Styrefinner til raket brændte itu under motortest
Efter en ellers vellykket motortest på Refshaleøen kunne raketdrengene konstatere, at deres styrefinner til brug for aktiv styring var omdannet til små sorte stumper. Nye finner skal være af højdensitet-grafit eller kobber med køling.
Multimedia
Galleri:
Se de sorte rester af strålerorene efter rakettest
Video:
Se raketbyggernes motortest skabe kæmpe dampsky
Tema
Læs også
Dokumentation
Raketmotoren fungerede fint, den nye opretstående prøvestand virkede perfekt, men strålerorene til brug for aktiv styring blev brændt helt i stykker, da raketforeningen Copenhagen Suborbitals (CS) udførte test søndag.
I jetstrålen fra den mindre HATV-raket havde raketdrengene anbragt fire såkaldte stråleror. Det ene var lavet af grafit og var brændt fuldstændig væk, mens tre var flybremser lavet af kulfiberarmeret grafit, men de kunne heller ikke klare varmen. Alle var brændt halvt væk.
»Vi anede godt, at grafitten ville få det hårdt, men der blev brugt grafit på V2-raketten, så vi gav den en chance. Carbon Carbon (kulfiberarmeret grafit, red.) holdt sådan set, men delaminerede, ligesom krydsfiner. Så vi har ikke rigtig noget overlevende stråleror efter vores test,« siger Peter Madsen, der er hovedmand på byggeriet af raketmotorer.
Strålerorene overlevede kun den første del af testen og leverede derfor kun måledata om trykkraften fra jetstrålen på rorfladerne i den periode. Dermed fik projekt aktiv styring et par brugbare data, men der er brug for flere. Men så snart mekanikerafdelingen har fremstillet nye stråleror, kan HATV-raketten lynhurtigt gøres klar til en ny test.
»Vi brugte det billigste grafit til testen, så nu må vi bare eksperimentere med højdensitet-grafit. Personligt vil jeg gerne bygge et stråleror i kobber, fordi materialet er så nemt at arbejde med. Men det kræver, at vi giver roret aktivt køling med en gennemstrømning af kølevand. Spørgsmålet er så, om vi overhovedet har plads til at medbringe vand på en flyvning, eller om vi eventuelt skal bruge koldt oxygen,« siger Peter Madsen.
En af fordelene med kobber er, at materialet er meget varmeledende og derfor bør det være muligt at anbringe et køleelement i raketten, der hele tiden sørger for køling, forklarer Peter Madsen.
Et ton vand fordampede i en sky
Omkring 100 mennesker var mødt op til testen i søndags, hvor de besøgende fik en enorm dampsky at se, selvom motortesten var af en væsentlig mindre raket, end der tidligere er blevet afprøvet på Refshaleøen.
Testen foregik i den nye prøvestand, der var omgivet af betonblokke og udstyret med et vandkølingssystem. Under testen blev der brugt et ton vand til køling, og 25 liter vand fordampede i sekundet.
Prøvestanden klarede testen helt fint, og foruden synet af dampskyen oplevede de besøgende en dybere lyd end ved tidligere motortest.
»Det var som at høre en rigtig motortest på Kennedy Space Center,« siger Peter Madsen, der sammen med sin partner i projektet, Christian von Bengtson, var rigtig godt tilfreds med resultaterne.
Især var han glad for, at en modificering af HATV-raketten med et ventilløst system lod til at fungere rigtig godt.
Og selve motoren ydede også fint. Den gav omkring 7 kN trykkraft i lidt kortere tid end forventet, og raketten brændte ud efter 22 sekunder mod forventet 6 kN i 25 sekunder.
Ifølge Peter Madsen skyldtes den højere trykkraft nogle ændringer, som han selv foretog, så han er helt klar over årsagen.
»Overordnet var det en vidunderlig test. Efter 50 test herude er vi gået fra at få raketter til at flyve til at raffinere dem. Vi er stort set i hus med at få raketter til at virke. Nu arbejder vi i selv jetstrålen. Det er et kæmpe skridt fremad,« siger Peter Madsen.
