

Thomas Anker Carlsen

Det uperfekte pøbelstyre

De folk vi har stemt ind i Folketinget er jo ikke eksperter i statsmandskunst. De er gode til at føre kampagner - spindoktorer. Om vi er imponerede over niveauet eller ej - Det virker.
Og derfor fortsætter valgkampen selv efter valget er overstået.

Og det er det samme problem i hele den "demokratiske verden".
Politikerne er "takling heads" uden egne ambitioner udover magten selv.
- undskyld: "indflydelsen".
De aner ikke hvad de skal gøre med den - de ved kun hvad de IKKE skal gøre - nemlig pisse på flertallets sukkermadder. Derfor er der ingen udsigt til at de store problemer (overbefolkning/ulighed/forurening) bliver løst.

Alternativet: Kina ~ "ekspertstyre"
Hele samfundet drives som én stor virksomhed, med klare mål, successkriterier og kommandoveje. Det virker.
- men er desværre komplet a/u-moralsk - ligesom vestlige virksomheder: Målet helliger midlerne, og ALLE som kommer på tværs eller er uenige i den overordnede retning ryddes af vejen som ukrudt/skadedyr.

Det vi har brug for er et nyt format..
- som gør upopulære men nødvendige politikker mulige.
- uden KZ-lejre og folkemord.


09. okt 2011 kl 19:55

avatar

Peter Ole Kvint

Re: valg

mener du at vælgerne har stemt de forkerte ind, eller ved du hvor der findes sådan en slags superpolitikkere vi kan skifte dem ud med?

Han er offer for ønsketænkning. Det ville være rart om de fandtes.


09. okt 2011 kl 20:02

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Det uperfekte pøbelstyre


Det vi har brug for er et nyt format..
- som gør upopulære men nødvendige politikker mulige.
- uden KZ-lejre og folkemord.

Brug "jury-modellen": 179 tilfældigt udvalgte valgbare danskere får et brev fra danmarks statistik med besked om hvad de skal lave de næste 4 år.


09. okt 2011 kl 20:29

Bjarke Mønnike

Og ved et tilfælde.....

er de alle fra enhedslisten:o)


09. okt 2011 kl 20:36

avatar

Jon Bendtsen

Re: Og ved et tilfælde.....

er de alle fra enhedslisten:o)

bedre end gnavne gamle mænd


09. okt 2011 kl 21:54

john jørgensen

Re: Og et lille tillæg

Efterlønnen var oprindelig tænkt som en midlertidig måde at få unge ud på arbejdsmarkedet i en tidligere krisetid, ved at få ældre der havde svært ved at følge med til at gå tidligere på pension.

Det medførte nærmest en kalkunjagt på alle over treds, der uanset om de var "udslidte" blev presset ud af arbejdsmarkedet. At denne ordning så er gået hen og nærmest blevet et "retmæssigt" gode er en stor fejltagelse

Hvis du spørger en af de unge der lige er færdig med uddannelse, og ikke får job, så er svaret nok et andet...
Vi gamle har fået, lad nu de unge komme til!


13. okt 2011 kl 19:02

john jørgensen

Økonomisk vækst goodbye...

Endelig indser nogen, (læs mange, rigtigt mange), at den økonomiske vækst er dødsdømt.
Og at politikerne er ude af stand til at rykke.

Det breder sig, til de større byer i DK, (lørdag kl 15).

http://www.avaaz.org/en/the_wo...0678


13. okt 2011 kl 20:22

Rasmus Elmelund Nielsen

Re: Økonomisk vækst goodbye...

Endelig indser nogen, (læs mange, rigtigt mange), at den økonomiske vækst er dødsdømt.
Og at politikerne er ude af stand til at rykke.

