/energi

Lidegaard vil tørre tudefjæset af klimapolitikken

Embedsmændene får travlt, hvis de skal følge med den nye klima- og energiminister, Martin Lidegaard, lyder vurderingen fra nære kolleger. Hans største udfordring bliver at holde Liberal Alliance og Dansk Folkeparti uden for indflydelse

Af Erik Holm, mandag 03. okt 2011 kl. 15:36

Det er en mand, der er særdeles godt inde i sagerne, som mandag får overrakt nøglen til Klima- og Energiministeriet. Sådan lyder vurderingen fra flere personer, der kender til den faglige og personlige side af den nye klima- og energiminister.

»Du får en minister, der virkelig kender til sit område. Embedsmændene får travlt for at kunne følge med hans viden om tingene,« siger direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl.

Ud over at være personlig ven med Martin Lidegaard sidder Kjeldahl i bestyrelsen for tænketanken Concito, der indtil søndag aften havde Lidegaard som formand.

Her har han fulgt Martin Lidegaards ideologiske arbejde for at udbrede budskabet om, at det skam nytter noget at kæmpe mod de menneskeskabte klimaforandringer. Et arbejde, der har stået på i snart 10 år, ikke mindst i tænketanken, som har vokset sig stor over årene.

»Martins force har været at kunne samle interessenter i klimaspørgsmålet, fra ngo’erne til den tunge del af dansk erhvervsliv. Han har formået at få dele af industrien engageret ud over i tale, men ved at betale bidrag til tænketankens arbejde og engagere sig i frivillige projekter,« fortæller Rasmus Kjeldahl.

Det er en vurdering af Lidegaard, som deles af energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd Søren Dyck-Madsen. Han kalder Martin Lidegaard for en samlende kraft, og det bliver der god brug på i det nye ministerium, tror han.

»Martin er en spiller, som formår at få forskellige holdninger til at mødes. Det er ikke mange, der kan det. Det har han dokumenteret tydeligt gennem Concito. Samtidig er han meget ambitiøs. Det viser det også, at han forlod Concito. Han vurderede, at han kunne få mere indflydelse på klimaområdet ved at sidde som minister,« siger Søren Dyck-Madsen.

Kritiserede tavsheden efter klimatopmødets fuser
Og det er der brug for. I hvert fald ifølge Lidegaard selv. I juni skrev han på sin blog, at der efter COP15 var blevet forbløffende tavst blandt danske politikere om klimaforandringerne. I stedet satses på økonomien og forsyningssikkerheden som de vigtigste argumenter, lød det.

'Går man politikerne på klingen i mere private sammenhænge, er argumentationen da også ærlig: Vi ved da godt, at problemet ikke er forsvundet, men klimaet er ikke længere nogen politisk vindersag, så vi må finde på andre argumenter for det fossilfrie samfund', skrev Lidegaard, der også var ude med riven i en et interview med Politiken sidste år:

»Populært sagt er der gået tudefjæs i klimapolitikken,« sagde han til avisen.

Det er med andre ord en passioneret klimaforkæmper, der kommer til at sidde på hjørnekontoret med udsigt til Christiansborg. Her skal han blandt andet sørge for at gennemføre den 40 procents reduktionsforpligtigelse i klimagas-emissionerne, som er den del af det nye regeringsgrundlag.

Men netop klima over for økonomi og forsyningssikkerhed kan blive en udfordring i den pragmatiske virkelighed. Lidegaards passion for klimakampen kan konflikte med behovet for en sikker energiforsyning og for at sikre optimale rammer for de massive investeringer, som venter.

Tidligere mandag sagde administrerende direktør i Dansk Energi Lars Aagaard, at den store udfordring bliver, hvordan udviklingen skal finansieres.

Greenpeace: Hold DF og LA ude
Det frygter man nu ikke hos Greenpeace, lyder det fra klima- og energimedarbejder Tarjei Haaland.

»Mit indtryk fra mine mange møder med Martin er, at han er særlig godt inde i den energimæssige del af klimaspørgsmålet og tænker de to ting sammen. Derfor tror jeg ikke, at der bliver gået på kompromis med forsyningssikkerheden og den nye regerings meget ambitiøse energiplaner,« siger Tarjei Haaland.

Han peger i stedet på realiseringen af de nye klimamål som en potentiel politisk udfordring. Kunsten for Martin Lidegaard bliver at holde Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ude af det kommende energiforlig, der forventes i løbet af efteråret, mener Tarjei Haaland.

»Den største udfordring bliver at holde målsætningen og undgå rådne aftaler. Det sker lettest gennem smalle forlig, som der er tradition for, og her er det vigtigste at holde Liberal Alliance, som er for atomkraft, og Dansk Folkeparti, der er klimaskeptikere, uden for indflydelse,« siger Tarjei Haaland.

De fleste er enige om, at embedsmændene får travlt med den nye minister. Ikke mindst i forhold at genvinde noget af det tabte image i kølvandet af COP15-fiaskoen.

»Jeg tror, at Martin vil koncentrere sig om det internationale frem til juni, mens Danmark har formandskabet og leder forhandlingerne mod Rio-topmødet på vegne af EU. Herefter bliver der tid nok til at gå i gang med de indenlandske udfordringer,« siger Rasmus Kjeldahl.



03. okt 2011 kl 15:40

Boe Carslund-Sørensen

Har han taget skatteministeren i ed?

De fleste klima- og energitiltag bliver stoppet af skatteministeriet.


03. okt 2011 kl 15:49

Bjarke Mønnike

Det da rart med en rigtig klimaforkæmper

Men hvilket klima er det han kæmper for. Concitos eller det virkelige?


03. okt 2011 kl 17:11

Poul Ancher Larsen

Velbekomme

Vi har fået en klimaaktivist som klimaminister og en teolog som miljøminister, så nu er det åbenbaret for os alle, at klima og miljø for S og SF ikke er almindelig ansvarlig politik, men en rød religion.
Lidegaards ven Rasmus Kjeldahl siger, at har formået at samle ”interessenter i klimaspørgsmål…at få del af industrien engageret… til at betale bidrag til hans tænketank Concito.”
Ja, altså den del af industrien, som øjner store indtægter fra bygning af vindmøller overalt og konsulenterne, som laver klima planer osv. for alle kommunerne
Det kan ikke undre, at Det Økologiske Råd er begejstret. De blev fjernet fra finansloven af Anders Fogh Rasmussen i hans kamp mod smagsdommerne, men nu skuer de morgenrøden.

Men Ingeniørens journalist ser rigtigt, når han påpeger, at økonomi og forsyningssikkerhed kan blive en ”udfordring i den pragmatiske virkelighed”. En fin formulering. Den nye regerings planer om at reducere Danmarks CO2 udslip med 40 pct. og kræve, at vort elektricitetsforbrug skal komme fra vindmøller inden 2020 – altså om otte år! - er i sandhed en ”udfordring”. Det hørte vi ikke noget om under valgkampen. Det bliver ekstremt dyrt, vil kompromittere forsyningssikkerheden/forårsage strømsvigt - og er formentlig umuligt. Men det vil jo ikke forhindre vor nye regering i at spendere nogle milliarder på at prøve. Så det vil de gøre.

Så vidt jeg kan vurdere, har vi årligt brugt 20 - 30 milliarder kroner på klimapolitik og vi har kun reduceret vort CO2 udslip med nogle få procent siden 1990. Selvom Svend Auken lovede EU, at vi ville nå 21 pct. nu. Og så vil Martin Lidegaard nå 40 pct. inden 2020.

Så Ingeniøren bør gå ind i dette. Nu vil vi gerne have en uafhængig (hvis sådan noget findes) vurdering af, hvad regeringens nye klima- og energipolitik politik vil koste.
I den uværende vanskelige økonomiske situation for vort land vil den vi tabe rigtig mange arbejdspladser. Lidegaard vil så indvende, at der vil komme masser af arbejdspladser i den grønne industri, men de kommer jo kun fordi Staten støtter vindmøllefabrikanterne og de andre klimainitiativer. Så de er jo i virkeligheden statsansatte. Det bliver vi kun fattigere af.
Men han skal altså bare undgå rådne aftaler med oppositionen, så går det jo nok.
Velbekomme.







03. okt 2011 kl 20:31

Preben Rose

Vindersag

klimaet er ikke længere nogen politisk vindersag, så vi må finde på andre argumenter for det fossilfrie samfund

Vi vil ikke have det svineri, vi vil have et yndigt land, der står med brede bøge.

Står, skal Danmark nok komme til, det går i hvert fald ikke :o))


03. okt 2011 kl 21:22

Jens Arne Hansen

Lagde mærke til

at denne hjemmeside
http://energinet.dk/Flash/Fors...html
faldt delvis ud i weekenden da vores 3 - 4 GW installerede vindmølleeffekt droppede under en ydelse på 10 MW.
Hvad mon det har kostet at importere 2 GW i den situation fordelt som 1 GW vand / kernekraft nordfra og 1 GW kul / kernekraft sydfra?
Og disse vejrsituationer med højtryk der lægger vinden død i længere tid er jo ikke så sjældne i vinterhalvåret hvor vi har mest brug for energien!
Vi har lukket vore egne værker og satser på det værst tænkelige for vor konkurrenceevne, nemlig vindkraft og import og hvis vi gerne vil betale så er man i Hamborgs udkant lige ved at færdiggøre det næste 1 GW brunkulsværk i lyntempo!

