Et godstog fra DB på vej fra Maschen til Sverige via Banedanmarks skinner. DB Schenker Rail er den altdominerende godsoperatør i Danmark, og som en konsekvens af signaludskiftningen i Danmark, skal selskabet finde op mod 150 millioner kroner for at udstyre 59 lokomotiver med den nødvendige ERTMS-teknologi - blot for at kunne fortsætte de nuværende aktiviteter på Banedanmarks skinner. (Foto: DB)
Topmoderne signaler vil koste godsoperatører millioner
Udskiftningen af jernbanens signalanlæg til ERTMS-teknologi vil give godsoperatørerne ekstraudgifter i millionklassen, mens staten betaler for DSB og Arrivas udstyr. Urimelig forskelsbehandling, mener godsoperatørerne.
Læs også
Læs mere om
Mere end 2,5 millioner kroner pr. lokomotiv. Det er den regning, som jernbanens godsoperatører er tvunget til at betale, når Banedanmark totaludskifter de danske signalanlæg mellem 2018 og 2021.
For med introduktionen af topmoderne ERTMS-teknologi skal alt rullende togmateriel gennemgå en omfattende teknologisk opgradering for at kunne kommunikere med de nye signalanlæg. En opgradering, der vil give danske såvel som udenlandske godsoperatører ekstra udgifter på flere hundrede millioner kroner til ny teknologi.
Men det er langt fra alle jernbanebranchens operatører, som vil blive tynget af de massive investeringer i ERTMS-konvertibel onboard-teknologi. Transportministeriet har nemlig besluttet at lade statskassen betale DSB's og Arrivas udgifter til det nye udstyr, mens godsoperatørerne selv må betale hele regningen.
Denne forskelsbehandling har bragt godsoperatørerne op i det røde felt. Som en konsekvens af signaludskiftningen skal den altdominerende godsoperatør i Danmark, DB Schenker Rail, nu finde op mod 150 millioner kroner for at udstyre 59 lokomotiver med den nødvendige ERTMS-teknologi - blot for at kunne fortsætte de nuværende aktiviteter i Danmark.
»Det er en helt uoverskuelig og økonomisk uholdbar situation at bringe os i. Og det er helt uforståeligt, at staten vil pålægge os denne store ekstraomkostning i en tid, hvor det er officiel politik at ville have mere gods over på skinnerne,« siger selskabets direktør Stig Kyster-Hansen.
Han vurderer, at DB Schenker Rail vil blive tvunget til at hente den store investering hjem ved at hæve priserne, hvilket igen vil tvinge virksomhederne til at sende mere gods med lastbil ud på det i forvejen hårdt belastede motorvejsnet. Hos den langt mindre godsoperatør, CFL Cargo, betegner driftschef Paul de Kruiff introduktionen af den nye teknologi som en »teknisk handelshindring«, der vil tvinge de mindre godsaktører ud af det danske marked.
Også i Sverige er jernbanens godsoperatører chokerede over udsigterne til tvungne investeringer i ny teknologi, der ikke vil give operatørerne nogen fordele.
Den svenske godsoperatør Hector Rail kører hvert døgn op til 14 godstog gennem Danmark med såkaldte flersystemslokomotiver, som gør det muligt at køre uhindret mellem Sverige, Danmark og Tyskland på trods af de vidt forskellige signalsystemer i de tre lande.
Og for at holde trit med den stigende efterspørgsel på godstransporter er selskabet netop nu på vej med investeringer i endnu flere lokomotiver, som bliver udstyret med teknologi til at aflæse de nuværende danske signaler såvel som de tyske og svenske - men disse investeringer er tabt på gulvet i samme øjeblik, Banedanmark tænder for de nye signaler.
»Vi har slet ikke penge til at opgradere hvert enkelt lokomotiv én gang mere for flere millioner kroner. Så den danske overgang til ERTMS kan betyde en tilbagevenden til de dårlige gamle dage med besværlige lokomotivskift ved landegrænsen, fordi vi kun vil have råd til at udstyre et minimalt antal lokomotiver med ERTMS-teknologi. Det giver højere priser og længere transporttider for kunderne,« siger administrerende direktør i Hector Rail Mats Nyblom.
I Transportministeriet forsvarer man forskelsbehandlingen med, at der ville være tale om ren statsstøtte til udvalgte private virksomheder, hvis staten betalte for opgraderingen til ERTMS-standard.
'Godstog og andre tog, som kører fri trafik, anvendes ofte i flere lande, og en operatør ville dermed få en konkurrencefordel, også uden for Danmark, med udstyr betalt af den danske stat. Det ville også indebære en konkurrenceforvridning i forhold til nye godsoperatører, som ikke ville have mulighed for at få støtte til om bord-udstyr,' hedder det i en skriftlig udtalelse fra ministeriet.
Men det argument er Stig Kyster-Hansen ikke enig i.
»I Holland har staten aldrig betragtet det som statsstøtte at kompensere godsoperatørerne for deres teknologiudgifter ved overgangen til ERTMS. Her har operatørerne fået dækket udgifterne til opgraderinger på eksisterende og bestilte lokomotiver,« siger Stig Kyster-Hansen.
Han mener heller ikke, at det er rimeligt at gøre forskel på passager- og godsoperatører, blot fordi førstnævnte kører på kontrakt med staten.
»Begge parter har jo baseret deres forretningsøkonomi på de aktuelle omstændigheder i infrastrukturen - og jeg kan ikke se, at det skal være mere rimeligt at ødelægge godsoperatørernes business case, når infrastrukturen ændres med store ekstraudgifter til følge. Den danske infrastrukturafgift på skinnenettet er i forvejen langt højere end i nabolandene,« siger han.