Det breder sig, til de større byer i DK, (lørdag kl 15).

http://www.avaaz.org/en/the_wo...0678


Vrøvl.. fortsat økonomisk vækst er kun en umulighed hvis man køber den fejlagtige præmis at økonomien har en endelig størrelse, den så vokser imod.
Økonomien kan vokse uendeligt, sålænge de værdier den repræsentere er frembragt bæredygtigt (dvs. ikke skabes ved forbrug af en begrænset eller i praksis; endelig, ressource)

Problemet opstår først når økonomien ved boblelignende vækst, de-kobles fra den bagvedliggende værdi; en effekt vi desværre har set af de pyramidelignende økonomiske "spil" finansverdenen har haft kørende de sidste 15-20 år

R


13. okt 2011 kl 23:23

Søren Fosberg

Re: Økonomisk vækst goodbye...

fortsat økonomisk vækst er kun en umulighed hvis man køber den fejlagtige præmis at økonomien har en endelig størrelse, den så vokser imod. Økonomien kan vokse uendeligt, sålænge de værdier den repræsentere er frembragt bæredygtigt (dvs. ikke skabes ved forbrug af en begrænset eller i praksis; endelig, ressource)

Lidt uforståeligt. Økonomien kan vel ikke vokse imod økonomien. Mener du kaske "vokse mod økologien"?

Men ellers har du jo ret (din anden sætning) men det forudsætter jo også en ganske anden definition på økonomi end den vi benytter os af idag. For i gældende økonomi måles vækst i forhold til forbrug af resourcer mens reduktion i de økologiske ydelser ikke indgår i regnskabet.

Hvad handler din "uendelig vækst økonomi" om?

Mvh Søren


14. okt 2011 kl 18:08

john jørgensen

Re: Økonomisk vækst goodbye...

For i gældende økonomi måles vækst i forhold til forbrug af resourcer mens reduktion i de økologiske ydelser ikke indgår i regnskabet.

Ja men det er jo herligt at se de mange protester der ikke er kommet ift økonomisk vækst og hvorfor samme vækst er dødsdømt.
Nu skal vi så til at have fat i alternativerne til økonomisk vækst, mere følger.

Imorgen er der demonstration for at vise støtte til natur, miljø og folk der er narret/ruineret af banker m.fl

Det er kl 15 i de større byer...

Mere om Occupy Wall Street
http://www.treehugger.com/file...y_nl

http://news.nationalpost.com/2...ark/

http://www.observer.com/2011/1...ice/


14. okt 2011 kl 18:22

Torsten Pedersen

Re: Det uperfekte pøbelstyre


Det vi har brug for er et nyt format..
- som gør upopulære men nødvendige politikker mulige.
- uden KZ-lejre og folkemord.

Jeg er helt enig. Det vi har brug for er et nyt system der tvinger folk til at gøre det rigtige - uden brug af tvang.


14. okt 2011 kl 18:24

Torsten Pedersen

Re: Økonomisk vækst goodbye...

For i gældende økonomi måles vækst i forhold til forbrug af resourcer mens reduktion i de økologiske ydelser ikke indgår i regnskabet.

Ja men det er jo herligt at se de mange protester der ikke er kommet ift økonomisk vækst og hvorfor samme vækst er dødsdømt.
Nu skal vi så til at have fat i alternativerne til økonomisk vækst, mere følger.

Det må være økonomisk visnen. Jeg glæder mig allerede.


14. okt 2011 kl 18:27

john jørgensen

Re: Det uperfekte pøbelstyre


Det vi har brug for er et nyt format..
- som gør upopulære men nødvendige politikker mulige.
- uden KZ-lejre og folkemord.

Jeg er helt enig. Det vi har brug for er et nyt system der tvinger folk til at gøre det rigtige - uden brug af tvang.

Vi har det allerede. Tvang unødvendigt. Det hedder "rejs dig fra skærmen/sofaen og gå igang"


14. okt 2011 kl 18:28

Torsten Pedersen

Re: Det uperfekte pøbelstyre


Det vi har brug for er et nyt format..
- som gør upopulære men nødvendige politikker mulige.
- uden KZ-lejre og folkemord.