Jamen lad os dog endelig få noget mere af det så vi kan blive til grin overfor vore naboer for vore egne penge på kort sigt og tabe den sidste rest af konkurrenceevne på længere sigt!



03. okt 2011 kl 21:25

Jens-otto Andersen

Re: Velbekomme

Vi har fået en klimaaktivist som klimaminister og en teolog som miljøminister, så nu er det åbenbaret for os alle, at klima og miljø for S og SF ikke er almindelig ansvarlig politik, men en rød religion.

Tja - vi har jo også prøvet en Bendtsen som erhvervsminister. Det fejrede han med at prøve på at skyde mølleindustrien i sænk. Godt nok lykkedes det ikke, men meningen var god nok.

Og det karakteriserede vel den regering meget godt, sådan rent erhvervspolitisk: Alt ved (og for) det gamle og veletablerede, tilsat en sjat ideologisk kamp mod vindmøllerne

(Og dog. En senere erhvervsminister så jo lyset - i Pandora...)


03. okt 2011 kl 21:29

Thomas Vesth

Det rabler for Greenpeace

Tarjei Haaland har åbenlyst et problem med LA. LA har nemlig fremført atomkraft som en del af løsningen på samme vis som i en stor del af omverdenen.

LA var så frække at henvise til, at stifterne af Greenpeace selv havde anbefalet atomkraft, hvilket åbenlyst irriterede Haaland. Stifterne af Greenpeace anbefaler stadig atomkraft fremfor alternativet KULKRAFT, hvorfor Greenpeaces nuværende skræmmekampagne er til skade for miljøet og medfører tusindvis af dødsfald, et ansvar som Greenpeace ikke vil deltage i. På samme vis har Greenpeace været impliceret i IPCCs rapporter, hvor der er anlagt helt forkerte forudsætninger omkring fremtidigt energiforbrug.

Greenpeace anvendte naturkatastrofen i Japan til at fremme deres nuværende atomkraftmodstand. Greenpeace mobiliserede således desperate og katastroferamte mennesker til demostrationer. Det var etisk ulækkert.

I forhold til Martin Lidegaard synes jeg det er et interessant valg, idet man nu har en minister med stor interesse og indsigt i området. Omvendt vokser træerne aldrig ind i himlen og må henvise til Lidegaards fejlvurdering af roadpricingssystemet, hvor LA var ene om at banke lidt fornuft ind i processen.

LA ønsker som vanligt at ville arbejde mod grønne fornuftige løsninger, hvor økonomien og proportionerne er iagttaget. Dette er selvfølgelig stik modsat Greenpeace.

Jeg er dog ret sikker på, at Lidegaard vil søge bredest mulige forlig.

Men det rabler for Greenpeace.


03. okt 2011 kl 21:52

Anders Jakobsen

Re: Lagde mærke til

Normalt er det ikke besværet værd at kommentere dag-til-dag bevægelser på markedet, men det er alt for fristende:

http://energinet.dk/Flash/Fors...html
faldt delvis ud i weekenden da vores 3 - 4 GW installerede vindmølleeffekt droppede under en ydelse på 10 MW.
Hvad mon det har kostet at importere 2 GW i den situation fordelt som 1 GW vand / kernekraft nordfra og 1 GW kul / kernekraft sydfra?

Havde vi haft nogle linier med større kapacitet til Norge (som er et kerneelement af enhver større udbygning af VE i Danmark), så havde vi kunne "aflaste" deres vandkraftsystemer, så de ikke havde været tvunget til at lade for meget vand "løbe ved siden af", som situationen har været de sidste par uger. Elprisen i sydnorge er ca en syvendedel af prisen i DK i disse uger, hvis kapaciteten havde været "uendelig" (realistisk set 3 GW) imod alle dele af DK, så havde vi betalt ca 40% af den pris som vi har betalt de sidste to tre uger, ca 15 øre/kwh i stedet for de 40 øre som vi kom til. Så helt snævert set, så ville en gennemført udbygning af VE med tilhørende "støtteprojekter" i de sidste par uger givet en markant lavere energipris end vi faktisk fik. Hvis man vil prøve at miskreditere et energisystem baseret på VE og med stor udveksling, så gør man klogt i ikke at gøre det med data fra den periode, hvor de nordiske vandreservoirs er ved at være fyldt og vandet stadig løber til.

Og disse vejrsituationer med højtryk der lægger vinden død i længere tid er jo ikke så sjældne i vinterhalvåret hvor vi har mest brug for energien!
Vi har lukket vore egne værker og satser på det værst tænkelige for vor konkurrenceevne, nemlig vindkraft og import

Som jeg viste for et par uger siden, så er det OS, der sælger strøm om vinteren nordpå, mens vi køber fra Norden om sommeren og det er OS der tjener på det. Det er korrekt, at der vil være perioder, hvor vi ikke kan dække forbruget med vind om vinteren og må købe dyr strøm nordfra. Og når det så blæser et par timer eller dage efter, så vil den pris vi kan få for strømmen være lavere end den vi selv har givet for den. Men den prisforskel er pebernødder i forhold til prisforskellen imellem hele "vinterprisen" på energi (hvor vi samlet set vil komme til at eksportere) og sommerprisen (hvor vi samlet set importerer).

Sagt med andre ord, så er det korrekt at vi må betale for den prisdifference vi skaber på kort sigt, fordi elprisen stiger ved vindstille og falder ved storm. Men brødrefolket betaler endnu mere på lang sigt for den prisdifference DE skaber ved at have overskud af energi i sommerhalvåret og mangelsituation om vinteren.

Og det ville være lidt lækkert, hvis folk rent faktisk lavede lidt beregning på om deres påstande holdt før de trykkede "send kommentar"...


03. okt 2011 kl 21:59

Anders Jakobsen

Re: Velbekomme

Vi har fået en klimaaktivist som klimaminister og en teolog som miljøminister, så nu er det åbenbaret for os alle, at klima og miljø for S og SF ikke er almindelig ansvarlig politik, men en rød religion.

Tja - vi har jo også prøvet en Bendtsen som erhvervsminister. Det fejrede han med at prøve på at skyde mølleindustrien i sænk. Godt nok lykkedes det ikke, men meningen var god nok.

Og det karakteriserede vel den regering meget godt, sådan rent erhvervspolitisk: Alt ved (og for) det gamle og veletablerede, tilsat en sjat ideologisk kamp mod vindmøllerne

(Og dog. En senere erhvervsminister så jo lyset - i Pandora...)

Retfærdigvis var det vist nok ikke en erhvervsminister, men Anders Samuelsen som fremførte Pandora (antal danske ansatte: langt under 60) fremfor Vestas (6000 ansatte i DK) som fremtiden for dansk erhvervsliv, fordi dens børsværdi var pustet op til at være større end Vestas i 5 sekunder. På samme måde som Irland og de baltiske landes skattesystem førhen blev fremført som efterstræbelsesværdige.


03. okt 2011 kl 22:24

Lars Andersen

Re: Lagde mærke til

Som jeg viste for et par uger siden, så er det OS, der sælger strøm om vinteren nordpå, mens vi køber fra Norden om sommeren og det er OS der tjener på det.

Jeg var lige din log igennem, og kan ikke finde det. Har du et direkte link?


03. okt 2011 kl 22:42

Lars Andersen

Re: Det rabler for Greenpeace

Jeg er dog ret sikker på, at Lidegaard vil søge bredest mulige forlig.

Men det rabler for Greenpeace.

Det rabler også for Lidegaard. Han er ikke bleg for at påstå at:

1)Kernekraft er dyr at dekommisonere(med henvisning til britiske gaskølede grafitmoderede reaktorer designet til militære formål)

2)Affaldsproblemet er forbundet med "endog meget store omkostninger", selvom nationalt styrede deponier som Posiva i Finland viser det er meget billigt målt per kWh.

3) Ingen private investorer er interesseret i at investere i akraft uden massive subsidier og garantier fra det offentlige, selvom det jo netop viser sig helt modsat i England. Her vil private gerne bygge kernekraftværker uden støtte, mens møllerne er subsidierede meget kraftigt. Det samme ser vi i Sverige, hvor private investorer står klar med 30 Mia skr uden at må bygge, mens der i Finland er "fyldt op" for private investorer. Efter TVO og Fennovoima har fået ja, så er der ikke plads til Fortum.

Når kernekraft er den billigste og meste effektive vej til CO2-let elektricitet(foruden vandkraft), så er der ikke meget klimaindsats over at miskreditere og fejlinformere om de værtøjer vi har til rådighed. Lad os nu bare kalde ham hvad han bliver: VE-minister!


