”Bioteknologi er en slags Lego. Man kan sætte klodser sammen og bygge hvad man har lyst til.”
Mandag eftermiddags session på Singularity University i Silicon Valley er i gang. Andrew Hessel, som er direktør for open source-biotekvirksomheden Pink Army, gennemgår DNA-teknologien siddende mageligt på scenen, hvor han lyser af humor og lyst til at lege.
”For mig er DNA et programmeringssprog,” siger Andrew Hessel og går i gang med at forklare de for ham to væsentlige, store gennembrud i biotek.
1) Sekventering. Det er blevet meget billigt at få en DNA-streng sekventeret. Prisen kommer så langt ned, at alle vil have råd til at sekventere det DNA, de er interesseret i.
Vi kan tage en DNA-prøve og finde ud af hvilke sygdomme, vi måske risikerer at få.
”Ja, vi kunne gå til en reception og snuppe et vinglas, som Angelina Jolie har drukket af, og så kunne vi lige analysere, hvad der kan ske med hende!”
2) Printning af DNA. Når man har en sekventeret DNA-streng, kan man lave ændringer. Man kan så sende en email med sit hjemmehackede DNA til udprintning hos en leverandør.
“Its gonna get cheap fast, even powerful biotech,” forklarer han.
Og så går han videre med et slide: ”Det her er gær,” forklarer han.
”Gær er sådan en nice, cute litle critter. Lad os lave den kunstigt!" Griner han smittende.
"Hvis vi kan printe DNA, hvorfor så ikke skrive et menneskeligt genom," siger han,
"uh-oh... hot potatoe."
Tænkepause.
Smiler igen.
”Vi skal have nogle nye biologer. Dem, vi har, er vant til at skille ting ad. Vi skal have nogen, som kan sætte sammen. Som Lego.”
Det bliver så let at arbejde med, at man sagtens kan gøre det derhjemme.
”Men hvis man fusker med det selv derhjemme, så vil man ikke have de lokale pansere til at banke på døren, de er så ... well.”
”Hvis det skal være pansere, så hellere FBI. De forstår, hvad man laver.”
Hvad vil man så bruge det til? Andrew Hessel foreslår hjemmedesignede gærceller, som producerer det stof, man nu engang er interesseret i.
Viser slide. "Det her stof kommer altid ud øverst på listen over stoffer, man kan tjene mest på," siger han.
Pause... hahaha.
"Det er LSD!"
"Vi kunne lave marihuana. Vi kan sekventere alle de forskellige typer og vi kan optimere fuldstændig, så vi får lige præcis den virkning, vi vil have."
”... eller sex-sex-sex... you want something that makes you feel sexy... you bet there will be lots of that.”
“I was in Mexico when the swineflu broke . Some holiday. They made loads of vaccine that didn’t work. You could shut down a city just by making them believe that there is a disease,” kommenterer han.
Og så er det spørgetime. Og jeg spørger, hvorfor man ville nøjes med at sekventere Angeline Jolies spytprøve. Hvorfor ikke klone hende, nu man er i gang?
Andrew hopper entusiastisk i stolen.
”It’s gonna happen somewhere,” siger han.
Sidst på dagen afleverede jeg mit DNA i en spytprøve. Om seks uger får jeg en analyse tilbage om mine risici for en række sygdomme og om min DNA-mæssige afstamning. Jeg tøvede lige et sekund mens eftermiddagens diskussion ringende rundt i baghovedet.
Så er det jeres tur: Hvordan vil I bruge disse muligheder?
04. okt 2011 kl 20:48
kunne være en oplagt mulighed. Få sit DNA opdateret når man feks. er ved at nå det tidspunkt, nedbrydningen begynder at tage fart. Det kan måske enda forlænge vores liv eller sikre en aktiv krop i en meget høj alder.
Mvh.
Jan
04. okt 2011 kl 21:05
6 milliarder smukke mennesker med et umættelig begær, happy days ar here again (O;
04. okt 2011 kl 21:08
Jo jo, det lyder alt sammen fantastisk. Men:
1) Etikken bør vi have bedre styr på end vi har nu. Må man udnytte andres dna? Og et hav af andre relevante etiske spørgsmål.
2) Det er rigtigt, at sekventering er blevet billigere - men der er stadig en del udfordringer, bl.a. i forbindelse med datakvalitet og lagring af de enorme mængder data. Og at sekventere et helt genom er altså stadig ret dyrt. Det man typisk gør nu er at sekventere bestemte (små) regioner af genomet.
3) Epigenetik ved vi endnu ikke så meget om. Det bør vi helt sikkert forske mere i, hvis vi ikke vil snyde os selv.
4) Afstamning er ikke bare afstamning - det er et ret kompliceret begreb. Fik du mere at vide om, hvad de præcis mente og hvordan de ville finde din "afstamning"?
5) Osv. Ja, der er altså mange flere ting end som så :-).
Jo jo, det lyder alt sammen fantastisk. Men:
1) Etikken bør vi have bedre styr på end vi har nu. Må man udnytte andres dna? Og et hav af andre relevante etiske spørgsmål.
Af nysgerrighed har jeg fået udført en fuld sekventering af mit mitokondrie-DNA, samt genealogisk interessante dele af mit Y-kromosom og autosomale DNA. Alle familiemedlemmer har vist interesse for resultatet og enkelte har også fået ladet sig undersøge.
Læs f.eks. mere her:
http://en.wikipedia.org/wiki/G...logy
Nedenstående tester for medicinsk relevant DNA (og genealogisk):
https://www.23andme.com/
04. okt 2011 kl 21:25
Den oprindelige forståelse af begrebet kloning, er at lave kopier, men det er i livets natur ganske umuligt, absolut alle livsenheder er unikke, og har en evig skæbne.
