Teknologien handler om udvikling. Teknologien både vil udvikling, og den udvikler. Udvikling giver muligheder, og det er det, Kevin Kellys What Technology Wants (2010) handler om: muligheder. Anmeldelsen kunne stoppe her! Men det ville være en skam, for den rejse Kelly tager os med på, er både en bog og en længere anmeldelse værdig.

Ikke bevæbnet med andet end en fantastisk evne til at illustrere sin pointe, bliver vi taget med på en fascinerende opdagelsesrejse fra Universets tilblivelse, over menneskets evolutionshistorie videre til det vore dages globale videnssamfund, hvor vi er koblet op med hinanden via Internettet.

Kelly tager os med på en fremtidsvision til alle fire verdenshjørner. Fra bønder i Guatemala og Amish folk i Pennsylvania, til moderne storbymennesker som er interconnected i New York, Rio og Bangkok. Fra det religiøse og poetiske til det videnskabelige. Alt sammen komprimeret i What Technology Wants. Det er Steven Weinbergs De første tre minutter, Lonely Planet og Hitchhiker’s Guide To The Galaxy fortættet med teknologien som omdrejningskraft. Det er også en personlig beretning og kærlighedserklæring til teknologien. Kevin Kelly er nemlig grundlæggeren af teknologimagasinet Wired og en pionererne bag Internettet. Han er med andre ord en mand, der har fulgt udviklingen af moderne teknologi og dens samfundspåvirkning på nærmeste hold.

Kellys bog er en provokerende undersøgelse af menneskets forhold til teknologien. Og det gør han overbevisende. Budskabet der leveres er originalt. Med stort overblik argumenterer Kelly for teknologiens uundgåelighed. Enten vi vil den eller ej. Kellys budskab er, at vi skal tage imod teknologien. Idéen er for så vidt ganske enkel. Det teknologiske korpus står på tre ben: Det formålsrettede, det historisk tilfældige og – hold fast – en overordnet struktur, der uundgåeligt leder frem til visse generelle løsninger på bekostning af andre. Der er simpelthen en struktur, som bestemmer retningen.

Kellys kig ud fremtiden er samtidig på mange måder en opmuntrende affære. Teknologien vil både give hver enkelt af os større friheder og mere selvstændighed og forstærke samarbejdet imellem mennesker. Everybody wins! Ved hjælp af teknologi. Ved at vi overgiver os til den teknologiske vision. Mere om det senere. Først et tilbageblik.

Sprog og bevidsthed
Sproget er vores basis for at kommunikere effektivt. Da vores forfædre lærte at tale, accelererede vi også vores udvikling. Det gjorde det lettere at lære nyt, koordinere og lave aftaler. Men vigtigere, sproget gjorde det muligt at stille spørgsmål. Pludselig blev det muligt at være kritisk og selvkritisk. At være bevidst. Bevidsthed gjorde hjernen til et værktøj. Et værktøj, der kunne kommunikere med sig selv og tjene et formål. Uden sproget ville det blot være et tilfælde, og sætter man sin lid til tilfældet – evolutionens naturlige tilfældige selektion – tager tingene som bekendt lang tid.

Innovationen af nye mere effektive redskaber havde samtidig den gunstige indvirkning på vores levealder, at vi fik mere næringsholdig mad og også kunne drage bedre nytte af de tilgængelige ressourcer. Længere levealder gav mennesket tid til, at idéer kunne bringes i arv og ikke gik tabt, så man slap for at genopfinde den dybe tallerken.

Teknologi
Nu er vi her. Men vi skal ikke tro, at det slutter her. Teknologi vil nemlig føre os videre.

Gennem evolution arver vi information. Sproget gjorde det at ”arve” information til en smidigere, en mere effektiv, proces. Den proces er blevet effektiviseret med videnskab. Med teknologi bliver processen endnu mere effektiv. Teknologi, både som redskab og som metode, er med til at effektivisere. Byer og vaccine er to eksempler på konkrete teknologier, der dels bringer mennesker tættere på hinanden i huse og gader, så de kan finde partnere, dels som forhindrer infektioner, så vi dør tidligt.

Genteknologi, som én type teknologi, vil kun sætte yderligere skub i den menneskelige udvikling. Vores teknologi har samme tendens som naturen. Den er således i gang med at evolutionere evolutionen, som Kelly udtrykker det. Og den vil gøre det med en uundgåelig nødvendighed. Det kræver en mindre forklaring.

Uundgåelighed
Kelly ser tre karakteristiske træk for liv. To af dem er kendte. Det sidste træk stemmer dog ikke med, hvad der er klassisk ortodoksi indenfor evolutionsbiologien. Grundlaget for liv er dels adaptivt og funktionelt, for vi har nemlig evnen til at tilpasse os og får muligheden for formere os. Dels er der et historisk aspekt – tilfældets luner – som kommer udtryk ved, at det ikke er den stærkeste der overlever, men derimod den bedst egnede i forhold til de givne historiske omstændigheder. Tilfældighed med andre ord. Det sidste træk er det overraskende. For Kelly argumenterer for, at der er en ”hældning” mod visse uundgåelige former. Der er en overordnet nødvendighed i naturen, der leder den til at bevæge sig mod visse løsninger og undlade andre. Rationalet er, at dyr fra vidt forskellige områder finder de samme løsninger.

