Udenlandske erfaringer: Folk bliver glade for betalingsringen
Trængselsafgift får det til at løbe koldt ned ad ryggen på bilister, men det er kun indtil de selv har oplevet fordelene, viser en rapport om erfaringerne i London og Stockholm.
Læs også
-
Betalingsring kommer til at koste transportvirksomheder 480 mio. kr.
-
Betalingsringen giver kun minimal forbedring af luftkvaliteten
-
Betalingsringen flytter 40.000 ture til den kollektive trafik
-
Eksperter: Brobizz er den bedste teknologi til betalingsringen
-
Københavnske bilister får selv den største regning for betalingsringen
Læs mere om
Filer
Mange danskere frygter for pengepungen, hvis betalingsringen omkring København bliver en realitet. Men det handler om uvidenhed, hvis man skal tro Stephen Glaister, professor emeritus ved Transport and Infrastructur ved Imperial College of London og en af mændene bag Londons trængselsafgift.
Han forklarer, at den generelle modstand mod trængselsafgifter skyldes, at man ikke har oplevet alle de gode ting, der følger med, som friskere luft, mindre støj i centrum, bedre vilkår for gående og kollektiv transport og selvfølgelig også færre biler.
I rapporten ’The Acceptability of Road Pricing’ indgår en undersøgelse, som viser holdningerne til trængselsafgifter blandt Londons borgere, både før og efter afgiften blev indført i 2003. Inden afgiften blev indført var 39 procent for. I 2006 var billedet ændret til 59 procent for. Så det er vigtigt at opleve resultaterne af trængselsafgiften selv, mener Stephen Glaister.
»Hvis vi havde haft en afstemning om trængselsafgiften i London, så ville et flertal have stemt nej. Siden den blev introduceret, forstår folk pointen, og de kan nu se fordelene. Hvis vi havde en afstemning nu, ville folk stemme for, at den blev,« forklarer Stephen Glaister.
Stort holdningsskifte i Stockholm
Ifølge rapporten var heller ikke Stockholms borgere udelukkende positive over for en betalingsring. Inden ringen blev indført på forsøgsordning, var 40 procent for. Da forsøget stoppede stemte man i 2007, og ringen blev indført med 53 procent. De nyeste tal fra 2010 viser, at 74 procent af beboerne i Stockholm er for en betalingsring. Det får Stephen Glaister til at konkludere, at man ikke må holde en folkeafstemning på uoplyst grundlag.
»Man bør aldrig lave en afstemning, hvis befolkningen ikke selv har oplevet fordelene ved trængselsafgift. Der er flere eksempler på, at det ender galt som f.eks. i Manchester, hvor borgerne stemte nej, inden de selv havde oplevet fordelene ved trængselsafgiften. Det samme gælder i Edinburgh, hvor de også stemte nej, inden de havde prøvet den,« forklarer Stephen Glaister.
Transport er også en vare
Hvis man ikke har oplevet fordelene selv, kan man kun se ulemperne i at skulle betale for at køre steder, der før har været gratis, forklarer Stephen Glaister, der mener, at vi bør anskue det at køre på stærkt trafikerede veje som en vare og ikke en selvfølge.
»Trængselsafgiften stopper ikke folk. Hvis du vil betale, kan du det. Hvis du vil betale mindre, kan du vælge et andet tidspunkt på dagen, og hvis du ikke vil betale, kan du skifte til en anden form for transport. Trængselsafgiften gør transport til en vare på samme måde som med andre vare. Hvis du vil forbruge, må du betale. Og så har jeg hørt argumentet om, at det kun er de rige, der kan betale, og det er vel også rigtigt, men det gør sig også gældende, hvis vi havde snakket om brød eller øl.«
Ud over at være professor i transport, har Stephen Glaister blandt andet været medlem af forskningsgruppen Road Charging Option for London, som var nedsat af den daværende engelske regering. Gruppens opgave var at undersøge mulighederne for en trængselsafgift, og hvordan systemet skulle se ud, inden trængselsafgiften blev indført i London. Nu er Stephen Glaister direktør for interesseorganisationen RAC Foundation, som forsker i trafik, og bl.a. har udgivet ’The Acceptability of Road Pricing’.
