Teknoskopet
Hvad sker der lige nu inden for teknologien? Ingeniørens Rolf Ask Clausen skriver - blandt andet om emner fra Singularity University i Califorien: Teknologi, fremtid, ledelse.

Klik for at se billedet i stort

Bloggerikon Teknoskopet

EMNER

Ingeniøren indskriver sig på Singularity University

Af Rolf Ask Clausen,  torsdag 29. sep 2011 kl. 17:47

Om få dage lander undertegnede på det – i hvert fald for mig personligt – mest spændende og særprægede universitetskursus nogensinde. Otte dage på Singularity University i Mountain View, Californien.

Den adresse betyder ”i Silicon Valley” på Nasa’s arealer, nær San Francisco og nær Stanford – og meget mere. Uhhh. Det bliver vist svært at kede sig dér.

Kursets titel er ”Executive Program” og så vidt jeg kan tælle mig til, bliver jeg den femte danske deltager.

De første ord i salgsteksten lyder ” Singularity University’s Executive Program (EP) informs, educates, and prepares executives to recognize the growth opportunities and disruptive influences of exponentially growing technologies and how these key fields can affect their careers, companies, and industries in the years to come.”

Det forekommer meget relevant, når man er optaget af teknologiens retning og betydning for fremtiden.

Seks områder indenfor teknologi bliver dyrket intenst, herunder bl.a. kunstig intelligens, medicin og neurovidenskab, biotek og bioinformatik – og meget mere.

Singularity University-navnet henviser inderst inde til tanken om en matematisk singularitet – og især til en nært forestående teknologisk singularitet, hvor maskiner måske bliver klogere end mennesker!

Universitetet er grundlagt af blandt andre forfatter / fremtidsforsker / erhvervsmand Ray Kurzweil.

Andre aftaler er også på plads. Dem kan vi vende tilbage til.

For nu er vi fremme ved dagens løfte med forbehold: Her på bloggen vil jeg (forsøge at) rapportere løbende (under forudsætning af at der bliver tid).

Håber I læsere er nysgerrige nu. Jeg planlægger at vende tilbage!



29. sep 2011 kl 20:06

avatar

Jens Krabbe

Løfte

Det ser jeg meget frem til!


29. sep 2011 kl 20:34

stig per andersen

Hmmmm

Lille legedreng

Prøvede du ikke bare for een dag en åben Mustang på H. Boulevard, når du var derovre? (Ok - Frisko, men L.A. er da ikke langt væk ovre there ...)


30. sep 2011 kl 10:58

Jesper Blynel

fremtidsforsker...

Jeg bliver altid skeptisk når jeg hører ordet "fremtidsforsker". Spåmand / spåkone som regel et mere dækkende ord. En ikke særlig troværdig en af slagsen i Ray Kurzweils tilfælde.

Det er garenteret et underholdende kursus, men det bliver nok mere 'fiction' end 'science'.

Relevant baggrundsinfo:

http://ing.dk/artikel/103913-u...ager


30. sep 2011 kl 22:50

avatar

Lasse Birk Olesen

Re: fremtidsforsker...

Jeg bliver altid skeptisk når jeg hører ordet "fremtidsforsker". Spåmand / spåkone som regel et mere dækkende ord. En ikke særlig troværdig en af slagsen i Ray Kurzweils tilfælde.

Kurzweil har nu lidt at have det i, skulle jeg mene. Han forudsagde den store udbredelse af mobiltelefoner og internet dengang begge dele var kuriositeter, og de fleste mente, han var tosset. Bill Gates har i øvrigt kaldt ham den bedste til at forudsige udviklingen i kunstig intelligens.

Peter Bøggilds indlæg, som du linker til, er jo bare en gang harm galde, der ikke angriber Kurzweils forudsigelser på noget som helst af det essentielle.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.