blogs kategori-billede

Hvad skal rykkes frem

Af Christian Munch-Petersen,  torsdag 29. sep 2011 kl. 20:22

Alt tyder på, at vores nye Regering vil fremrykke et antal offentlige investeringer. Dansk Byggeri, er enige i det fornuftige heri, men er med god grund nervøs for prioriteringen og rækkefølgen.

Særlig påpeger Dansk Byggeris branchedirektør Niels Nielsen, at det er vigtigt at Statens og Kommunernes investeringer tænkes sammen. Samtidigt haster det med ændring af de regler, der skaber barrierer for finansieringen af de kommunale projekter.

Ingen tvivl om, at Niels's oplæg vil blive læst af Regeringsforhandlerne.

Er der andre, der vil tilføje gode forslag om emnet (og OM emnet, please) til inspiration for Helle, Margrethe og Villy??



29. sep 2011 kl 21:09

Jesper Nielsen

Fremryk anlægsarbejder med nettoafkast

Det ligger da lige til højrebenet at fremrykke anlægsarbejder, der på den ene eller anden måde giver et nettoafkast.
F.eks energirenoveringer, hvor sparede midler på budgetterne kan være med til at financiere den videre udvikling.

Det mindsker det økonomiske pres, og kan være med til at jumpstarte en positiv udvikling i teknikkerne og industrierne bag energirenovering af eksisterende bygningsmasser og energiindvinding, og på den måde stimulere et nyt eksportgivende energieventyr for Danmark.

Man hjælper ikke dansk industri ved at skåne vir4ksomhederne for noget..
Man hjælper dem ved at stille højere krav til dem og derved stimulere dem til at vokse med opgaven.

Man skal altså formulere krav om energivenlighed i et projekt og også klare krav til indeklima i projektet.

Andre er innovative kloakeringsløsninger, der sikrer at lavereliggende bydele ikke drukner i styrtregn.


29. sep 2011 kl 21:53

Mads Blaabjerg

Offentlig investeringe - men ikke anlæg

Jeg tror ikke nødvendigvis det er klogt at investeringen yderligere i anlægsarbejder, og i given fald bør disse inverteringer udvælges omhyggeligt.

På nuværende tidspunkt er en stribe store anlægsprojekter på vej/i gang, (Metro, Motorveje, Broer, Jernbaner o.a.) og man må spørge sig selv, om anlægsbranchen er stedet der skal lægges flere offentlig midler.

Det er min vurdering, at det kun vanskeligt kan lade sig gøre, at gennemføre mere arbejde med danske entreprenører, hvilket vel var formålet, eller i hver tilfælde en stor del af formålet.

Anlægsbranchen trække selvfølgelig en del folk fra byggeriet, men man kunne nok med fordel ligge de offentlige investeringer i byggeriet i stedet. Skal man tro pressen, forfalder vores offentlige bygninger med foruroligende hast (skoler, hospitaler, rådhuse, sportsanlæg osv.), og byggeriet er hårdt ramt af ledighed. (nå ja - så er der jo også lige en KB hal at genopbygge).

Med andre ord, jeg mener man bør identificerer brancher, og geografiske regioner med ledighed, inden man vælger hvor der skal investeres.

Derudover er jeg da selvfølgelig for din ide med at fremrykke de investeringer der giver et umiddelbart udkast (f.eks. energirenovering af boligmassen).


29. sep 2011 kl 22:02

Bjarke Mønnike

Jeg har lige besøgt......

.....Frederiksborg slot hvor der foregår ret så meget, hvilket er et tiltrængt.
Ny adgangsbro nyt tag og meget mere det er en stor byggeplads for tiden.

Ligeledes lægges der op til renovering af Nørreport og udgravninger til Ring Metroen . Og der er gang i gangbroen over havnen


29. sep 2011 kl 23:04

Torsten Pedersen

Og...

Kattegatbro.
Fyn-Als bro
etc


29. sep 2011 kl 23:06

Povl E. Petersen

Banenettet og tog

jeg mener klar, at trafik investeringer vil gavne mest på længere sigt, idet mange efterfølgende vil få gav heraf, og pengene er således ikke spildt.

Så udbygning og elektrificering af banenettet ville stå øverst på min dagsorden.

Dernæst ville jeg se på energioptimering af den offentlige bygningsmasse, udfra at de investeringer vil tjene sig hjem igen på den lange bane, og samtidig medvirke til at nedbringe de offentlige udfigter til energi, og da energi ikke forventes at blive billigere, vil besparelserne vokse i værdi med tiden.


30. sep 2011 kl 01:25

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Offentlig investeringe - men ikke anlæg


På nuværende tidspunkt er en stribe store anlægsprojekter på vej/i gang, (Metro, Motorveje, Broer, Jernbaner o.a.) og man må spørge sig selv, om anlægsbranchen er stedet der skal lægges flere offentlig midler.

En meget god pointe: Der mangler små anlægsprojekter som kan støtte vækstlaget i den danske byggebranche.

Når man ligefrem er nødt til at betinge sig i udbuddet at der vil blive oprettet så og så mange lærepladser som del af et stort projekt, er det ret tydeligt at det ikke er disse projekter der gør den store beskæftigelsesmæssige gavn på lang sigt.

Spørgsmålet er også hvor meget af det kommunale byggeri der gavner arbejdsmarkedets yngre generationer, når først de har været igennem EU udbud.

I virkeligheden ville det mest gavnlige på alle fronter muligvis være at begynde at kondemnere privateboliger der er energimæssigt elendige (med skyldig hensyntagen til fredninger og kulturarv), idet opgaver af den art typisk netop går til de mindre og lokale håndværkere, der har et encitament (billig arbejdskraft) i at oprette lærepladser.


30. sep 2011 kl 13:06

avatar

Jon Bendtsen

Re: Offentlig investeringe - men ikke anlæg

I virkeligheden ville det mest gavnlige på alle fronter muligvis være at begynde at kondemnere privateboliger der er energimæssigt elendige (med skyldig hensyntagen til fredninger og kulturarv), idet opgaver af den art typisk netop går til de mindre og lokale håndværkere, der har et encitament (billig arbejdskraft) i at oprette lærepladser.

Skal man stå i lære for at rive huse ned? og er det ikke det som plejer at ske med kondemnerede huse?


30. sep 2011 kl 20:32

Marcel Buttrup

Polsk kickstart?

PHK berører det måske lige med bemærkningen om EU-udbud.
Men hvis det skal hjælpe i DK, skal man vel forsøge at målrette opgaverne efter, hvor det er mest sandsynligt at arbejdet vil blive udført af dansk arbejdskraft, og ikke af polsk, når opgaven lige denne gang ikke er at få bygget billigst muligt...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.