Second career er et emne, der kommer op ved mange frokostsnakke for tiden.

Den fundamentale iagttagelse er, at mange mennesker i 40-50 års-alderen har haft mange år på arbejdsmarkedet, men på ingen måde er slidt op fysisk, har deres nysgerrighed i behold og nu også har en hel del opsparet erfaring.

Efterlønsdebatten er et af stederne. For hvori består det rimelige i at fysisk og mentalt arbejdsdygtige mennesker dropper ud af den produktive fase af livet for at gå på en eller anden form for forsørgelse i måske 30 år?

Amerikanske bekendte udtrykker sig klarest. De beskriver, hvordan mange i denne aldersgruppe lige tager et år fri fra arbejde og studerer et eller andet og måske skifter branche. Måske har man været forsikringsagent og nu skifter man efter moden overvejelse til at være kurator for et museum - efter et år på universitetet, hvor man har opgraderet sin hobbyviden om kunsthistorie.

En rød tråd i disse diskussioner er, at det er evnen til at holde sig mentalt fleksibel, der er den afgørende faktor. En mellemleder i et globalt computerfirma udtrykte ved en sådan frokost den holdning, at hver anden post-50 årige efter hans opfattelse var åben og nysgerrig og har den for ham ønskværdige fleksibilitet. Om man er eller ej må være noget, man afgør med sig selv.

Men når fænomenet tager fart, og det kan det næppe lade være med, så vil begreber som "det grå guld" og "midtvejskrise" ændre betydningsindhold.

Nå men...

Ude af dén tangent blev jeg nysgerrig på, hvor længe folk, der motionerer, kan opretholde en anstændig form. Eremitageløbet kan levere nogle interessante data.



Selv når man tager skævheder i data i betragtning (kun trænede folk deltager og aldersfordelingen er langt fra jævn), kan man ikke undgå at bemærke, at for denne gruppe af mennesker, holdes der anstændige løbetider for løbets 13,3 km helt op til 70-årsalderen.

Man må nok formode at løberne generelt holder sig skarpe. Så data viser vel i bund og grund, hvordan fremtiden ser ud, når flere af os holder os i form og spiser sundt hele livet igennem.

Konsekvenserne må være mange. For efteruddannelse. For livsstil. For den offentlige økonomi. Og for behovet for teknologi hos en aldrende, men aldeles overfrisk befolkning.

Den diskussion må vi have hul på. Start her!