/rumfart

Det første globale kort over havens saltindhold fra Nasas Aquarius-instrument på Sac-D satellitten. (Grafik: Nasa/Gsfc/JPL-Caltech)

Det første globale kort over havens saltindhold fra Nasas Aquarius-instrument på Sac-D satellitten. (Grafik: Nasa/Gsfc/JPL-Caltech)

Satellit tegner det første globale kort over havenes saltindhold

Blot tre måneder efter opsendelsen, har Nasas Aquarius-instrument leveret det første globale kort over saltindholdet i verdenshavene, og forskerne er overraskede over den høje kvalitet af de første data.

Af Thomas A. E. Andersen, fredag 23. sep 2011 kl. 16:02

Siden Nasas Aquarius-instrumentet blev sendt op i juni på den argentinske Sac-D satellit har det indsamlet data om saltindholdet i havene.

Aquarius-instrumentet er Nasas første til at måle saltindhold, og det kan måle saltforskelle ned til 0,2 gram pr. kg vand.

Den ledende forsker på instrumentet, Gary Lagerloef fra den private forskningsorganisation Earth & Space Research i Seattle oplyser i en pressemeddelelse, at de første data fra Aquarius-instrumentet var meget bedre end ventet så tidligt i missionen.

De mange data fra instrumentet vil snart betyde, at forskerne kan begynde at undersøge detaljerne i sammenhængen mellem saltindhold, nedbør, havstrømme og klimavariationer.

Store variationer rundt om på Jorden
Det nye globale kort viser mønstrene i havenes saltindhold. Kortet viser en række kendte områder med høje saltkoncentrationer, bl.a. i de subtropiske områder, samt høje niveauer i Nord- og Sydatlanten, sammenlignet med Stillehavet og Det Indiske Ocean.

Lavere saltindhold findes i de regnfyldte områder ved ækvator og det nordlige Stillehav. Disse mønstre hænger sammen med den globale nedbør, fordampning fra verdenshavene, flodudmundinger og cirkulation i verdenshavene. Med instrumentet kan forskerne nu følge, hvordan disse ændrer sig og finde sammenhænge med klimaet.

Der ses også klare kontraster mellem det saltholdighed Arabiske Hav vest for det indiske subkontinent og det lave saltindhold i den Bengalske Bugt mod øst, der domineres af Gangesflodens udmunding og monsunregnen i Asien.

Ud for Brasiliens kyst ses større end forventede områder med lavt saltindhold, hvilket hænger sammen med Amazonaflodens udmunding.

Ultrapræcise målinger
Målingerne bliver foretaget via tre mikrobølgeradiometre og meget følsomme modtagere. Instrumenterne måler den elektriske ledningsevne af havvandet, og derudfra kan man beregne saltindholdet. Saltindholdet varierer normalt mellem 32 og 28 tusindedele.

Sådanne meget små saltforskelle kan have store betydning for vandets cyklus på jorden og havtemperaturerne, hvilke også er med til at påvirke Jordens klima. Ud fra de mange nye data vil forskerne kunne lave endnu bedre klimamodeller.

Instrumentet gør det muligt at måle saltindhold steder, hvor man aldrig tidligere har gjort det. Selvom der stadig forestår nogle måneders arbejde med den præcise kalibrering af data, så er forskerne meget positivt overraskede over kvaliteten i de første data.



23. sep 2011 kl 17:51

Hendrik Geisler

skibs observation

der er vejr målinger fra mange skibe, måske skal man også give skibene et eller andet billigt måleudstyr til at kunne måle eksempelvis salt indhold og andre ønske data.

Ikke for at spare opsendelser, men det kunne måske komme til at koste lige så meget opsendelser og udvikling af dette resultat.


23. sep 2011 kl 18:06

Svend Ferdinandsen

Settled science

Ud fra de mange nye data vil forskerne kunne lave endnu bedre klimamodeller.

Har vi ikke fået at vide at det hele er afgjort og videnskaben er helt sikker?
Læste forleden dag et forslag om at klimavidenskaben ikke behøver flere midler, for de har jo fundet ud af det hele.

Det er imponerende hvad man kan måle via satellitter, og jeg synes sådanne tiltag er udmærkede, men kunne de ikke nøjes med at måle, og så lade klimaet passe sig selv.
Pudsigt nok, så er saltholdigheden endnu ikke nævnt i forbindelse med AGW.


23. sep 2011 kl 18:29

avatar

Niels Terp

Re: Settled science


Pudsigt nok, så er saltholdigheden endnu ikke nævnt i forbindelse med AGW.

