Det første globale kort over havens saltindhold fra Nasas Aquarius-instrument på Sac-D satellitten. (Grafik: Nasa/Gsfc/JPL-Caltech)
Satellit tegner det første globale kort over havenes saltindhold
Blot tre måneder efter opsendelsen, har Nasas Aquarius-instrument leveret det første globale kort over saltindholdet i verdenshavene, og forskerne er overraskede over den høje kvalitet af de første data.
Læs også
-
Ny satellit måler havets saltindhold fra 567 kilometers højde
-
Fotoserie fra Nasa illustrerer Solsystemets og livets udvikling
-
TV-signaler på Jorden blænder ESA’s milliarddyre klima-satellit
Læs mere om
Dokumentation
Siden Nasas Aquarius-instrumentet blev sendt op i juni på den argentinske Sac-D satellit har det indsamlet data om saltindholdet i havene.
Aquarius-instrumentet er Nasas første til at måle saltindhold, og det kan måle saltforskelle ned til 0,2 gram pr. kg vand.
Den ledende forsker på instrumentet, Gary Lagerloef fra den private forskningsorganisation Earth & Space Research i Seattle oplyser i en pressemeddelelse, at de første data fra Aquarius-instrumentet var meget bedre end ventet så tidligt i missionen.
De mange data fra instrumentet vil snart betyde, at forskerne kan begynde at undersøge detaljerne i sammenhængen mellem saltindhold, nedbør, havstrømme og klimavariationer.
Store variationer rundt om på Jorden
Det nye globale kort viser mønstrene i havenes saltindhold. Kortet viser en række kendte områder med høje saltkoncentrationer, bl.a. i de subtropiske områder, samt høje niveauer i Nord- og Sydatlanten, sammenlignet med Stillehavet og Det Indiske Ocean.
Lavere saltindhold findes i de regnfyldte områder ved ækvator og det nordlige Stillehav. Disse mønstre hænger sammen med den globale nedbør, fordampning fra verdenshavene, flodudmundinger og cirkulation i verdenshavene. Med instrumentet kan forskerne nu følge, hvordan disse ændrer sig og finde sammenhænge med klimaet.
Der ses også klare kontraster mellem det saltholdighed Arabiske Hav vest for det indiske subkontinent og det lave saltindhold i den Bengalske Bugt mod øst, der domineres af Gangesflodens udmunding og monsunregnen i Asien.
Ud for Brasiliens kyst ses større end forventede områder med lavt saltindhold, hvilket hænger sammen med Amazonaflodens udmunding.
Ultrapræcise målinger
Målingerne bliver foretaget via tre mikrobølgeradiometre og meget følsomme modtagere. Instrumenterne måler den elektriske ledningsevne af havvandet, og derudfra kan man beregne saltindholdet. Saltindholdet varierer normalt mellem 32 og 28 tusindedele.
Sådanne meget små saltforskelle kan have store betydning for vandets cyklus på jorden og havtemperaturerne, hvilke også er med til at påvirke Jordens klima. Ud fra de mange nye data vil forskerne kunne lave endnu bedre klimamodeller.
Instrumentet gør det muligt at måle saltindhold steder, hvor man aldrig tidligere har gjort det. Selvom der stadig forestår nogle måneders arbejde med den præcise kalibrering af data, så er forskerne meget positivt overraskede over kvaliteten i de første data.