03. okt 2011 kl 22:45

avatar

Troels Halken

Re: Velbekomme

Så Ingeniøren bør gå ind i dette. Nu vil vi gerne have en uafhængig (hvis sådan noget findes) vurdering af, hvad regeringens nye klima- og energipolitik politik vil koste.

Det skal du nok ikke forvente. IDA har parkeret den debat med deres klimaudvalg og rapport.

Som kun viste en ting. Ingeniører kan regne ud hvad der kan lade sig gøre. Men de kan ikke regne ud hvad det vil koste.

Vh Troels


03. okt 2011 kl 23:04

Anders Jakobsen

Re: Lagde mærke til

Som jeg viste for et par uger siden, så er det OS, der sælger strøm om vinteren nordpå, mens vi køber fra Norden om sommeren og det er OS der tjener på det.

Jeg var lige din log igennem, og kan ikke finde det. Har du et direkte link?

Det var lidt længere til siden end 14 dage og sandt at sige var det ikke vinter vs. sommer, men 1. kvartal vs 2. kvartal. Jeg vil dog gerne lave samme beregning på 3 kvartal for at underbygge min påstand, det bliver dog i morgen:

http://ing.dk/artikel/121054-s...4331


03. okt 2011 kl 23:46

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Re: Lagde mærke til

Anders Jacobsen skrev bl.a.:

Normalt er det ikke besværet værd at kommentere dag-til-dag bevægelser på markedet, men det er alt for fristende:
http://energinet.dk/Flash/Fors...html
faldt delvis ud i weekenden da vores 3 - 4 GW installerede vindmølleeffekt droppede under en ydelse på 10 MW.
Hvad mon det har kostet at importere 2 GW i den situation fordelt som 1 GW vand / kernekraft nordfra og 1 GW kul / kernekraft sydfra?

Havde vi haft nogle linier med større kapacitet til Norge (som er et kerneelement af enhver større udbygning af VE i Danmark), så havde vi kunne "aflaste" deres vandkraftsystemer, så de ikke havde været tvunget til at lade for meget vand "løbe ved siden af", som situationen har været de sidste par uger.

(Min fremhævning).

Ahaa! Så Anders J. er med på vognen: vi skal bare spille bold op imod Norges vandkraft. Ja, det er en forjættende tanke, men der er bare lige to ting:

1) Der er mange andre, der har samme idé, og så meget vandkraft har de trods alt ikke deroppe. Hvis VE skal udbygges kraftigt, som Mr. Concito jo udsiger, så skal der findes andre metoder til at udjævne effekten, og dét kerneproblem er ikke løst endnu, og jeg kan med min begrænsede forestillingsevne desværre ikke lige pt. se hvordan det skal kunne lade sig gøre.

2) Og fordi vandreservoirerne i Norge er fyldte i disse dage, ja, så kan det da godt være, at de ikke er det til f.eks. februar.

Vi kan ikke bare læne os op ad nordmændene og tro, at de løser vore udjævningsproblemer.

Til sidst et dybfølt tak til Poul Ancher Larsen og Thomas Vesth for to særdeles velskrevne indlæg øverst i denne tråd. Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv, og jeg kunne ejheller være mere enig.


04. okt 2011 kl 00:44

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Lagde mærke til


1) Der er mange andre, der har samme idé, og så meget vandkraft har de trods alt ikke deroppe.

Jo, det har de faktisk.

Norge har rigtig meget uudnyttet hydrologisk potientiale som de hellere end gerne vil sælge til udlandet hvis prisen er rigtig.

Prisen bliver kun rigtig hvis der er transmissionskapacitet nok.

Sverige går og pusler med samme slags tanker.

Pas på med vanetænkningen, klimaforandringer har givet rigtig mange lande rigtig mange spændende ideer.


04. okt 2011 kl 09:13

Anders Jakobsen

Re: Lagde mærke til

Ahaa! Så Anders J. er med på vognen: vi skal bare spille bold op imod Norges vandkraft. Ja, det er en forjættende tanke, men der er bare lige to ting:

1) Der er mange andre, der har samme idé, og så meget vandkraft har de trods alt ikke deroppe. Hvis VE skal udbygges kraftigt, som Mr. Concito jo udsiger, så skal der findes andre metoder til at udjævne effekten, og dét kerneproblem er ikke løst endnu, og jeg kan med min begrænsede forestillingsevne desværre ikke lige pt. se hvordan det skal kunne lade sig gøre.

Jo, så meget vandkraft HAR de faktisk deroppe. Søren Lund har med udgangspunkt i et dansk 100% vindscenarie vist at hvis de norske vandreservoirs ALENE skulle stå for understøttelsen af TI gange så mange vindmøller (eller mere korrekt: understøttelsen af forskellen imellem produktions- og forbrugskurven) uden anden backup, så ville det stort bare UDFLADE sæsonudsvingene på deres reservoirs (og derved faktisk give mulighed for en HØJERE middelstand). Men det er urealistisk at formode at elproduktionen fra møller svarende til ti gange det danske elforbrug men spredt ud over europa vil have samme produktionskurve som de 2% danske møller beregningen er skaleret op fra. Den vil være betydeligt mere jævn. Desuden vil norsk hydro aldrig udgøre den eneste backup til vindenergi. Træpiller og biogas er lagringsbare, de danske gaslagre kan rumme nok energi til en måneds elforbrug osv.

2) Og fordi vandreservoirerne i Norge er fyldte i disse dage, ja, så kan det da godt være, at de ikke er det til f.eks. februar.

Ja, de er absolut ikke fyldt om vinteren, men det er også helt essentielt for at det giver mening. Lige nu (i en periode, hvor der normalt er lav vindkraftproduktion) "hjælper" vi Norge af med den overskudsenergi, som de bare måtte lade løbe ved siden af deres turbiner, hvis de ikke havde transmissionslinier til udlandet. Om vinteren vil vi netto TILFØJE energi til Norge. Så kan det sagtens være at vi i fremtiden bliver nødt til den ene uge at trække en del el ud af deres reservoirs, men så har vi en (eller to) uger før eller efter tilført mere el.


04. okt 2011 kl 10:13

Uffe Merrild

Re: Lagde mærke til


...Så helt snævert set, så ville en gennemført udbygning af VE med tilhørende "støtteprojekter" i de sidste par uger givet en markant lavere energipris end vi faktisk fik

Undskyld, påstår du ikke lige i denne situation at vi ville opnå det samme hvis vi IKKE gjorde andet end udbygge transmissionskapaciteten, og slukkede for vores kulkraft mens der var vand i reservoiret?

Hvorfor bruge milliarder på at sætte vindmøller op, hvis vi kan få samme effekt ved bare at drosle vores eksisterende kraftværker?

Jeg aner et selvmål i dit indlæg...


04. okt 2011 kl 10:34

Anders Jakobsen

Re: Lagde mærke til


...Så helt snævert set, så ville en gennemført udbygning af VE med tilhørende "støtteprojekter" i de sidste par uger givet en markant lavere energipris end vi faktisk fik

Undskyld, påstår du ikke lige i denne situation at vi ville opnå det samme hvis vi IKKE gjorde andet end udbygge transmissionskapaciteten, og slukkede for vores kulkraft mens der var vand i reservoiret?

Hvorfor bruge milliarder på at sætte vindmøller op, hvis vi kan få samme effekt ved bare at drosle vores eksisterende kraftværker?

Jeg aner et selvmål i dit indlæg...

Se, det er kommentarer som din der fik mig til at indlede posten, som du citerer mig fra med flg:

Normalt er det ikke besværet værd at kommentere dag-til-dag bevægelser på markedet

Der er ikke meget idé i at vurdere den økonomiske lødighed af energiinvesteringer ud fra deres konsekvenser på kort sigt og det giver desværre anledning til enten misforståelser eller direkte forsøg på vildledninger, som når man "overser" ordene "snævert set" i relation til den meget korte tidsperiode på nogle uger. Hvis situationen i de sidste uger (fyldte norske vandreservoirs med stadig tilløb) var det der gælder hele året og altid, så ville du have ret i at vi bare skulle smække nogle tilpas redunante linier op til Norge og glemme alt om national selvforsyning. Men det er jo selvfølgelig ikke tilfældet.

Du har tilpas senioritet og viden om området til at du burde holde dig fra sådan tricks og i stedet diskutere seriøst.


04. okt 2011 kl 11:54

Bjarke Mønnike

Seriøs debat Anders.....

.......er jo baseret på at man tænker sig om og ikke baserer sine udsagn på ens egne kæpheste alene og at man respekterer modpartens stade. Man anstenger sig med og også vurderer hvorledes man kan billedgøre sine argumenter så de også overbeviser modparten, frem for som mange forfalder til, at nedgøre personer de diskuterer med.Jeg er ingen helgen, jeg kan også forfalde til den slags.