En lignede hældning eller ”tilbøjelighed” finder man i udviklingen af teknologien. Man kan nærmest tale om en motor, der driver teknologien uundgåeligt fremad. Den konkrete udformning indenfor et bestemt område af teknologien kan variere. Det kan skyldes kontingente størrelser som kultur, historie, psykologi, økonomi osv. De teknologiske arketyper – det generiske – er dog uundgåeligt og skal blot ”graves frem” af den heldige opfinder. Hvis ikke den ene opfinder falder over opfindelsen, ja, så vil den næste i rækken uundgåelig gøre det. Når de rette omstændigheder er til stede i tilstrækkeligt passende mål, indfinder teknologien sig med uundgåelighed. Begrebet ”omstændigheder” skal opfattes tilpas rummeligt, så der gives plads til ”instrumenter”, ”værktøjer”, ”de rigtige formodninger”, ”et videnskabeligt vokabular”, ”et videnskabeligt fællesskab der er på bølgelængde med idéerne og parate til at tage imod”, ”forklaring”, ”ressourcer”, ”evner til at omsætte til praksis”, ”et samfund der ønsker teknologien”, blandt flere.

Selv hvis vi ikke tror på teknologiens forudbestemthed og tilt, handler mange af os som os, vi gjorde. Hvem kender ikke følelsen af, at en opgave skal gøres færdig – skrive en artikel for eksempel – inden andre finder på noget lignende. Jeg gør. Ofte vil der i følge Kelly være noget om mistanken. Omstændighederne er de rette. Tiden er moden. Teknologien eller idéen venter blot på at blive udfoldet. Hvis ikke af mig, så af en anden.

Teknologi skaber muligheder
Med den gradvise introduktion af stadig mere kompleks teknologi i vores hverdag – gradvis i et omfang der gør det svært at sætte sig imod – vil en stadig større afhængighed af mere teknologi være den uundgåelige konsekvens. Meget i en bil styres allerede af en computer, ikke af manden bag rattet. Kraftværker drives med teknologi, osv. Teknologi, som ét hele, har ændret samfundet på måder, hvor det visse steder er umuligt at undgå teknologi. Tænk blot på den stadigt voksende del af det offentlige, der overgår til internetbaserede løsninger på bekostning af den personaliserede menneskelige kommunikation. Jo flere der ”med i legen”, des større er presset for at følge trop. Det bliver vanskeligere at sætte sig imod og kræver flere kræfter at gå imod strømmen.

Hvad med alle dem, der ikke er på bølgelængde med den nyeste teknologi? Spørgsmålet er forkert, hævder Kelly. Bekymringen er nemlig ikke, at der er skel mellem dem der har og dem der ikke har. Altså de rige der er med på trenden, dem der er online osv. Bekymringen bør snarere være, hvilke problemer vi står overfor, når alle er med. Og sådan kan alle teknologiske områder anskues. Ikke som en uretfærdig fordeling, for den bliver udjævnet, i og med at dem der ikke har, indhenter dem der har. Men udfordringen er nærmere, hvordan vi håndterer, at noget bliver så udbredt, at alle har adgang til det. Hvordan håndterer vi alle de uønskede følger, som vi ikke umiddelbart kan forudsige? 

Tidens test
Et af Kellys forslag til at forbedre teknologiske image, er ved at indføre mere teknologi, der går det muligt at gennemskue alle ulemperne ved teknologi. Man gør dermed vores valg rationelle og bevidste.

Teknologi, som skaber af muligheder, lærer os grundlæggende noget om os selv. Hvad vi ønsker at være, og hvad vi kan blive. Isaac Newton sagde, at han havde set længere, fordi han stod på skuldrene af giganter. Når vi tager teknologien til os, giver vi andre en mulighed for at følge deres drømme. Lige sådan som vi har fået muligheden for at udleve vores drømme. Konkret kunne jeg ikke skrive denne anmeldelse, havde det ikke været for teknologi udformet af Steve Jobs m.fl. Men hvis ikke computeren var opfundet, kan du jo bruge papir og blyant, kunne man indvende. Det er rigtigt, men selv disse lavteknologiske opfindelser er der jo nogen, der står bag.

Teknologien gør det muligt for at realisere vores personlige selv. Grunden til at jeg siger det denne lidt kryptiske måde, er for at understrege, at alle har et potentiale at udleve på hver vores unikke måde. Jo mere teknologi, des flere personlige muligheder.

