I det østlige Europa springer boretårne op som vintergækker i februar. Tårnene er det synlige tegn på et nyt potentielt gaseventyr, der deler Europa i to. For mens jagten i Østeuropa er i fuldt sving, ser man i mange vesteuropæiske lande med skepsis på skifergas, som det drejer sig om.

»De vesteuropæiske lande holder sig tilbage af bekymring for, om teknologien er sikker. Det har eksempelvis skabt usikkerhed om, hvordan skifergas er i forhold til forureninger af grundvandet,« siger EU-chef i Dansk Energi Ulrich Bang.

I olie- og gasindustrien mener flere selskaber derimod, at skifergas, når og hvis det bliver kommercialiseret i Europa, kan have vidtrækkende konsekvenser.

»Der er tale om lagre af gas, der potentielt kan transformere det europæiske energimarked. Det kan føre til lavere udledning af CO2, gøre lande mindre afhængige af gas fra Rusland og i sidste ende give billigere energi til den enkelte forbruger,« siger administrerende direktør for San Leon Energy Oisin Fanning.

Det er en konklusion, som European Centre for Energy and Resource Security også er nået til.

»Hvis bare en brøkdel af skifergassen kan komme ud på markedet inden 2020, vil det være med til at sænke prisen på gassen fra Rusland, give EU en ny, intern energikilde og forbedre EU's energipolitiske sikkerhed,« lyder det i en rapport fra maj 2011.

San Leon Energy var et af de første selskaber, som indledte prøveboringer i Polen, der satser stort på skifergas. Oisin Fanning mener, at potentialet i skifergas er lige så stort i det vestlige Europa. Derfor har San Leon Energy for nylig overtaget et firma i Frankrig, som har retten til at foretage prøveboringer efter skifergas i landet.

Investeringen skal ses i lyset af, at analyser viser store forekomster af skifergas i Frankrig. Landet er sammen med Polen vurderet til at have de største europæiske forekomster. Begge har omkring 5.000 milliarder kubikmeter skifergas i undergrunden. En mængde, som man mener, kan dække det polske energiforbrug for de kommende 300 år.

Polen og Frankrig kan med andre ord stå på tærsklen til hver deres gaseventyr. Men til forskel fra de mange boretårne og de over 90 afgivne licenser til boringer, man ser i Polen, er jagten på skifergas i Frankrig på nuværende tidspunkt indstillet. Franskmændene frygter blandt andet, at metoden til at udvinde gassen - kendt som fracking - potentielt kan forurene grundvandet med gas og giftige kemikalier.

Forskellen på Frankrig og Polen går igen, når man kigger ud over resten af Europa, hvor skillelinjen kan trækkes mellem øst og vest. Til gengæld er hele det europæiske gasmarked i disse år præsenteret for en række fælles udfordringer i forhold til, hvor gassen skal komme fra.

Rørledningen North Stream, der forbinder Nordtyskland direkte med gasfelterne i det østlige Sibirien, åbner om få uger. Med tiden forventer Gazprom og de øvrige selskaber bag rørledningen, at den vil kunne forsyne de europæiske markeder med op til 55 milliarder kubikmeter gas om året.

Samtidig kom der sidste uge alvorligt skub i konstruktionen af South Stream-rørledningen, som Gazprom også er hovedaktionær i. Det skete, da den statsejede franske energigigant EDF samt BASF kom med i ejerkredsen sammen med italienske ENI. South Stream skal transportere op til 63 milliarder kubikmeter gas fra Sibirien til det sydlige Europa hvert år.

Sammen vil de to rørledninger stramme det russiske greb om de europæiske gasmarkeder. Landet er allerede langt den største leverandør i Europa, og de nye rørledninger kan være med til at udbygge den styrkeposition. Dermed kan russerne til dels diktere prisen på gas i Europa.

En situation, der har fået europæerne til at kigge sig om efter alternative kilder af primært LNG, Liquefied Natural Gas. Tal fra Det Internationale Energiagentur, IEA, viser, at importen af LNG steg i England med 85 procent i 2010. Samme år tredoblede Italien sin import af LNG. De to lande er sammen med Tyskland de tre største forbrugere af naturgas i EU.

Langt størstedelen af LNG'en stammer fra Qatar, og det er også herfra, gassen kommer, når Dongs nye LNG-terminal i Rotterdam for første gang tages i brug i dag, fredag. LNG leveres til havneterminaler, og det gør det til en uholdbar løsning for Østeuropa, da mange lande ikke har direkte forbindelse til havet. Her vil man derfor prøve at efterligne situationen i USA, hvor skifergas på kort tid har skabt grundlæggende forandringer i energimarkedet.