Det har regnet meget her i sommer og ganske rigtigt så er reservoirerne fyldte i Sverige og Norge.....lige nu.....men de sidste år hvor Sveriges Akraft anlæg var taget ud af drift og et par varme somre uden regn, gav det nogle enorme elpriser her på Sjælland.

Ligeledes var nordmændene da glade for importen af vindmøllestrøm, så de kunne begrænse anvendelsen af vandkraften , der også ville løbe tør for vand hvis det gode vejr forsatte i denne periode.

Det virker jo logisk, men kun under den betingelse at vi har fuld kontrol over klimaet/vejret, at vi levere vindmøllestrøm til Norge så de kan spare deres vand og levere os strøm når det ikke blæser. Men sådan spiller klaveret ikke, selv hvis man ser bort fra transmissionsliniernes begrænsninger idag , for det er der en teknisk løsning på.

Men sammenfaldende perioder med ingen regn og ingen vind, som vitterligt forekommer er jo et scenarie.

Et andet med ingen regn men med masser af vind løser heller ikke problemet. Da man helt sikkert ikke kan få nordmændene til at pumpe saltvand op i deres reservoirer.

Endelig kommer der så at transport ønskes baseret på el. El cykler ,elbiler, eltog,trolleybusser samt elmuligheder vi endnu ikke kender.
Her skal vi skaffe en elenergimængdeforøgelse som erstatning for den mængde de forssile leverer.

Der er ingen nemme løsninger som det ser ud lige nu
Jeg mener derfor at følelser, mavefornemmelser,holdninger bør vige for nogle gennemarbejdede fakta, som så efterleves, frem for den metode som skabte tvindmøllen, der siden har været fremherskende i beslutningskredse om energifrembringelse, der med synlig håndsoprækning umuliggjorde en kvalificeret diskussion dengang som idag.
At møllen dengang blev til noget skyldtes frivillig udefra kommende ekspertice. Der alle kom fra RISØ!







04. okt 2011 kl 12:47

Uffe Merrild

Re: Lagde mærke til


Der er ikke meget idé i at vurdere den økonomiske lødighed af energiinvesteringer ud fra deres konsekvenser på kort sigt og det giver desværre anledning til enten misforståelser eller direkte forsøg på vildledninger, som når man "overser" ordene "snævert set" i relation til den meget korte tidsperiode på nogle uger. Hvis situationen i de sidste uger (fyldte norske vandreservoirs med stadig tilløb) var det der gælder hele året og altid, så ville du have ret i at vi bare skulle smække nogle tilpas redunante linier op til Norge og glemme alt om national selvforsyning. Men det er jo selvfølgelig ikke tilfældet.

Du har tilpas senioritet og viden om området til at du burde holde dig fra sådan tricks og i stedet diskutere seriøst.

Tak for tiltroen.

I øvrigt har jeg ikke sagt man skulle nedlægge de eksisterende kraftværker, men blot drosle dem ned når vi har muligheden for at udnytte vandreserverne i Norge/Sverige. Der er netop IKKE tale om at justere på selvforsyningen.

Din pointe var netop at spendere milliarder på at bygge vindmøller for at opnå noget, vi alligevel kunne opnå ved blot at lade kulkraften drosle ned UDEN at bygge vindmøller.

Hvad vil du i dit scenarie gøre for at skabe backup kapacitet for al den vindenergi du vil have ind?

Flere milliardinvesteringer i energilagre?

Hvorfor kalder du det så billigt det du foreslår?

Jeg foreslår at vi udbygger transmissionkapaciteten og udnytter restlevetiden i vores kulkraft. Her opnår vi den samme lave pris på el, og vi kan drosle kraftværkerne ned når prisen er lav (hvorfor slide dem op på de vilkår?) i stedet for at bygge vindmøller som gør at vi skal stoppe kraftværkerne endnu tidligere pga. statsstøtte til energiproduktionen fra vindmøllerne. Her stopper vi den resurse som er billig til at producere energi, for at lade den dyre resurse få lov at producere løs.

Vanvid.


04. okt 2011 kl 12:58

Anders Jakobsen

Re: Seriøs debat Anders.....

.......er jo baseret på at man tænker sig om og ikke baserer sine udsagn på ens egne kæpheste alene og at man respekterer modpartens stade. Man anstenger sig med og også vurderer hvorledes man kan billedgøre sine argumenter så de også overbeviser modparten, frem for som mange forfalder til, at nedgøre personer de diskuterer med.Jeg er ingen helgen, jeg kan også forfalde til den slags.

Jeg synes min kommentar var fuldt ud respektfuld. Jeg angav jo klart at jeg ikke anså dit indlæg som illustrativt for det niveau som jeg ved du er i stand til debattere på.

Det har regnet meget her i sommer og ganske rigtigt så er reservoirerne fyldte i Sverige og Norge.....lige nu.....men de sidste år hvor Sveriges Akraft anlæg var taget ud af drift og et par varme somre uden regn, gav det nogle enorme elpriser her på Sjælland.

Ligeledes var nordmændene da glade for importen af vindmøllestrøm, så de kunne begrænse anvendelsen af vandkraften , der også ville løbe tør for vand hvis det gode vejr forsatte i denne periode.

Det virker jo logisk, men kun under den betingelse at vi har fuld kontrol over klimaet/vejret, at vi levere vindmøllestrøm til Norge så de kan spare deres vand og levere os strøm når det ikke blæser. Men sådan spiller klaveret ikke, selv hvis man ser bort fra transmissionsliniernes begrænsninger idag , for det er der en teknisk løsning på.

Men sammenfaldende perioder med ingen regn og ingen vind, som vitterligt forekommer er jo et scenarie.

Et andet med ingen regn men med masser af vind løser heller ikke problemet. Da man helt sikkert ikke kan få nordmændene til at pumpe saltvand op i deres reservoirer.

Det er derfor at man ikke skal basere sin energipolitik alene på vind og vand. Hver gang vi taler dybt om beregninger imellem vind og vand, så forsøger jeg at pointere, at jeg ikke mener at det er sikkert nok at satse 100% på vind i DK og skal suppleres med mere:

(1. ben: Vind, udvekslet i imellem vindsystemer i det nordlige europa. Ville ved 100% satsning efterlade et hul imellem produktion og forbrug på ca 15%)
(2. ben: Udveksling imellem det samlede vindsystem og vandkraft i Europa. Vil i langt de fleste år kunne udfylde hullet på de 15%, men nogengange til en meget høj pris)

3. ben: Biogas og biobrændsel. Er lagringsbar, især den sidste del. De danske naturgaslagre kan rumme nok gas til at levere energi nok til en måneds forbrug. Vil helt naturligt være med til at sætte grænser for hvor højt op prisen på el kan fare. Det koster trods alt ikke 7,5 kr/kWh med biogas.

4. ben: naturgas fra udlandet. Hvis biogaslagrerne er løbet tør og det kan kan forudsiges at vi får brug for effekten af at have et "strategisk gaslager" på kort sigt, før de kan opfyldes fra biogasproduktionen.

5. ben: Kulkraftværker i mølpose: Skal igangsættes, såfremt at de samlede energilagre (vand, biogas, biobrændsel) er ved at komme seriøst i knæ og der er leveringsproblemer med gas. Ved at levere ÆGTE grundlast i f.eks. 6 måneder med konstant optimal belastning på energieffektive danske værker, så kan de norske vandlagre "komme sig i fred og ro" og vi kan genopbygge lagre biogas og -brændselslagrerne.

Så jeg nærer ingen fantasier om at det bare bliver nemt at have en primær elforsyning med vind og vand. Pointen er bare at jo længere man går ned i den liste, jo sjældnere er der behov for at ibrugtage de midler der ligger i hvert ben. Kun ved den ekstremt dårlige kombination af markedsforhold og politisk udvikling vil vi nogensinde skulle se på det femte ben.

Endelig kommer der så at transport ønskes baseret på el. El cykler ,elbiler, eltog,trolleybusser samt elmuligheder vi endnu ikke kender.
Her skal vi skaffe en elenergimængdeforøgelse som erstatning for den mængde de forssile leverer.

Da jeg ville beregne om hvor meget stor fordel "smart opladning" af elbiler ville være for et elsystem domineret af vind, så fandt jeg ud af at det var tæt på ubetydeligt, dels på grund af at i forhold til det samlede elforbrug, så vil elbiler fylde overraskende lidt. Det samme gælder tog (og sandsynligvis også elcykler ;) ). Hvis vi laver den kætteriske tanke, at vi for hver liter benzin der spares, når en fossilbil udskiftes med en elbil, bruger en deciliter på forsyningssikkerhed i elsystemet, så får vi aldrig brug for ben 4 og 5 i det ovenstående.

Der er ingen nemme løsninger som det ser ud lige nu
Jeg mener derfor at følelser, mavefornemmelser,holdninger bør vige for nogle gennemarbejdede fakta, som så efterleves, frem for den metode som skabte tvindmøllen, der siden har været fremherskende i beslutningskredse om energifrembringelse, der med synlig håndsoprækning umuliggjorde en kvalificeret diskussion dengang som idag.
At møllen dengang blev til noget skyldtes frivillig udefra kommende ekspertice. Der alle kom fra RISØ!

Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til din kommentar om Tvind. Jeg har ingen romantiske følelser omkring Tvind, kan godt lide historien om at moderne møller drejer den vej de drejer FORDI det er omvendt af Tvindmøllen og jeg mine første minder om vindmøller er dem, der stod ved RISØs testpladser tilbage i startfirserne.

Med det andet, så er jeg selvfølgelig helt enig: Fornemmelser er ikke nok, der skal gennemarbejdede planer til og jeg krummer tæer, når jeg hører politikere sige ting som at der skal laves støtteordninger til husstandsmøller eller der skal gives flere penge til privat solcelleenergi. De beregninger jeg laver er ikke gennemarbejdede hvor der er taget højde for alle forudsætninger, men de påstande jeg kommer med bilder jeg mig ind jeg har verificeret igennem mine beregninger.


04. okt 2011 kl 13:05

Anders Jakobsen

Re: Lagde mærke til


Der er ikke meget idé i at vurdere den økonomiske lødighed af energiinvesteringer ud fra deres konsekvenser på kort sigt og det giver desværre anledning til enten misforståelser eller direkte forsøg på vildledninger, som når man "overser" ordene "snævert set" i relation til den meget korte tidsperiode på nogle uger. Hvis situationen i de sidste uger (fyldte norske vandreservoirs med stadig tilløb) var det der gælder hele året og altid, så ville du have ret i at vi bare skulle smække nogle tilpas redunante linier op til Norge og glemme alt om national selvforsyning. Men det er jo selvfølgelig ikke tilfældet.

Du har tilpas senioritet og viden om området til at du burde holde dig fra sådan tricks og i stedet diskutere seriøst.

Tak for tiltroen.

I øvrigt har jeg ikke sagt man skulle nedlægge de eksisterende kraftværker, men blot drosle dem ned når vi har muligheden for at udnytte vandreserverne i Norge/Sverige. Der er netop IKKE tale om at justere på selvforsyningen.

Din pointe var netop at spendere milliarder på at bygge vindmøller for at opnå noget, vi alligevel kunne opnå ved blot at lade kulkraften drosle ned UDEN at bygge vindmøller.

Hvad vil du i dit scenarie gøre for at skabe backup kapacitet for al den vindenergi du vil have ind?

Flere milliardinvesteringer i energilagre?

Hvorfor kalder du det så billigt det du foreslår?

Jeg foreslår at vi udbygger transmissionkapaciteten og udnytter restlevetiden i vores kulkraft. Her opnår vi den samme lave pris på el, og vi kan drosle kraftværkerne ned når prisen er lav (hvorfor slide dem op på de vilkår?) i stedet for at bygge vindmøller som gør at vi skal stoppe kraftværkerne endnu tidligere pga. statsstøtte til energiproduktionen fra vindmøllerne. Her stopper vi den resurse som er billig til at producere energi, for at lade den dyre resurse få lov at producere løs.

Vanvid.

Norges vandkraft er dimensioneret efter ca. at skulle dække det norske energiforbrug, set over et år og der er næppe politisk opbakning til at ændre det. Så hvis du vil supplere importeret norsk vandkraft op med danskproduceret kulkraft, så ender du med at der i gennemsnit skal produceret ligesåmange kWh på danske kulkraftværker som vi selv forbruger. Det vil de fleste, mig selv inklusiv, gerne væk fra fordi vi anser udledningen af CO2 som problematisk. Så din "løsning" er ikke rigtig en løsning på det, som der er bred politisk enighed om er et problem.


04. okt 2011 kl 13:14

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Lagde mærke til


Norges vandkraft er dimensioneret efter ca. at skulle dække det norske energiforbrug, set over et år og der er næppe politisk opbakning til at ændre det.

Du følger ikke meget med i Norsk politik, hva ?


04. okt 2011 kl 13:24

Anders Jakobsen

Re: Lagde mærke til


Norges vandkraft er dimensioneret efter ca. at skulle dække det norske energiforbrug, set over et år og der er næppe politisk opbakning til at ændre det.

Du følger ikke meget med i Norsk politik, hva ?

Jo, det er faktisk hvad jeg bilder mig ind at jeg gør (tu.no, nrk.no og aftenposten.no)

Har du noget dokumentation for at der skulle være sket et stort skift i den brede politiske holdning til hvor meget norsk vandkraft skal udbygges, ud over at følge med deres eget forøgede forbrug?


04. okt 2011 kl 13:24

Uffe Merrild

Re: Lagde mærke til


Norges vandkraft er dimensioneret efter ca. at skulle dække det norske energiforbrug, set over et år og der er næppe politisk opbakning til at ændre det. Så hvis du vil supplere importeret norsk vandkraft op med danskproduceret kulkraft, så ender du med at der i gennemsnit skal produceret ligesåmange kWh på danske kulkraftværker som vi selv forbruger. Det vil de fleste, mig selv inklusiv, gerne væk fra fordi vi anser udledningen af CO2 som problematisk. Så din "løsning" er ikke rigtig en løsning på det, som der er bred politisk enighed om er et problem.

Hov, jeg synes lige din pointe om at det var en billig måde at udnytte Norges vandkraft forsvandt som dug for solen. Og det var alt jeg kommenterede på.

Nu skifter du over og argumenterer om at CO2 udledning er farlig, og det tager jeg slet ikke stilling til. Jeg synes det er en forkert påstand at sige, at opstille vindmøller er billigt, når vi har endnu billigere kulkraft til rådighed hele tiden. Og vi har forsyningssikkerheden i orden med kulkraften, hvor vi med vindmøller bliver afhængig af enten andre eller netop kulkraften i første omgang.

Derfor, lad os spare pengene på møller, og hjælpe Norge med at udbygge vandkraften ved at give dem et incitament til det, ved at udbygge transmissionskapaciteten.

Ups. Nu kom jeg alligevel til at snakke om CO2 reduktion indirekte.


04. okt 2011 kl 13:39

Bjarke Mønnike

Re: Lagde mærke til

Min bror og svigerinde som er norsk og var til middag igår. De har en hytte(sommerhus) med udsigt over Bjørvann i Spindkommune (den udsigt kan ses på Google Earth 5 km øst for Farsund kurs 92 grader.
De har deres betænkeligheder ved at genere laksefiskeriet med at ødelægge en meget stor turistindtægt med saltvand i elvene. Dere sø som kun ligger 40 meter over havniveauet her været på tale som reservoir fordi den er relativ kystnær

Vi har diskuteret det før
http://ing.dk/artikel/110130-d...atch

Som sædvanligt sælger danskerne skindet.....

Her er et link der giver lidt mere indsigt hvorledes nordmænd tænker

http://notat.slid.dk/visartike...3736


04. okt 2011 kl 13:52

Anders Jakobsen

Re: Lagde mærke til


Norges vandkraft er dimensioneret efter ca. at skulle dække det norske energiforbrug, set over et år og der er næppe politisk opbakning til at ændre det. Så hvis du vil supplere importeret norsk vandkraft op med danskproduceret kulkraft, så ender du med at der i gennemsnit skal produceret ligesåmange kWh på danske kulkraftværker som vi selv forbruger. Det vil de fleste, mig selv inklusiv, gerne væk fra fordi vi anser udledningen af CO2 som problematisk. Så din "løsning" er ikke rigtig en løsning på det, som der er bred politisk enighed om er et problem.

Hov, jeg synes lige din pointe om at det var en billig måde at udnytte Norges vandkraft forsvandt som dug for solen. Og det var alt jeg kommenterede på.

Skal jeg hver gang jeg kommenterer på energipolitik skrive "jeg mener at ET overordnet mål for dansk energipolitik skal være reduktion af CO2 udledning og det følgende skal læses i lyset af dette"? Jeg går ud fra det er givet.

Vi debatterer regeringens energipolitik generelt og jeg kommenterede specifikt på en bekymring om hvor meget importen af norsk vandkraft havde kostet i de foregående uger (vi havde ikke import sydfra i den omtalte periode), hvor vinden ikke har kunnet levere energi. Med forbehold for at det er omsonst at se isoleret på omkostningerne af en valgt energipolitik over nogle få uger, så gør jeg i al ydmyghed opmærksom på, at en energipolitik med vægt på vind og udveksling i den omtalte periode rent faktisk ville have givet BILLIGERE el end vi rent faktisk fik.

Nu skifter du over og argumenterer om at CO2 udledning er farlig, og det tager jeg slet ikke stilling til. Jeg synes det er en forkert påstand at sige, at opstille vindmøller er billigt, når vi har endnu billigere kulkraft til rådighed hele tiden.

Det har jeg heller ikke påstået. Jeg skrev at vi med en energipolitik med vægt på vind og udveksling i de sidste to uger ville have givet BILLIGERE el end vi rent faktisk fik og sikkert også billigere end kulkraft.


