Leder: Folketinget fedtspiller med skatten - igen
Tema
Læs også
-
Eksperterne er ikke i tvivl: Fedtskat på 1,5 mia. er EU-stridig
Læs mere om
Mellem fem og femten øre. Det er, hvad forbrugerne kan forvente, der bliver lagt på kødet til en almindelig hakkebøf fra i morgen. Lørdag træder nemlig den fedtskat i kraft, som et for folkesundheden omsorgsfuldt folketing har indført.
Virkningen på størrelsen af lørdagsfrokostens bøffer bliver nok til at overskue. Og hvad værre er: Virkningen på folkesundheden vil formentlig være helt fraværende eller i hvert fald kræve avanceret statistisk talbehandling for at skelne. Tilmed er evidensen for, at bøffernes mættede fedt er farlig, diskutabel.
Eneste sted, hvor der med sikkerhed vil kunne iagttages en virkning af fedtskatten, er i statskassen. Fem øre her og fem øre der vil nemlig løbe op i 1,5 mia. rare kroner i den slunkne kasse.
Fedtskatten er således det nyeste eksempel på den magiske virkning af små skatter. Figuren starter med en faglig argumentation for nødvendigheden af en adfærdsregulerende skat. Derefter kommer, efter politisk tilfilning, en implementering, som er så tilstrækkelig tandløs, at skatten reelt kun er god for fælleskassen. Og man efterlades med den fornemmelse, at det måske netop var hele pointen.
Fra det næsten uendelige katalog over afgiftsreguleringer indført (eller under indførelse) med ædle argumenter kan nævnes følgende tankevækkende eksempler:
Elbilernes fornuftige fætre, plug-in-hybriderne. Det interessante her er, at elbiler er fritaget for afgifter, hvilket er risikofrit for statskassen med det meget begrænsede udbud af elbiler. Plug-in-hybridbilerne, derimod, er til rådighed og kunne sænke forbrug og udslip her og nu - men dermed også slå en reel bule i statens indtægter. En tilsvarende pointe gælder naturgasbiler.
Betalingsringe og andet, som skal sænke miljøbelastningen i byer. Hvorfor er det lige, at for eksempel københavnerne ikke bare indfører en miljøzone, som den kendes fra Berlin, hvor der inden for S-baneringen kun må køre biler, der overholder de nyeste miljøkrav? Og hvad med tvivlsomme partikelfiltre på dieselbiler? En miljøzone kunne også løse denne udfordring.
Regulering af trafikmængden i det hele taget. Benzinafgiften forekommer fintunet til præcis at skæppe i kassen, men ikke mere - for ak og ve, hvis den begyndte at virke for alvor. Det ville kunne iagttages på den famøse grænsehandel.
Uden for trafikdomænet kan nævnes energimærkningen af ejendomme, der skal sælges. Et helt system holdes oppe, uden at der er grund til at tro, at mærkningen har nogen praktisk betydning. Fortsæt selv listen.
At regulere adfærd gennem afgifter kan på papiret være en sund øvelse. Men med verdens højeste afgiftstryk skulle politikerne måske hellere beskæftige sig med en mere direkte regulering og dermed skabe en tættere forbindelse mellem hensigt og handling. Vender vi tilbage til fedtskatten, ville det formentligt give langt mere folkesundhed at fjerne momsen på sunde fødevarer. Men det ville også slanke statskassen ...