Det man kalder for 'kloning' er i virkeligheden kunstig befrugtning, og kunstig befrugtning har sin egen begrænsning.
Dolly,,, der er aldrig nogen der har klonet nogen, det er en vildfarelse.
I al korthed.
04. okt 2011 kl 21:32
Nedenstående tester for medicinsk relevant DNA (og genealogisk):
https://www.23andme.com/
Netop den test jeg lige har afleveret - efter et kort øjebliks modne overvejelser.
Det er for spændende til at lade være.
04. okt 2011 kl 21:41
Netop den test jeg lige har afleveret - efter et kort øjebliks modne overvejelser.
Det er for spændende til at lade være.
Husk nu at være skeptiske på en sund måde - og lad være med at betal $9/mdr for at få besked om (mulige?) slægtninge.
04. okt 2011 kl 22:34
Lars,
Det lyder ganske fornuftigt - godt at du er skeptisk og ved, at der er en vis usikkerhed forbundet med det hele. Jeg er desværre bange for, at det ikke gælder alle, der benytter sig af sådanne "tilbud".
(Der er dog stadig en del punkter, man skal huske på bidrager med yderligere usikkerhed end man lige skulle tro: bl.a. hvad coverage på deres sekventeringer er samt validitet af eventuelle uafhængighedsantagelser mellem SNPs mm.)
Jeg tror vi om få år, kan blive testet for alverdens ting. Dog indebærer det et verdensomspændende register, der målrettet ligesom fingeraftryk (bla. Google og Iphones) giver dig den fornødne viden om din levevilkår,kultur,"surroundings" og dernæst optimaliserer den, for et langt og produktivt livsforløb,netop baseret på din egen iver efter perfektionisme. Så jo,et register, for man kan ikke være til stede, uden også at være med,vel?!
05. okt 2011 kl 17:14
Husk lige også at klone hendes plastik kirurg
Det lyder vildt spændende, jeg overvejer også kraftigt.
Er der nogen der har fået svar fra dem?
Er der mon mulighed for at man kan få hele sin egen gensekvens efterfølgende?
06. okt 2011 kl 22:09
patentere dit eget genom
09. okt 2011 kl 22:58
..en Mere klassisk kvinde. Panzer Joiline har jo ladet sin smukke krop tatovere.
Hvor klogt er det på en skala fra 1 til 1000...ikke noget at bringe videre til næste generation.
10. okt 2011 kl 19:43
Hvad med at gøre hende til en partikkelbølge?
Jeg fandt selv svaret på det med hele ens genom.
Det ser ud til at man får adgang til det med de 9$/mdr.
Et andet spørgsmål:
Findes der ikke danske virksomheder der laver noget tilsvarende? Eller Europæiske?
11. okt 2011 kl 09:11
Jeg tvivler stærkt på, at det er hele genomet, man får adgang til. Bl.a. fordi det er ekstremt dyrt, hvis fejlraten på typningen bare skal være nogenlunde lav samt at det fylder enormt meget (ca. 3,3 milliarder basepar), og der er meget lidt af det, der varierer blandt mennesker.
Fra [1] ser det ud til, at de typer en række SNPs [2]. Antallet af SNPs - 733k - har jeg kun kunnet finde på [3], men jeg ved ikke hvor pålidelig den information er. Men 733k er også noget mindre end 3,3 milliarder :-).
[1]: https://www.23andme.com/pgs/
[2]: http://en.wikipedia.org/wiki/S...hism
[3]: http://biostar.stackexchange.c...rage
Taget inde fra min demobruger på 23andme:
http://imageshack.us/photo/my-...png/
Der er over 1000 SNP.
Jeg har ikke lige lagt bp sammen, men der er en del.
11. okt 2011 kl 09:30
Hvad mener du med "over 1000 SNPs"? Fx for kromosom 1 står der 81k SNPs - så ja, der er mere end 1000 :-).
Over 1000k :)
10. nov 2011 kl 21:15
Jeg tvivler stærkt på, at det er hele genomet, man får adgang til. Bl.a. fordi det er ekstremt dyrt, hvis fejlraten på typningen bare skal være nogenlunde lav samt at det fylder enormt meget (ca. 3,3 milliarder basepar), og der er meget lidt af det, der varierer blandt mennesker.
11. nov 2011 kl 12:52
Hvordan "fylder"?
Der er da blot 4 muligheder per basepar, altså 2 bit per basepar. Så de 3,3 mia. basepar giver under 1 GB data. Selv med en del overhead til at definere gen-struktur, checksum, o.lgn.
Det er jo ikke ligefrem skræmmende mængder data.
Google vil helt sikkert med glæde gemme samtlige personer i verdens fulde DNA, hvis nogen skulle ønske det. De datamængder er jo peanuts i.fht. deres streetview.
Jeg skal lige have en tænkepause før jeg afleverer.
Måske bliver kvaliteten af de målrettede reklamer bedre?
... OK :-)
11. nov 2011 kl 13:24
Husk lige også at klone hendes plastik kirurg
11. nov 2011 kl 13:25
Apropos Bratt, så foretrækker jeg nu hans ex. (i chokoladesovs)
Så fik jeg resultatet fra 23andme.com. Der gik 3-4 uger fra jeg sendte spytprøven, så det må siges at være godkendt.
Der kommer nok til at gå nogle timer med at gennemlæse det hele.
Er der nogen der har erfaring med at videregive disse oplysninger til ens læge?
8