04. okt 2011 kl 14:01

Anders Jakobsen

Re: Lagde mærke til

Min bror og svigerinde som er norsk og var til middag igår. De har en hytte(sommerhus) med udsigt over Bjørvann i Spindkommune (den udsigt kan ses på Google Earth 5 km øst for Farsund kurs 92 grader.
De har deres betænkeligheder ved at genere laksefiskeriet med at ødelægge en meget stor turistindtægt med saltvand i elvene. Dere sø som kun ligger 40 meter over havniveauet her været på tale som reservoir fordi den er relativ kystnær

Jeg har svært ved at vurdere hvem du skriver til. Hvis det er til mig, så kan jeg ikke andet end give dig ret: Vi kan på ingen måde regne med at nordmændene (som generelt set elsker deres natur ligesåmeget som danskerne elsker deres flag) vil lave større indgreb i deres natur ved at etablere mange flere vandkraftanlæg eller ligefrem pumpeanlæg. Derfor ville jeg heller ikke lave beregninger, der forudsættede at det blev etableret.


04. okt 2011 kl 14:19

Klaus Sall

Der var lige den med Greenpeace

Så vidt jeg er bekendt er det ikke en af grundlæggerne af Greenpeace der har konverteret, blot et af de tidlige medlemmer, således at han i dag har et udmærket konsulentfirma der udarbejder positive miljøvurderinger for firmaer der er involveret i A-kraft, GMO-industrien, konverteringer af store regnskovsområder i Indonesien mv. I den forbindelse er det også værd at huske på at baggrunden for Greenpeace etablering netop var en anti-nuklear kampagne.
I det mindste en af dette konsulentfirmas kunder må være meget tilfreds med deres arbejde, da de sender en af deres rapporter rundt til mulige kunder, som en slags - der er ikke noget at komme efter - miljørapport med en del billeder af smilende, legende og løbende børn.
Også så vidt jeg er bekendt bliver hans story telling undsagt af flere andre af de virkelige grundlæggere af Greenpeace.
Mange hilsner
Klaus


04. okt 2011 kl 14:26

Bjarke Mønnike

Så laver jeg en ny overskrift

@ Anders

Det var et åbent svar til PHK , men men tak for dit svar og bekræftelse af af min synsvinkel på hvad nordmænd vil, er nogenlunde ædrueligt.

PHK leverede følgende sætning:" Du følger ikke meget med i Norsk politik, hva ?" hvilket han så mangler at dokumentere at han gør ......bare med et lillebitte link, idet han har glemt at han ikke er hjemme i sin egen blog :o)


05. okt 2011 kl 11:55

Lars Andersen

Re: Lagde mærke til

Som jeg viste for et par uger siden, så er det OS, der sælger strøm om vinteren nordpå, mens vi køber fra Norden om sommeren og det er OS der tjener på det.

Jeg var lige din log igennem, og kan ikke finde det. Har du et direkte link?

Det var lidt længere til siden end 14 dage og sandt at sige var det ikke vinter vs. sommer, men 1. kvartal vs 2. kvartal. Jeg vil dog gerne lave samme beregning på 3 kvartal for at underbygge min påstand, det bliver dog i morgen:

http://ing.dk/artikel/121054-s...4331

Er det ved at være "i morgen"?

Og et par supplerende spørgsmål:
Synes du din beregningsmetoder giver et så retvisende billede at det er værd at dele?

Synes du at din henvisning til Søren Lunds beregningsmetoder er værd at dele, når der ikke redegjort for metoden?


05. okt 2011 kl 15:09

Anders Jakobsen

Re: Lagde mærke til

Som jeg viste for et par uger siden, så er det OS, der sælger strøm om vinteren nordpå, mens vi køber fra Norden om sommeren og det er OS der tjener på det.

Jeg var lige din log igennem, og kan ikke finde det. Har du et direkte link?

Det var lidt længere til siden end 14 dage og sandt at sige var det ikke vinter vs. sommer, men 1. kvartal vs 2. kvartal. Jeg vil dog gerne lave samme beregning på 3 kvartal for at underbygge min påstand, det bliver dog i morgen:

http://ing.dk/artikel/121054-s...4331

Er det ved at være "i morgen"?

Måske bliver det i morgen i morgen ;)


05. okt 2011 kl 21:21

Jens Arne Hansen

Re: Lagde mærke til

Normalt er det ikke besværet værd at kommentere dag-til-dag bevægelser på markedet, men det er alt for fristende:

Havde vi haft nogle linier med større kapacitet til Norge...

Jeg kan se at jeg fik startet en lang diskussion, men jeg synes ikke desto mindre at den rammer lidt ved siden af!

Primært mener jeg at det handler om at når man har et system der skal være reguleret så fint at produktion og forbrug i princippet hvert øjeblik matcher hinanden nøjagtigt så er det at belaste systemernes reguleringsevne til det yderste når et af bidragene til denne produktion den ene dag kan være 0 og den næste 70 % af forbruget.
Så udover at vi taber penge på at forære strøm bort og købe den dyrt tilbage så er det også dyrt at resten af systemet tvinges ud i uhensigtsmæssige driftsformer fordi en enkelt komponent ikke lader sig regulere.

Så set fra en teknikers side handler det ikke om hvordan man kan lave statistik på hvordan et givent marked opfører sig, men derimod om det uhensigtsmæssige i at mase en så stor ustyrlig andel ind i et system så resten af systemet belastes til tæt på sammenbrud.
Og så kan man jo altid ønske sig at nogen vil putte flere milliarder i forbindelser der kan kompensere for de åbenlyse svagheder, men mon ikke de kommende års udvikling ude i verden sætter en grænse for hvor grotesk uøkonomisk vi kan tillade os at indrette os?


05. okt 2011 kl 22:02

Anders Jakobsen

Re: Lagde mærke til


Primært mener jeg at det handler om at når man har et system der skal være reguleret så fint at produktion og forbrug i princippet hvert øjeblik matcher hinanden nøjagtigt så er det at belaste systemernes reguleringsevne til det yderste når et af bidragene til denne produktion den ene dag kan være 0 og den næste 70 % af forbruget.
Så udover at vi taber penge på at forære strøm bort og købe den dyrt tilbage

Du skal bare huske at det gælder begge veje: Nogen gange "forærer" vi strøm væk (meget sjældnere end folk forestiller sig) og andre gange modtager vi nærmest gratis strøm.

så er det også dyrt at resten af systemet tvinges ud i uhensigtsmæssige driftsformer fordi en enkelt komponent ikke lader sig regulere.

Hvis vi talte om store kulfyrede kraftværker eller atomkraftværker, så ville jeg give dig ret. Men der er ikke noget uhensigtsmæssigt ved at drive vindmøller efter hvordan vinden blæser (logisk nok) eller åbne og lukke sluserne på vandkraftværkerne. Næste led er gasturbiner, som er bygget til hurtige reaktioner.

Så set fra en teknikers side handler det ikke om hvordan man kan lave statistik på hvordan et givent marked opfører sig, men derimod om det uhensigtsmæssige i at mase en så stor ustyrlig andel ind i et system så resten af systemet belastes til tæt på sammenbrud.

Jeg forstår simpelthen ikke hvad du mener med "belastes tæt på sammenbrud". Jeg er helt på det rene med at den klassiske tankegang med grundlastværker og spidsbelastningværker skal revideres (hvilket jo rent faktisk allerede er sket), men det er absolut ikke ensbetydende med at systemet kommer tæt på sammenbrud.


Og så kan man jo altid ønske sig at nogen vil putte flere milliarder i forbindelser der kan kompensere for de åbenlyse svagheder, men mon ikke de kommende års udvikling ude i verden sætter en grænse for hvor grotesk uøkonomisk vi kan tillade os at indrette os?

Igen, "grotest uøkonomisk"? I al anden form for handel anses det som positivt og til både køber og sælgers fordel at udveksle varer over hvor der før var barrierer. "Befrielsen" af norsk vandkraft, så det ikke kun sælges nationalt som almindeligt strøm, men også kan bruges som værdifuld regulerkraft giver ejerne flere penge for varen og os andre adgang til en værdifuld ydelse (en ydelse, som rent faktisk også ville have været værdifuld, hvis vi fortsat havde satset på store kulkraftværker, hvor målet var så stor effektivitet som mulig).


05. okt 2011 kl 22:20

Anders Jakobsen

Opportunister der smeder hurtigt...

...og en dårlig forberedt journalist.

http://www.dr.dk/Nyheder/Polit....htm

1: Man kan ikke gemme strøm til biler i fjernvarmeværkernes akkumuleringstanke. Hvad forestiller Ritzaus at disse tanke er lavet af? Kæmpe batterier?

