/energi

Lavere rentekrav skal sparke gang i solvarmeprojekter

Den nye regering vil efter al sandsynlighed slække forrentningskravene til investeringer i klima- og vedvarende energitiltag. Det har både regeringen og Enhedslisten nemlig propaganderet ivrigt for. Nu forventer brancheforeningerne handling.

Af Ulrik Andersen, mandag 03. okt 2011 kl. 16:57

Den nye regering vil efter alt at dømme sænke statens krav til forrentningen af investeringer i solenergi. I dag kræver staten, at fjernvarmeselskabernes investeringer i eksempelvis solvarme skal forrentes med fem procent, og det nævnes som en af grundene til, at det kniber med at få mere solenergi og flere solceller ind i den danske energiforsyning.

I marts i år foreslog den radikale formand og nu økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager nemlig sammen med socialdemokraten Ole Hækkerup, Enhedslistens Per Clausen og den nu forhenværende energiordfører Anne Grete Holmsgaard fra SF at sætte den såkaldte kalkulationsrente ned til 3-3,5 procent. Et niveau, som både EU, Det Økonomiske Råd og flere andre EU-lande bruger.

Forslaget blev nedstemt af den daværende regering og Dansk Folkeparti, men så sent som i torsdags fortalte Martin Lidegaard (R) en forsamling af energi- og fjernvarmefolk, at kalkulationsrenten efter hans opfattelse skulle ned.

Derfor forventer eksempelvis Dansk Fjernvarme i dag, at den nye regering vil opfylde løftet.

»Hvis man vil have al den vedvarende energi, så er de nødt til at fjerne de hurdler, der er for udbredelsen af det. Og det er jo nemt at gøre, fordi renten jo bare er ministerielt fastsat. Så jeg går ud fra, at renten nu vil blive sat ned,« siger pressechef i Dansk Fjernvarme Torben Øllegaard Sørensen.

Hvis renten bliver sat ned, vil det ifølge fjernvarmefolkene føre til mange flere solvarmeprojekter.

»Den høje kalkulationsrente rammer projekter, der kræver store investeringer i starten, ekstra hårdt. Det er eksempelvis solvarmeprojekter, som koster 10-15-17 mio. kr. at etablere, men hvor der stort set ikke er driftsudgifter. Så hvis du sætter kalkulationsrenten ned, så vil du få gang i rigtig mange projekter.«



03. okt 2011 kl 22:40

avatar

Troels Halken

Ikke mere rentable

Ingen af projekterne bliver mere rentable af at man sætter kalkulationsrenten ned.

Det betyder i stedet at der bliver investeret i nogle projekter som ikke er rentable. Og fjernvarmekunderne får regningen.

Men det er der jo ikke noget nyt i.

Vh Troels


03. okt 2011 kl 22:53

Boe Carslund-Sørensen

VVM-redegørelser

Er der nogle, der kan forklare mig, hvorfor der skal udarbejdes VVM-redegørelser ved opstilling af vindmøller og nedgravning af natur- og/eller biogasrør, men ikke ved opstilling af flere 1.000 m2 solpaneler eller nedgravning af fjernvarmerør?


03. okt 2011 kl 23:54

Søren Fosberg

Re: Ikke mere rentable

Ingen af projekterne bliver mere rentable af at man sætter kalkulationsrenten ned.

Kalkulationsrenten er en politisk/etisk fastlagt rente som man benytter i beslutningsprocessen (cost-benefit analyse- CBA) i forbindelse med (offentlige) investeringer.

En gennemgang af begrebet findes her: http://www.concito.dk/upload/p....pdf

Danmark (finansministeriet) har længe brugt en kalkulationsrente på typisk 6% (ligesom Lomborg). Tilsyneladende er den for nylig sat ned til 5%. Til sammenligning er kalkulationsrenten i Tyskland vistnok 2,2% og generelt har vi en af de højeste blandt de lande vi sammenligner os med.

Konsekvensen af en høj kalkulationsrente i CBA er at investeringer med en høj startinvestering og en lav løbende omkostning er mindre rentabel end et projekt med en lav startomkostning og høje løbende omkostninger. Det betryder at f.eks. a-kraft, VE og grønne projekter i det hele taget vil være dårlige investeringsobjekter i Danmark sammenlignet med f.eks. Tyskland. Eller - som udtrykt i Concitos notat; "En høj diskonteringsrate betyder, at omkostninger og gevinster i fremtiden tillægges lav vægt. Det vil dermed alt andet lige være mindre fordelagtigt at bruge ressourcer i dag på at reducere udledningen af drivhusgasser for at forhindre tab i fremtiden."

