Med turkise rottehaler, der når til anklerne, og øjne, der er bredere end hendes arme, er der ingen, der kan være i tvivl om, at Hatsune Miku er en animeret figur. Ikke desto mindre optræder hun gerne live, og hendes koncerter er så godt som altid udsolgt. Miku har optrådt overalt i Japan, og hvis alt går efter planen, skal hun også give koncert i Los Angeles næste sommer.

Når Miku optræder, er det som animeret hologram på scenen, oftest iført en tætsiddende skolepigeuniform, selvsiddende strømper, høje hæle og en serie indstuderede danse- og syngebevægelser, der er programmeret på forhånd af hendes ejere i Crypton Future Media.

Mikus stemme er modelleret over en 'ægte' sangers og derefter kørt igennem den digitale manipulations velsignelser ved hjælp af Yamahas Vocaloid-software.

Miku lå nr. 1 på de japanske hitlister sidste år, hendes musik har været anvendt i tv-reklamer, og som det logiske modsvar på Mikus succes har Crypton Future Media udviklet software, som tillader den menige japaner at komponere sange til Miku, som hun så kan opføre for kunden derhjemme.

Andetsteds i Japan påstod pigebandet AKB48 for nylig, at de havde fået et nyt medlem ved navn Eguchi Aimi. Aimi blev introduceret for offentligheden som en genert 16-årig fra Tokyos forstæder, der ikke helt forstod at begå sig normalt blandt mennesker. Aimi vakte opsigt både med en fotoserie i det japanske magasin Weekly Playboy, og da hun blev brugt som promotionpige for slikfirmaet Ezaki Glico.

Entusiasmen voksede blandt AKB48-fans, indtil det til sidst kom frem, at Eguchi Aimi ikke var et levende menneske, men en digital komposit af næse, øjenbryn, hår og læber - en forening af træk fra seks eksisterende bandmedlemmer.

Tiderne skifter, og fænomenerne Miku og Aimi præsenterer potentielle udfordringer for en lang række faggrupper og brancher fra playboymodeller over sangere til sladderblade, der ikke længere vil kunne skrive om stjernernes seneste scoringer og/eller kokainskandaler.