Så vidt jeg er orienteret (men jeg kan tage fejl), så er det (formodede) faldende saltindhold i de polare havområder p.g.a. afsmeltningen af ferskvand, netop den "drivkraft" som visse mener på et tidspunkt risikerer at stoppe Golfstrømmen.

Og hvis man kigger på kortet, mellem USA's østkyst og en linie fra Englands vestkyst og nordpå til Grønland - ja så er saltindholdet faktisk temmelig lavt ?

Niels


23. sep 2011 kl 18:30

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Settled science

Men kunne de ikke nøjes med at måle, og så lade klimaet passe sig selv.

De ringede fra den mørke middelalder, de savner dig.


23. sep 2011 kl 21:18

Jens Peter Koch

RE: Sellled sience

Det er utroligt at Poul -Henning Kamp bliver ved med at skælde ud på personer med en anden indstilling til problemerne end ham selv.

Det er ikke værdigt!

Argumenter i stedet for PHF

Jens


23. sep 2011 kl 21:45

Jan Damgaard

Første indikator..

.. for effekten af vejsalt, eller er der andre forklaringer på de høje saltkoncentrationer i nordlige Atlanterhav?
En foklaring kunne også være geologisk.

Jan


24. sep 2011 kl 11:29

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Settled science

Men kunne de ikke nøjes med at måle, og så lade klimaet passe sig selv.

De ringede fra den mørke middelalder, de savner dig.

Dermed mere end antyder du, at vi idag har midler til at ændre på Jordens udviklingen, og til en vis mikrograd kan man give dig ret. Vi har bare ikke styr på, hvad der sker, når vi foretager disse ændringer. Hvis der er en global opvarmning, sætter vi bare noget igang, der sender reflekterende aerosoler højt tilvejrs. Skulle istiden true i den nærmeste fremtid, omdanner vi bare solceller til varmeapparater. Problemet er, som altid, at finde den gyldne middelvej. Og den løsning lader vente på sig, al den stund at problemstillingen endnu ikke er erkendt i sit fulde omfang, hvorfor en fornuftig strategi ikke kan udarbejdes.


25. sep 2011 kl 02:06

franz krejbjerg

Re: skibs observation

Skibe har altid lavet observationer på saltindholdet i havenes overflade, ved den teknik der hedder ballasttanke... Saltindhold og bæreevne er nemlig tæt forbundet. (andre partikler, temperaturen og strømforhold mv. spiller dog også en mindre rolle)
Salt indholdet i overfladen er desuden meget forskelligt fra de dybere og koldere lag i havene. Derfor har Nasa også udtrykkeligt beskrevet resultatet som global map of the salinity of the ocean surface.


25. sep 2011 kl 11:25

Jan Damgaard

Re: skibs observation

Salt indholdet i overfladen er desuden meget forskelligt fra de dybere og koldere lag i havene. Derfor har Nasa også udtrykkeligt beskrevet resultatet som global map of the salinity of the ocean surface.

Det tror jeg også er mere sandsynlig, da vandstrømme og saltvandspumper ikke er inddraget i kortet.
Ummiddelbart giver det kun menning at kortlægge ændringerne i overfladevandets saltkoncentrationer, uafhængigt af evt. årstidsvariationer. Skulle der være en årstidsvariation ville det dog også være mere informativ.

Fra artiklen:
Ud for Brasiliens kyst ses større end forventede områder med lavt saltindhold, hvilket hænger sammen med Amazonaflodens udmunding.

Hvad var der forventet, og hvorfor?


25. sep 2011 kl 23:53

Svend Ferdinandsen

Re: Settled science

Men kunne de ikke nøjes med at måle, og så lade klimaet passe sig selv.
De ringede fra den mørke middelalder, de savner dig.

PHK. Den var god og det er rart at føle sig savnet, men oprigtig talt: Hvad er så din mening om at videnskaben er helt klar, men alligevel bruges et væld af klimamodeller, og i mangel af bedre, så laver man bare et middel af dem, og tror at det må være bedre. Een model ville vel kunne gøre det, hvis man vidste hvad man havde med at gøre, og brugerne lader ikke til at skelne. Man kan jo få den tanke, at de bruger den model, som bedst passer til deres ønske.
Jeg savner i den grad ganske almindelig information om disse modellers særlige egenskaber. Hvorved udmærker den en model sig fremfor den anden.


26. sep 2011 kl 03:08

Hendrik Geisler

Re: skibs observation

Det jeg ikke præcisere var, at, skibene bruger ego lod allerede, den kan nok videre udvikles til at kunne se på forskellige parametre under havets overflade. Bare den er finantielt og nem at bruge, så kunne man måle en hel masse til i f.eks 100 meters dybde eller sådan noget.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.