2: Ja, det er nemt at gemme ENERGI (i form af varme) svarende til en masse biler, da disse biler i sig selv ikke kan gemme særligt meget energi. Med 500000 elbiler ville man kunne lagre ca 2 timers energiforbrug eller en enkelt times fuld elproduktion fra de møller, der skal være opført i 2020, SÅFREMT at bilerne ikke skal bruges af deres ejer og de alle sammen var fuldt afladt før man startede. Desværre skal man glemme alt om at bruge elbiler til at "redde" problemet med at vindenergi kan blive produceret på "forkerte" tidspunkter. Vi skal have elbiler fordi vi sparer en masse fossile brændsel, ikke fordi det kan bruges som lager for overskydende vindenergi. Så hellere tage 5% af den sparede benzin og læg den på lager og fyr den af i gasturbiner hvis vi mangler strøm, det ville være en meget større hjælp for et energisystem baseret på VE.

3: Dypkogere i akkumuleringstanke, ja fin ide, hvis der ikke er nogen anden løsning og det kan også være en del af løsningen. Men fjernvarmeselskaberne fortæller ikke om alle ulemperne ved det de vil gøre ved strømmen. For ud over at tabe energi i processen, så kan den ikke omdannes igen, hvis det ikke er varme, men el til komfuret (eller elbilen), som vi pludseligt står og mangler. Hellere bruge 1/3 i private jordvarmeanlæg og sende resten hen til nogen som har brug for energien som strøm og så senere få noget retur fra deres kilder.


05. okt 2011 kl 22:47

Jens Arne Hansen

Re: Lagde mærke til

Det jeg sådan set bare anker over er at man igen, igen vil gøre Danmark til verdens forsøgslaboratorium for teknologier som måske, måske ikke, har en fremtid.

Ser vi på de mange forsøg der siden 75 er gjort på at skaffe energi eller gavne vort miljø på alle mulige måder så er der nogle få ting der virkelig har overlevet de tekniske og politiske forhindringer, men jeg har oplevet at rigtig mange ressourcer er brugt på ting som aldrig kom over børnesygdommene eller blev bremset politisk.

Jeg kommer til at tænke på at en betingelse for at gøre det er at vi begrænser vort elforbrug ved at outsource det meste af vor industri og produktion og det synes da også at være lykkedes ganske godt!

Derfor håber jeg ikke at vor enegang bliver langvarig, for når verden omkring os begynder at ønske industrijobbene tilbage, så kræver det energi og derfor bygges der stadig ny kulkraft og måske endda atomkraft rundt omkring os, alt imens vi lader velholdte værker stå stille og køber kulstrømmen af naboen i stedet.
http://www.information.dk/9361...3615

Og når den øvrige verden satser anderledes end os så bliver det dyrt fordi det materiel vi får brug for må vi bede om at få specialfremstillet: Det kan sagtens lade sig gøre men med 4-toget in mente er det vel ikke ligefrem lykken?








05. okt 2011 kl 23:22

Anders Jakobsen

Re: Lagde mærke til

Det jeg sådan set bare anker over er at man igen, igen vil gøre Danmark til verdens forsøgslaboratorium for teknologier som måske, måske ikke, har en fremtid.

Hvis man griber efter chancer, så risikerer man at tabe. Hvis man ikke griber efter dem, så er man sikker på at tabe.

Det udvidede danske sundhedssystem med den første ordning med gratis høreapparater, stomiprodukter og samarbejde med det private erhvervsliv med at udvikle de første insulinprodukter var et værdipolitisk tiltag men også et erhvervspolitisk sats. Ønsket om at have en progressiv miljø og energipolitik var et sats. I dag har vi Coloplast, GN Store Nord, Novo, Novozymes, Vestas og Villiam Demant på C20

Ser vi på de mange forsøg der siden 75 er gjort på at skaffe energi eller gavne vort miljø på alle mulige måder så er der nogle få ting der virkelig har overlevet de tekniske og politiske forhindringer, men jeg har oplevet at rigtig mange ressourcer er brugt på ting som aldrig kom over børnesygdommene eller blev bremset politisk.

Igen, hvis man ikke forsøger får man ikke jackpot. Spørgsmålet er om de arbejdspladser, valutaindtægter og direkte og indirekte skatteindtægter fra Vestas, Siemens Wind, Rockwool, Danfoss og Grundfoss, som er relateret til vores satsning indenfor energi og energibesparelse er værd de ressourcer vi som samfund har spildt på det, som ikke blev til noget.

Jeg kommer til at tænke på at en betingelse for at gøre det er at vi begrænser vort elforbrug ved at outsource det meste af vor industri og produktion og det synes da også at være lykkedes ganske godt!

Derfor håber jeg ikke at vor enegang bliver langvarig, for når verden omkring os begynder at ønske industrijobbene tilbage, så kræver det energi og derfor bygges der stadig ny kulkraft og måske endda atomkraft rundt omkring os, alt imens vi lader velholdte værker stå stille og køber kulstrømmen af naboen i stedet.
http://www.information.dk/9361...ote>
Vi køber ikke meget kulstrøm fra vores naboer og kommer heller ikke til det. Dem som er leveringsdygtig i det skal til at nedlægge deres atomkraftværker og får brug for deres kulstrøm noget så rigeligt.

Og hvordan er det nu det går med det finske atomkraftværk, som er omtalt i den 7,5 år gamle artikel fra Information? Er det kommet online?

Og når den øvrige verden satser anderledes end os så bliver det dyrt fordi det materiel vi får brug for må vi bede om at få specialfremstillet: Det kan sagtens lade sig gøre men med 4-toget in mente er det vel ikke ligefrem lykken?

Hvis vi render efter hvad andre gør, så er vi sikker på at tabe.


05. okt 2011 kl 23:41

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Lagde mærke til


Hvis man griber efter chancer, så risikerer man at tabe. Hvis man ikke griber efter dem, så er man sikker på at tabe.

Det udvidede danske sundhedssystem med den første ordning [...]

Hvorfor tage et så sent eksempel ?

Hvad med andelsmejerierne ?

Hvad med Jacobsens ølteknologi ?

Hvo intet vover, intet vinder...


06. okt 2011 kl 00:12

Jens Arne Hansen

Re: Lagde mærke til

I dag har vi Coloplast, GN Store Nord, Novo, Novozymes, Vestas og Villiam Demant på C20

Skiftende erhvervsklima har givet skiftende muligheder for at virksomheder kunne vokse frem, men en del af det du nævner har allerede forladt landet, jeg passerer selv en del af disse tomme bygninger på vej til arbejde, og flere følger efter hvis hensigterne ovenfor føres ud i livet så det bliver nærmest umuligt at skabe nye jobs i samme fart som de gamle forsvinder!

Vi kommer ikke uden om at det kræver altså også omtanke at satse nyt så det ikke bare er døgnfluer der kommer ud af det.



Og hvordan er det nu det går med det finske atomkraftværk, som er omtalt i den 7,5 år gamle artikel fra Information?

Undskyld, forkert link, må Google være med mig denne gang:
http://www.reuters.com/article...1005


06. okt 2011 kl 00:59

Søren Holst Kjærsgård

Indsigtsfuld minister!

Jeg mener at have hørt minister Lidegaard foreslå, at man skulle opføre havmøller til at forsyne platformene i Nordsøen med elektricitet i stedet for deres gasdrevne dampturbiner.

1. En indsigtsfuld klimaminister ville ikke foreskrive noget om, hvor en produceret elmængde skulle anvendes, men lade markedet selv finde ud af, hvor den kunne anvendes med størst udbytte.

2. En indsigtsfuld minister villle ikke kunne foreslå noget så tåbeligt som at etablere en ustabil og uforudsigelig strømforsyning til en off-shore platform.
(På et af mine gamle visitkort står der: "Mærsk, Søren Kjærsgård, Senior Administrator, Production Department, Dansk Boreselskab, Esbjerg.")

Iøvrigt kan den danske vindmølleproduktion (MW) i første halvår 2011 beskrives med nedenstående tal.

1. kvt. 2.kvt.
Middel 1290 922
Maks 3449 3386
Min 4 5
Stdafv 913 786


Men vi fik da lidt hjælp fra Norge og Sverige i de vindsvage perioder i 1. kvartal. I gennemsnit 25 MW, samtidig med at vi eksporterede i gennemsnit 1690 MW til Norge og Sverige.

Så vi må virkelig håbe på en indsigtsfuld minister, når halvdelen af vor elforsyning allerede om 8 år skal komme fra vindmøller.

Hart han mon husket at medregne, at klimakommissionen foreslår en fordobling af vort elforbrug?


06. okt 2011 kl 13:12

Poul Ancher Larsen

Energi er underlagt klima

Den nye røde regering vil kick-starte – altså sparke til - økonomien/ produktionen. Men økonomi/produktion trives kun, hvis der er stabil, rigelig og billig energi til rådighed. Ved at kræve, at halvdelen af vor elproduktion skal komme fra vindmøller i 2020 – og 100 % i 2035 – sikrer regeringen, at energi bliver dyr og ustabil. Vi vil komme til at mangle energi og vi vil opleve jævnlige strømsvigt.
Det er jo helt afslørende, at klimaministeren også er energiminister. Energiproduktionen er således underlagt klimapolitikken. Det var Svend Auken, som meget smart fik lagt energiproduktion ind under miljø/klima og siden da vi haft energiproblemer. Og fik stoppet al tale om kernekraft.
Nu nedlægger man så vore effektive og rene kulfyrede kraftværker og erstatter dem med vindmøller. Det bliver meget værre med den nye regerings politik. Så virksomhederne vil i voksende antal fyre folk / flytte til udlandet eller bare lukke, som det allerede sker.


