/byggeri

Udskudte tilstandsrapporter gør sagkyndige arbejdsløse

Radioavisen, DR Tilstandsrapporter, der bliver lavet i dag, er ubrugelige efter 1. februar 2012. Derfor er efterspørgslen halveret hos de byggesagkyndige.

Af Christian Østergaard, fredag 30. sep 2011 kl. 06:54

Mange hussælgere vælger i dag at udskyde tilstandsrapporten til februar næste år, fortæller flere branchefolk til Radioavisen. Det skyldes de nye krav til rapporterne, der træder i kraft til februar.

- Det ser desværre ikke særligt godt ud. Vi har oplevet en halvering af vores aktivitetsniveau, siger Hans Jørgen Lorenzen, direktør for Energi- og bygningsrådgivning A/S til Radioavisen.

Direktøren efterlyser en overgangsordning, der kan normalisere flowet hos rådgiverne, for selv om hans medarbejdere mangler arbejde i dag, forventer han et andet billede, når de mange ventende husejere bestiller tilstandsrapporter efter 1. februar.

- Den ophobning, der når at komme på disse tre- fire – fem måneder, vil branchen som helhed have svært ved at løfte, spår Hans Jørgen Lorenzen over for Radioavisen.

De byggesagkyndige har efterlyst en løsning på problemet hos Justitsministeriet, der er ansvarlige for de nye regler.

Hør hele historien i Radioavisen 30/09 kl 06:00



30. sep 2011 kl 17:13

Anders Petersen

Udskudte tilstandsrapporter ens med trov

Kvaliteten af udarbedjede tilstandsrapporter er uforandret yderst ringe- som de har været i det seneste årti - og før dette.

En ophobning af opgaver - så arbejdsbyrden ikke kan løftes!! prøv at bruge nogle af de konsulenter, som boykottes på p. g. a. deres retvisende rapporter. Mange konsulenter har et absolut minimum af opgaver. Så kvalificerede konsulenter findes - de bruges bare ikke af mæglere, når deres rapporter er retvisende, og deres energimærker ikke kan fuskes til bedre end et "D".


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.