I betragtning af hvor meget man har gjort for at mindske tabet fra individuelle fyr, der kun varmer af og til for at lave varmt vand om sommeren, så er det imponerende at man accepterer det tab der er i et fjernvarmeanlæg.
Det kører jo med 70grader også hele sommeren, fordi folk har brug for det varme vand. Det som er helt uacceptabelt i et individuelt fyr, bliver pludselig acceptabelt når det er fjernvarme.
Diverse råd taler om at isolere rør og holde temperaturen nede på fyret.
Det er godt nok ret uafvendeligt ved fjernvarme, men alligevel. Eneste løsning ville være en elpatron til det varme vand, og det kunne måske endda svare sig, da mange varmeværker også laver el. Ved nybyggeri efter gældende standarder bliver varmeforbruget lavt, og tabet relativt til forbruget tilsvarende større. I bureaukratisk visdom er der så forslag om mindre isolering i fjernvarmeområder!