/elektronik

Energihøster i næseboret laver strøm fra din vejrtrækning

Forskere har udviklet en teknologi, der udnytter luftstrømmen fra menneskets åndedræt til at lave elektricitet. Det kan bruges som mikrokraftværk til bioimplantater og på sigt måske endda personlig elektronik.

Klik for at se billedet i stort

Ved en piezoelektrisk effekt høster forskerne energi fra et lille 'vindbælte' (orange på tegningen), der er lavet af plasttypen PVDF. Bæltet er så tyndt, at det sætter sig i svingninger, når luften bevæger sig over og under det. (Illustration: University of Wisconsin-Madison)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Erik Holm, lørdag 08. okt 2011 kl. 10:00

To meter i sekundet. Cirka så hurtigt bevæger luftstrømmen fra det menneskelige åndedræt sig under normale omstændigheder, og det rummer et nyt og overraskende potentiale.

For frem for at lade energien fise ud i luften til ingen verdens nytte kan man lige så godt udnytte den. Sådan tænkte i hvert fald professor Xudong Wang, der leder en gruppe ingeniører på University of Wisconsin-Madison i USA.

»Vi har arbejdet på at høste mekanisk energi på nano- og mikroniveau fra menneskelig aktivitet gennem flere år. Målet er at skabe energi til at drive bioimplantater og endda personlig elektronik,« siger Wudong Wang til tidsskriftet Energy & Environmental Science.

To meter i sekundet er ikke ligefrem orkanniveau. Det er nærmest kun nok til, at røg kan vise retningen, og små blade bevæger sig, når man ånder på dem.

Det har været et problem for tidligere teknologier, hvor forskerne har arbejdet med eksempelvis minivindmøller. De havde dog brug for mere vind, så forskere måtte tænke nyt for at udnytte energien fra åndedrættet. Samtidig skulle teknologien være mindre for at kunne bruges i kroppen og sej nok til at undgå slid over langtidsbrug.

Vindbælte går i svingninger
Resultatet var et apparat i mikrostørrelse med et lille 'vindbælte' lavet af PVDF (polyvinyldenflourid), en form for plast, der anvendes steder, hvor der stilles krav til en kombination af høj kemikalieresistens, mekanisk styrke og termiske belastninger.

Bæltet er så tyndt, at det sætter sig i svingninger, når luften bevæger sig over og under bæltet. I materialer som PVDF akkumuleres en elektrisk ladning som resultat af den mekaniske påvirkning. Dette er kendt som piezoelektrisk effekt.

Målet er nu at udvikle teknologien, blandt andet til at bygge små enheder, der kan overvåge glukose i blodet for diabetikere eller drive en pacemaker.



09. okt 2011 kl 09:56

Kent Mehr

Hvad med energibalancen?

For frem for at lade energien fise ud i luften til ingen verdens nytte, kan man lige så godt udnytte den

Hvis man tapper energi fra udåndingsluften, så vil åndedrættet bev
sværes tilsvarende. Altså, kroppe skal yde mere energi for at drive mikrokraftværket. Ideen er selvfølgelig god, hvis man har brug for en lille stabil energikilde, men det er ikke uudnyttet energi, som bruges.


09. okt 2011 kl 10:00

Bjarke Mønnike

Dennne dims kan også bruges af....

........skatteministeren til at beskatte vort CO2 udslip, så inden vi ser os om er den blevet obligatorisk. :o)


09. okt 2011 kl 19:52

avatar

John Ellekrog Beuchert

Mon ikke mr. Wang....

... skulle udnytte luftstrømmen fra den anden ende af kroppen. Det er der vist mere energi i...


09. okt 2011 kl 21:56

Morten Lunde

Se i øvrigt den oprindelige opfinder...

af vindbæltet, Shawn Frayne, som hellere end gerne licenserer teknologien ud til interesserede - gad vide om Wang og hans hold har skelet lidt til det:

http://www.humdingerwind.com/#...yne/


10. okt 2011 kl 13:42

Karl Lohse

Dårlig timing

Det havde været fint hvis de havde lanceret denne nyhed i slutningen af marts - så den var klar til første april!

Jeg tror da nok på at de mener det seriøst, men bare det at komme på sådan en ide er jo nærmest en joke i sig selv!

Not in my backyard? Well, how about your nose then!

Hahaha!


11. okt 2011 kl 10:58

torben christensen

Rødt lys

Hvad skal vi så bruge tiden til når vi holder for rødt?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.