(Tegning: Lars Refn)
Er den frie vilje en illusion?
Bevidste beslutninger kan i nogle tilfælde forudsiges ved hjælp af hjernescanninger. Men betyder det, at 'noget' bestemmer over bevidstheden - og er forskerne overhovedet enige om, hvad bevidsthed er?
Læs også
Læs mere om
At træffe valg, og være bevidst om det, er tæt knyttet til det, vi forstår ved at være mennesker. Ja, det er vel nærmest noget af det, vi mener, der adskiller os fra andre dyr: Bevidsthed. Fri vilje. Menneske.
Stilles der spørgsmål ved, om vi egentlig træffer vores valg selv, stejler vi nærmest instinktivt. Emnet er ømtåleligt og udløser automatisk reaktioner. Har du måske ikke selv valgt at læse denne artikel? Og du læser jo videre af egen fri vilje, gør du ikke? Det er ikke noget, der er bestemt på forhånd eller blevet dig påtvunget. Det er dig, der har valgt det.
Eller er det?
Spørgsmålet er foruroligende. Væsentligst fordi det rokker ved vores selvforståelse, og fordi det kan få betydning for, hvordan vi opfatter moralske beslutninger. Vi har en opfattelse af os selv som autonome, bevidste individer. Men hvordan kan en vilje være min, hvis jeg hverken har kontrol over den eller er bevidst om, hvad den vil gøre? Og er jeg så overhovedet ansvarlig for 'mine' handlinger, hvis jeg ikke er herre over dem?
Med den videnskabelige udvikling inden for hjerneforskningen er det blevet muligt at se nærmere på, hvad forholdet er mellem vores valg og det, der sker i vores hjerne. Den frie vilje kan undersøges og dissekeres.
John-Dylan Haynes, hjerneforsker ved Bernstein Center for Computational Neuroscience i Berlin, bad i et forsøg en række forsøgspersoner om at trykke på en knap med deres venstre eller højre pegefinger, mens de så på en række tal på en skærm. En hjernescanner registrerede undervejs hjerneaktiviteten i forbindelse med det, som forsøgspersonerne valgte.
Den bevidste afgørelse (forsøgspersonernes valg) blev truffet ét sekund før, selve handlingen blev udført. Det overraskende var dog, at hjerneaktivitet gennemsnitligt syv sekunder inden allerede havde forudset, hvad forsøgspersonerne ville gøre. Bevidstheden var så at sige syv sekunder bagefter. Ja, nogle gange endda ti sekunder efter.
Det virkede altså, som om hjernen længe før selve valget havde bestemt sig for, hvordan personen ville handle. Længe inden forsøgspersonerne overhovedet var klar over, at de traf et bevidst valg. Det er derfor nærliggende at spørge, om det, vi tror er bevidste handlinger, i virkeligheden er blændværk og ren illusion?
Haynes er ikke den første, der har udført den slags forsøg. Allerede i starten af 1980'erne havde den amerikanske bevidsthedsforsker og neurofysiolog Benjamin Libet gjort noget lignende. Libet satte sine forsøgspersoner til en EEG og bad dem om at se på en urskive med en prik, der drejede rundt på skiven. Forsøgspersonerne skulle sige til, når de var opmærksomme på, at de ville flytte fingeren, og samtidig skulle de notere, hvor prikken var nået til på urskiven. Det viste sig til stor overraskelse for forskerne, at Libet i gennemsnit kunne registrere hjerneaktivitet 350 millisekunder inden, forsøgspersonerne rapporterede, at de ville bevæge fingeren.
Resultaterne vakte selvfølgelig opsigt. Men de var ligeledes kontroversielle. Et afgørende kritikpunkt var nemlig, at Libets forsøg kun målte det såkaldte 'readiness potential'. Forsøget observerede kun forsøgspersonernes forberedelse til at bevæge fingeren. Kritikere var ikke overbeviste om, at den hjerneaktivitet, som Libet havde observeret før en bevidst handling, var tilstrækkelig til at forårsage beslutningen om at flytte fingeren. Bevidste frie valg var stadig mulige.
Som nævnt moderniserede Haynes imidlertid det eksperiment, som Libet havde foretaget 25 år tidligere. Haynes brugte en nyere scanningsteknik, der blandt andet gjorde det muligt at observere selve beslutningen. I stedet for at skulle beslutte, hvornår de ville bevæge en finger, som Libets forsøgspersoner havde gjort, blev Haynes' forsøgspersoner sat til at foretage et valg mellem to alternativer. De skulle ikke kun forberede en beslutning. De skulle beslutte og handle.
Haynes har siden lavet mere komplekse forsøg, der er tættere på at simulere hverdagsafgørelser, hvor forsøgspersoner enten skal lægge to tal sammen eller trække dem fra hinanden. Også disse forsøg viser, at der er hjerneaktivitet op til fire sekunder før den bevidste beslutning. Mindre end syv sekunder, men stadig betydeligt.