»Hvis Polen finder gas af god kvalitet i store mængder, vil prisen falde på det europæiske gasmarked. I USA har store fund af skifergas halveret gaspriserne,« siger Ulrich Bang, Dansk Energi.

Polens premierminister, Donald Tusk, har i opløbet til det forestående valg i Polen sagt, at skifergas kan være nøglen til at rive sig løs fra den russiske gas, og landet planlægger at begynde kommerciel produktion af skifergas i 2014.

»Efter mange års afhængighed af vores store nabo kan vi i dag sige, at min generation vil se dagen, hvor vi vil være uafhængige, når det kommer til gas. Det vil være os, der bestemmer termerne,« sagde han til et vælgermøde i Lubocin i det nordlige Polen, hvor en del af prøveboringerne findes.

Ud over i Polen er der prøveboringer i Bulgarien og Ungarn. Landene har indgået aftaler med henholdsvis Chevron og Exxon Mobil. Samme Chevron har haft samtaler med repræsentanter for den rumænske regering om at indgå i et samarbejde om udvinding af skifergas her. Sidst har Tjekkiet indgået en aftale med de britiske gasselskaber Cuadrilla og Basgas om indledende undersøgelser af, hvor meget skifergas der ligger i landets undergrund.

Formentlig er der gas nok. Analyser fra Det Internationale Energiagentur IEA, viser, at der er op mod 15.000 milliarder kubikmeter skifergas i den europæiske undergrund. Hvis det tal holder, hvilket dog er stærkt usikkert, er der næsten tale om en fordobling af mængden af naturgas i Europa. Indtil der for alvor kommer gang i boringerne, kan det dog være svært at vide præcis, hvor meget gas der findes i skiferlagene, og hvor meget af det der er økonomisk rentabelt at udvinde.

»Skiferen stammer fra forskellige geologiske perioder og har forskelligt indhold af organisk materiale. Rundt om i Europa er der usikkerheder om, hvor skifergassen findes og om, hvor meget der findes dernede. Der er måske op til 10-30 procents chance for, at du finder noget, der kan betale sig, når du borer ned,« forklarer Niels Schousen fra Geus.

Han mener - ligesom andre eksperter, Ingeniøren har talt med - at tallene for mængderne af skifergas i undergrunden sandsynligvis er sat alt for højt. Årsagen er blandt andet, at skiferen i Europa virker mere mudret end den, der findes i USA.

»Det gør det betydeligt sværere at udvinde gassen,« siger professor Andrew Aplin, geolog med speciale i fossile brændstoffer ved Newcastle University.

I Blackpool i England har briterne foretaget prøveboringer efter skifergas. Men tidligere på året blev prøveboringerne indstillet på ubestemt tid, efter at to mindre jordskælv havde ramt området.

Målinger foretaget af British Geological Survey viste, at epicentret for skælvene lå omkring to kilometer fra prøveboringerne.

»Vi kan ikke sige det med sikkerhed, men vi mener, at skælvene kan kædes sammen med prøveboringerne i området,« siger Nigel Smith fra British Geological Survey.

Jordskælv er en af de ubekendte faktorer, som har gjort, at man ikke er sikker på, hvorvidt metoden kan anvendes med succes i det relativt tætbefolkede Vesteuropa. Modsat boringer efter traditionel gas, kræver skifergas flere hundrede boringer i feltets levetid. Det giver logistiske og miljømæssige problemer onshore.

Desuden er der usikkerheder om, hvorvidt der ved hydrofracking, som udvindingsmetoden for skifergas kaldes, kan ledes gas eller giftige stoffer ud i grundvandet.

Når det er sagt, så holder EU godt øje med udviklingen især i Polen. EU har meget fokus på forsyningssikkerhed, som South Stream blandt andet leverer, og det vil helt sikkert præge det roadmap for energi-investeringer, som EU-Kommissionen kommer med til efteråret. Det øger ikke interessen for at investere i en upopulær teknologi, mener Dansk Energis EU-chef:

»For Vesteuropa mangler den brændende platform, der kan føre til, at udvinding af skifergas realiseres. I 1970'erne var den brændende platform manglen på olie og stigende oliepriser. Det førte blandt andet til den danske fjernvarmesucces. Kommer vi i en lignende situation, kan interessen for skifergas øges, men det er det, der skal til,« siger Ulrich Bang.