Den høje danske kalkulationsrente har derfor spændt ben for langsigtede investeringer dengang vi flød i penge som vi kunne have haft gavn af nu og senere. Naturligvis helt bevidst fra den gamle regerings side. (Renten kommer til at falde drastisk nu). I stedet for at forhindre dårlige investeringer kan en høj kalkulationsrente forhindre gode investeringer.

Din bemærkning citeret ovenfor viser at du ikke forstår begrebet kalkulationsrente. (Er du ikke handelsuddannet?) Kalkulationsrenten har ikke noget at gøre med om projekter er rentable. Det kan man principielt aldrig vide i forvejen. Renten for investeringer bestemmes ikke af kalkulationsrenten, men bruges alene i beslutningsprocessen omkring investeringer. Som altid kender vi ikke fremtiden - endsige kan vi "bevise" den og vi kender således ikke bankrenten såvel som alle mulige andre parametre som kommer til at bestemme om en given investering er rentabel.

Jeg vil iøvrigt anbefale dig (og andre) at se Deadline fra i aften (3. oktober) hvor der er en meget interessant samtale med Eldrup (DONG), Jørgen Ørstrøm-Møller (tidl. ambassadør Singapore) og Mogens Lykketoft - om investeringer og hvad vi skal leve af.

http://www.dr.dk/DR2/deadline2...9658

Mvh Søren


04. okt 2011 kl 02:24

Jan Damgaard

Re: Ikke mere rentable

Ingen af projekterne bliver mere rentable af at man sætter kalkulationsrenten ned.

Kalkulationsrenten er en politisk/etisk fastlagt rente som man benytter i beslutningsprocessen (cost-benefit analyse- CBA) i forbindelse med (offentlige) investeringer.

En gennemgang af begrebet findes her: http://www.concito.dk/upload/p....pdf

Tja og det skulle kaldes fremgang? Hvorfor ikke kræve holdbare og effektive anlæg, sol eller ej? De 5% burde være det minimum det skal klare.

Kapitalforentning på 5% er almindeligt for investeingsprojekter, hvilket er det investeringen som minimum skal kaste af sig.
At sænke kravene vil kun øge efterspørgslen på offentligt støttede urentable solvarmeanlæg. Det burde også kunne holdes op mod andre typer varmeanlæg på samme præmisser.


04. okt 2011 kl 10:46

Frithiof Andreas Jensen

Re: Ikke mere rentable

Ville det ikke være mere korrekt at sætte kalkulations-renten til renten på den obligation hvis løbetid svarer til levetiden på projektet?

På mig virker det som en fuske-faktor; man vil gerne lave nogle projekter af politiske grunde, hvilket i øvrigt er en ærlig sag ... men man tør ikke være direkte så man skal liige have noget økonomi med ind over for at være "ansvarlige" og det skal vise "sorte" tal, så man ændrer kalkulations-renten.


04. okt 2011 kl 10:57

Uffe Merrild

Re: Ikke mere rentable


Jeg vil iøvrigt anbefale dig (og andre) at se Deadline fra i aften (3. oktober) hvor der er en meget interessant samtale med Eldrup (DONG), Jørgen Ørstrøm-Møller (tidl. ambassadør Singapore) og Mogens Lykketoft - om investeringer og hvad vi skal leve af.

http://www.dr.dk/DR2/deadline2...9658

Mvh Søren

Jeg er meget enig med Jørgen Ørstrøm-Møller i fx hans USA analyser, tak for det link, jeg har lige sat den over :-)


04. okt 2011 kl 11:35

Hans Henrik Hansen

Re: Ikke mere rentable


Jeg er meget enig med Jørgen Ørstrøm-Møller i fx hans USA analyser

- jeg hæftede mig nu mere ved, at 'vi' først lige sku' ha' flyttet befolkningens bevidsthed...eller hvordan han nu præcist udtrykte det?
'Al magt til vejrmøllerne' lød tilsyndeladende det gennemgående mantra! :)


04. okt 2011 kl 12:34

Uffe Merrild

Re: Ikke mere rentable


- jeg hæftede mig nu mere ved, at 'vi' først lige sku' ha' flyttet befolkningens bevidsthed...eller hvordan han nu præcist udtrykte det?
'Al magt til vejrmøllerne' lød tilsyndeladende det gennemgående mantra! :)

Befolkningen fatter jo ikke at vi er i en krise der ikke går over af sig selv, og tror derfor at vi kan vende tilbage til business as usual med husprisstigninger og produktivitetsforbedringer en masse der vil give os masser af vækst og velfærd.