Forsøgene, som Haynes har gennemført, sår tvivl om, hvorvidt vores frie vilje er virkelig, eller om den er en illusion. Haynes og hans kolleger argumenterer for, at tidsforsinkelsen formentlig skyldes forskellige kontrolinstanser, der forbereder bevidstheden på den kommende beslutning. Det, man i daglig tale kalder 'den frie vilje', er altså i virkeligheden allerede kortlagte beslutninger, som er udført, før vores bevidste og ubevidste beslutninger træder til.
Og bevidstheden, ja, det er biokemiske udladninger. Udladninger, der ikke har nogen som helst indflydelse på, hvordan vi faktisk handler. Vi synes, at vi kontrollerer vores handlinger, men 'kontrollen' er ren biokemi. Eller som hjerneforsker Patrick Haggard fra University College London kortfattet udtrykker det: »Vi føler, at vi træffer et valg, men det gør vi slet ikke.«
Men før du nu vælger at gå i panik, så bare rolig! Ikke alle er enige i, at den frie vilje kan fejes af bordet så let. At trykke på en knap eller lade være må siges at høre til kategorien af enkle valg. Og at lægge to tal sammen er ikke meget vanskeligere. De forsøg, som Haynes har foretaget. undersøger derimod ikke mere komplicerede dagligdags sammenhænge.
Når hjerneforskerne registrerer de impulser i hjernen, der går forud for beslutninger, så er det netop impulser og ikke beslutninger, de måler, indvender filosoffen Torben E. Andreasen, der er lektor ved Aarhus Universitet.
Kritikere anfører desuden, at Haynes kun kunne forudsige, hvorvidt forsøgsdeltagerne ville trykke på den højre eller venstre knap, med en sandsynlighed på 60 pct. Bedre end at spille roulette, men stadig ikke godt nok til at konkludere, at hjernen allerede har truffet et valg, før vi bliver opmærksomme på det i vores bevidsthed. En af kritikerne er Adina Roskies, der som hjerneforsker og filosof fra Dartmouth College i New Hampshire, USA, arbejder med 'fri vilje'-problematikker.
»Haynes' forsøg tyder på, at der er fysiske faktorer, der spiller ind, når vi foretager et valg. Og det burde ikke overraske nogen,« siger Roskies.
Den kritik, som Roskies svagt antyder, stiller spørgsmål ved de præmisser, som både Libets og Haynes' forsøg hviler på. Det lader nemlig til, at både Libet og Haynes antager, at bevidstheden nødvendigvis må have en immateriel natur, og derfor afviser eksistensen af en fri vilje, fordi de har fundet ud af, at det er den materielle hjerne, som styrer. Men så enkelt er det ifølge mange moderne filosoffer ikke. Bevidsthed er ikke noget, der kan adskilles fuldstændig fra hjernen. Man behøver med andre ord ikke have en dualistisk opfattelse af forholdet mellem sjæl og legeme - eller, for at bruge et mere moderne vokabular, mellem hjerne og bevidsthed.
Filosoffer er slet ikke enige om, hvad det overhovedet vil sige at have en fri vilje. Nogle foreslår, at det er muligheden for at udføre handlinger, der ikke er underlagt tvang. Andre mener, at det i stedet betyder, at vores handlinger ikke er bestemt på forhånd, så man kan vælge frit på trods af, hvad der tidligere måtte være sket. Atter andre mener, at det er udtryk for, at en ufysisk størrelse står bag ens handlinger.
Mange af de filosoffer, som beskæftiger sig med fri vilje, er dog af den overbevisning, at bevidstheden i en eller anden forstand er underlagt materien, og afviser dermed det ufysiske. Bevidstheden har en fysisk basis, og de beslutninger, der bliver truffet, samt de handlinger, der følger i kølvandet, kommer på baggrund af aktivitet i hjernen.
Al Mele, en filosof fra Florida State University i Tallahassee, USA, er en af dem, der mener, at bevidstheden står i et afhængighedsforhold til den fysiske hjerne. Mele leder Templeton Foundation-projektet, hvor hjerneforskere og filosoffer arbejder tæt sammen. En serie forsøg i efteråret er starten på et fireårigt forskningsprogram, der skal undersøge, om handlinger (som at trykke på en knap) er bestemt på forhånd, eller om det, vi gør, er udtryk for, at vi har en fri vilje.
Mele medgiver, at begrebet fri vilje vil blive reduceret til en ubetydelighed, hvis man engang ude i fremtiden altid vil kunne forudsige, hvad personer vil træffe af vilkårlige valg på baggrund af deres hjerneaktivitet. Vel at mærke før personen selv er klar over det. Men der er vi ikke endnu.
Foreløbig er den fri vilje altså ikke aflivet. Trods alt.
Overbevist? Så ved du måske også, hvem der førte hånden, da du satte dit kryds sidste torsdag?