Muligheden for at vælge mellem forskellige alternativer er i det hele taget noget, der gennemsyrer Kellys bog. Alternativer – helst mange – er dog ikke ensbetydende med, at alting lades frit. Information og strømmen af idéer – teknologi – bygger på et grundlag af enighed, genkendelighed og fælles forståelse. Med andre ord er det ikke frugtbart og udviklende, hvis vi hver især opfinder vores eget sprog til at udtrykke idéer med. Mening hviler på en fælles erkendelse, på nogle aftaler, på nogle fælles bindinger. Fælles standarder med andre ord. Alfabetet og de grammatiske regler (eller omtrentlige regler, i kreative øjemed ser man dem jo bevidst omgået) er et godt eksempel. Muligheder for kreativitet, mangfoldighed, innovation der ligger gemt i alfabetet er enorme.

Teknologien rummer et indbygget paradoks. På et personligt plan ønsker vi at være kritiske og selektive, for at få det bedste, det der kan maksimere tilværelsen. Men for at det kan lade sig gøre, må vi på en overordnet intentionelt niveau opmuntre og arbejde for, at det teknologiske udbud konstant bliver maksimeret, så der bliver ved med at være rigeligt med muligheder at vælge fra.

Mange muligheder giver rum for omfattende test, real time, for at se hvad der virker, hvad der hjælper, opfylder behov, udfylder tomrum, imødekommer visioner, fuldender idéer – og hvad der ikke gør. Ny teknologi, nye redskaber, nye idéer skal kunne klare tidens test.

Det kan være svært at spå om fremtiden Nye idéer er ofte svære at kapere. På samme måde er ny teknologi – dvs. arketypen, prototypen – svær at forstå. Hvad den skal bruges til, hvad dens formål er. Af samme grund er det nærmest umuligt at forbyde ny teknologi ud fra en tanke om, at dens formål er skadeligt. Formålet kendes oftest ikke før teknologien er blevet taget i brug af mennesker, for hvem den kan være til nytte. Ofte på en anden måde end den tiltænkte.

Når vi forbyder noget, bygger det på antagelser om potentielle skadevirkninger. Men ligesom det kan være vanskeligt at forudsige et formål med en bestemt teknologi, giver det sig selv, at konsekvenserne af teknologien er svære at sige noget begavet om på forhånd. Som Kelly anfører, er det anden ordens konsekvenser – altså de afledte konsekvenser af de primære konsekvenser – der typisk forårsager problemerne. En idé som Kelly låner fra den østrigske filosof Karl Popper. Teknologien har ikke en iboende skadesforvoldende natur, men en skadesvirkning er afhængig af, hvilken kontekst teknologien bliver bragt i. Det er os, der gennem vores valg skaber denne kontekst.

I et makroperspektiv er det nyttesløst at forbyde teknologi. I stedet skal vi styre, hvilke veje teknologien skal bevæge sig, og hvor vi forestiller os, at den kan gøre gavn, lyder Kellys råd. Vi kan ikke bestemme om teknologien – genteknologien, nanoteknologien, osv. – kommer. Men vi har stadig muligheder for at tæmme dem og lede dem de veje, som vi finder bedst vil imødekomme vores behov og virkeliggøre vores visioner.

Teknologiens to dagsordener
Vores bevidsthed kan organisere information. Den kan skabe orden. Bevidsthed er også en måde at opleve subjektivt på – blandt andet for os. Hvis Kellys sammenligning holder mellem menneskelig bevidsthed og teknologiens stigende kompleksitet og strukturering – som noget der på en måde er vokset ud af mennesket – vil teknologien på sigt antage en stadigt mere autonom karakter. Ligesom med liv vil teknologien også søge mod mere mangfoldighed. Den vil ligesom os søge at forstå sig selv. Det har vi jo gjort. Den vil lære det at lære. I den proces vil nye muligheder blive skabt for os.

Og sådan er det hele vejen igennem. Der er fart på, og pointerne kommer i en lind strøm. Det er måske paradoksalt nok bogens svaghed. Måske. For hvis jeg har et mindre problem med bogen, er det måske netop det. Man bliver lidt mistænkelig. Jeg kan få indtrykket af, at der bliver snydt på vægten. At noget væsentligt bliver udeladt. Der må være noget, han har misset eller mangler at undersøge, kom jeg flere gange til at tænke. Statistikker der peger i en anden retning end Kellys dominerende pointe. Det kan ganske enkelt ikke være så simpelt. Måske kan det. Problemet fylder derfor ikke meget i bevidstheden. Her føler man sig blot mere oplyst jo flere sider man når ind i bogen.

Det gør både Kellys projekt temmelig overbevisende og bogen vigtig for at forstå teknologiens rolle og vores rolle i den. For teknologien er kommet for at blive.

What Technology Wants, af Kevin Kelly,
416 sider, Viking Adult, 2010. ISBN-13: 978-0670022151

Anmeldelser:
New York Times
techliberation.com
readwriteweb.com
earlyindications.blogspot.com