Ingeniøren 1938: KB Hallen var et ingeniørmæssigt pragtværk
KB Hallen, der brændte den 28. september 2011, var også værd at skrive om i 1938, hvor hallen blev bygget. Ingeniør Christian Ostenfeld og arkitekt Hans Hansen beskriver, hvorfor jernbetonbyggeriet var arkitektonisk og konstruktionsmæssigt interessant.
Læs historisk artikel med billeder og tegninger af KB Hallen
Tema
Dokumentation
Opvisningshallen i KB-komplekset på Peter Bangs Vej på Frederiksberg, er - eller var - et hovedværk i dansk arkitektur. Da hal-komplekset blev bygget, beskrev ingeniør Christian Ostenfeld og arkitekt Hans Hansen bygningsværket i Ingeniøren, og de gjorde det så grundigt, at de 11 sider var med, da Kulturarvstyrelsen skulle beslutte, om bygningsværket skulle fredes.
Christian Ostenfeld skriver således: 'Denne Hal var baade i arkitektonisk og konstruktiv Henseende den interessanteste Del af Opgaven. Det store Antal Tilskuere, som skulde fordeles paa deres Pladser, se lige goddt og fjernes igen paa saa let og smertefri Maade som muligt, medførte en Mængde brandmæssige Krav, særlige Krav til Varme og Ventilation'.
I april 2011 blev bygningen så fredet med den begrundelse, at bygningen har de arkitektoniske, ingeniørmæssige og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning.
Ifølge Kulturarvstyrelsen er sportsanlægget opført i en renfærdig funktionalistisk stil, hvor formen følger funktionen i en stringent kubisk form, og hvor ingeniørens bidrag træder tydeligt frem.
Arkitekten Hans Hansen tilhørte den gruppe af danske arkitekter, der arbejdede med en kraftig farvesætning af det funktionalistiske byggeri. KB Hallen er en fremtrædende repræsentant for denne kulørte linje i dansk funktionalisme, der i denne hal især kommer til udtryk i farvesætningen af facaderne, de forskellige træningshaller og i opvisningshallen.
De bærende fredningsværdier er især hovedkonstruktionerne samt bygningernes og svømmebassinets ydre udtryk, både form- og farvemæssigt. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig især til selve opvisningshallens gange og til trapperne, skriver Kulturarvsstyrelsen, der som nævnt citerer de artikler, som Hans Hansen og Christian Ostenfeld skrev i Ingeniøren i 1938.
Fra koncerter til sexmesser
Bygningskomplekset, som den brændende opvisningshal er en del af, blev opført i 1938. Hallen er en helstøbt jernbetonkonstruktion.
Opvisningshallen skulle bruges til tenniskampe, men er siden også blevet brugt til alt fra koncerter til sexmesser – som der i øvrigt skulle have været, hvis ikke hallen var brændt. Tagkonstruktionen bæres af fire hovedbuer og af de to jernbetongavle i bygningens ender.
Over tennisbanen er der et 13 meter bredt og 38 meter langt ovenlys i taget. Det er udført som en jernkonstruktion, der hviler på hovedbuerne og på en langsgående kantlås af jernbeton.
Resten af taget er udført som 8 cm tynde jernbetonskaller med en bredde på 12,6 meter, så de kan spænde mellem hovedbuerne. Ved kanterne er de dog forstærket til 15 cm's tykkelse. Skallerne er armeret med tre jernnet.
Du kan læse den oprindelige artikel ved at klikke på linket til venstre for denne artikel.