Krisen er strukturel og hvis vi ikke gør noget ved det, så vil verdenshandlen gøre det for os.

Hvorfor skal vores varer koste så meget mere end i andre lande? Primært fordi de betaler 3 mand for varen, 1 privatansat til at fremstille varen, 1 offentligt ansat til diverse offentlige opgaver og 1 på offentlig forsørgelse.

Alle tre skal have noget at leve af, og det i et land med ekstremt høje afgifter på alt fra mad og energi til huse.


04. okt 2011 kl 13:55

Hans Henrik Hansen

Re: Ikke mere rentable


Hvorfor skal vores varer koste så meget mere end i andre lande? Primært fordi de betaler 3 mand for varen, 1 privatansat til at fremstille varen, 1 offentligt ansat til diverse offentlige opgaver og 1 på offentlig forsørgelse

- meget enig! Men du ved også, at et utal af meningsmålinger har vist, at 'velfærd(/tryghed)' står allerøverst på dan(sk)ernes politiske ønskeseddel - så Ørstrøm mfl. skal nok lægge sig hårdt i selen for at 'vende supertankeren'!?
Det var vel iøvrigt heller ikke lige just Lykketofts i udsendelsen formulerede 'Thorkild Livrem'-politik, de røde for blot en halv måned siden gik til valg på? :)

Min hovedpointe var imidlertid, at tyrkertroen på det store, grønne (statssubventionerede) Wirtschaftwunder forekommer (mig) temmeligt frit i luften svævende!


04. okt 2011 kl 14:42

Bjarke Mønnike

Det store tyske.....

.......Wirtschaftwunder som kansler Erhardt formåede at skabe byggede jo på arbejde arbejde arbejde og atter arbejde, med at bringe de produktmæssige fremskridt der var sket under mangelsituationen på alt under krigen, frem til produktstadet med salg for øje. Melitta filtre, Fanta, Folkevognen, Værktøjsmaskiner, håndværktøj.....

En efterligning som John Kennedy foretog med måneprogrammet, hvor vi jo kommunikerer med et af resultaterne derfra.

Det der svæver i luften er den mangel på visioner om lignende teknologiske spring der kan skabeprodukter som er salgbare.

Her er der en utrolig tonedøvhed blandt vore politikere der, tror at de nye ting vi kan skabe, kan vi holde for os selv med den lønforskel der for tiden hersker på det globale marked.


04. okt 2011 kl 14:56

Frithiof Andreas Jensen

Re: Ikke mere rentable

Alle tre skal have noget at leve af, og det i et land med ekstremt høje afgifter på alt fra mad og energi til huse.

Alternativet er at de ikke skal have noget at leve af - og at Danmark kommer til at ligne Pakistan. Der er ikke i sig selv noget i vejen med høje priser og høje lønninger fordi en solid indtjening og købekraft giver rigeligt med kapital til at investere med så man kan øge produktiviteten, d.v.s man får noget for pengene.

Der, hvor det hele går galt, begynder med Globaliseringen: Man kan pludseligt få produceret varer og tjenesteydelser til 3-verdens priser - men besparelsen kommer aldrig videre til kunderne som stadigvæk skal betale 1-verdens priser, dog med den begrænsning at lønnen er faldende (og skatterne stigende) fordi beskæftigelsen falder, nu har man ikke længere indtjening til investeringer så man må ud at låne for at fylde hullet fra de manglende lønninger; "Løsningen" på at stadigvæk man ikke kan sælge sine varer bliver at man skal eksportere - der er så bare det problem at alle følger den samme plan (undtagen Libyen, men de er rettet ind).

*) Forskellen på 1' og 3' verdens priser endte i de finansielle markeder så vi har både en gældsboble, en finansboble og faldende indtjening til at forrente alle "investeringerne" med.


04. okt 2011 kl 19:27

Flemming Ulbjerg

Re: VVM-redegørelser

Boe.

Alle de store solvarmeprojekter bliver som minimum miljøscreenet.

Nogle kommuner kræver også en egentlig miljøgodkendelse, inden de kan etableres.

Søren

Helt enig og tak for et godt indlæg.

Der er bestemt eksempler på at den høje kalkulationsrente på tidligere 6%, nu 5%, har hindret ellers fornuftige og selskabsøkonomisk rentable projekter i at blive etableret.


09. okt 2011 kl 10:50

Uffe Merrild

Re: Ikke mere rentable


Alternativet er at de ikke skal have noget at leve af - og at Danmark kommer til at ligne Pakistan. Der er ikke i sig selv noget i vejen med høje priser og høje lønninger fordi en solid indtjening og købekraft giver rigeligt med kapital til at investere med så man kan øge produktiviteten, d.v.s man får noget for pengene.

