Folketingets ingeniør til læserne: Klimadebatten er blevet noget religiøs
Jens Henrik Thulesen Dahl er uddannet civilingeniør med speciale i indeklima og energiøkonomi, og han er samtidig den eneste ingeniør i det nyvalgte folketing. Han svarede 28. september på spørgsmål fra læserne om, hvordan hans faglighed spiller sammen med politik, og hvilke sager han vil kæmpe for.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) er landets eneste folketingsmedlem med ingeniørbaggrund. (Foto: Annette Trier)
Læs også
50-årige Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) arbejder som arbejdsmiljøkonsulent i Aarhus kommune. Inden længe går han dog på orlov, for han er netop blevet valgt ind i Folketinget for første gang efter at have stillet op i Assens under Fyns Storkreds.
Jens Henrik Thulesen Dahl er uddannet civilingeniør med speciale i indeklima og arbejdsmiljø, og han er efter dette valg den eneste ingeniør i Folketinget – en position, som han selv er noget overrasket over. Han har dog en forklaring på, hvordan det kan være modsætningsfyldt at være ingeniør og arbejde inden for politik, der tit indebærer lange forhandlinger:
»Mange ingeniører er meget fokuserede på, at vi er gode til at se den rigtige løsning og finde frem til den, og når man så har den, så er der jo ikke den store grund til at diskutere for meget om, hvad man så skal gøre,« fortæller han.
Dansk Folkeparti-politikeren har som nogle af sine fokusområder, at det danske erhvervslivs samspil med uddannelsesinstitutionerne skal styrkes, og at livet skal gøres nemmere for iværksættere og små virksomheder, blandt andet gennem regelforenkling.
Han svarede 28. september på spørgsmål fra ing.dk's læsere om, hvordan uddannelsen til ingeniør og livet i dansk politik spiller sammen, hvilke mærkesager han vil kæmpe for, og hvordan disse mål skal nås. Her skrev han blandt andet, at en indsats for at sænke CO2-udledningen ikke vil have den store effekt, men at vi af andre grunde end klimaforandringer skal gøre os fri af fossile brændsler.
Læs alle Jens Henrik Thulesen Dahls svar til læserne herunder.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Jens Henrik Thulesen Dahl
Hans Bindslev, Aalborg
Hej Jens Henrik!
Tillykke med valget. Det er længe siden vi arbejde sammen hos Nellemann!
Jeg er begyndt at nedtrappe mit firma, men holder nok aldrig helt op.
Jeg ønsker dig alt mulig held med dit politiske virke.
Hilsen
Hans
Jens Henrik Thulesen Dahl
Hej Hans
Tak. Det var en hyggelig tid – jeg var helt nyuddannet og du var en god læremester. Specielt i forhold til ikke altid at være så autoritetstro.
Hilsen
Jens Henrik
Karsten Capion
Hvordan stiller du dig i forhold til dit partis klimaskepsis og mener du der bliver gjort nok for at omstille Danmark til en fossilfri fremtid?
Jens Henrik Thulesen Dahl
Hej Karsten
Jeg mener, at der er blevet noget religiøst over klimadebatten. Jeg vil godt vedgå at være skeptisk overfor de fremmanede scenarier. Selvfølgelig skal vi gøre noget for at blive uafhængige af fossile brændsler. Men af flere andre grunde. Dels fordi der ikke er uendelige ressourcer, dels for at vi ikke skal være afhængige af de lande som sidder på ressourcerne. Hvis der så viser sig at være en positiv effekt på klimaet, så vil det da være glimrende.
Hilsen
Jens Henrik
Jens Ramskov
Tillykke med valget. Du siger i interviewet, at der er brug for et tættere samarbejde mellem erhvervslivet og universiteterne for at få mere viden ud i virksomhederne. Du og Christian Langballe kunne begge være kandidater til posten som forskningsordfører, som afløser for Jesper Langballe. Din holdning om 'mere viden ud i virksomhederne' forekommer mig at være meget forskellig for Langballe-familiens satsning på den 'frie grundforskning'. Kan I blive om enige om partiets forskningspolitik?
Jens Henrik Thulesen Dahl
Hej Jens
Tak. Jeg mener ikke at der er nogen modsætning. Hvis universiteterne skal kunne levere den grundlæggende nye viden, som vi skal leve af i fremtiden, så er der naturligvis brug for rum til ”fri grundforskning” – men det udelukker ikke at man samtidig kan have samarbejder med erhvervslivet om at nyttiggøre / udnytte den viden som er skabt. Jeg tror på, at man i et sådant samarbejde kan skabe et miljø, som er udfordrende og udviklende for begge parter.