Jeg er helt enig. Det vi har brug for er et nyt system der tvinger folk til at gøre det rigtige - uden brug af tvang.

Vi har det allerede. Tvang unødvendigt. Det hedder "rejs dig fra skærmen/sofaen og gå igang"

Ellers?


15. okt 2011 kl 09:58

Torsten Pedersen

Re: Økonomisk vækst goodbye...

For i gældende økonomi måles vækst i forhold til forbrug af resourcer mens reduktion i de økologiske ydelser ikke indgår i regnskabet.

Ja men det er jo herligt at se de mange protester der ikke er kommet ift økonomisk vækst og hvorfor samme vækst er dødsdømt.

Undtagen i Kina. Men der blir også alting styret af ingeniører.

Nu skal vi så til at have fat i alternativerne til økonomisk vækst, mere følger.

Dem har vi vist desværre allerede fat i.

Imorgen er der demonstration for at vise støtte til natur, miljø og folk der er narret/ruineret af banker m.fl

Det er kl 15 i de større byer...

Mere om Occupy Wall Street
http://www.treehugger.com/file...y_nl

http://news.nationalpost.com/2...ark/

http://www.observer.com/2011/1...ice/

Nu skal vi bare have lært dem at sidde ned og tisse og at spise selleri, så indtræffer Paradis på jord. Hurra!


15. okt 2011 kl 10:07

john jørgensen

Re: Økonomisk vækst goodbye...

Nu skal vi bare have lært dem at sidde ned og tisse og at spise selleri, så indtræffer Paradis på jord. Hurra!

Intelligent kommentar.
Vi kan snakkes ved når din bolig er væk, sammen med din pensionsopsparing...


15. okt 2011 kl 10:32

Uffe Merrild

Re: Økonomisk vækst goodbye...


Imorgen er der demonstration for at vise støtte til natur, miljø og folk der er narret/ruineret af banker m.fl

Uanset økonomiske overbevisninger, så tror jeg at det gamle mundheld "den kloge narrer den mindre kloge" er i spil.

Lad dem blot demonstrere, de har fokus imod symptomet men ikke mod sygdommen.

Hvad skal man med en bank, hvis man selv kan finde ud af at spare op?


15. okt 2011 kl 10:41

john jørgensen

Re: Økonomisk vækst goodbye...

Hvad skal man med en bank, hvis man selv kan finde ud af at spare op?

Feks købe en bolig. De færreste kan spare op til den slags.
Det er ikke bankerne, eller andre virksomheder, der er problemet.
Men at de kalder sig rådgivere og samtidig stjæler fra kunderne.


15. okt 2011 kl 10:44

avatar

Jon Bendtsen

Re: Økonomisk vækst goodbye...

Hvad skal man med en bank, hvis man selv kan finde ud af at spare op?

Feks købe en bolig. De færreste kan spare op til den slags.

Den kan man leje


15. okt 2011 kl 10:56

Bjarke Mønnike

Næh hvad skal man med en bank.......

.......hvis man har en madras. :o)

Og unge med en uddannelse der kan bruges internationalt bør leje deres bolig, da man let kan kan blive bundet af en bolig fortiden, der ikke kan afhændes, for det man har givet for den. For hvis de bliver teknisk insolvente er de stavnsbundne.


16. okt 2011 kl 02:52

Claus Pedersen

Re: Næh hvad skal man med en bank.......

.......hvis man har en madras. :o)

Og unge med en uddannelse der kan bruges internationalt bør leje deres bolig, da man let kan kan blive bundet af en bolig fortiden, der ikke kan afhændes, for det man har givet for den. For hvis de bliver teknisk insolvente er de stavnsbundne.

Det kan sådan set også være et problem rent nationalt, hvis man grundet karrieren har behov for at flytte til den anden ende af landet.

Af samme grund har jeg pt. ingen planer om at investere i fast ejendom.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.