Ny bog: Mænd skal lære at elske karrierekvinderne
Stærke kvinder virker skræmmende på mange mænd, fordi de ubevidst opfatter dem som en trussel, men mændene skal fokusere på den nye frihed, der indfinder sig, når de ikke længere er familiens hovedforsørger, mener forfatterne til ny bog.
Læs også
Læs mere om
Balancen mellem kvinder og mænd forskubber sig dramatisk i disse år. Kig dig bare omkring: Vi har netop fået vores første kvindelige statsminister, tilmed bakket op af to støttepartier (R og Ø), som er ledet af kvinder. Ingeniørforeningen og Ingeniørernes A-kasse har ligeledes inden for det seneste par år fået kvindelige formænd.
Samtidig tager flere danske kvinder end mænd en videregående uddannelse, og antallet af kvindelige ledere i erhvervslivet peger kun én vej: opad. Med andre ord indtager kvinderne de magtbastioner, som mænd ellers så ud til at have vundet hævd på.
Derfor må mændene vågne op, for gør de ikke det, risikerer de at miste fodfæstet i den nye virkelighed, mener Erik Holm, der sammen med journalist Lars Henriksen er forfatter til bogen 'Manddomsprøven - powerkvinderne kommer'.
»Udviklingen raser om ørerne på os mænd, men vi er ikke opmærksomme på det. For mænd er 'køn' noget, en kvinde kan være, men ellers er det ikke noget, vi går op i. Mange mænd er frustrerede over, at kvinderne vil og kan gøre karriere, men mændene er ikke bevidste om, at det er det, der skaber frustrationerne, og det er en kæmpe udfordring,« siger han.
Udfordringen har han oplevet på tæt hold, og det er erfaringerne fra hans eget liv, der var katalysator for bogen.
Mens den 39-årige forfatter arbejder som journalist og redaktør her på Ingeniøren, har hans 37-årige kone, Camilla Holm, haft en konstant opadstigende karriere, som foreløbig har resulteret i et job som underdirektør i Nykredit.
Selv om hans kone derfor tjener mere end dobbelt så meget som han selv, lagde Erik Holm i begyndelsen flere penge i familiens fælleskasse end hende, fordi han følte sig som familiens forsørger:
»Jeg var ikke bevidst om, hvad det gjorde ved mig, at hun havde den position. Men det gav konfrontationer, når hun kom bragende hjem kl. 19, hvis hun havde sagt kl. 17, når hun sad og arbejdede sent, eller når vi var til middage med ledelsen, og jeg var den eneste mand blandt ægtefællerne. Jeg oplevede det ubevidst som en trussel, at hun havde den højeste løn og flyttede sig meget i sit job, mens jeg stod lidt stille,« fortæller Erik Holm.
Til en herremiddag med journalistkollegaen Lars Henriksen, som også er gift med en powerkvinde, fik de to gjort sig de ubevidste frustrationer bevidst, og det blev begyndelsen til 'Manddomsprøven', der anviser nye måder at være mand på, når konen løber med karrieren og dermed overtager den magtposition og forsørgerrolle, som manden har haft patent på.
»Mænd skal se fordelene ved, at kvinderne rykker. Jeg er jo utrolig stolt af, at Camilla er så dygtig, og fordi jeg ikke er hovedforsørger, har jeg meget mere frihed og kan få et bedre forhold til mine børn. Havde jeg haft den primære forsørgerrolle, havde jeg jo aldrig kunnet tage orlov for at skrive bogen,« siger han.
Erik Holm er ikke i tvivl om, at ingeniører har særligt svært ved at leve sammen med en powerkvinde, fordi ingeniørfaget er meget mandsdomineret og dermed gennemsyret af en resultatorienteret kultur, hvor det spiller en rolle, hvor langt man er nået i hierarkiet.
Han peger på, at Ingeniørens egen imageundersøgelse viser, at 'arbejdspladsens mulighed for at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv' ligger helt nede på en tiendeplads blandt ingeniører, der søger job:
»Når så en mandlig ingeniørs kone overhaler ham karrieremæssigt, kan det være svært at klare. Men faktum er, at det er de bare nødt til at acceptere, hvis de er sammen med en powerkvinde,« siger han.
Ifølge Erik Holm har mellem 15 og 20 procent af de danske mænd klaret manddomsprøven. Det vil sige, at de har set de muligheder for frihed, det giver dem, at de har en ægtefælle, der trækker et stort læs, og at de har forstået, at en powerkvinde ikke er interesseret i at leve sammen med 'søde Jakob'. Det er et begreb fra bogen, som beskriver den bløde, selvudslettende mand, som kvinder dybest set ikke gider.
»Hvis du som mand ikke længere kan trække maskuliniteten i en automat i kraft af højere løn, så må du bidrage med noget andet, der skaber balance i forholdet og gør dig attraktiv,« siger Erik Holm.
Selv holder han sig attraktiv ved at gøre 'rigtige' mandeting som at sætte gipsplader op derhjemme og ved at gøre det, han brænder for, f.eks. at skrive bogen. Og så insisterer han på, at der ikke bliver pillet ved hans ugentlige fodboldtræning.
Det vigtigste råd for mænd, der vil klare manddomsprøven, er ifølge Erik Holm også det meste banale:
»Man skal lade være med at føle sig truet, men se mulighederne. Det handler om at ændre fokus, selv om det ikke er nemt, når vi er tynget af 100 års kultur. Men mænd står over for en historisk stor frihed, som de skal benytte sig af.«
Udfordringen er først og fremmest mændenes, men kvinderne har også en vigtig opgave:
»Kvinder skal også bryde med traditionen, for hvis de kun er interesserede i mænd med jakkesæt, bedre uddannelse og højere løn, så bliver det sværere og sværere at finde en mand at gifte sig og få børn med. Og det er hverken i deres eller samfundets interesse,« siger Erik Holm.