Hilsen
Jens Henrik
Lars Kuur
DF har flere gange argumenteret for at dansk skal tilbage som hovedsprog og enda som eneste talte sprog på universiteterne.
Om nogen, så er det ingeniør fagene som både læser og undervises på engelsk idag, ikke mindst fordi alt undervisningsmateriale er på engelsk.
Hvilke betragtninger gør du i den diskussion?
Jens Henrik Thulesen Dahl
Hej Lars
På universiteterne skal der naturligvis være plads til at der kan være gæsteforelæsere, som underviser på engelsk – og lærebøger på engelsk eller tysk er selvfølgelig en del af det at læse på universitetet. Men jeg bliver bekymret, når uddannelser slet ikke foregår på dansk. Bekymret fordi det vil på sigt have en effekt på det danske sprog. Mit skrækscenarie er, at der vil være hele begrebsverdener, som forsvinder på dansk. Det vil gøre det vanskeligt at formidle de områder til ”almindelige borgere” fordi der ikke vil være danske ord at bruge. Derfor vil jeg holde fast i, at det skal være muligt at gennemføre alle uddannelser med dansk som det primære sprog både i undervisningen og i rapportskrivning.
Hilsen
Jens Henrik
Gunnar M Larsen
Hvad med, lidt efter lidt, at udskifte alle gadelys/amaturer med et tilsvarende og, renoveret/opgradeter, mekanisk amatur, men med LED indmad? Der opnås her en MEGET stor besparelse i energiforbrug, og samtidig kan der oprettes MANGE nye danske arbejdspladser. Der tænkes på en fortløbende udskiftning/renovering.
At der også kan etableres export heraf, er en anden meget positiv side af sagen.
(Idegrundlag fra Discovery).
Jens Henrik Thulesen Dahl
Hej Gunnar
Det er en glimrende ide. Det er jo en opgave, som primært kommunerne står for. Det er bl.a. noget vi arbejder med i Assens kommune, hvor jeg sidder i kommunalbestyrelsen.
Hilsen
Jens Henrik
Thomas Vesth
Allerførst tillykke med valget.
DF havde opstillet Colette Brix, der arbejdede hårdt for selvstændige. Denne linje var åbenbart ikke populært i partitoppen, ihvertfald blev hun frosset ud i valgkampen. Har du fuldt mandat til at sikre ordentlige erhvervsvilkår?
Hvad er din holdning til vindkraft?
Hvad er din holdning til teorien om C02 og klimaforandringer?
Hvad er din holdning til privat kontra offentlig forskning?
Har du afgivet konkrete politiske løfter?
mvh
Thomas Vesth
Jens Henrik Thulesen Dahl
Hej Thomas
Tak.
Der har været fuld opbakning til den linje, som Colette har stået for i forhold til at skabe bedre forhold for specielt de mindre erhvervsdrivende. Og det er beklageligt, at hun ikke blev genvalgt.
Vedr. vindkraft så mener jeg at det er god ting, hvis møllerne placeres korrekt. Den nuværende vej med at placere møller i de mest stille naturområder i vores samfund er ikke den rigtige. Møllerne må placeres hvor der i forvejen er støj (industriområder / langs motorveje mv.) eller ude på vandet i større vindmølleparker.
Vedr. klimaforandringer, så er jeg skeptisk. Der kommer givetvis klimaforandringer. Men jeg tror ikke sammenhængene er så enkle, som de bliver gjort til i debatten. Derfor er jeg heller ikke overbevist om, at en indsats for at sænke CO2 udledningen vil have den store effekt. Vi skal alligevel – men af helt andre grunde (begrænsede ressourcer og afhængigheden af de leverende lande) – forsøge at frigøre os for afhængigheden af fossile brændsler.
Vedr. forskning. Det er vigtigt at vi har offentlige universiteter, som kan bedrive fri grundforskning. Ved siden heraf (men ikke i stedet for) er det kun godt hvis der foregår privat forskning. Men den private forskning vil normalt have et mere kortsigtet økonomisk sigte. Vi skal naturligvis understøtte samarbejde mellem det offentlige og den private forskning. Jf. også mit svar til Jens
Jeg har ikke afgivet andre konkrete politiske løfter end at der er en række punkter, som jeg vil arbejde for – herunder arbejde for at få et bedre og tættere samarbejde mellem universiteter / uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.
Hilsen Jens Henrik
Thomas Jørgensen
Hej Jens.
