Teknoskopet
Hvad sker der lige nu inden for teknologien? Ingeniørens Rolf Ask Clausen skriver - blandt andet om emner fra Singularity University i Califorien: Teknologi, fremtid, ledelse.

Klik for at se billedet i stort

Bloggerikon Teknoskopet

EMNER

Singularitet ret forude

Af Rolf Ask Clausen,  søndag 02. okt 2011 kl. 01:03

Lørdag eftermiddag CA-tid. Er netop ankommet til Singularity University, som bor hos Nasa – på Ames Research Center i Mountain View, midt i Silicon Valley.

Et indhegnet område med flotte bygninger og palmer, men også præget visuelt af nogle enorme haller, som har været brugt til luftskibe. Så er rammen lissom sat til noget stort.

Benyttede i går lejligheden til at besøge Udenrigsministeriets kontor, som ligger i nærheden, og hvis opgave det er, at hjælpe danske virksomheder med at få fodfæste herovre. Det blev til et interview, som ing.dk bringer snarligt.

Resten af i går gik med brutal afjetlagning – ud at spise på en fransk bistrot, en enkelt pastis, serveret på den for mig helt rigtige måde med vand, is og pastis i hvert sit glas. Derefter holde den gående til kl. 21 lokal tid – svarende til 06:00 dansk tid. Sove igennem. Det virkede. Er fuldstændig klar nu.

Formiddagen gik bl.a. med en spadseretur på Stanford, en tur over bugten – og lidt indkøb. Trafikken er lazy, høflig og bilen er et stort behageligt skrummel heldigvis med aircon. Her er vaaarmt.

Disse ord skrives på mit værelse i Nasa Lodge. Vurderet som barak er det et fornemt sted. Vurderet som hotel er det lige præcis ok. Der er soldater her og det hele smager fint af forskning, militær og flyvemaskiner. Helt ned til portvagten, som var endog særdeles hjælpsom og høflig, da jeg ankom og ikke lige kunne finde vej. ”You just take that road, Sir, until you see the lodging-sign, then make a left”.

Check in på Singularity består af en masse spørgsmål og informationer. Udleveret taske med tre bøger – ”Imagine Design Create”, en bog om design. Og to af forfatteren Ray Kurtzweils bøger, nemlig ”The singularity is near” og ”Trancend – nine steps to living well forever”. Begge er interessante og essentiel læsning, hvis man skal fange, hvad der er gang i her.

Om tre kvarter starter programmet på Singularity: Internal welcome og i aften icebreaking. Der er tilbud om wellness massage, fitness classes og meget andet. Der er wifi over det hele (virker dog ikke her på værelset, så uploader dette fra andet net) og brug af computer bliver stærkt tilskyndet.

Der begynder at dukke folk op fra mange steder på kloden. De ser enten businessprægede ud eller ligner forskere. Der er en cool, varm og ”velkommen til”-agtig stemning

Jeg er enormt spændt.

PS. Kaffen på Nasa Logde..! Uha, ikke god.



02. okt 2011 kl 13:37

Morten Jensen

ang. kaffen i USA

PS. Kaffen på Nasa Logde..! Uha, ikke god.

Er den for tynd? :) Det synes jeg nemlig selv er et gennemgribende amerikansk fænomen.


02. okt 2011 kl 14:24

avatar

Peter Ole Kvint

Ankommet til ingenting

Afjetlagning: Jeg forstår ikke princippet.


02. okt 2011 kl 16:46

avatar

Rolf Ask Clausen

Re: ang. kaffen i USA

PS. Kaffen på Nasa Logde..! Uha, ikke god.

Er den for tynd? :) Det synes jeg nemlig selv er et gennemgribende amerikansk fænomen.

Tynd ja. Og tilmed brændt. Badrk.


02. okt 2011 kl 17:56

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: ang. kaffen i USA

Du skulle have smuglet en pose gevalia med :-)

Ovre imellem Oakland og Berkeley ligger nordichouse.com, de plejede at have rigtig kaffe.


02. okt 2011 kl 17:59

avatar

Rolf Ask Clausen

Spaghetti og icebreaking

Aftenen lørdag gik med icebreaking, alle har præsenteret sig.

Deltagerne er meget personligt nærværende. Alle er her for at få udbytte. De går lige til sagen. Mere om det senere.

Sidst på aftenen fik vi 18 minutter, 19 stykker spaghetti, en meter tape, en marshmallow og et stykke snor. Opgave: Byg et tårn, så marshmallowen kommer så højt over bordet som muligt. Grupper af fem.

Grupper med businessfolk klarede sig ikke så godt...

Se denne TED-talk om hvad det handler om: http://www.ted.com/talks/tom_w...html


03. okt 2011 kl 09:33

Lars Juul

Re: ang. kaffen i USA

PS. Kaffen på Nasa Logde..! Uha, ikke god.

Er den for tynd? :) Det synes jeg nemlig selv er et gennemgribende amerikansk fænomen.

Tynd ja. Og tilmed brændt. Badrk.

Desværre et meget udbredt USAnsk problem.... hvis bare deres kaffe var lige så godt som deres øl ([coors|miller|bud] light undtaget).


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.