06. okt 2011 kl 13:23

avatar

Jon Bendtsen

Re: Energi er underlagt klima

Nu nedlægger man så vore effektive og rene kulfyrede kraftværker og erstatter dem med vindmøller. Det bliver meget værre med den nye regerings politik. Så virksomhederne vil i voksende antal fyre folk / flytte til udlandet eller bare lukke, som det allerede sker.

Jeg hører nu ellers primært at virksomhederne brokker sig over høje lønninger, ikke høje energi priser.


06. okt 2011 kl 14:08

Klaus Sall

Billig energi skaber vækst ?

Poul Ancher Larsen - du skriver at: ... økonomi/produktion trives kun, hvis der er stabil, rigelig og billig energi til rådighed. Det kan også sagtens være korrekt hvis det var minedrift vi skulle leve af.
Fra mit arbejde i Østeuropa forekommer det mig tydeligt at billig energi skaber ligegyldighed og energispild.
I Danmark skal vi nok i højere grad leve af at eksportere avancerede og videntunge produkter og serviceydelser.
Der er over årene gennemført en række undersøgelser af et forholdsvis bredt felt af ressourcer, der på forskellig måde viser at knaphed eller høj kostpris på ressourcer skaber effektivitet og innovation.
For mig lyder det som et godt miljø for at skabe eksport.
Mange hilsner
Klaus


06. okt 2011 kl 14:13

Hans Henrik Hansen

Re: Energi er underlagt klima


Jeg hører nu ellers primært at virksomhederne brokker sig over høje lønninger, ikke høje energi priser

- så har du ikke 'hørt (ordentligt) efter':

Ifølge regeringens nye skatteplan skal energiafgiften hæves med 15 kr. per GJ (gigijoule). Det ville koste Aalborg Portland 180 millioner kroner om året i ekstra energi-afgift. Derfor ville fremtiden have været usikker for Aalborg Portland, men regeringen har valgt at fritage cementvirksomheden fra afgiften...
Mere her:

http://www.tv2nord.dk/artikel/...gift


06. okt 2011 kl 14:21

Bjarke Mønnike

Re: Billig energi skaber vækst ?

@ Klaus Sall

Skriv det nu som der er......socialisme fører til spild....Det har Kina opdaget....resten af tidligere betonsocialistiske verden lever stadig delvist i fortiden og har svært ved at komme ud af vanerne.

Hvis vi skal til at eksportere os ud af sumpen med videnstunge produkter så er den første forudsætning da at der er en viden tilstede der matcher eller overgår omverdenens, samtidig med at man også skal finde beskæftigelse til personer der er knap så videnstunge.


06. okt 2011 kl 14:29

avatar

Jon Bendtsen

Re: Energi er underlagt klima


Jeg hører nu ellers primært at virksomhederne brokker sig over høje lønninger, ikke høje energi priser

- så har du ikke 'hørt (ordentligt) efter':

Så har du ikke læst hvad jeg skriver. Jeg taler om "virksomhederne" altså en generalisering af dem alle sammen. Og så skriver jeg primært, hvilket altså ikke udelukker at enkelte meget energi tunge virksomheder ønsker billigere energi.


06. okt 2011 kl 17:19

Søren Holst Kjærsgård

Hvad skal vi leve af?

Så vidt jeg kan se har ingen af regeringens medlemmer nogensinde opfundet noget, produceret noget eller solgt noget.

Hvordan i alverden kan de så have en ide om, hvad vi skal leve af i fremtiden?

Iøvrigt kan jeg oplyse Klaus Sall om, at der er mange andre virksomheder end Ålbnorg Portland, der absolut ikke kan være ligeglade med energipriserne.

Jeg skulle gætte på, at hverken Vestas eller Grundfoss ville bryde sig om at skulle betale, hvad Anders Eldrup kalder en rimelig pris for vindmøllestrøm.


06. okt 2011 kl 17:33

avatar

Jon Bendtsen

Re: Hvad skal vi leve af?

Så vidt jeg kan se har ingen af regeringens medlemmer nogensinde opfundet noget, produceret noget eller solgt noget.

gælder det ikke stort set samtlige politikere?

Hvordan i alverden kan de så have en ide om, hvad vi skal leve af i fremtiden?

Er det virkelig nødvendigt at vide det? Du kan fx. se hvor godt det gik med den tidligere regerings mantra "fra forskning til faktura".

Jeg tror det er meget svært at lave planøkonomi. Det er meget bedre at skabe et "miljø" som fremmer at mennesker får og udvikler ideer som måske kan blive til rigtige produkter. Hvis jeg skulle vælge ville jeg gøre det mere frit for forskningen og jeg ville polere knasterne imellem virksomheder og borgeres kontakt med det offentlige, færre indberetninger, bedre data fra det offentlige, og færre lukkedage i døgninstitutioner. Desuden vil jeg kaste mange flere penge i uddannelse, både til børn og voksne.

Iøvrigt kan jeg oplyse Klaus Sall om, at der er mange andre virksomheder end Ålbnorg Portland, der absolut ikke kan være ligeglade med energipriserne.

Jeg skulle gætte på, at hverken Vestas eller Grundfoss ville bryde sig om at skulle betale, hvad Anders Eldrup kalder en rimelig pris for vindmøllestrøm.

Sjovt at Vestas ellers lige har valgt at bygge deres egen vindmøllepark http://ing.dk/artikel/122237-v...brug


12. okt 2011 kl 21:52

avatar

Per A. Hansen

Re: Der var lige den med Greenpeace


@Klaus,

Så vidt jeg er bekendt er det ikke en af grundlæggerne af Greenpeace der har konverteret, blot et af de tidlige medlemmer, således at han i dag har et udmærket konsulentfirma der udarbejder positive miljøvurderinger for firmaer der er involveret i A-kraft,

- jo - det er den ene af Greenpeaces stiftere - Patrick Moore - , der nu er lobbyist for a-industrien. Han blev vist træt af den nye generation Greenpeacere, der stor i vejen for ethvert rationel løsningsforslag for et bedre miljø. Patrick Moore fandt som fysiker ret hurtigt ud af, at atomenergien var det mest effektive alternativ til fossil energi - specielt kul.
Det var der en del debattører som kunne lære noget af.
Der findes på nettet et stort materiale om Patrick Moore, der brød med asit hjertebarn - Greenpeace.

Mvh. Per A. Hansen


12. okt 2011 kl 22:02

avatar

Per A. Hansen

Lidegaards kamp for CO2


Her har han fulgt Martin Lidegaards ideologiske arbejde for at udbrede budskabet om, at det skam nytter noget at kæmpe mod de menneskeskabte klimaforandringer.

- under forrige valgkamp steg en række politikere op i en flyvemaskine, hvor de i højderne debatterede hvorledes man kunne spare på CO2-udslippet.
De fandt sikkert mange udmærkede løsninger - dog ikke den mest oplagte - atdebattere problemet nede på jorden.
Godt gået Lidegård.
Han har sammen med sin broder Øjvind begået en artikel i "Ugeskrift for læger", hvor der er en række fejl i et afsnit om atomenergi, på det punkt er Lidegaard ikke kompetent, men han ved da sikkert en del om solceller og vindmøller.

Mvh. Per A. Hansen


12. okt 2011 kl 22:06

Bjarke Mønnike

Hej Jon

Parken, som får navnet Talinay Oriente Wind Power Plant, ligger i Chile


12. okt 2011 kl 22:56

avatar

Jon Bendtsen

Re: Hej Jon

@Poul-Henning Kamp 12. okt 2011 kl 22:09 http://ing.dk/artikel/123001-i...0485


@Bjarke Mønnike 12. okt 2011 kl 22:06
Parken, som får navnet Talinay Oriente Wind Power Plant, ligger i Chile

Vi er ikke over midnat, du kan ikke indkassere prisen igen samme dag.


12. okt 2011 kl 23:14

Klaus Sall

Re: Der var lige den med Greenpeace

Den sammenskrevne historie om Greenpeace - som ikke er afhængig af en enkelt kilde - og derfor er rimelig balanceret og troværdig kan findes her: http://en.wikipedia.org/wiki/G...gins
Som det rimeligt tydeligt fremgår er Moore ikke en af grundlæggerne.
Jeg tror i øvrigt også jeg kan nævne flere personer som tidligere har ment at A-kraft var en god ting, og som efterfølgende har skiftet holdning til at mene at det er noget bras - og hvor meget klogere bliver man så af det ?
Svar: ikke en brik.
A-kraftens potentiale og fremtid må efter min mening kunne diskuteres uden at inddrage hverken Greenpeaces eller Moores historiske standpunkter.
Mange hilsner
Klaus


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk