(Kilde: Skatteministeriet, der ikke har udregnet eksempler på færdige produkter som kiks og færdigretter)
Analyse: Derfor slipper vi aldrig af med fedtskatten
På trods af gode argumenter fra forskere og fødevareindustri mod den fedtskat, som træder i kraft lørdag, kan vi lige så godt vænne os til den. For politikerne vil snarere forhøje end fjerne den, og andre lande kan meget vel tænkes at følge efter.
Søjlerne viser, hvor meget moms der bliver lagt på fødevarer i Vesteuropa, og hvad landenes almindelige momssats er. I nogle tilfælde har landene flere forskellige momssatser på fødevarer. Vi har taget udgangspunkt i de laveste, der som hovedregel dækker basale fødevarer.
Fakta
Fedtskatten træder i kraft 1. oktober.Den indebærer, at hvert kilo mættet fedt skal beskattes med 16 kroner. Der bliver desuden beregnet moms af afgifter, som dermed giver en samlet merpris på 20 kr. pr. kg.
Fedtskatten ventes at indbringe 1,5 milliarder kroner årligt til staten.
S og SF har foreslået at hæve skatten med 10 kroner kiloet til 26 kroner.
Afgiften på kød kan beregnes enten ud fra det nøjagtige indhold i pakken eller ud fra et gennemsnit af, hvor meget fedt forskellige dyr (svin, okse, kylling m.v.) indeholder.
Den vigtigste undtagelse fra fedtskatten er mælk.
Der er intet krav om, at udenlandske leverandører oplyser indholdet af mættet fedt i deres produkter. Men gør de det ikke, så skal importøren eller butikken betale fedtskat af alt fedt i produktet, også det umættede.
Det er ikke engang indholdet af fedt i produktet, som er grundlaget for skatten, men hvor meget fedt, der blev brugt under produktionen. Det betyder, at en dansk importør af frosne pommes frites skal have producenten til at oplyse, hvor meget fedt der bliver hældt ud, når kartoflerne er kogt. De oplysninger ligger meget få inde med.
På sammensatte produkter som færdigpizzaer, hvori der indgår ingredienser fra en lang række underleverandører, er opgaven for de danske importører endnu mere uoverskuelig.
Læs også
-
Eksperterne er ikke i tvivl: Fedtskat på 1,5 mia. er EU-stridig
-
Regeringen ignorerer kritik: Der kommer fedtskat på det magre kød
-
Tåbelige afgiftssvar og indadvendt fortænkning - øv for en politik
Læs mere om
Sjældent har ny lovgivning medført så mange og så enstemmige protester. Og sjældent har de lydt for så døve øren. Derfor får Danmark i morgen, 1. oktober, som et af de første lande i verden en skat på mættet fedt. Almindelige varer som ost, smør og rullepølse bliver dyrere.
Danskerne bliver ikke sundere af den grund, men statskassen bliver tilført 1,5 mia. kr. om året uden antydningen af et folkeligt oprør.
Derfor slipper vi heller ikke af med fedtskatten igen, uanset hvor forsimplet en tankegang, den er udtryk for. Forsimplet, fordi den reducerer ernæring til et spørgsmål om hovedgrupper af energikilder.
I virkeligheden er sund kost langt mere kompliceret end at undgå at spise en bestemt type fedt.
Fedtskatten bygger i sin grundsubstans på årtier gammel forskning samlet i en rapport fra det daværende Ernæringsråd for 11 år siden. Dengang var fedtforskrækkelsen på sit højdepunkt. Det mættede fedt var hovedskurken bag Danmarks og hele den vestlige verdens dengang største dræber - hjerte-kar-sygdomme.
Derfor mente regeringens forebyggelseskommission i 2009, at danskerne ville komme til at leve fem dage længere ved at indføre skat på mættet fedt. Men kommissionen havde glemt at tage forskerne i ed.
Anført af professor Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, gik de til modangreb på fedtskatten. Arne Astrup havde selv været med til at udarbejde rapporterne, som Forebyggelseskommissionen henviste til, men han påpegede, at forskningen har flyttet sig meget på de 11 år.
Internationale ernæringsforskere har igen og igen påvist, at mættet fedt ikke i sig selv øger risikoen for at dø af hjertekarsygdomme. Kun hvis det mættede fedt, f.eks. fra smør og fløde, erstattes med umættet fedt, f.eks. fra planteolier, finder de en gavnlig effekt.
Bliver det mættede fedt derimod erstattet med hurtigt optagelige kulhydrater, f.eks. fra franskbrød, så gør det mere skade end gavn. Det resultat vakte forskeren Marianne Uhre Jakobsen fra Aarhus Universitetshospital opsigt med både herhjemme og i udlandet sidste år.
Franskbrødet kan ud fra en snæver betragtning betegnes som mere skadeligt end smørret. Der er dog ingen planer om en franskbrødsskat herhjemme.
Godt det samme, for franskbrødet illustrerer problemerne ved at lægge skat på alle andre usunde fødevarer end sukker. Skulle et franskbrød med 25 pct. fuldkorn beskattes? Hvad nu, hvis det var bagt på halvt rugmel, eller der var tilsat 5 pct. sukkerroefibre og gulerodsstrimler?
Tilsvarende grænsetilfælde vil der være med tusindvis af andre varer i de danske supermarkeder.
Det understreger, at forskningen er nået et godt stykke videre end til kulhydrater, proteiner og fedt. Man ser i stadig højere grad på, hvad bestemte fødevarer gør for vores sundhed.
Men som verdens mest kendte ernæringsforsker, lederen af afdelingen for ernæring på Harvard Medical School, Walter Willett sagde under sit besøg i Danmark sidste år, så har myndighederne i en årrække fremstillet kost og sundhed forsimplet.
Få ting synes alle forskere dog enige om: Grøntsager kan vi ikke få for mange af. Frugt er også sundt. Og vi spiser for lidt fisk i forhold til kød.
Igen og igen har forslaget om at sænke momsen på frugt og grønt derfor været luftet. Ikke så mærkeligt, når vi kigger på landene omkring os. Ingen andre lande i Vesteuropa har lige så høj moms på basale fødevarer som Danmark. De fleste steder slipper almindelige fødevarer, herunder frugt og grønt, billigere end usunde fødevarer.
De danske afgifter er på alle andre områder end tobak, alkohol og sukker løsrevet fra enhver snak om sundhed. F.eks. har vi brandskat på nødder, selv om flere undersøgelser har vist, at de er bedre til at beskytte mod hjerte-kar-sygdomme end fisk.
Et kilo mandler fra supermarkedet indbringer således statskassen 21,30 kr. oven i momsen. Eneste undtagelse er sjovt nok den mest fedtholdige nød, macadamia, der indeholder tre gange så meget mættet fedt som mandler.
Dermed kom vi tilbage til statens budget. Nøddeskatten udgør så små penge i statsbudgettet, at nødderne måske en dag slipper for strafafgifter.
Derimod vil det koste 1,6 milliarder kr. om året at lade frugt og grønt slippe med halv moms, udregnede Forebyggelseskommissionen. Danskerne ville kun spise 15 gram ekstra om dagen, og det var ikke så mange penge værd, konkluderede den.
Alternativt kunne momsen på øvrige fødevarer forhøjes for at kompensere det offentlige budget, men fødevaremomsen er i forvejen i verdensrekordhøj, og ingen politikere tør pille ved den.
Derfor skal både forbrugere og den industri, som bliver pålagt store administrative byrder, indstille sig på, at fedtskatten er kommet for at blive. Nok har der været protester, men de har været spredte, og de store medier er først vågnet, efter skatten var vedtaget. Derfor blev der aldrig et folkeligt pres mod skatten.
S og SF har endda foreslået at forhøje den, så den hvert år spæder en milliard kroner ekstra i det offentlige budget. Da alle partier med undtagelsen af Liberal Alliance, der stemte imod, og Enhedslisten, som undlod at stemme, støttede fedtskatten, er det svært at se, hvor modstanden skal komme fra.
Samtidig rumler fedtskatten i andre europæiske lande. De har samme problemer som Danmark: Fedmeepidemien eksploderer, og det rimer umiddelbart godt på en fedtskat, selv om sammenhængen mellem fedme og kosten er langt fra entydig.
Desuden kæmper de fleste lande med huller i statskassen, der kan matche det danske på 85 mia. kr. på forslaget til næste års finanslov. Også i udlandet diskuterer politikerne, at hvis selskabs- og indkomstskat bliver for høje, så flytter virksomheder og veluddannet arbejdskraft ud af landet.
Tilbage står, at de bliver nødt til at opkræve skatter, hvor modstanderne ikke slår alt for hårdt tilbage. Når det gælder fedt skatten, er slaget tabt.