Hvad mener du, at du kan bidrage med, for at fremme fokus på det ingeniørvidenskabelige område indenfor uddannelse og videnskab på sigt? Det har jo vist sig flere gange, at mange politiske fokusområder sigter på uddannelse og højtuddannet arbejdskraft, men ingen rigtige tiltag har indtil videre ramt bredt og samlet inden for disse, da man som regel er splittet af forskellige politiske værdisætninger i mellem de to fløje i Folketinget?
Jens Henrik Thulesen Dahl
Hej Thomas
Jeg ser det ingeniørvidenskabelige område som en del af det naturvidenskabelige område. Der ligger bl.a. en udfordring i at gøre det mere tiltrækkende at søge uddannelse som ingeniør. Der tror jeg helt lavpraktisk på, at et samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet (fra folkeskolen til universitetet) spiller en vigtig rolle. Lad os ingeniører sammen med erhvervslivet fortælle skoleeleverne hvor spændende det er, at være ingeniør.
Hilsen
Jens Henrik
Peter Hansen
Først tillykke. Er du bare halv så dygtig som din bror, er du stadig blandt de bedste. Tror der lurer en miljø-katastofe i afdamping af thalater fra forskellige PVC produkter i vores indeklima. Det være sig fra el-materiel, legetøj, apparater etc. Vil du stille krav om forsking og undersøgelse?
Jens Henrik Thulesen Dahl
Hej Peter
Tak. Jeg vil forsøge at gøre det så godt jeg kan.
Jeg har selv i mit arbejde med indeklima (som arbejdsmiljøkonsulent) fulgt forskningen på området phthalater. Det er et område, som vi skal have fokus på – men omvendt skal vi heller ikke handle overilet. Specielt i Sverige har de en meget mere udbredt brug af pvc gulvbelægninger i private boliger. Her ser det ud til, at der er en konkret risiko. Men når vi ser på danske forhold er det ikke specifikt mængden af phthalater, som er problemet i indeklimaet, men mere den samlede mængde af stoffer, som vi ikke kender nok til. Jeg agter fortsat at følge området – og den igangværende forskning.
Hilsen
Jens Henrik
Charlotte og Helena
Hvad vil du gøre for at alle ingeniørstuderende har mulighed for at komme i praktik? Som det er nu må flere og flere ingeniørstuderende fortsætte med uddannelsen, og udskyde praktikken. Dette er ikke gavnligt for deres speciale valg, som typisk vælges efter praktikperioden.
Hvordan vil du sikre, at alle ingeniørstuderende får job inden for det første år, efter de er færdige? Som det er nu mangler 40 % stadig et job efter endt uddannelse ifølge DJØF.
Jens Henrik Thulesen Dahl
Hej Charlotte og Helena
Vedr. praktikken så tænker jeg også det som et delelement, når jeg vil arbejde for bedre samarbejde mellem erhvervslivet og universiteter / uddannelsesinstitutioner. Jeg tror meget det handler om at virksomhederne ikke er klar over hvor meget de kan få ud af at have ingeniørstuderende i praktik – og det ville de være meget mere bevidste om, hvis de havde en tættere kontakt til uddannelsesstedet i det daglige.
Vedr. jobsituationen så er det jo pt. desværre ikke bare nyuddannede ingeniører, som har svært ved at komme i gang. Men også her tror jeg på, at der specielt i små og mellemstore virksomheder vil kunne skabes åbninger for flere ingeniørjobs gennem mere samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Det mener jeg er dokumenteret via de ”isbryderordninger” som findes.
Samtidig har jeg også politisk fokus på at skabe bedre forhold for specielt iværksættere og de små og mellemstore virksomheder – således at der kan skabes nye arbejdspladser.
Hilsen
Jens Henrik
Torben Simonsen
Hej Jens Henrik,
Der har på det seneste været en fornemmelse af, at indeklimaet på Christiansborg har været lidt dårligt. Vil du bruge din faglige baggrund til at forbedre indeklimaet på Borgen?
Jens Henrik Thulesen Dahl
Hej Torben
Godt spørgsmål!! Jeg har godt bemærket, at indeklimaet på Borgen ikke er optimalt. Samtidig er det en fantastisk bygning at være i. Jeg vil naturligvis bruge min viden i forhold til at skabe det bedst mulige indeklima med de muligheder, der er i bygningen. – Men jeg må indrømme, at jeg selv hellere vil svede lidt end begynde at trække ventilationskanaler rundt i lokalerne.
Hilsen
Jens Henrik