Det tror jeg ikke du har ubetinget ret i - der er et andet alternativ hvor de 2 arbejder og sørger for sig selv via kapitaludvidende erhverv. Den tredie kan så være offentligt ansat der sørger for at vi har sygehuse, dagpleje, børnehaver, plejehjem osv (kerneydelser) så de arbejdende kan være produktive mens børnene kan blive passet.

Den nuværende situation er bl.a. skabt af den velfærdspolitik vi har ført, samt en produktivitetsforøgelse der ikke står mål med lønstigningerne. Lønstigningerne er bl.a. tvunget opad pga. inflation skabt af underfinansierede offentlige programmer.

Dertil mener jeg at vores vigtigste erhverv i landet er produktion. Selve ideen om et "videnssamfund" virker for mig tåbelig, hvorfor skulle vores demografi være så meget forskellig fra andre lande at vi helt kan undgå ufaglært arbejde eller manuelt arbejde forbundet med produktion?

Ved en kraftig beskæring af offentlige udgifter og dermed en følgende beskæring af afgifter og reform af offentlige ydelser, så det i stedet for at betale bundskat skal man modtage bundskat (negativ indkomst skat), vil det bedre kunne betale sig at arbejde. Og der vil kunne blive skabt mange lavtlønsjob.


09. okt 2011 kl 11:06

Niels Hansen

Hobro og sol

NU etableres for 254 Mio flisanlæg i Hobro som yder 12 % strøm og nye fjernvarmerør til 2100 forbrugere som i dag har gas.

Varmeprisen kommer til at ligge omkring 14 - 15000 kr årligt for 18 Mwh varme.

Hvis de nye fjernvarmebrugere i Hobro skal integreres i det overordnede energsystem som anbefales i Varmeplan Danmark og IDA's visioner så skal de 2100 fjernvarnebrugere etablerer sol og damme til akkumulering og el-patroner og ikke mindst varmepumper som skal supplerer kraftvarme ved flis.

MEd en budgetpris på et anlæg i Dronninglund til 104 mio som skal kunne yde 20.000 Mwh årligt hvis et anlæg i Hobro skal yde 25 % af byens behov på 50.000 Mwh koster et sådant solanlæg en 60 - 70 mio.

Hertil skal der så bygninger, el-patroner og varmepumper til 30 - 50 mio..

For mig at se bliver kalkulationsrenten i Hobro til solfangeranlægget minimum negativ med 20 % hvis brugerne i Hobro skal kunne betale for varme fra så eksotiske energisystemer, og herefter ikke gå fra HUs og hjem.


09. okt 2011 kl 11:54

Flemming Ulbjerg

Re: Hobro og sol



Affaldsvarme og solvarme hører ikke sammen.

det står også højt og tydeligt i Varemplan Danmark.


09. okt 2011 kl 12:26

Niels Hansen

Re: Hobro og sol

Affaldsvarme og solvarme hører ikke sammen.

det står også højt og tydeligt i Varemplan Danmark.

Hvis RAnders skal bestykkes efter visionerne i Varmeplan danmark med sol, akkumulering og varmepumpe/el-patron så vil kalkulationsrenten blive markant negativ hvis brugerne ikke skal betale markant mere end de 15.000 kr de betaler årligt for 18 Mwh varme i dag fra kraftvarme ved flis og kul..


09. okt 2011 kl 12:50

Flemming Ulbjerg

Re: Hobro og sol

Niels

Var det ikke lige Hobro og sol det handlede om. ?


09. okt 2011 kl 13:14

Niels Hansen

Re: Hobro og sol

Flemming

Hvad mener du det kommer til at koste for en by med 2000 fjernvarmebrugere hvor fjernvarmenettet er i så ringe en stand at det skal skiftes, gasmotorene skal også nedlægges, hvad mener du det kommer til at koste at leve op til visionerne i Varmeplandanmark?????


09. okt 2011 kl 16:13

Flemming Ulbjerg

Re: Hobro og sol

Niels.

Det vil jeg ikke give dig et konkret svar på.
Heller ikke hvad det koster i Holbæk. Eller Randers eller en hvilken som helst anden by du måtte spørge til. . . . .

Det er beskerevet i Varmeplan Danmark alt sammen. Så kig i den.

Jeg forstår på din tavshed vedr. Hobro og sol at vi er enige om at solvarme ikke hører hjemme i byer, hvor varmebehovet i forvejen er dækket hele sommeren af varme fra affaldsforbrænding.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk