/energi

Prisfald gør det til en lys idé for husejere at investere i solenergi

Solceller er faldet i pris, men der udvikles stadig på levetiden og effektiviteten af teknologien. Solfangerne skal have mere optimal styring i forhold til at kommunikere med husets andre varmeleverandører.

Klik for at se billedet i stort

Suntracker er et eksempel på nyudvikling inden for solceller. Ivar Rosenberg Jensen fra Lolland har givet 50.000 kroner for sin Suntracker, der er fra Dansk Solenergi, plus 30 solcellepaneler, som fylder 40 kvadratmeter. Hvis solcellerne var monteret på et tag, ville de kunne producere 5.700 kWh. Inverteren er en Fronius IG PLUS 70-2, forbundet til en Fronius Datalogger, så han på producentens hjemmeside kan følge med i, hvor meget energi der produceres. (Foto: Das Büro)


KSO

KSO er en kvalitetssikringsordning, der omfatter installation og service inden for områderne biobrændselsanlæg, solvarme- og solcelleanlæg. Ordningen afløser de tidligere KSO/KSC-ordninger for områderne. Læs mere på www.kso-ordning.dk


Tema

Privat energi


Læs også

Læs mere om

Af Torben Svane Christensen, søndag 02. okt 2011 kl. 09:00

I takt med de stigende energipriser er solfangere blevet mere attraktive for boligejere, der gerne vil skære ned på udgifterne til energi. Og der kommer flere og flere producenter på markedet, som kan levere solfangere og solceller til stadigt lavere priser.

»Det er selvfølgelig en fordel, når vi snakker konkurrence, men der er også kommet noget billigt skrammel på markedet,« siger Ivan Katic fra Teknologisk Institut, som rådgiver om solceller og solfangere.

Hvis man overvejer at investere i en solenergi, råder han derfor til at tjekke kvalitetssikringsordningen.

»Her kan man læse om certificerede produkter og installatører. Der vil fremover komme mere fokus på uddannelse af installatørerne inden for vedvarende energi,« siger Ivan Katic.

Producenterne af solvarmeanlæg står dog også over for en række udfordringer, påpeger han:

»Generelt er produkterne teknisk veludviklede, men der skal gerne forbedres noget på varmelagringsdelen, så man kan gemme varmen økonomisk over længere tid.«

Ivan Katic fortæller, at der også vil komme flere tekniske løsninger til at kombinere solvarme med for eksempel en varmepumpe. Udfordringen er blandt andet at få styringen af de forskellige energiformer til at spille optimalt sammen, så de ikke modarbejder hinanden.

God kvalitet giver lang levetid

De store prisfald på solcelleområdet gør, at det nu ofte giver god mening for private at investere i dem, men meget afhænger af elprisernes udvikling og eventuelle lovændringer.

»Holder man sig til kvalitetsprodukter, så vil man normalt også få en lang levetid. Det er - ligesom med alle andre større investeringer - en god idé at tjekke garantien og firmaet bag for at se, om der er vægt bag den lovede garanti,« siger Ivan Katic.

Producenterne har også fokus på solenergi integreret i bygninger på en arkitektonisk forsvarlig måde, fortæller han. Og i forhold til invertere så er nogle producenter igen ved at indføre små decentrale enheder.

»Vi ser, at producenterne går tilbage til en gammel idé om en inverter til hvert modul. Det er ikke nødvendigt, men det betyder for eksempel, at hvis der er delvis skygge på solcellerne, kan de holde en højere ydelse end ellers, og så er der også noget sikkerhedsmæssigt i det, hvis der skulle opstå brand,« siger Ivan Katic.

Gør det selv og opnå besparelser

Især handymen med teknisk flair har gode muligheder for at opnå besparelser ved at installere solvarmeanlæg.

»Man må gerne lave varmeinstallationen selv, men brugsvandsdelen skal der en vvs'er til. Hvis man bare laver det selv af stumper fra byggemarkedet, er der mange muligheder for fejl, så tag en garvet installatør med på råd. Der er også flere firmaer, der tilbyder medbyg-løsninger,« siger Ivan Katic.

Man kan også med solcelleanlæg vælge at stå for en del af arbejdet selv, men tilslutning til nettet skal altid udføres af en autoriseret elinstallatør, som også skal anmelde anlægget til Energinet.dk.

Ifølge Ivan Katic er det bedste tidspunkt at få solvarme på, hvis man alligevel skal skifte varmtvandsbeholder eller have renoveret tag.



02. okt 2011 kl 10:23

Karl Lohse

Udglatning af spidser

I artiklen ovenfor svæves der lidt imellem begreberne solfangere/varme og solceller. Det er vel solcellerne som er faldet i pris, mens det er solvarme der tales om?

Lagring, og udglatning af spidser, som stabiliserer den ubalance der ellers ofte er mellem tilgængelig og ønsket energi - det er det altafgørende for at solvarme skal være effektivt.

Det gælder både de svingninger som udgøres af sæsonernes skift, men også de udsving der er i døgnet, samt ikke mindst vejret (se f.eks. lige nu - oktober, og det er nærmest højsommer!).

I mit projekt arbejder jeg med at gemme varmen på flere måder - både på lang sigt (sæsonlagring, under huset, stor masse men lavere temperatur). På kort sigt, både i et vand-varmelager som er isoleret, totalt ca 4500 liter vand, men dertil kommer også lagring af energi i selve husets masse, dvs indersiden af soklen, etageadskillelsen (som er et betondæk) samt gulve.

Anvender man en begrænset samlet radiator-overflade til opvarmning, eller luftbåren opvarmning, så er der næsten ingen varme-inerti i huset - og der kræves højere temperaturer for at varme det op. Tænk hvis hele huset var opvarmet til f.eks. 25 grader (nogle steder mere end andre) - så ville det med god isolering tage dagevis før varmen er dampet af.

At kunne oplagre varmen er ikke kun et spørgsmål om hvor stor kapacitet der er. Det er også utroligt vigtigt at se på hvor stor forskel der er i temperatur mellem f.eks. en solfanger og et varmelager. Hvis solfangeren er f.eks. 40 grader, men varmelageret er samme temperatur eller højere, så kan varme kun overføres fra solfangeren til varmelageret hvis man bruger en varmepumpe - og så forsvinder lidt af ideen med "vedvarende energi".

At opgive en solfangers ydelse i f.eks. kWh giver ikke mening uden at man specificerer hvilken temperatur det varmelager er, som som solfangeren skal opvarme.

Det er ofte misforstået sådan, at jo varmere en solfanger er, jo mere effektiv er den. Men det er lige omvendt. Jo mere varmesystemet kan køle solfangeren ned, jo mere varme har man fået ud af den. Det er ikke solfangerens temperatur, men forskellen i temperatur mellem det ind- og udgående vand - og mængden der pumpes igennem. Den største effektivitet opnår man derfor ved at have en stor masse, som kun skal varmes få grader op (gulvvarme, fundamentvarme mm), i stedet for en lille masse, som skal have en høj temperatur (radiator/luftbåren varme)

Hvis man i stedet for små varmelagre med høj varmekapacitet satser på store masser, som godt kan have lavere specifik kapacitet, så kan man opsuge meget mere varme fra solfangere, specielt i fyringssæsonen hvor de fleste solfangere ellers næsten ikke leverer noget tilskud til den eksisterende varmekilde. Det er oplagt at anvende den jord/ler/sand der er under en bygning, i det omfang der ikke står grundvand i de øverst meter under huset.

Overskudsvarmen fra varmelageret under huset, kombineret med en optimeret udvinding af solvarmen pga lav-temperatur varmelagre, kan til sammen gøre at man opnår hidtil usete effektiviteter.

Se f.eks. en eksisterende teknologi lidt i samme stil med mit projekt her - http://www.dshh.info/ - til skeptikerne: Det virker allerede, det er ikke bare tankespind.


02. okt 2011 kl 10:25

iver schmidt sørensen

Energi-elementer som tag

Hvorfor er der ikke en fabrikant der finder ud af at kombinere energiopsamlende elementer med en tagbeklædning så disse kan fungere som selve husets tag . Det er da spild af materialer at lægge solfangende energielementer som et ekstra lag ovenpå en eksisterende tagbelægning.


02. okt 2011 kl 10:35

Steen Christensen

Re: Energi-elementer som tag

Det findes skam i USA.

Da vi for et år siden byggede nyt hus, kikkede jeg på nogle tagplader med integreret solcelle paneler. Pladerne er produceret med connectors i begge ender så man "bare" lægger pladerne som normale tagplader og så forbinder dem.


02. okt 2011 kl 10:37

Niels Abildgaard

Hjemmebrænderi

Det viste anlæg sparer kul for lad os sige 600 kr om året.
Alt det solcelle fis minder om hjemmebrænding i lande med for høje moralske normer og spiritusafgifter.


02. okt 2011 kl 10:40

Mette Birkedahl Christensen

Re: Energi-elementer som tag

Har ligeledes hørt hos Icopal plus en anden leverandør tagbelægningen
skulle være på vej, og at en optimal måde er fremme om 2 - 3 år. Men måske skulle man bare hente det i Tyskland?


02. okt 2011 kl 10:48

Ulrik Wentzel


02. okt 2011 kl 10:54

Svend Ferdinandsen

Re: Udglatning af spidser

Jeg mener ikke træerne vokser ind i himlen.
1m3 vand og 1K temperaturændring giver ca 1kWh.
Et godt isoleret hus bruger måske 2kW om vinteren, 50kWh i døgnet, så selv 10m3 og 10K vil kun kunne levere varme i 2 dage. Dertil kommer så tabet fra lageret, som kan blive lige så stort som varmebehovet, og anden form for varme er nødvendig til det varme vand.
Trods de gustne overslag er metoden dog interessant, så jeg venter spændt på resultater ude fra virkeligheden.
Alle disse metoder skal jo også holdes op mod hvad de koster at etablere, og er huset rigtig godt isoleret var det måske bedre blot at tænde et par stearinlys om vinteren eller invitere et par gæster (50W per styk).


02. okt 2011 kl 12:32

Glenn Møller-Holst

Re: Udglatning af spidser

Jeg mener ikke træerne vokser ind i himlen.
1m3 vand og 1K temperaturændring giver ca 1kWh.
Et godt isoleret hus bruger måske 2kW om vinteren, 50kWh i døgnet, så selv 10m3 og 10K vil kun kunne levere varme i 2 dage. Dertil kommer så tabet fra lageret, som kan blive lige så stort som varmebehovet, og anden form for varme er nødvendig til det varme vand.
...

Hej Svend

En termoklin/stratificeret varmtvandsbeholder kan gemme til 95°C - og være anvendelig til varme ned til ca. 40°C - det vil sige 1m3 svarer til 55kWh. Hvis varmtvandsbeholderen og berørte dele kan tåle tryk kan man måske gå over 100°C.

Kig på under "Stratificeret varmtvandsbeholder med lukket vandkredsløb":
http://da.wikipedia.org/wiki/V....B8b

Fra ovenstående:

En stratificeret/termoklin varmtvandsbeholder med lukket vandkredsløb kan holde varmen en uge - jo større jo mere energi kan gemmes:
The water tank (heat reservoir):
http://www.invest-tools.com/pu...html
Citat: "...
With the tank there came a 10 cm "soft foam" isolation that fulfills the minimum insulation requirements
...
So after several months, I added another round of 16 cm aluminum coated glass wool, and now the tank stores enough heat for about 7 or 8 days when it is full loaded (temperature range is 95°C down to 40°C)
..."

Praktiske målinger er her og nogle gange en hel måned tilbage:
http://www.invest-tools.com/pu...html


En omfattende illustration af en konfiguration er her (også fra Wikipedia-artikel):
http://www.solarwebseiten.de/A...html


02. okt 2011 kl 12:33

Michael Eriksen

Re: Udglatning af spidser

Jeg mener ikke træerne vokser ind i himlen.
Måske alligevel. Hjælpen kan komme fra batterier til el-biler. Hos vore firhjulede er vi villige til at betale massiv overpris, så bilen kan godt drive udviklingen at et brugbart batteri til en rimelig pris. Målet er trods alt kun at kunne lagre sol-el til at dække en regnvejrs dag eller to, så batteriet fylder højst som en varmtvandsbeholder.

Men ellers roder artiklen rundt i solceller og solvarme i et omfang, der er uværdigt for et teknisk medium.


02. okt 2011 kl 15:24

Svend Ferdinandsen

Re: Udglatning af spidser

95 grader i beholderen? Solvarme om vinteren kan næppe klare dette, og der er mere end 7dages vinter herhjemme.
I øvrigt var talen om lavtemperatur anlæg.
Dem der taler om at lagre overskydende el i fjernvarmen bør også regne lidt på de faktiske forhold. Der bliver ikke tale om særlig meget lager, men mere erstatning af fyret/gasmotoren.


02. okt 2011 kl 16:01

Kim Merrild

Re: Udglatning af spidser

Mht. at afvikle el i fjernvarmen er vist ment når der er overløb og når vi sender energi ud af danmark med en meget meget meget lille fortjeneste, hvis nogen overhovedet.

Der er lavet talrige erfaringer med oplagring af varme i vand og sand, konseptet er jo det samme, vi har måske bare tilf'jet lidt mere isolering.
Personligt tror jeg ikke på en effektiv og billig varmeagring til private husstande. Marstal er vistnok igang med at udvide deres varmelager så de kan sprede deres sæson lidt mere.

On topic så er arktiklen rodet, Det er sjældent at jeg kritiserer skribenten, men i denne arktikel er begreberne rodet sammen.


02. okt 2011 kl 18:30

Karl Lohse

Re: Energi-elementer som tag

Hvorfor er der ikke en fabrikant der finder ud af at kombinere energiopsamlende elementer med en tagbeklædning så disse kan fungere som selve husets tag . Det er da spild af materialer at lægge solfangende energielementer som et ekstra lag ovenpå en eksisterende tagbelægning.

Når jeg sætter kombinerede solceller/solfangere op, så bliver de netop en del af taget (der kommer dog fast undertag for en sikkerheds skyld).


03. okt 2011 kl 12:59

Richard Foersom

Re: Energi-elementer som tag

@iver schmidt sørensen

Hvorfor er der ikke en fabrikant der finder ud af at kombinere energiopsamlende elementer med en tagbeklædning så disse kan fungere som selve husets tag . Det er da spild af materialer at lægge solfangende energielementer som et ekstra lag ovenpå en eksisterende tagbelægning.

For solceller PV findes det skam også, det kaldes BIPV (Building Integrated PV).

http://www.bipv.ch/


03. okt 2011 kl 16:32

Boe Jørgensen

Hvad er kostprisen pr. KWH time for el

Hvad er produktionsprisen fra de nyeste solcelleanlæg pr. KWH.
Jeg er meget opsat på at forære mine børn et anlæg.
Boe


03. okt 2011 kl 21:24

Martin Rasmussen

Re: Hvad er kostprisen pr. KWH time for el

Hvis du er gør det selv typen, kan der spares en del:
ca. 45000 kr for 6000watts solcelle (http://photon-solar.de/pv-modu...html - 94 eurocents pr watt )
Derudover, kan du finde invertere på ebay (primært den tyske version) til mellem 12000 og 20000 kr - Nye iflg sælgere - Danske sælgere vil dog typisk kræve 35-45000 for samme inverter (6000watts 'deromkring' invertere)
Derudover komme prisen for transporten af overstående ting til din bopæl, regn nok med 5000kr
Herudover skal hele baduljen samles på dit tag, eller tilsvarende sted, og vil koste ca mellem 10000 og 15000 - prisvariatationer kan dog forekomme.
Alt i alt, mellem og 70000 og 85000kr
Hertil skal der lægges en elektriker regning for at tilslutte din inverter til elnettet, regn med 1-2000kr.

Husk at få en godkendt inverter:
http://www.energinet.dk/DA/El/...aspx

Jeg har pudsigt nok fået en brocure ind af døren for 3700watts anlæg der koster 87000kr alene + montering.
5800watts anlæg kostede vist 137000kr+montering.


03. okt 2011 kl 21:26

Martin Rasmussen

Re: Hvad er kostprisen pr. KWH time for el

Jo lidt længere svar der skal til, men jeg vil prøve at besvare dit spørgsmål på bedste vis - Dog med forbehold for at fejl - og at priserne for små og store anlæg svinger en del pga. en del stordriftsfordele.
http://photon-solar.de/pv-modu...html
Pris pr watt, ca 94eurocents pr watt gange 185watt pr solcellemodul.
Ialt ca. 1300kr pr solpanel modul, der altså levere ca 185watt pr solskinstime.
Der er ca. 1100solskinstimer om året i danmark, lige hvor jeg bor (hovedstadsområdet) - lidt mere, midt-jylland - lidt mindrer.
Et Solcellemodul burde fint holde 25 år, med 80% effektivitet, men der er flere på 'nettet' der melder om at (nyere) panaler sagtens kan klare 35år før de når denne 80% af optimal/ny produktion.

Hvad din endelige pris pr kwh bliver, afhænger meget af hvor længe dine paneler overlever diverse raket pinde, stenslag osv.

Men lad os for nemhedens skyld sige 25 år, med 90% i gennemsnit, over hele perioden:
185 watt *1100 solskinstimer *25 år *0.9 effektivitetsgennemsnitsgrad =
4575kwh i alt, i solcellemodulets levetid.
1300/4575 = ca 28 øre pr kwh for solcellemodulet alene
Husk at ligge diverse ekstra "udstyr" som nævnt i overstående post med, i din endelige udregning.

PS: Jeg har ingen aktier eller andet indsigt for at 'reklamere' for overstående butik - Hvis andre har billigere sælgere af solcellemoduler, er de velkommen til at stikke mig en adresse!


03. okt 2011 kl 21:39

Martin Rasmussen

Overstående indlæg.. rettelse

Skal lige nævnes at overstående indlæg, går ud fra at du kan placere dine solcellemoduler, i en optimal 37graders placering mod syd.
(Målt som den optimale placering på min brede og længdegrad!)


05. feb 2012 kl 22:33

Kim S'rensen

Moms

http://photon-solar.de/pv-modu...html, der skal vel lægges 19% moms til.
Det skulle være muligt at få et anlæg hjem til under 75000 kr, for et 6.6 kW anlæg med 2 SMA 3000 TL 21 inverter skrevet på solcelledebat.dk

http://solcelledebat.dk/showth...d=10


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk