Chok-melding: Dansk iskerneboring ubrugelig til klimaforskning
Alverdens klimaforskere har ventet med spænding på, at sidste års boring til bunden af Indlandsisen skulle afklare klimaudsving i mellemistider. Men borestedet var forkert udvalgt: De nederste lag er rodet totalt sammen på grund af varme og isflydning.
Selve boringen til bunden af indlandsisen sidste sommer gik godt, men de efterfølgende analyser viser, at de nederste lag er rodet sammen, så forskerne ikke kan hente informationer ud af isen. Her ses hovedbygningen for Neem-projektet i det nordlige Grønland. (Foto: Neem)
Tema
Læs også
Læs mere om
Den nyeste iskerneboring i Grønland, Neem, kommer ikke til at give det længe ventede svar på, om klimaudsvingene bliver voldsommere i et varmere klima end i dag.
Det er et spørgsmål, som alle klimaforskere gerne vil have viden om på grund af den globale opvarmning, kloden er udsat for i disse år.
Årsagen til, at Neem ikke kommer til at give svaret, er, at islagene i bunden af den to en halv kilometer dybe borekerne ikke ligger pænt lagdelt, som forskerne både havde håbet og forventet – efter nøje at have udvalgt borestedet på forhånd.
»Vi har fundet Eem-is, og rigtigt meget. Vi kan hente en masse information om isens kemiske sammensætning. Men lagserien er brudt. Vi ved ikke, om det vender op eller ned. Det er ganske forfærdeligt,« siger lektor Jørgen Peder Steffensen fra Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, der har været feltleder på iskerneboringen.
Sidste mellemistid for ca. 125.000 år siden er kendt som Eemtiden. På det tidspunkt var klimaet globalt set ca. to grader varmere end i dag. I Grønland var klimaet ca. fem gradere varmere.
Det ved man bl.a. fra to andre danske iskerneboringer GRIP og NGRIP, der udborede iskerner i begyndelsen af 90’erne og 00’erne.
Istiden sluttede brat
Ikke mindst NGRIP-boringen var en markant succes, idet analyser af isen fuldstændigt kortlagde de store klimaudsving under sidste istid, de såkaldte Dansgaard–Oeschger-begivenheder, opkaldt efter dansk iskerneforsknings ’far’ Willi Dansgaard, der døde i år 88 år gammel.
Det var Willi Dansgaard, der i 1952 opdagede, at forholdet mellem iltisotoperne O-16 og O-18 i nedbøren er bestemt af temperaturen, da nedbøren faldt.
Professor Dorthe Dahl-Jensens forskningsgruppe kunne bl.a. ud fra NGRIP-målingen fastslå, at sidste istid sluttede brat – helt bestemt på et enkelt år. Det er et forskningsresultat, der har vakt betydelig international opmærksomhed.
»NGRIP-iskernen fremstår i dag som en tidsmæssig reference, som bl.a. bruges til at sammenligne data fra drypstenshuler og koralrev,« fortæller Jørgen Peder Steffensen.
Men det lykkedes ikke med NGRIP at hente is op fra hele sidste mellemistid, så man bl.a. kunne fastslå, hvordan mellemistiden begyndte, og man kunne heller ikke se, om hurtige klimavariationer som Dansgaard-Oescher-begivenheder, havde pendanter i mellemistiden.
Forskerne må skuffe Nature
Alt det skulle Neem-projektet, der løber i årene i 2007-2012, have afklaret. Sidste år nåede iskerneboret under stor opmærksom hele vejen ned gennem isen.
Siden da har forskerne analyseret og analyseret den ældgamle is – og andre forskere har ventet i spænding på resultaterne.
Det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature skrev i begyndelsen af året, at resultaterne fra Neem, The North Greenland Eemian Ice Drilling, i år ville blive afventet med stor spænding med henblik på at afsløre detaljerne om klimaet i mellemistiden for 130.000-115.000 år siden.
Det står nu klart, at de danske iskerneforskere må skuffe Nature.
Radarteknologien er forbedret
Dorthe Dahl-Jensen havde for seks år siden omhyggeligt udpeget Neem som et velegnet sted ud fra radarmålinger, der kunne vise, at isen lå pænt lagdelt 80.000 år tilbage i tiden, og klippeundergrunden var velegnet.
Det var dog ikke muligt med datidens radarteknologi at se lag helt tilbage til Eemtiden.
Jørgen Peder Steffensen forklarer nu, at lagene, som radarmålingerne indikerede, ligger pænt indtil 80.000 år tilbage. Men de nederste lag, herunder hele Eem-isen, er rodet sammen. Det kan også ses på radarmålinger, som er foretaget i år.
Nu er radarteknologien nemlig forbedret så meget, at man kan se alle lag helt ned til bunden.
De nyeste, men foreløbige radarmålinger tyder på, at der findes steder i nærheden af Neem, hvor lagene er uforstyrrede helt ned til bunden.
Han mener, at forklaringen på den sammenfoldede is sandsynligvis er, at isens flydning i istiden, hvor iskappen voksede markant og ændrede form, også har rodet rundt i nederste lag, som desuden har været udsat for opvarmning fra ’kogeøer’ i undergrunden.
Det er forhold, som iskerneforskerne spekulerer som gale på at forstå bedre.
Boringerne fortæller om afsmeltningen i Antarktis
»Selvom vi har fejlet i hovedformålet med at bestemme klimaforandringer i Eemtiden, så har vore dybdeboringer dog tilsammen vist, at Grønlands iskappe selv i et klima, der globalt set var to grader varmere end i dag, kun var 30 procent mindre end i dag,« siger Jørgen Peder Steffensen.
Konsekvensen af dette resultat er, at afsmeltningen fra Vestantarktis er hovedforklaringen på, at verdenshavene i Eemtiden var ca. syv meter højere end i dag.
Læs interview med Jørgen Peder Steffensen i Ingeniøren i dag.
