Lars Villadsen spørger:

»Kan man formindske antallet af myg, uden at det går ud over økologien? Og i givet fald hvordan? Kan man gøre det lokalt, f.eks. omkring et givent sted i en by? I Grønland kan myg være det allerstørste irritationsmoment i sommermånederne i den ellers storslåede natur.

Det har altid fascineret mig, at der i et fåreholdersted i Sydgrønland, Igaliku, så godt som ingen myg findes (som det eneste sted i Grønland i øvrigt), mens der uden for bygden er lige så mange myg som i resten af Grønland. Det forklares populært med, at det skyldes urin fra får. Men så ville de andre fåreholdersteder vel også være uden myg?«


Thomas Pape, lektor og leder af den entomologiske forskergruppe på Statens Naturhistoriske Museum, svarer:

»Dette spørgsmål har selvfølgelig været stillet i forbindelse med de større myggebekæmpelseskampagner, der udføres hvert år, særligt omkring større floder i Europa (f.eks. Rhinen) men også i den nedre del af den svenske Dalälven. Her bruges et biologisk produkt, særlige proteinkrystaller fra en særlig variant af bakterien Bacillus thuringiensis, som har vist sig at have en meget kraftig effekt på myggelarver, mens andre vandlevende organismer synes at være helt uberørte.

Da dette produkt er stærkt dødeligt for myggelarver, kan man ved at sprede proteinkrystallerne i stor mængde over stikmyggenes yngleområder opnå en meget kraftig reduktion af bestanden. Proteinerne skal spises af myggelarverne for at virke, og de er kun virksomme i cirka et døgn, så det er bestemt en meget lokal effekt.

Det er oplagt, at en massiv nedgang i antallet af myggelarver vil reducere fødemængden for en del andre organismer i det lokale miljø, fra fiskeyngel til diverse vandinsekter som f.eks. vandkalve og guldsmedenymfer og også de edderkopper, der fanger store mængder stikmyg i deres spind. Dog er der, så vidt vides, ingen arter, der er direkte afhængige af stikmyg som en del af deres fødegrundlag, og de undersøgelser, der har været udført omkring Dalälvens nedre løb, har ikke kunnet påvise biologiske effekter af bekæmpelsen bortset fra reduktionen i antallet af stikmyg.

Jeg kan ikke forklare fraværet af stikmyg i bygden Igaliku, men mange lokale forhold kan gøre sig gældende, f.eks. vindforhold. Det er dog næppe lugten af urin fra får, da dette mig bekendt ikke har en afskrækkende effekt på stikmyg.«